Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime31/5/2017, 20:24 af Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Kommentarer: 29
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime6/6/2017, 15:25 af Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Kommentarer: 12

 

 You are never gonna make it...(Dust)

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Sean
Bruger Admin
Sean


Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 528
Reputation : 16
Join date : 11/07/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime8/12/2017, 09:36

S: Las Vegas, Sem'ya Doma
T: Nat
V: Overskyet og tungt

Emnepartner: @Dust

Nogen ville argumentere med at det var vinter og højtid. Las Vegas, omringet som det var af ørken, emmede dog ikke ligefrem af sne og frost, og den pynt for højtiden der var kommet op, konkurrerede næsten nytteløst mod byens neonskilte. Sean var lidt ligeglad med det. Og dog?
Han elskede julen, for det den var værd. Bogstavlig talt. Det kunne godt være jorden var gået under og højtiderne i dag betød noget andet, end de oprindeligt havde gjort, men folk formåede stadig at skrabe sammen til gaver og være en smule gavmild, så længe man ikke risikerede at dø af det. Selv typer som Sean, der intet fast sted opholdte sig eller havde familie og venner at nyde højtiderne med, var det en bedre tid. Hvis man så bort fra at ensomheden specielt trådte i kraft, vel at mærke. Sean var en enspænder og han nød det, men nogle gange kunne det godt stikke lidt. Men han havde selv valgt denne livsstil, for den passede ham bedst. Flygtig, som en skygge!
Nej. Det der var godt, var alle de små tyverier, der gav ham en bedre måned. Mere mad, mere drikke, flere varme senge, flere værdier der skulle stjæles og sælges. Det var en travl tid.
Men uanset hvor omstrejfende han var, vendte han dog altid tilbage til Las Vegas. Med alle dens casinoer var den et oplagt sted at befinde sig, desuden behøvede han ikke bekymre sig om at fryse ihjel, hvis han sov på gaden. Og hans venner i byen. Var de venner? Auriel, Millicent. Phoenix var her også engang imellem. Han havde egentlig lovet at oplære hende, men han var ikke så god til at blive længe på et sted og at give beliggenheden på den hemmelige Umbra-skole var ikke noget der lå i hans smag. Han holdt sig væk fra det sted.

Denne nat var speciel. Nede i kloakkerne lå der et snusket lille sted, og han havde fået lov til at droppe sin rygsæk med alle dens ting, et sted Sean selv så som sikkert. I nat skulle han arbejde, så han var iklædt smidigt og sort tøj. Et par lette sko, nogle lange bukser og en varm trøje. Hans værktøj var gemt i diverse skjulte lommer. Som han nærmede sig, trak han sine handsker på og fandt en hue frem, der ville skjule med undtagen af øjnene. Folk vidste der var gode tyve her i området og Sean havde da også gjort lidt for at gøre sig kendt. The Shadow, som nogen insisterede på at kalde ham, var en professionel tyv. Men hvordan så han ud? Sean kunne tælle på en hånd, hvem der både kendte ham som tyv og kendte hans ansigt. Ellers var det altid igennem bestemte kanaler han fik sine opgaver og han dumpede altid tyvegodset et aftalt sted. Ingen kontakt. Det var det mest sikre. Især for en der hadede konflikter, som Sean gjorde.
Han kunne mærke forventningen kilde hans krop, som han nærmede sig. Tænk sig, en opgave direkte mod Mafiaen? Han var allerede eftersøgt og det var da også regelmæssigt han stak af fra dusørjægere. Han var god til at stikke af. Stikke af og bryde ind. Som skyggedæmon havde man en fordel, hvad det angik.
Han vidste ikke hvem klienten var og det betød heller ikke noget. Det var ikke sådan det foregik. Opgaven var stor og ville betale mere end godt. Han forudså at han snart ville have nok, til at opfylde en af sine drømme. Dette job skulle bare gå godt. Men det var en udfordring. Så mange folk til stede, med deres teknologier og magier. De fleste kunne jo et eller andet, trods alt.
Det første hegn bestod blot af et normalt trådhegn. At opløse sin skikkelse og befinde sig på den anden side var nemt nok. Det vrimlede ikke med gemmesteder på den anden side, for de var ikke dumme. De oplyste området rundt om deres store, sorte bygning og der gik vagter og hunde. Sean havde brugt de sidste par nætter og dage på at studere område og indhente alle de informationer han kunne. Det gode, ved at stedet var så stort, var at nogen altid ville tale før eller siden. Takket være den info, kunne Sean undgå sensorerne i jorden, der fortalte hvis nogen trådte på dem. Og lyset viste sig ikke en større udfordring, end Sean kunne rejse mellem sine skygger, til den anden side.

Sean var en first class umbra. En...Umbra over Umbraerne. Han gad bare ikke være en del af skolen eller tage elever. Han gad ikke have ansvaret for skolen, for de andre tyve eller være en "leder" på nogen måde. Han arbejdede alene, bedre end de fleste. Ansvar var ikke ham. Her, presset op af væggen, kunne han dog ikke helt undgå ansvar. Ikke bare ansvaret for ham selv, men ansvaret for de vagter der gik forbi ham. De så ham ikke. De hørte ham ikke. De gik direkte forbi ham. Hans vejrtrækning var så kontrolleret, at det ikke gav en lyd og hans bevægelser var hurtige og lydløse, som han løb langs væggen. Det rigtige sted, han skulle finde det rigtige sted!
En svaghed i bygningen. Vindue. Det var altid vinduerne. Ikke dørene, men vinduerne. Takket være et lille stykke værktøj skubbede han låsen op. Men inden han skubbede vinduet op, skubbede han det forsigtigt et par millimeter...Der. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv, under masken. Takket være nogle magneter han havde med til formålet, ville alarmen inde i huset aldrig opdage vinduet havde været åbnet. Da han var indenfor fjernede han dem igen og lukkede vinduet til. Der var ingen tegn på nogen var brudt ind.
Turen gik op af etagerne. På et tidspunkt drog han nytte at bygningens udluftningssystem, som han kravlede igennem de forskellige ventilationsskakterne. Faktisk gik det rigtig godt. Præcis som forventet!

Selvfølgelig blev det ikke ved på den måde. Der havde været en del uro i området det sidste stykke tid. Mafiaen var blevet udfordret mere end normalt og flere små klaner havde slået sig sammen imod dem. Som Sean nærmede sig sit mål, rystedes hele bygningen pludselig, i forlængelse af en høj og bulrende lyd. Rystelserne var nok til at ventilationsskakten brød sammen. Sean mærkede metallet under ham forsvandt og i et øjeblik føltes det som om han hvilede midt i luften, før han faldt til gulvet. Han nåede at dreje sig og lande på siden, så han ikke fik slået luften ud af lungerne. Han måtte rulle væk, så en anden del af skakten ikke ville lande oven på ham. Alarmer over det hele var gået i gang og røde lys skinnede alle stederne. Sean befandt sig i et mindre rum, men han kunne høre folk råbe og løbe udenfor. Hvad var der sket? Noget han havde gjort? Næppe. Det havde lydt som en bombe. Han burde udnytte det nye kaos.

Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
Dust


Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4415
Reputation : 43
Join date : 17/09/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime10/12/2017, 01:03

Natte tid. Det tidspunkt på døgnet, der som regel var mørkest, og især her i vintertiden, kunne mørket dominere døgnet endnu mere end det kunne, på noget andet tidspunkt af resten af året. For en som Dust der elskede mørke og natten, var denne sæson hans yndlings, det gav ham så meget mere grund til at nyde den tid han havde udenfor, når et døgn generelt var mere mørkt end det var lyst.
Men på denne nat, var der desværre nogle ting der forhindrede ham i, at nyde nattens mulm og mørke. Det mindste problem var vejret, Dust hadet når det truede med regnvejr, hvilket var et levn fra da han havde sin sand evne, vand svækkede ham rendt fysisk, så regnvejr var praktisk taget en modstander som han ikke kunne bekæmpe, stoppe eller styre, men selvom det ikke var et problem længere, var han stadig ikke glad for det. Men som sagt var dette hans mindste forhindring for at nyde denne nat, det der virkelig forhindrede ham, var noget han havde læst i sin grim reaper bog, noget der krævede hans opmærksomhed af arbejdsmæssige årsager, og siden det foregik i Sem'ya Doma, burde han nok prioritere dette besøg. Trossalt havde han haft nogle sjove oplevelser her i hans unge dage, især dengang han mødte Medusa, der gav ham den opgave at bryde ind her, så han kunne møde lederen for denne klan for første gang.

Som sædvanligt var Dust iført hans sorte tøj, det tykke læderbælte med sølvdødningehovedet der stirrede fremad med røde rubin øjne, de 3 daggerts der var godt gemt under hans longcoat, en lidt ny tilføjelse for nogen, som han selv syntes han havde gået i længe nu, på grund af nogle rejser, i form af et par tunge støvler i sort, med metalliske dele på, og som altid hans le der sad på hans ryg, med et øje på hver side, som så ud til at holde øje med, hvad der foregik omkring ham, mens han gik igennem gaderne, på vej mod det kaos der snart ville ske, på mafiabossens slot. Dust kunne ikke altid vide hvad der ville ske, han kunne kun gisne om det, ved at læse hvad end hans bog fortalte ham, og følge dødstallende når den alarmerede ham om det, om det så var på forhånd som det skete denne gang, eller lige på nippet som det engang imellem skete, hvilket til tider skabte irriterende situationer, hvor han skulle rejse langt på kort tid, bare for at rydde op efter andres død og ødelæggelse.
De tunge støvler stoppede uden for Sem'ya Doma, ikke lang tid før det første dødsfald han skulle samle op ville forekomme. I hans tågede øjne, var det nok bedst at han kom her uden nogen så ham, da det gjorde at folk på Vladimirs side, ikke regnede med hans hjælp, når kaosset brød løs, og samtidig betød det også, at han kunne nå at indhente en del arbejde, på en mere løbende metode, i stedet for at det hobbede sig op, fordi nogen der vidste han var der, stoppede ham for at få ham til at hjælpe med de evner som han besad.

I en rolig bevægelse, løftede Dust sin venstre hånd op med håndfladen op af, han samlede fingrene på højre hånd, lidt lige som hvis man holdt salt med alle 5 fingre, pladserede fingerspidserne mod venstre håndflade og spredte dem. En miniature bog dukkede op i hans håndflade, og uden tøven fra Dust'es side af, smaskede han sin højre hånds håndflade mod bogen, med det formål at da han løftede sin hånd igen, blev bogen tykkere og breddere, til den til sidst havde sin fulde størrelse. Dust åbnede den for at tjekke hvor han skulle starte henne, og det blev ret hurtigt åbenlyst for ham hvor de første dødsfald forekom henne, så han lukkede bogen igen, gjorde det han lige havde gjort med den i omvendt rækkefølge, og så op på slottet før han forsvandt, som var det et blink med øjnene.
Ikke lang tid efter han havde stået lige uden for Sem'ya Domas grund, og var forsvundet som dug fra solen, kom den første eksplosion der fik rystet Sean ud af hans skjul, de første dødsfald var allerede på banen, og nogle af dem var markeret til afhentning i Dust'es bog, så nu var det tid for ham at komme i gang med arbejdet. En undertone af dødens tilstedeværelse, begyndte at sprede sig på kamp pladsen, men der var ikke ligefrem særlig mange der lagge mærke til det, da folk havde travlt med at kæmpe til højre og venstre, det var sågar den selvsamme mangel på opmærksomhed der gjorde, at Dust ag og til kunne dukke op på det jordiske plan, for at gribe en af de sjæle han skulle have fat i, og forsvinde over til spøgelses planet igen, hvor tiden gik hurtigere end på det jordiske. Skiftet til dette plan var bevidst, da tidsforskellen gjorde, at han kunne betragte det jordiske plan i slowmotion, han kunne forsvinde for øjnene af et væsen, og dukke op 20 meter længere henne et sekund efter, men for ham var der måske gået 1 minut i stedet for 1 sekund.

Kampen eskalerede allerede, og begyndte at skabe kaos selv blandt de nyligt afdøde, en af bande medlemmerne der var med blandt dem der angreb, var blevet skudt i hovedet med en konduktiv evne, og han var død så hurtigt, at hans egen sjæl ikke engang havde opdaget det endnu. Hans sjæl var styrtet videre, i forsøget på at komme i dækning, og var derfor løbet mod en dør indtil der hvor Sean befandt sig, han var stadig usynlig for levende da han åbnede døren og smækkede den bag sig, men han blev synlig, da han opdagede at Sean var der, nærmest som en instinktiv reaktion på Seans tilstedeværelse. Han løftede straks sin hånd, i troen om at han havde en pistol i den, hvilket han ikke havde, da han opdagede at han ikke havde en pistol blev han forvirret, og mere nåede han ikke at gøre, før en hånd blev lagt på hans kind, af nogen der stod bag ham, tynde tråde spredte sig fra hånden og bandt sig om mandens sjæl, fangede essensen af ham, og gjorde noget ved ham der gjorde at han kunne passere videre til efterlivet. Idet han forsvandt, var der nu intet der forhindrede Sean i at se, hvem der havde lagt hånd på sjælen, og det samme galt for de tågede øjne, der nu fokuserede på Sean, og gav ham Dust'es fulde opmærksomhed.

"Jeg vidste ikke du var typen, der dukkede op på kaotiske steder!" sagde han roligt.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
Sean


Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 528
Reputation : 16
Join date : 11/07/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime11/12/2017, 15:08

Han havde svært ved at fokusere på skyggeverden lige nu. En ting han hadede, var alarmernes lys. Den der røde lampe, der blinkede som en besat og til stadighed skabte og fjernede skygger i et væk. Skyggerne opstod og forsvandt alt for hurtigt, til at Sean kunne udnytte dem, på de nærmeste etager og rum.
Han var kommet op og stå. Et kort tjek forsikrede ham om at han ikke havde anskaffet sig nogle brækkede lemmer eller sår. Måske nogle hudafskrabninger og en lidt øm arm og lår, som disse havde taget imod det meste af faldet, men intet slemt. Han havde overvejet sit næste skridt. Skyggerne ville være dumt at udnytte lige nu, da han ikke kunne være sikker på hvor han faktisk kunne komme ud af dem igen. Han kunne udnytte kaosset og håbe tænkte over han var der. Det ville måske også virke. Eller måske ville de skyde alle, hvis ansigt de ikke genkendte og Sean risikerede at løbe direkte ud til sin død. Han havde taget masken af.
Han vidste jo godt hvad han måtte gøre. Masken ville ikke hjælpe nu. Den blev presset ned i en lomme, men inden han nåede at tage sig sammen, gled døren op og...
Han var ikke helt sikker på hvad han så. Eller ikke så. Eller pludselig så. Sean havde trukket en dolk i samme øjeblik han bemærkede nogen eller noget var her med ham. Skikkelsen - Sean var ikke helt sikker på om det faktisk var et menneske? - sigtede mod ham, men inden Sean også nåede at se om der var et våben eller ej, havde han allerede rullet til siden. Med et knæ og en håndflade mod gulvet, siddende på spring, var han klar til et modangreb. Han havde slåskampe. Men det betød ikke, at han ikke kunne, hvis der ikke blev behov for det.

Sean nåede dog ikke så langt. Han stoppede sig selv midt i en bevægelse, der ville skubbe ham fremefter, da nogen lagde en hånd på skikkelsen bagfra. Mange ting løb igennem Seans tanker. Måske en af mafiaens mænd? Eller hvem-end-der-var-brudt-ind? Han klemte lidt om skaftet på dolken. Blot fordi skikkelsen forsvandt, betød det ikke at den næste ikke også var en fjende...Sean hørte trods alt ikke til her. Overhoved.
Han stod op nu. Dolkens blad hvilede op langs hans underarm. Skjult, men dog klar til et kraftigt slag. Da han endelig genkendte Dust, blev han noget overrasket. Den mand, af alle, lige her? Der var ingen ende til den mands hemmeligheder. Og måske var det netop det - at vide manden havde uendelige hemmeligheder og sære genstande - der gjorde at Sean aldrig kunne beslutte sig om manden var værd at stole på. Men så igen. Sean var ikke i en branche, hvor tillid var det første man mødte hinanden med. Det var altid noget der skulle opbygges. Altid.
Så...Fjende? Dust ville nok have angrebet allerede.
Et svagt smil gled over Sean og hans øjne forlod Dust, for at studere hvad der skete bagved, gennem den åbne dør.
"Faktisk det modsatte" bemærkede han så og skyndte sig over til den ene væg, ved siden af døren. Folk løb rundt i et kaos derude. Eller måske var det kun et kaos for Sean, fordi han ikke ligefrem var erfaren i at aflæse en mindre kampplads.
"Jeg ville som regel holde mig langt væk. Men det ser ud til vi er flere på arbejde i nat. Og du?" Han måtte først bedømme om Dust ville stå ham i vejen eller ej. Hans blik gled tilbage til manden.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
Dust


Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4415
Reputation : 43
Join date : 17/09/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime12/12/2017, 00:54

Sådan som kampen udfoldede sig uden for dette rum, var det for Dust både utroligt og forståeligt, at der endnu ikke var andre som var kommet herind. Utroligt fordi dette kunne være et potentielt skjulested, som nogen kunne bruge til at lade våben, lægge en strategi eller på anden vis forbedre deres situation i kampens hede, mens de fik en kort pause, og på den anden side var det forståeligt, kampens hede havde det med at distrahere folk ret så meget, folk der vidste hvad her var herinde, vurderede sikkert at stedet var ubrugeligt, hvis de overhoved tænkte over det, og dem der ikke vidste hvad der var herinde, var sikkert for travlt optaget af kampen til at tænke over, hvad der kunne foregå herinde. Men den slags held, kunne ikke vare ved, spøgelset var styrtet herind lige efter sin død, så hvorfor skulle det ikke kunne ske, at en anden kunne finde på at gøre det samme, mens han eller hun stadig var i live?
"Jeg er her af arbejds mæssige årsager, trossalt er jeg en grim reaper, når ikke jeg rondere gennem multiverset, med en bygning der af ironiske årsager engang tilhørte et rejsebureau!" sagde han roligt, mens han gik hen til døren, for at se hvordan kaosset gik derude. Det krævede ikke ligefrem et vågent øje for at se, at dette var noget han var vant til, man kunne næsten sammenligne ham med en mand der stod i sit trygge hjem, for han lignede en der følte sig tilpas i omgivelser, hvor kaos, kugler, død og ødelæggelse fløj om ørerne på ham. Man kunne dog også se på de blinde øjne, at han kunne se mere, end bare kaosset og de døde kroppe der ramte jorden, han kunne se sjælene fra dem der døde, evnerne der blev brugt til højre og venstre, nærmest som om han kunne se deres potentialer og begrænsninger, når folk brugte dem.

"Det overraskede mig dog, at Calvarinos klanen ville opleve denne form for kaos, ikke bare i deres egen baggård, men inden for deres egne vægge! Da jeg så det store dødstal blive flyttet frem i min reaper bog, genkendte jeg straks koordinaterne, samt nogle af navnene på listen, nu hvor jeg har været her et par gange, grundet min kontakt med Vladimir!" han gik væk fra døren igen, og rettede kort hovedet mod hans le, som om den fortalte ham noget, før han så på Sean igen, med de tågede øjne der nu, nærmest var dybbere end et sort hul for en der prøvede at læse dem.
"Jeg gætter på du er her, på grund af en eller anden værdifuld genstand, hvilket har skabt lidt af en knebben situation for dig, nu hvor helvede lige pludselig er brudt løs om ørerne på dig!" sagde han i et lidt spørgende toneleje, før hans øjne kort så rundt i lokalet, henover de ødelagte dele af ventilationsskakten, og derefter tilbage til Sean "Hvis du har brug for en hånd, kan jeg hjælpe dig på vej! Jeg er rimeligt bekendt med stedet, efter mine små besøg, og siden skyggerne nok kan skabe nogle problemer for dig, kan jeg hjælpe dig på vej, gennem nogle af de andre subniveauer, så du kan komme uden om kampene!"
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
Sean


Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 528
Reputation : 16
Join date : 11/07/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime16/12/2017, 11:00

Grim reaper...Right. Nej, det sagde ikke Sean så meget. Alle havde deres religion eller tro på hvad der skete efter døden. Sean selv tænkte ikke meget over den slags, medmindre han sad i en virkelig dårlig situation. Der håbede han bare det var et behageligt sted man endte. Og hvis ens familie endelig ventede på en, så forhåbentlig den version af hans forældre, der endnu ikke havde solgt eller sendt deres dreng af sted. Nej, Sean havde ingen grund til at tro der ville være et lykkeligt sted, hvis hans familie også var der. Så måske et enligt sted, ensomt sted? Hvem ved? Det kunne være oplagt at spørge Dust, men helt ærligt. Det var lidt for filosofisk for Sean og dette var hverken tid eller sted til den slags. Hvis manden troede han hjalp døde sjæle, så ville Sean ikke udfordre ham på det. Alle tjente til føden på en eller anden måde.
Han trak bare på skuldrene og så ud af døren igen. Denne position var ikke optimal. Han kunne ikke skjule sig ordentlig. Det værste var hvis nogen faktisk så ham og valgte at angribe...
"Hvad ved jeg...Nogen har snakket om nogle klankrige...Men det er ikke der jeg tjener mine penge, så jeg lyttede kun med et halvt øre" bemærkede han en smule ligegyldigt. Navne og klaner var heller ikke hans ting. De var alle potentielt hans kunder eller fjender. Som regel skiftevis, alt efter om en af dem havde brug for hans evner. Hyret gennem andre, selvfølgelig.

Han havde lænet sig ind mod væggen, men rettede sig nu lidt op. Han måtte snart videre, uanset hvor fornøjeligt det var at stå her og snakke. Han nåede kun lige at grine svagt af Dust' foreslag, for nogen væltede ind af døren. Vedkommende var kommet fra den anden side, så Sean havde ikke set ham komme. Alligevel reagerede Sean hurtigt og var over manden, før vedkommende nåede at vende sig. Et kraftigt slag mod tindingen fik manden til at synke ned i bevidstløsheden og Sean trak ham over til væggen, så folk ikke kunne se ham ude fra. Nej, han hadede slåskampe og han gav sig ikke til myrderier. Men nogle gange var der kun begrænsede valg. Når det var dem eller en selv. Han satte sin dolk på plads. Løb aldrig med en kniv, right?
"Ser du ned på andres evner?" foreslog han så, men hans stemme afslørede at han skam ikke var fornærmet, men mere hyggede sig.
"Sandheden er mine skygger gør mig til en af de bedste. Men jeg var aldrig blevet det, hvis jeg kun brugte mine skygger. Hvis du kender stedet så godt...Så tillad mig at udnytte tingene lidt. Ved du hvor de kontrollere deres alarmer og lys?" spurgte han så. Hvis han ikke kunne bruge sine skygger...Måtte han bare skabe skyggerne igen. Det ville være svært at nå ind til nattens præmie uden, trods alt. Og måske var der ligefrem andre ting, han også kunne stjæle, i dette kaos? Ved en pludselig indskydelse tjekkede han den bevidstløse mand for eventuelle nøgler eller nøglekort. Et eller andet der måske kunne hjælpe senere.
"Helst for alle etager...Men bare for nogle af dem kan også gøre det" tilføjede han.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
Dust


Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4415
Reputation : 43
Join date : 17/09/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime24/1/2018, 15:46

"Det er som regel kun de store firmaer, der tjener på krig og kaos som dette, så jeg forstår din daværende manglende interesse!" sagde han roligt og så ud af døren, for at holde øje med hvad der foregik derude, trossalt kæmpede væsnerne derude stadig, så dødstallet steg stadig. Dog var det ikke alle der døde, som havde brug for hans hjælp, trossalt var Dust blot kommet hertil for at komme på forkant med arbejdet, så han behøvede ikke at drøne rundt derude hele tiden. Uden at misse med øjnene så han bare på, da en person løb derind, og Sean slog ham bevidstløs for så at trække ham ud af syne fra døren.
"Jeg ser som sådan ikke ned på andres evner, jeg kategorisere dem kun, trossalt samler jeg på overnaturlige evner, din evne specifikt er dog ikke inkluderet i min samling, da den skal læres og ikke tilegnes, men med min baggrunds viden omkring din evne, ved jeg at skyggedæmoner er dem der bedst kan bruge den slags evne, så jeg vil nok sige, at du har den evne der passer bedst til dig!" i en rolig bevægelse, gik han hen til den bevidstløse mand, gik ned i knæ ved siden af ham, og fandt et nøglesæt i en af hans lommer. Han vidste Sean havde tjekket ham, for at finde et potentielt nøglekort, men siden Sean var her, betød det han var ude efter noget der kunne stjæles, og Dust vidste lidt mere om klanen end de fleste andre udefrakommende, blandt andet at en af deres mest vigtige skattekamre, krævede nogle lidt anderledes måder at komme ind på.

"Hvis du skal have fingrene i det jeg tror du skal bruge, får du brug for dem her!" sagde han roligt, og pillede 3 nøgler ud af bundtet, så han kunne give dem til Sean. Han så kort på mandens ansigt, nærmest for at finde ud af noget bestemt, før han fremtryllede sin reaper bog, kiggede i den og fik den til at forsvinde igen "Siden han har nøglerne idag så er koden 22 29 1 18, tro mig det bliver vigtigt senere, hvis du vil have det til at se ud som om, du aldrig var her!" han rettede sig op igen, og gik hen mod døren.
"Jeg er bekendt med kontrollen af lys og sikkerheds systemer på slottet, men dem du skal bruge er fordelt ud på 3 områder! Hvis jeg slukker dem en af gangen, og tænder dem efter hinanden igen, i takt med at du bevæger dig igennem dem, vil du være istand til at bevæge dig derned, uden at det vækker alt for meget opmærksomhed! Jeg kan ikke styre om du støder på modstand, på din vej derned til boksen, men jeg ved at lige nu, burde der være fredeligt dernedde, nøglerne og koden bliver brugbare dernedde, men det er ikke det eneste sikkerheds system!" sagde han roligt og så over på Sean for at se om han kunne følge med i hvad Dust sagde "Hvis du er med på planen, så smadre jeg dørens lås udefra før jeg fortsætter til det første lys kontrol panel, så det ser ud som om nogen stjal informationer fra ham på gulvet, tog hans nøgler, og efterlod stedet låst, for at gøre det svære at finde ham!"
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
Sean


Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 528
Reputation : 16
Join date : 11/07/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime20/2/2018, 17:06

Sean greb nøglerne som Dust holdt frem uden at tænke yderligere over det. Han rystede svagt på hovedet af det Dust havde sagt lige før. Det var mange ord for en pointe, Sean ikke var sikker på han havde fanget. Sean var langt mere simpel hvad sådanne ting angik, eller også var Dust blot langt mere...abstrakt...End Sean var van til. Når man ikke hengav sig til en masse selskab, var kommunikation måske ikke Seans stærkeste side og han interesserede sig sjældent for folks livshistorier. Hvorfor skulle han? Den var med 100% sikkerhed fuld af sørgelige minder alligevel. Ingen levede i denne verden og snakkede om hvor perfekt deres liv var. Så i stedet for disse abstrakte ting, som tvang Sean til at forholde sig til alt for meget, forholdt han sig mest til de materielle. Dem var han til gengæld også gode til. Renheden af en sten, bedømmelsen af et værk. Han elskede disse smukke ting, selv om de kun bestod af halvdelen af de ting han blev hyret for at stjæle eller omfordele.
Låse. Koder. Han havde sjældent brug for den slags. Koder var ikke nødvendige når man bare kunne teleportere sig til mørket på den anden side. Medmindre det var langt mindre end at en person kunne være der. Dust måtte da kunne få alt i livet med sin magiske bog der vidste det hele? Måske var det den han burde stjæle i stedet?
"Du gør mit job alt for simpelt" bemærkede han drillende, da han selv rejste sig fra den bevidstløse mand.
"Der er alligevel så meget kaos, så mange fremmede der er brudt ind. Om det ligner et uheld eller ulykke gør næppe en forskel for mig. Hvordan skulle de kunne vide om det var mig eller en anden? Eller nogen? For min skyld kan du bare slukke alle lysene og de alarmer du kan komme i nærheden af. Men jeg forstår du elsker detaljer, så jeg vil lade de ting være op til dig"
Det vigtigste var at han kunne bruge sine skygger. Selv om de ikke gjorde alt arbejdet for ham, gjorde de mange ting nemmere. Blot ved at bruge dem kunne han undgå kampe, undgå at blive fanget eller slippe fri hvis det skete. Skygger var alle steder. Og derfor var Sean alle steder. Derfor arbejdede han sjældent sammen med nogen. Han kunne ikke tage andre med sig, så de trak ham ned og forsinkede ham...
Selv om hun var en anden ting. Også selv om hun havde kostet ham et skud til det ene ben, der havde nedsat hans produktivitet i et stykke tid.
"Jamen så lad os komme i gang"
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
Dust


Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4415
Reputation : 43
Join date : 17/09/12

You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime11/5/2018, 23:02

"Tja, du har nok ret, jeg får jo ikke desideret meget ud af at gøre dit job lettere! Men du gør livet sjovere for mig, så hvorfor ikke gøre livet lidt mørkere for dig, når det står lidt trængt til med skyggerne?" sagde han med et roligt smil på læberne "Men du har skam fat i noget, detaljeret planlægning er for dramatiske planer, du skal jo blot have fat i en simpel dims! Følg skyggerne så klare jeg min del, og leder dig på vej!"
Da Sean sagde "lad os komme i gang", gav Dust et nik fra si i retning af ham og forsvandt som med et blink med øjnene, det eneste spor han efterlod, var en svag følelse af død i luften, der forsvandt kort tid efter han var forsvundet. Siden tiden gik hurtigere på åndernes plan, end det gjorde på det menneskelige plan, betød det at der gik mindre tid for Sean end der gjorde for Dust, før han var kommet frem til det første område, et sikkerheds rum der havde video overvågnings systemer, og strøm kontrol over de områder man kunne overvåge fra dette lokale.

Rummet var selvfølgelig tomt, fordi dem der normalt var herinde, var styrtet afsted for a beskytte slottet mod angriberne, så Dust kunne frit dukke op og bevæge sig rundt derinde, i hans forsøg på at hjælpe Sean. Ved at bruge kamera skærmene, kunne han regne ud hvad for relæ han skulle håndtere, og i hvilken rækkefølge han skulle håndtere dem i, for at lede Sean i den rigtige retning. Med rolige hænder, slukkede han diverse relæ, startende med det Sean skulle bruge for at vide at Dust var gået i gang, og i takt med at han ledte Sean på vej mod hans endelige mål, tændte han nogle af de slukkede relæ bag ham igen, så det virkede mindre mistænkeligt for andre væsner, at disse steder pludselig var slukket, i så præcis en rækkefølge.
Da det første rum var klaret, måtte Sean vente i nogle få minutter, mens Dust bevægede sig videre til det næste rum, hvor han så fortsatte processen fra sidste rum. Dette skulle blot gentages en gang mere, og da Dust var færdig med det tredje rum, forsvandt han endnu engang for at tage hen til det sted Sean nu burde befinde sig. Bankboksen hvis man kunne kalde den det, kørte på sit eget beskyttede system, så det kunne han ikke påvirke udefra, men siden Dust havde givet Sean kode og nøgler, burde de kunne komme ind med lidt samarbejde.

//et sent svar men jeg håber du stadig er interesseret i at fortsætte ^^ jeg prøver lige så stille at komme tilbage (:
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





You are never gonna make it...(Dust) Empty
IndlægEmne: Sv: You are never gonna make it...(Dust)   You are never gonna make it...(Dust) Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
You are never gonna make it...(Dust)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» This time we gonna be allowed in - Frit Emne
» lets make some deadly fun //Lilly//
» An eye for an eye (Dust) 18+
» I have never seen anything else than this - Dust -
» i.. remember.. a little ( Dust )

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) :: Las Vegas :: Sem'ya Doma-
Gå til: