[Uafsluttet] Another beastcaller, like my Diana? you want to take my food, fucker? ( Kuuma og Makuro )

sted: dybt inde i BlackWood,

tidspunkt: midt på dagen, omkring middag.

udstyr: sin M8A1 kamp riffel med lyddæmper og red dot sight, sin Tac45 med lyddæmper, og sin Kamp dolk i rustfrit stål.

rustning og tøj: tunge læder militær støvler med hvide sokker, ørken camoflage kamp bukser med hvide underbukser, en ørkencamoflage kamp jakke med en hvid stram Tshirt inde under, sin skelet elefant hue, med en hjelm med visiret slået ned.

han sneg sig næsten lydløst igennem skoven, BlackWood, som det blev kaldt, fordi han trodet det var fordi da var mange sort elvere, som han lærte i sin tid i SCU, men han ville alligevel gerne have en af de sjældne dyr, som han så kunne slæbe hjem til sin Alpha, med frisk godt kød, dog var han usikker på hvor fanden's hans bytte var sprunget hen, og han sneg sig forsigtigt videre, imens han havde jagtet det dyr siden morgenen, han var usikker på hvad dyr, men det så sundt ud, trods radiaktiviteten, men det rørte ham ikke rigtigt, dog sneg han sig fortsat roligt videre, til han så et næsten skjult spor af en pote, og han luntede, næsten lydløst, videre, med sit Stealth udstyr slået ud, så han gik i et med omgivelserne, så han på en måde var usynlig, selv om man ville kunne se den lette flimre, som kunne anses for og være meget lette dampe, hvis man ikke kiggede ordeligt efter, dog var han rimelig rolig i kroppen, så han lavedet stort set ingen lyde, imens han sneg sig videre, for at se dyret stå stille et sted, ca 170 meter væk ifølge han's beregninger og han løftede roligt sin riffel, tog sigte, og trykkedet af, for at se den falde død om, og med en tavs jublen, løb han over imod dyret, dog i hug, som en erfaren soldat, og så på det døde dyr, da en duft fangedet han's opmærksom, skyggedæmon, og han løftede lynhurtigt sin riffel og sigtedet imod duften, ventede.

Makuro vandrede roligt af sted i den store skov. han mærkede hvordan vinden roligt sang i hans øre når den susede ind under hans hvid hætte som han som sædvanligt havde trukket lang ned over hovedet. han stansede roligt og så sig omkring, han vidste at han ville have chance for at møde sortelvere her i skoven. han tog en hurtig beslutning og hoppede op i et af de støre trærer, han sørgede for at han katana som sad på sin plads i siden ikke ramte mod noget mens han roligt bevægede sig op gennem de tætte grene. da han nåede toppen af træet så han mod den så velkende sol som roligt bevægede sig mod sin senge tid, skønt vejr tænkte han mens han spejdede ud over skovens top.
roligt og lydløst gravlede han ned igen og fortsatte sin tur længere ind i skoven. det var ikke længe siden han sidst havde vandret gennem skoven, men alligevel havde den ændret sig meget siden da. han hørte noget pusle i buskaset ved hans ene side, lydløst greb han sin bue og rettede den mod busken. gad vide hvad han skulle have til frokost, et lumsk smil bredte sig på hans læber. men han blev hurtigt skuffet da buskaset stoppede med at ryste, pis! det løb den anden vej! lydløst hoppede han op i træet over den busk som dyret havde været i. han så ned og fik øje på det døde dyr som lå en godt 20 meter væk fra busken, han så sig forivret omkring. hvem fanden gjorde det? hans tanker blev afbrudt da en militær skikkelse vaklede over mod byttet. han blev siddende der hvor han var og holdte øje med manden. men lige pludselig var det ikke manden han så på, i stedet kiggede han ned i løbet på en riffel. chokeret bevægede han sig tilbage, hvordan vidste han at jeg var lige her?

Kuuma stillede sig hen over sit bytte, som en ulv da forsvare sit, imens han holdt sin M8A1 kamp riffel, skarp ladt med 7.62 panserbrydende kaliber patroner, direkte imod lugten af Skyggedæmon, og han sagde roligt.
''kom ud hvor jeg kan se dig, før jeg presser mine 49 restende patroner af i hele området omkring dig, Skyggedæmon, jeg kan lugte du er der, så kom ud med hænderne oppe, og ingen sjove dimmer lege, jeg blir en sur vovse''
han lød til en hvis grad bindegal, så vel som en da faktisk havde tænk sig at skyde vildt omkring sig, bare for at ramme ham, selv om den professionelle måde han holdt sin M8A1 kamp riffel på, burde bekendgive ham som hårdet veteran soldat, udover han's gale side, som han har arvet efter sin elskedet Alpha, dog var han's gule ulve øjne, meget opmærksomme på omgivelserne, og han stod roligt, ventende, med en lav truende knurren i brystet, som ville henpege på ham som varulv, en meget stor en, og en meget vred en.

Makuro så ned på manden som stod over sit bytte, wow det ligner den gang jeg legede med ulve? et roligt smil bredte sig over han ansigt, kaldte han lige sig selv en vovse? wow fucked up. han rejste sig roligt og så ned på ham, 49 patroner? det må jeg huske på. han så ned på den bindegale ulv og smilede roligt, han tog sin hvide hætte trøje af og hængte den på en gren bag ham, grenen bøjede roligt til vægten af jakken og alle de dimser han havde gemt i den. han klukkede for sig selv, ulve bruger dufte! jeg vil lege lidt.
Med en hurtig bevægelse rykkede han sig væk fra solens varme stråler som skinnede gennem træets grønne blade og ind i skyggen, han forsvandt i skyggen.
han trådte roligt ud af den kulsorte skygge som et gammelt død træ kastede ned bag ved ulven, han havde hænderne roligt placeret i nakken så man tydeligt kunne se hans mange ar og engelske symboler. de mange ar og symboler gjorde ham næsten som en bog, det var tydeligt at han havde haft problemer med engle og andre væsner. roligt trådte han hen mod ulven og sagde med en stemme som gav genlyd i det døde træ bag ham "Jeg er lige er" han smilede roligt selv om han vidste at hans bue og hans andre ting hang oppe på grenen, det eneste han havde på sig var hans katana som roligt hang i sin skede. han var dog parat til at forsøge at undgå hvad ulven måske kunne finde på at kaste efter ham.

Kuuma stod roligt og ventede, imens han dog så noget bevæge sig, ved solen's stråler, så dog ikke hvad, og han skævedet roligt rundt, imens han sigtedet i forskelige retninger, ventede, og i det han hørte nogen tråde på jorden bag ham, vendte han sig om, hurtigt, meget hurtigt, med sin riffel rettet imod manden der var dukket op ud af det blå, og i det hørte han stemmen, Kuuma sagde intet lidt, holdt bare sin riffel rettet imod fyren, stående over sit bytte, og han sagde roligt, med en truende knurren.
''hørte jeg, kan jeg se, og er du fulgt efter mig? er du dusørjæger som er kommet for at bringe mig hjem til Occulta? bliver over mit lig, lille skyggedæmon, eller måske en af General Zolner's drenge, som jeg skal sende hjem til ham i en te pose? eller er du en tyv? måske, du ung, 17 til 20 år, ikke mere, du dufter dog venlig sindet, som min Alpha, du har noget med dyr at gøre, muligvis kamp mæssigt eller allieret mæssigt, hvem er du, og hvad vil du?''
han lød ikke vred længere, dog stadig truende, med sin riffel rettet imod den unge fyr.

Makuro så ned gennemløbet på det våben som endnu en gang var blevet peget direkte mod ham. Han studerede væsnet bagved løbet og konstaterede hurtigt at han måtte være en ulv sådan som han stod og vogtede sit bytte.
Han svarede roligt "rolig nu!" og tøvede kort og kløede sig i baghovedet med den ene af sine hænder som stadig hvilede i nakken "jeg følger sgu ikke efter dig, og jeg vil i den grad ikke sendes til Zolner i en te pose"
Han så på ulven, da vinden greb hans hår og fik det til at bølge smilede han roligt og sagde "Om jeg har noget med dyr at gøre? Det kan vi godt sige"roligt så han op og studerede den blåhimmel som dækkede skoven. pludselig lød et højt ravne skrig som gav genlyd gennem de mange træer. Kort efter fløj en kæmpe skygge hen over dem og den kul sorte ravn landede i det døde træ bag Makuro. han så hen over sin højre skulder og over på hans trofaste følge, som havde kredset i ring højt over dem

Kuuma stirrede mistroisk på fyren, imens han stadig holdt sin M8A1 kamp riffel rettet imod ham, med en rolig, dog sikker hånd, så vel som sigte, og han så roligt til, imens fyren studeredet ham, og da kom en truende knurren fra ham, da han ikke brød sig om det, da han i forvejen blev jagtet, og han stod roligt over sit bytte, klar til og kæmpe for det, og det var tydeligt i han's krops sprog.
han så roligt på den fremmede, imens han bad ham være rolig, men på han's krop's holdning, havde han ikke i sindet og være rolig, dog så han roligt til, da han sagde han ikke var efter ham, og han så ud til og ville sænke sin riffel, da han langsomt sænkedet den, og han løftedet den så hurtigt igen, sagde roligt.
''hvordan kan jeg vide du ikke lyver, lille skyggedæmon? og du kender ikke udtrykket? nå pyt, hvem er du? og hvad vil du?''
han stirrede roligt på fyren da vinden greb han's hår, dog rokkedet Kuuma sig ikke, men da han hørte den rolige stemme, så vel som da han studeredet himlen, han rokkedet sig stadig ikke, holdt sit våben rettet imod ham, men da han hørte ravne skriget, så vel som den kul sorte ravn lande, og han så roligt til imens fyren skævedet om på ravnen, og han stoppedet med og knurre truende, og han sænkedet sin riffel, svang den om på din skulder, han's øjne var stadig mistroiske, da han trak sin kamp dolk, og roligt begyndte at skære skindet, dog uden at skade det, som en da vant til og arbejde med skind, og så vel som skære kødet ud i fine stykker, uden om fedtet, og finde papir frem som han kunne rulle det ind i imens han arbejdet, dog skævedet han mistroisk op med jævne mellem op imod den fremmede skyggedæmon.

Makuro smilede til sin fugl som sad og studerede ulven med hovedet på skrå. derefter vendte han blikket mod ulven som have sænket sit våben "navnet er Makuro, og jeg lever her" han holdte en kort pause "i hvert fald lige for tiden" han smilede roligt og så ulven arbejde med skinnet, det lignede når han selv skinnede dyr, professionelt. en kort tanke strejfede ham, han glemmer aldrig da han forsøgte at skinne en levende bjørn, det var ikke endt særlig godt. "tillad mig at hende min jakke så jeg kan få dækket af for mine ar" uden at vente på svar kig han roligt forbi ulven, han gik hen til det træ hvor hans jakke hang. han hoppede roligt og akrobatisk op i træet og tog sin jakke på og satte sin bue på plads på ryggen. han studerede kort ulven oppe for træet, hvorefter han hoppede ned ved siden af ham "men hvad laver du her? ud over at jage dyr?"

Kuuma så roligt fyren smile til fuglen, og han sagde dog intet, koncentreredet sig om sit arbejde, og han så roligt på det færdige skind, som bare skulle ordnes, som han rullede sammen og lagde i tasken, imens han dog hørte fyren præsentere sig selv, og han sagde bare til roligt.
''Ghost, og lyder hyggeligt nok''
han kommenterede ikke det sidste, mest fordi han var dybt fokuseret på sit arbejde, da han ikke ville ødelægge kødet ved og skære forkert, og han skar forsigtigt fedt, og små sener væk, og andet snask, dog nikkedet han roligt da Makuro spurgte om lov til at hende sin jakke, så han kunne dække sine ar, han arbejdet roligt videre, holdt dog skarpt øje med Makuro, da han så hvordan han hoppedet op i træket efter sin jakke, og han bemærkedet osse buen, lod dog som ingenting, imens han roligt fortsatte sit arbejde, dog skævedet han kort op da han så ham springe ned for at lande ved siden af ham, og han svarede roligt.
''nyder skoven, finder ting da kunne være værd at bruge, dræber fjendelige væsner, den slags''
han lød rolig og høflig, dog mistænksom, imens han dog stadig arbejdet videre på sit bytte.

//btw er turen til las vegas før eller efter det her? xD

// før :3

//så vi kender hinanden, men kan bare ikke helt huske det xD

// yea, det cool, fortsætter du emne? :3

//yep, skal lige finde tid i timen til at skrive et :P

/ det cool nok Mak ^^

Makuro stod og studerede ham skære dyret ud, det var ikke en dårlig fangst han havde fået og det var et stort dyr. han lagde mærke til hans kniv arbejde og kunne ikke lade vær med at se ham selv gøre det. da han fokuserede på kniven så lignede den en han havde set før.
han så op på Gildares, han kunne se at hans fugl var sulten. han gik over ved siden af ulven og greb en klump fedt som ulven havde smidt ved siden af sig, han smed hårdt klumpen op mod fuglen og fuglen lettede og greb klumpen med næbet. der efter så Makuro over på ulven og lagde mærke til våbnet på hans ryk, det så mærkeligt nok også bekendt ud. "og hvem er du så?" spurgte han roligt mens han forsøgte at huske hvor han havde set ham henne.

Kuuma vidste godt Makuro stod og studeredet ham, og han skævedet kort op for at se om han var færdig med og studere ham, som et forsøg's dyr, dog så han rolig ud, og han så ned på det store dyr igen, og arbejdet videre, og han pakkedet så det sidste kød ned, for at se ind til indvoldene, som han sorteredet, dog tog han intet, og han pakkedet det hele ned i sin taske, for at tage et tørklæde og tørre blodet af kniven, og han vendte sig roligt om imod Makuro, og så ham tage noget fedt som han havde smidt, og han så roligt til da fuglen greb det i luften efter at den var lettet, han sagde roligt.
''eks Stealth Combat unit, korporal Ghost, top 10 veteran SCU, og forhenværende militær mand, og du?''
han lød rolig, dog lettere mistorisk stadig, da han ikke helt stoledet på ham, mest fordi Makuro var skyggedæmon.

han så mistroisk på ham og svarede fjoget "Doven skyggedæmon af første rank" han kløede sig i baghovedet. hmm der er noget bekendt ved ham! men hvem? efter at have tænkt over det siden han så kniven åndede han lettet op "emm Kuuma?" han smilede roligt, det var der han kunne kende ham fra! turen til las vegas!

//sry er rimelig træt xD 8 timers skole og så hjem og bruge 2 timer på at slå gras og lave andre forberedelser -.- min far skal giftes på lørdag ^^

Kuuma stod roligt og så på Makuro, og han hævedet sit øjenbryn bag masken da han hørte ham, og han svarede roligt.
''dovenskab skal da osse være plads til, det kan dog koste en livet''
han lød ikke ubehøvlet, bare som en da gav et godt råd, og han skævedet omkring, for at se om da var fjendelige sort elvere her eller der, men han så der efter roligt på Makuro, og med et grin som kun en ægte galning kunne det sagde han.
''nope, Ghost, nej er osse Kuuma, men er osse Ghost, så er Kuuma OG Ghost, men Ghost er en dæk historie i Stealth Combat Unit, som en af deres top folk, da deserterede, haha!, men lad vær og sige det til nogen, tys tys! hihi''
enhver psygolog ville erklære ham bindegal, imens han så venligt på Makuro med et dog mere eller mindre sindsygt blik.

Makuro smilede roligt til kuuma og nikkede enig til rådet.
"men jeg lever da endnu" han fnisede kort og fulgte Kuumas blik rundt, de var jo trosalt i elver territorier.
han forsøgte at lægge 2 og 2 sammen i han gale sætning, men det var utroligt nok nemt. men som man siger, det kræver et sygt sind for at følge med de syge. "det giver mening!" han smilede fjoget til ham. en mærkelig følelse kildede ned ad ryggen på ham, og da Gildares lettede med kraftige vindstød vidste han at der var nogle som holdte øje med dem. et lumsk smil bredte sig over hans ansigt og han lagde roligt hånden på katanaen for at gøre kuuma opmærksom på at de ikke var alene.

Kuuma smiledet venligt, dog ville Makuro ikke kunne se det, og han grinte bredt ved Makuro's svar.
''ja, du skal bare huske den lille streg under endnu''
han grinte muntert, og han havde set Makuro fulgte han's blik følge han's, og han så roligt på Makuro da lagde to og to sammen, han så det var nemt for Makuro, og Kuuma så ud til og more sig over den leg, dog nikkedet han med samme gale blik som før, og han så det fjoget smil, og han mærkedet den ændrede krop's holdning dog, og han vidste, uden at kigge på ravnen, at nogen var der, mange år som erfaren soldat, Marksman og Stealth Combat unit, gav nogle fordele, og han lagde med et venligt blik, hånden på sin M8A1 på ryggen, klar til og trække den med en lethed, som kun en sniper ville kunne gøre bedre, og han så faktisk glad ud over situationen, da han havde lagt mærke til hentydningen.

Makuro kunne ikke helt mærke eller se hvem eller hvad det var så han konkluderede at det næsten måtte være en sortelver, de var de eneste som kendte skoven godt nok til at vide hvor de skulle gemme sig og lurer. det havde nu også undret ham at han ikke var blevet angrebet endnu, normalt var det noget af det første han måtte kæmpe sig igennem idet han gik ind i skoven.
mens fuglen kredsede omkring dem som en ådsels æder som ventede på sit bytte skulle dø, søgte den efter hvad det var som holdt øje med dem. en højt ravne skrig lød og informerede Makuro om at der var nogen i busken bag ham. han vendte sig hurtigt og gjorde klar, og idet han vendte sig fløj en sortelver pil ud gennem busken. Han undveg med nød og næppe den pludselige pil som han ikke helt var forberedt på. pilen fløj forbi Kuuma og ramte et træ bag ved dem.

//sry xD det var en lang fest :D fuck jeg er træt!

Kuuma stod roligt, han kunne lugte en sort elver, og han så på Makuro som så ud til og tænke det samme, og han nikkedet meget svagt, for at bekræfte han's tanke, nok var Kuuma dum til tider, men han var underskøn til at tænke ens og linje ret, og han stod roligt med et smil i øjnene og så på Makuro.
Han skævedet ikke op til fuglen, dog så han skyggen da den kredsede rundt, og han nikkedet igen meget svagt til Makuro, imens han roligt gjorde sig klar til og gå stealth og angribe som lynet, imens han med et smil så til da pilen kom flyvende og i det han så Makuro vende sig om, forsvandt Kuuma ud af det blå, og inden pilen havde ramt træet, var han allerede inde i skoven, og sneg sig rundt, for at se en ung sortelver, hun køn, max 14 eller 15 år, med en F skål, temmelig slank bygget som sort elvere nu er, sort hår og et hånligt smil om munden, stå og gøre sin bue klar, og han sneg sig lydløst ind på hende, tog sin M8A1 kamp riffel om på ryggen, og da han så hende gøre klar til og skyde efter Makuro igen, greb Kuuma sin kamp dolk, trak den, og greb fat om armen på den unge sort elver tøs, vred den om i et brutalt skruetrækker kneb, og pressedet dolken imod hende's struben imens han sagde muntert.
''nu går vi to ud i lyset, og så spytter du ud, tøs''
han fjernedet dolken, holdt hende fortsat i et stålfast greb, tog buen og kyledet den ud så den landedet tæt ved Makuro, og han greb fat i den unge sort elver, løftedet hende op som en lille bog, og kom så bærende på den sprællende sort elver, og han sagde glad.
''se hvad jeg fandt, Makuro!''
da han stod 6 meter fra Makuro, vred han pigen om og lagde hende på jorden med maven og brystet imod jorden, og han pressedet sin overkrop imod hende's ryg og arme, med sine knæ på hende's arme og benene presset imod hende's ben, så han brugte selve sin vægt til og holde hende nede, og han sagde muntert imens han løftede hende's ansigt, og sagde så muntert med et snert af galskab.
''hmmm hvad skal vi dog gøre med hende, Makuro? mon hun kan fortælle os noget, mon hun kan noget? eller skal vi bare dræbe hende? men vent med og dræb, vil gerne prøve nogle ting af først''
han grinte bredt, imens han afventedet Makuro's ord, og sort elver pigen så nervøst op på Kuuma og Makuro.

// det cool, har selv tilføjet lidt, for at få gang i emnet ^^

han fangede hurtigt fodfæstet efter hans lille undvegen og lagde mærke til at Kuuma forsvandt ind i buskaset, han greb sin titaniums katana og gik over mod busken med katanaen rettet ud foran sig parat til at bruge den skarpe klinge til at splitte personen i 2.
han kunne høre Kuumas stemme inde i buskaset og en massen bevægelse i bladene. han så buen lande foran ham, han samlede den op og så på den, en nyere elver bue!
Et smil bredte sig over hans ansigt da Kuuma kom ud med den kvindelige sort elver i armene. han fik med en grinende stemme sagt
"jammen dog! en kvindelig sort elver! og ung enda!"
han gik roligt over til elveren som nu lå på maven, han stak katanaen ned i jorden knap 20 centimeter fra hendes ansigt. han så på Kuuma med et skummelt grin.
"jeg håber hun vil fortælle os noget, bare så hendes live ikke bliver spildt!"
han satte sig på hug foran hende og stirede ind i hendes brune øjne med hans kolde blå øjne. med det stadig skumle smil sagde han.
"du vil gerne sige noget ik?"
han sad spændt og kiggede på hendes beskidte ansigt mens han ventede hendes svar.

//det er bare cool! xD tænkte selv at jeg måtte skabe lidt interessant ^^

Kuuma havde skam lagt mærke til at Makuro havde holdt øje med dem, så vel som da han trak sit titanium's sværd, og han så osse Makuro stå klar efter at være gået over imod busken.
Kuuma havde set hvordan Makuro havde samlet buen op, og han så osse det brede smil, imens han nu sad oven på sort elver pigen, hørte han Makuro, og han svaredet roligt og muntert.
''hehe ret ung, 14 eller 15, måske 16, vil oven i købet gætte på jomfru, hvem ved? hehe''
Kuuma så sort elvere's nervøse blik på dem begge to, osse da Makuro kom over og stak sit katana ned i jorden, og Kuuma så bare roligt på hende, og dog bemærkedet han det skumle grin, han grinte muntert med, ikke skummelt, men som en totalt sindsyg galning, hvilket han osse var, og han hørte Makuro spørge sort elveren om hun ville sige noget, og dog sagde hun intet, Kuuma så næsten ærgelig ud, og han sagde roligt til sort elveren.
''har du hørt om Stealth Combat unit, lille sort elver? har du, så burde du osse vide vi er ret godt til.. at overtale folk til og snakke, hvis du kan følge mig?''
han holdt sort elveren nede nu, så han havde en arm fri, og han lod blidt sine fingre, følge sort elveren's muskler på ryggen, som en lidt imtim ting, dog så han ikke ud til og ville gøre noget, før Makuro gav ham lov, mest fordi det var Makuro da boet i området, og dog var det osse tydeligt at Kuuma så sort elver pigen, som sit bytte, og Makuro burde osse vide at man ikke skulle blande sig fysisk med en varulv's bytte.

// yea, men det din sort elver NPC ( ikke helt, så det dig da primært styre hende xD ), og har tænkt mig at bruge Kuuma' sygdom, Shako ( kan læses inde på min profil xP bare led lidt xD ), omkring nogle handlinger, da jeg gerne vil afprøve det, hvis det okay med dig? :P