Et fanget væsen(Vincent/Hinata)

"Ja jeg sover som en sten, men jeg plejer som regel at vågne, hvis der sker noget fremmed omkring mig, mest fordi mine insekter kan vække mig, hvis der bliver brug for det!" sagde hun med et let smil. Efter de havde spist, lagde hun sin ske fra sig og lænede sig tilbage i stolen, og virkede til at slappe af efter måltidet, de gule pupiller fokuserede på Vincent da han snakkede om at komme videre, og hun sendte ham et smil mens hun rejste sig op.
"Jeg har ikke mere jeg har brug for, men tak for tilbuddet, og igen tak for din hjælp!" hun gik hen til ham, og nussede ham kort på hovedet, før hun satte sine ting i håndvasken og smed skraldet ud, hun vendte sig mod ham igen, og ville følge ham til stuen, vente på han fik pakket sine ting, og følge ham til hoveddøren, når ellers han var klar til at gøre de ting.

"Men jeg håber da, at vi støder på hinanden igen en dag, så kan det jo ske at jeg kan gengælde tjenesten, for alt din hjælp til den tid!" sagde hun mildt.

Han nikke kort til det hun sagde med at hun havde sovet som en sten men kun bliv vækket af hendes insekter hvis det var, han kiggede kort på hende da hun rejse sig op og kiggede derefter kort underlig på hende, da hun nussede ham kort på kind, hvad skulle det for, ”det var så lidt og endnu engang var det så lidt” sagde han og kiggede på hende, han rejse sig og gik med hende ind i stue, hvor han fortsæt med at gå ind på værelse.

Hvor han tog sin rustning på første og derefter hans andre ting som han havde med sig, han tog dog ikke sin maske/hjelm på men havde den bare i hånd, så han kun tager den på når han var kommet udenfor, ”det håber jeg da også at vi gør og det må vi ser på til den tid om du kan det” sagde han og kiggede på hende, end han gik mod hoveddør, hvor han åben den og gik udenfor, ”du må ha det indtil vi ses igen” sagde han og tog derefter sin maske/hjelm på og måske at små løbe ind i skov.

//Out//

Hinata havde ikke så meget mere at sige, hun smilede blot til ham, og lukkede døren efter ham, da han var gået. Nu var hun alene igen, til at kunne gøre som hun plejede.
Hun måtte nok hellere skaffe noget mere mad, en kvinde med hendes appetit, kunne jo ikke bare løbe tør for mad, ellers ville hun jo gå bonanza.

//out