Fighting for your own life? ~ Ventor

Ventor var i et par meter væk da han havde hørt fra sin far's ord om at pigen var hans ejendom nu og at han skulle tag ansvar og få sig et kæledyr, men at havde hende som sit kæledyr virkede forkert, i hvert fald i hans øjne, og da soldaten tog fat i hende mens han havde sit våben ved sin side overvejede han nøje om hvad han skulle gøre, men da det så ud til at hun tog hans våben og ændret situationen kunne han ikke lade vær med og blande sig, han lod sig kort blive et med skyggerne og lod sig som var det en sort væsen mod manden som havde taget fat i Angela og lod sin hale ud fra mørket tag fat om hans hals mens hans hovede hviskede i hans øre ''dette er noget du fortryder, og spicielt at du har rørt hende her'' han lod halen klæmme til og kastede mennesket mod den ellers hårde mur hvor efter han lod sig igen blive et med mørket og hans ellers så gule øjne forsvandt i mørket og tilbage på en afstand fra Angela på 2-3 meter. ''hvorfor er du her ude, du ved godt at de mænd ikke er til og stole på'' han kiggede kort på hende i mørket mens hans gule øjne stadig var til syne og blikket på hende forblev.

han smilede lidt så selv de hvide tænder i mørket kunne ses ''og aligevel lader du dig blive så let overtalt af en mand og der efter risikere sit liv, ikke ligefrem det bedste indtryk at lave. . .på trods af din fars løfte til en dæmon'' han smilede lidt og hans smil forsvandt stille i mørket ''men bare rolig jeg er ikke her for at belære dig, jeg kom faktisk kun for at snakke, men du ser ud til og have travlt. . .'' han forsvandt kort og lod sig dukke op med øjnene et andet sted bag hende. . . blot for at opsevere om hun ville opdage hans gule øjne eller ej. . .

han forsvandt kort og skygger på jorden kom til syne og der blev nu lagt en cirkle omkring hende mens stemmen omkring forsatte ''jeg er søn af den din far lavede en aftale med, og lad os sige at han ikke just er glad for dig, så han har nu lagt dig på mine skuldre, men bare rolig, jeg vil ikke misbruge dig som han gjorde'' stemmen lyd ret så fjern og aligevel tæt som var den i bevægelse heletiden mens jorden på skyggerne stadig var der omkring hende

hans blik blev kort på hende og så hende træde ud i en af hans skygger og der efter forbi som var det hun ikke gad og lege. . . han lod sig der efter presse sig op af muren og komme til syne med resten af sin krop på murens væg ''tja, men nu får du da lov til og se mig'' han sad på toppen af husmuren og kiggede ned på hende ''så vidt jeg husker lavede din far en aftale på at du skulle tjene resten af dit liv, og at dit liv tilhørte ham, så jeg kan ikke helt se problemet i dette, for jeg har ingen interesser i at misbruge dig, tvært imod, jeg vil faktisk hellere kende dig ad, men vi kan da også være hårde og ligge din hals i jern kæde'' hans blik var på hende hvor efter han lagde sig ned med blikket på hende mens den ene hånd var på en skygge klar til og forsvinde hvis hun trak en pistol. . .

han sukkede kort da hun rejste sig og skulle til at afyre en pistol skud mod ham og blev hurtigt et med mørket, han bevægede sig om bag hende og lagde sin hale omkring hendes hals og glemte til ''glem det, du kan ikke løbe fra en skygge, den vil altid være et skridt foran dig'' han klemte lidt hårdere med halen mens han sad på hendes skuldre og kiggede på hende ''smid pistolen og jeg slipper for at såre dig yderligere'' sagde han kort mens han stadig havde en hånd på hendes ryg for at sikre at muligheden for at blive et med mørket stadig var der. . .

hans øjne for op af raseri, legen var slut og hun havde nu bidt den som beskyttede hende imod hans far's vrede efter hun stak af, han kiggede iriterret på hende ''jamen hvad andre muligheder har du'' sagde han kort mens han lå på jorden ''tjene mig, og leve med bedre vilkår, eller dø af min far når han finder dig, fordi hvis du ikke tjener mig så dræber han dig, også har du ingen mulighed for at leve længere, og hvis jeg ville dræbe dig hvorfor sagde jeg lige før at jeg ikke ønskede at såre dig yderligere'' han rejste sig kort på og så iriterret på hende ''men nuvel, slå mig ihjel og du bliver selv drabt, og jeg forsikre dig at det bliver en meget meget langsom død'' sagde han roligt mens blikket på hende forblev

han rystede på hovedet ''jeg gider ikke og dræbe, hvorfor skulle jeg?'' han kiggede undrende på hende ''jeg har interesse i at være din ven, og ikke din fjende, om du kan li det eller ej er vi bundet til hinnanden, og med det mener jeg at stikker du af dræber min far dig, og der er intet jeg kan gøre for at ændre dig, om han så vil dræbe mig vil blive svært, for som du selv siger, hvorfor har jeg ikke set dig'' han smilede lidt og blev et med skyggen tæt ved ham ''jeg kan blive et med mørket og med skyggerne omkring mig som jeg lyster og dette giver mig muligheden for at lege som jeg vil, og ikke dræbe, for hvis jeg ville dræbe dig havde jeg gjort det ved første skridt du tog ud af min cirkle''

han lod blikket kort på hende og lod sig blive et med mørket og der efter lod skyggen følge efter hende '' er det et tilbud til mig om at jeg skal torturere dig eller vil du bare fortsætte med at være sådan'' øjne forblev på hende mens den forfulgte hendes bevægelser...

''elt seriøst, køb dig en ludder! De er vilde med den slags!'' snerrede hun bare mens hun gik videre, hen mod Muren.
Hvis ikke en af soldaterne skød hende, kunne hun jo altid skyde dem.

Hun knuegede forsat pistolen i hånden.

''tja, hvis ikke du gider og høre hvad jeg siger må jeg vel starte med og lege med dig'' før han færdig gjorde sin sætning havde han allerede sin hale omkring hendes hånd for at sikre hun ikke kunne bruge sin pistol mens hans arme var om hendes hals og hendes mave mens han var bag hende ''slip pistolen eller det bliver værre for dig selv'' sagde han kort mens han stod på en skygge med den ene fod klar til og forsvinde igen i tilfælde hun skulle prøve og skyde ham. . .

"du er mere kujon end din far." konstaterede hun.
"du tør ikke engang se mig i øjnene når du truer mig."

hun drejede pistolen, så den vendte direkte ind mod hendes mave.
"hvad tror du er værst for mig? at jeg skyder mig selv, eller at du leger mere med mig?" hun lød dybt alvorlig

''jeg ville nok mere sige hvad der kunne være best for dig selv, lige nu leger du med livet istedet for at se det sjove'' han kiggede lidt iriterret på hende ''hvis du skyder dig selv gør du det kun værre og dermed forbløder du og mister bevistheden, så lad nu vær med at gøre noget dumt, og hvem siger at jeg vil beholde dig som slave, og behandle dig som en, det jeg ønsker er at du kan være i live istedet for at skulle hele tiden være babysitter for dig, for du har trods alt leget med dit liv siden du stak af'' han kiggede lidt smilende på hende og morede sig lidt over at hun fortsatte med at lege med sit liv ''men hvad får dig til og tro at jeg ønsker at være ligesom min far?'' sagde han kort mens han kiggede roligt på hendes hår. . . som han kun kunne se. . .

"jeg leger med mit liv som det passer mig, mange tak!" hun stod nu helt stille, og ventede på at han slap hende.
En ting var sikkert, hun skulle nok kæmpe imod hvis hun røg tilbage til hans far.

(sorry kort svar, sidder i biotek og overværer vores skønne værk!)

han smilede lidt og prøvede og holde sin latter tilbage ''dit liv? så vidt jeg ved tilhøre du mig, og jeg beder dig pænt om at beholde det, da jeg ikke gider og miste endnu en slave pga hun er bange for at jeg skulle sende hende tilbage til min far, hvilket jeg ikke har tænkt mig'' sagde han kort og kiggede undrende på hende ''hvad får dig til og tro at jeg skulle være ligesom min far, han er arrogant og kedelig og ser intet sjov i livet, i forhold til mig som hellere vil nyde livet istedet for at spilde det på at samle slaver og udnytte dem som han vil'' han stod stadig fast og var ved og blive træt af denne leg, han overvejede om han skulle slå hende bevistløs eller bare tag hende over skuldre, men så ville han sikkert blive skudt af hende. . .

((det ok, bedre et svar end intet svar))

"hør nu her. Jeg er ikke en slave. Det var min fars lod i livet." sagde hun hårdt.
"vil du være min ven, så start med at slippe mig." snerrede hun stille

da hun bedte ham om at slippe lod han blive et med mørket og forsvandt som var det som om at han blev til støv, han lod sig der efter komme ved siden af hende med de gule øjne forblive på hende, hans blik forblev på hende men gjorde sig stadig parat i tilfælde af at hun skulle affyre en kugle mod ham

''okay...'' hun trak vejret dybt.
''hvad hedder du så?' hun så direkte på ham. Hendes grå øjne stillede skarpt på ham, fokuserede på hver en detalje.
Hver en muskel, hver en vene, hvert et svagt punkt