en ny chance - Luke Stark

Hun skævede over mod ham, "men altså, det kan også være beroligende" sagde hun, "man kan gå rundt ude om natten og alle mulige steder, uden at skulle være urolig".

"Ja.. normalt er jeg godt nok for fuld til at være urolig" han grinede lidt glædesløst og fulgte med hende.

Hun gik lidt i tavshed, ikke helt sikker på, hvad hun skulle svare. Det var helt underligt at gå her og snakke med ham, hun havde nu brugt så mange timer på at tage sig sammen til bare at sige hej til ham på baren, og nu havde de en samtale. Det fik hende til at have det underligt.

Luke havde intet imod at de ikke snakkede. Han sørgede for at huske ruten de gik, han skulle jo gerne kunne finde her hen igen. Han lagde mærke til hvordan hans ben bevægede sig, som havde det været hans rigtige ben.. det var underligt.

Hun gik og kiggede lidt på ham, mens de gik, men sørgede for at han ikke lagde for meget mærke til det. Han så ret godt ud. "Så ... bor du alene?" spurgte hun nysgerrigt, og bad til at han troede hun kun spurgte ud af normal interesse.

"Ja det gør jeg" Luke så over imod hende "bor du hos din onkel?"

Hun nikkede, "ja, jeg har et rum i kælderen, det er nemmest når nu jeg arbejder der sammen med ham" forklarede hun, "og så kan jeg også betale min husleje med arbejde istedet for penge" fortsatte hun og smilede stort, han boede alene.

"Ah. Det lyder praktisk" sagde Luke og nikkede. Det var ikke en helt dårlig aftale. "Mangler i metalskrot eller noget i den stil?"

Hun tænkte kort over det, "altså, vi kan jo nok altid bruge mere metalskrot" sagde hun med et grin, "så hvis du har noget du gerne vil af med, vil min onkel sikkert gerne give lidt for det".

"cool" sagde Luke og så tænkene ud "hvilket slags bruger I?"

"hm ... altså det meste kan jo bruges til et eller andet, men kobber er specielt godt, og selvfølgelig også guld og sølv, men det er alt for dyrt i forhold til hvor godt det er, og aluminium er praktisk at have, men stål kan også sagtens bruges og vi ville nok også kunne bruge jern og de fleste andre metaller til noget" sagde hun tænktsomt.

Luke nikkede opmærksomt imens han gennemgik de forskellige lossepladser i hovedet. Han ville sikkert kunne skrabe nogle brugbare dimser sammen. Hvis han var heldig kunne det måske dække de udgifter han kunne se frem til.

"men altså især kobber, eller andre metaller med lignende egenskaber" sagde hun igen, bare lige for at være sikker på at han havde forstået den del, kobber var altid godt at have.

Luke nikkede "kobber.. yes, det skulle være til at huske" sagde han og nikkede lidt.

Hun smilede stort, "det ville være rimlig sejt" sagde hun glad, "det tror jeg også min onkel bliver glad for".

Luke så på Niko "du er ikke svær at gøre glad, er du?" sagde han

"oh ... øh, altså" hun tøvede, "... nej, nok ikke" sagde hun så med et grin, "eller i hvert fald ikke sådan lige nu, det skifter jo en del alt efter, hvordan dagen er og sådan".

Luke nikkede "så du er tit nede på baren.. er der nogle af dem der er der du hænger ud med?"

Hun tøvede lidt, hun hængte ikke rigtigt ud med så mange, men det virkede lidt pinligt at sige, "altså ... jeg snakker med nogen af dem, men ikke udover på baren" sagde hun så, det var sandt der var et par stykker hun ofte faldt i snak med mens hun drak og kiggede på Luke. "hvad med dig?"

"Jo, jeg snakker da med et par stykker af dem" sagde han "det er hvad jeg vil kalde mine nærmeste"

Hun nikkede lidt og så på ham, "virkelig?" spurgte hun lidt overraskede, hun havde på en måde forestillede sig at han ville have et hav af venner og beundre, og da det ikke virkede som om alle på baren var hans beundre, havde hun troede de var andre steder. "jeg mener, jeg kender heller ikke så mange andre steder, jeg ved ikke ... jeg havde bare set dig som typen med en fan klub eller noget et eller andet sted" sagde hun med et usikkert grin.

Luke så forvirret på hende "er du sikker på du snakker med den rigtige?" spurgte han og kunne ikke lade være med at smile af den tossede pige.

Hun grinte svagt, "ja ja, jeg ved ikke lige hvorfor, var bare lidt sådan jeg så dig tror jeg" hun smilte lidt undskyldende, "men altså, nu kender jeg dig jo heller ikke rigtigt".

"Nej" sagde Luke og rystede på hovedet "hm, kvinder.. den havde jeg slet ikke tænkt på. Det bliver næppe nemt at finde piger når man er halv robot"

Hun grinte svagt, "hvorfor dog det? jeg tror de fleste syntes cyborgs er super attraktive" sagde hun halvt jokende, "der burde da i hvert fald være en eller to der syntes det". Hun syntes det.