You study me studying you?(Artemis)

Tid: aften
Sted: New Miami
Vejr: lidt skyet
Omgivelser: let befolket

De få skyer der var på himlen, bevægede sig dovent hen over himlen, mens de blev beklædt med et rødt skær, fra solen der var på vej ned i horisonten. På denne aften var der ikke ligefrem mylder i gaderne, der var nærmest fredeligt og god plads, med de få væsner, der gik og passede hvad end de havde af ting og sager. Det var næsten mærkeligt, at en verden så fuld af kaos og ødelæggelse, kunne have øjeblikke som dette, hvor det kunne virke så fredeligt, ja det virkede nærmest uvirkeligt, men man kunne vel heller ikke have kugler flyvende om ørene hele tiden, så fred og fordragelighed kunne forekomme, om det så var i korte eller længere perioder.
Det var så i dette fredelige øjeblik, at en mørk skikkelse gik gennem gaderne, og mindede freden om, at kaos stadig eksisterede, da han lignede noget som nærmest var snyt ud af snotten, på definitionen af kaos. Dust som denne skikkelse hed, var iført sit mellemstadie, hvilket gav ham en forvirrende aura, da han var halvt engel, halvt dæmon, og havde en følelse af død omkring sig. Han bar udover den sære aura, en ret mørk tøjstil, i form af en sort long coat, sort t-shirt og bukser, et tykt læderbælte med et dødningehoved bæltespænde i sølv, og med rubiner som øjne, der sad 3 forskellige, dekorative daggerts i hans bælte, og sidst men ikke mindst havde han en le på ryggen, der virkelig satte prikken over i'et, hvad angik hans uhygge faktor.

I en rolig bevægelse, flyttede Dust noget af hans sort/røde hår væk fra øjnene, og om bag hans øre, selvom det ikke burde gøre nogen særlig forskel for ham, for nu hvor hans hår var fjernet fra hans øjne, kunne man nemt se, at hans øjne var heftigt tåget, lige som en helt blind persons øjne, men hans pupiller der var rubin røde, skinnede igennem den tåge der dækkede hans øjne, hvilket gav hans øjne en dyb mystik, man nærmest kunne fordybe sig helt i. Hvad der var mest mærkeligt ved disse øjne var, at han gik gennem gaderne, som om han ikke havde nogen syns problemer, og han brugte sine øjne, som om han kunne se noget.
Men som han gik gennem gaderne, virkede det ikke helt så planlagt, som om han bare var ude og gå bare for at gå, hvilket han egentlig også var, for han havde for tiden brug for noget at distrahere sine tanker med, da han var gået lidt i stå, med de ting han gik og lavede til hverdag. Han plejede som regel at gå, fordi det løsnede op for kreativiteten, eller også endte det med at han fandt noget, der kunne distrahere hans tanker lidt, og han håbede faktisk på at det sidste ville ske, for det kunne være interessant.

Artemis fulgte efter manden Deus havde fortalt hende om, hun var klædt i en lang brun kappe med hætte, der skjulte hendes krop og ansigt, det var et af problemerne med at have perfekte (eller så tæt på som overhovedet muglig) det tiltrækker for meget opmærksomhed.
men tilbage til manden, Deus vidste ikke meget om ham, men han havde været tilstæde ved de sidste 4 prototybers død, var det bare et sammentræf eller kendte han til Deus og den formål, siden han havde levet 400 år uden at ældes var det mulig at han eksisterede før krigen, og har info om Deus der fra.

Artemis var træt af at følge efter manden med det latterlige belte, hun vik indet at vide på denne måde, måske kunnne hun få mere ud af at snakke med manden, hun hun endrede sine feromoner til at være afsappende og beroligende, hvor efter hun tog sin hætte af og gik hen og prikkede manden og sagde med en vendelig og nysgerrig stemme (perfekt skugespil selvfølgelig)''undskyld mig men har vi ikke mødt før''

Som et slag i ansigtet, kunne Dust mærke noget velkendt, som han havde mærket siden Artemis var begyndt at følge efter ham, men som han først rigtig lagde mærke til, da hun prikkede ham på skulderen. Han rettede de blinde øjne mod hende, og kunne med det samme se, hvilken lighed der var mellem Artemis aura, og auraen på 4 andre væsner, hvis død han havde overværet på første hånd, siden 3. verdenskrig. Hans job havde ført ham til mange interessante afdøde typer, og Artemis 4 forgængere stod på den interesse liste, for de havde ført ham til nogle interessante informationer, om en form for selektiv computer, som han troede aldrig var blevet til noget, men siden hendes 4 forgængere var døde, kunne han ikke rigtig få noget ud af dem om deres skaber, andet end hvordan de var skabt, hvad de var i stand til, og hvilken udvikling Deus havde gjort fra den ene til den anden, og videre op efter.

"Nej vi 2 har vist ikke mødt hinanden, men det skulle da ikke undre mig, hvis dine feromon ændringer, og dit venligt sindede skuespil, har noget at gøre med en, jeg vist kender mere til end denne kender til mig!" sagde han roligt, mens han lod sine øjne glide en tur ned og derefter op af hende igen, for at se på hvad det var hun var bygget op af. Ud fra hans hukommelse at dømme, havde hendes skaber udviklet sig ret godt, for Artemis så ud til at være bedre bygget, end hendes forgængere "Du kommer som kaldet, for en som mig, jeg står og mangler noget adspredelse, og du virker mig meget interessant! Navnet er Dust!" præsenterede han sig selv og rakte hende en hilsene hånd.