bare en dårlig dag (Ethan)

sted: moon river
Omgivelser; let tåge, det rislende vand, træer
Vejr: tåget, en smule køligt.
Tid: aften tid


Talie sad under en presenning, som hun havde lavet til at lille læg, ved at spænde det op mellem to træer og lagt sten nede for enden, så det var lidt som en lille shelter. hun stirrede ind i flammerne på et lille bål hun havde fået lavet sig, til at få varmen med, samt hendes sorte læder jakke, som hun havde taget over sin sædvanlige grønne trøje og hun havde sin grønne nederdel på, dog med nogle varme leggins på også så hendes ben ikke var helt blottet for kulden. det havde været en langdag. missionen havde ikke gået hlet vildt fantastisk og hun var blevet væk fra hendes deling, der sikker var hjemme i deres dejlige varme lejligehed nu. hun sukkede lavt. Ryan havde godt sagt til hende hun bare skulle holde sig til ham, men hun havde bare set noget mellem træerne som hun var sikker på var deres mål, men nej.. bare et dyr. en svag rumlen lød fra hendes mave.. åbenbart et dyr hun burde havde slået ihjel, for hun var sulten. forsigtigt rettede hun på klappen for sit ene øje og rettede blikket ud mod den vandet i den efter hendes mening flotte å. denne skov var nok for mange at skræmmende sted, men hun synes der var noget smukt og elegant over den som hun godt kunne lide.

//det blev måske ikke lige så godt, men håber det går? ^^

De kom løbende igennem skoven, i ført lidt slidte jeans og en sort tank-top. De havde nok løbet i 2 timer hvis ikke mere. Ethan vidste ikke helt vad der var med den her skov, han havde jo set det meste, men han kunne ikk la vær med at nyde skovens fred og ro den gav ham, nå der altså ikk var nogen til stede, hank var dog uenig han kunne bedre li byerne, hvor der var folk, musik, dans og ikke mindst piger som gav ham et sus i mellem gulvet, eller en flad. idag havde de blevet enige, for en gangs skyld om at løbe langs floden, og muligvis få en dukkert efter den lange løbetur.

De løb lige nogen få minutter og så, gik de lidt nærmere floden for at få lidt at drikke, de havde været så op slugt af deres egene tanker at de ikke havde hør et bål kun nogle få meter længere nede. "shh" sagde hank og løftede hans højre ham med fingeren i vejret, "hørte du det". Ansigtet blev lidt mere alvorlig samtidig, "Nej, " spurgte Ethan, med et nysgerrig blik "det var sikkert bare et eller andet dyr" sagde han grinende", ansigtet ændrede sig til et irriteret grimasser, hvor efter han råbte "nej det et bål der er i nærheden, din torsk"

"du skal ikke råbe af mig" kom der bare et råb tilbage, hvor efter hans venstre hånd greb fat om t-shirten. Der kom et kæmpe grin, "hvad vil du da gøre ved det" sagde hank og greb fat om håndledet, og fjernet det lige så stille, som om det var ingenting, selvom grebet var rimelig stram. "godt, ld os se hvem det mon er, trods alt så har vi taget på den her åndsvage løbetur". Da de så vendte sig om og gik lidt nærmere, med nysgerrighed i deres øjne. De så en lille skikkelse under presenningen.

Talie var ved at falde lidt hen i en lille søvn. hun var ved et blive virkelig træt så det at holde øjnene åbne var ikke nemt mere, men hun kæmpede for det. der var mange væsner her hun ikke ville møde og hvis nu nogle sortelver kom forbi eller noget.. så ville hun være i store problemer og så ville det altså være bedre at være vågen. hun klappede sig selv lidt på kinderne for at friske sig slev om. men det der pludsleig hjalp hende var da hunhørte nogle råb. hun så med det samme rundt og var nu lys vågen. roligt lagde hun hånden på det sorte jern rør der sad ved hendes bælte. hun fik så pludselig øje på en skikkelse og med det samme reagerede hun ved at krybe ud fra presenningen og tage røret i hånden. hun trykkede på en lille klap på røret og det foldede sig ud som en stærk og skarp trefork "hvem er du?!" sagde hun hårdt og hende treforken rettet med den fremmede. hun ville ikke risikere noget ikke nu når hun var alene. dette var ikke en sortelver så det hjalp lidt, men skikkelsen var stadig en truene faktore for hende.

da de så en pige trade hurtigt ud af presenningen kunne man se at det rykkede i kroppen på dem. deres øjne så på hende med hver deres måde, det venstre øje strålede op som ilden, mens det højre så lidt nervøst og med mistanke i det. "se ethan" kom der straks med et kæmpe smil om læben, "hun er min" kommer der ligeså hurtigt fra hank's side, Ethan sukkede og sagde "Fint men bland mig uden om det og pas på, du hved ikk hvem hun er", "jeg passer da altid på" grinte han, og rykkede langsomt fremad med hænderne oppe så hun kunne se at han ikk var bevæbnet.

"er du faret vild?" spurgte han med et smil om læberne der så venlige ud. "jeg kan hjælpe dig ud af skoven hvis du vil"... *det her skal nok blive sjovt* tænkte han imens, som man nok kunne se i hans ansigt at han tænkte.

han rykkede lidt nærmer og havde ændret sit ansigt udtryk til et afslappet look.

//sorry for det sene svar//