drink up me buddy yoho(Erin)

Tid: Aften
By: Ghost Town
Vejr: overskyet
Omgivelser: whatever

Det var næsten utroligt, så stille havets overflade virkede, uden for den lille by ghost town, de lave bølger væltede dovent ind mod havnen, mens denne weekends befolkning af byen, kom ud efterhånden som nattens mulm og mørke, begyndte at overtage himmel vælvinget. Dog var der nærmes ingen, der lagde mærke til, hvad der skete ude på det stille havs overflade, for mens folk lige så stille søgte mod byens bare og diskoteker, var der ved et blink med øjet, en mast der brød vandets overflade, efterfulgt af et helt skib, hvis udseende passede meget godt til byens navn, da det lignede noget fra et mareridt, lige som dets besætning af havelvere, der alle lignede som om de var lavet af elvere, krydset med havets væsner.
Kaptajnen der var Davy Jones ham selv, var nok den der så ud til at være mest påvirket, hans hoved var en catama blæksprutte, hans venstre arm var en stor hummer klo, og hans venstre ben, lignede et hummer ben krydset med et træben. Alle på dette gamle pirat skib, lignede en besætning fra en for længst glemt tid af pirater og banditter, med uriniums pirat sværd og plasma pirat pistoler, og skibet vendte næsen mod Ghost Towns havn, for at sejle derhen under kaptajnens befalinger, og tøjle skibet til da besætningen skulle ind og fejre deres tilbagevenden, fra verdens ende, hvor de havde været på arbejde, med at sende fortabte sjæle, der kom fra væsner døde på havet, videre fra den hensidiges til de evige jagtmarker.

Da skibet var tøjler til havnen, blev nogle stykker tilbage på skibet, mens Davy og en større del af besætningen, gik i land for at gå ind og feste, og proviantere en gang rom til deres næste rejse. For hvert skridt Davy tog mod land, blev hans udseende ændret mere og mere, han gik fra at ligne den Davy Jones man kendte fra myten, til hans alter ego, der lignede meget mere en pirat med rom i årene, i stedet for blod, og forvandlingen der kun galt ham, var fuldført da han satte sin fod på land.
"Kom så mande, lad os finde en ordentlig bar og fejre vores tilbagevenden, fra de dødes rige!" sagde han højt, hvilket blev bakket op med en højlydt hujen, fra hans mandskab der fulgte med ham, på hans vej ind på en bar. Flere blikke fulgte dem på deres vej, skræmte blikke grundet deres skræmmende udseende, mens Davy der lige nu skilte sig mest ud fra mandskabet, mest af alt lignede en gakkede fulderik, der ikke anede hvem der gik bag ved ham. Deres indtræden på baren, kunne allerede lugtes før de åbnede døren, da lugten af hav vand og fisk, hang tungt i luften omkring dem, og da de kom ind så folk skræmte op på dem mens de kom ind og fyldte de fleste pladser på baren "Rom til mig og mit mandskab, jeg lover dem de bliver rigeligt betalt!" sagde Davy til bar ejeren, før han kastede en sæk guld til manden, der kunne dække det meste af hvad der ville blive drukket, af Davy og hans mandskab for denne nat.

Eris havde længe flakket rundt uden noget egentligt at lave. Nu var hun så kommet til Ghost Town en by, der virkede lige så død, som navnet gav udtryk for, at den var. Ikke, at hun havde noget imod spøgelsesbyer, men hun havde sådan kedet sig på det sidste, så hun var faktisk lidt skuffet, da hun konkluderede, at dette igen ville blive en af de byer, hvor der intet var at lave for hende.  Hun var på vej gennem byen og kom forbi havnen, hvor der skete noget sært. Et skib, der nok ville have været frygtindgydende for de fleste brød overfladen. Eris underede sig bare over, hvordan mandskabet kunne trække vejret under vand, for det måtte de jo være nød til, når det nu var sådan et fancy undervandsrejseskib. Hun fik dog hurtigt svar på det spørgsmål, da hun så, at besætningen var en blandning af havdyr og elvere. 
Hun gik hurtigt i et med skyggerne omkring hende, da hun lagde mærke til, at de gik i land. Måske ville det faktisk ikke blive så kedeligt i den her by, som hun i første omgang havde konkluderet. Hun besluttede sig for at følge dem, dog godt skjult i de mange skygger, så de ikke ville lægge mærke til hende, før hun ville have dem til det. 
Hun havde hurtigt fundet ud af, at deres blod ikke var værd at gå efter. Det lugtede mere af alkohol end af blod, så det gad hun ikke.

Da de var trådt ind på baren, ventede hun et par minutter udenfor, me skubbede så døren op og trådte ind. En del undrende blikke blev vendt mod hende, men hun var sådan set ligeglad.

Der var allerede godt gang i barens servering, da Eris trådte ind af døren, rom blev delt ud med ferm hånd af de få bartendere der arbejdede der, og der var meget der skulle deles ud, for baren var nærmest fyldt som aldrig før, på grund af Davy og hans mandskab. De sad og snakkede med hinanden, nogle gange kom der højlydte udbrud såsom latter, eller andre former for udbrud, mens andre sad og gamblede, med hvad man først kunne misforstå til at være spillet yatzy, men hvis man lyttede efter, hvad spillerne sad og sagde, kunne man godt høre at det i den grad ikke var yatzy, da den der vandt omgangen, som regel var den der gættede tættest på hvilke tal der blev slået med terningerne. Davy selv, sad sammen med et par stykker af hans mandskab, ved et bord lidt væk fra døren, og virkede som den mere stille type, som han sad der og røg på sin pibe, og fulgte med i de andres samtale, grinede lidt når nogen sagde noget dumt, eller noget andet sjovt blev sagt. Hans hat lå foran ham, så man bedre kunne se hans ansigt, der var dækket af hans dreadlogs, der gik op til den røde bandana han havde på hovedet.
Han så op mod døren, da en lille vampyr pige trådte ind, men hans blik var ikke særligt nysgerrig, da hun ikke så særligt gammel ud, så han så på sine mænd omkring bordet igen, for at følge med i deres samtale. Han pustede en velduftende pibetobaks sky ud, hvis duft lige så stille spredte sig i luften, og overdøvede ja nærmest fjernede lugten af havvand og fisk, hvilket man ud fra nogle af landsbyboernes ansigt at dømme, kunne se var en lettelse for dem, da de før havde lignet nogen der var ved at gå, fordi de ikke kunne døje den lugt, Davy og hans mandskab bragte med dem. Davy havde røget pibe længe, og at den liflige duft fjernede lugten var kun en uforudset fordel, der havde vist sig efter hans forbandelse, var blevet ændret af radioaktiviteten og havde gjort det muligt for Davy, at betræde land når han ville i stedet for hvert tiende år.

Eris smilede sit sædvanelige sindsyge smil, da hun lagde mærke til, hvor meget frygt disse mænd skabte i de omkring siddende mennesker. Egentlig forstod hun det ikke helt, der var da ting, der var mere mærkelige end at være en blandning af havdyr og et eller andet andet. Når folk frygtede dem, burde de vel også frygte cyborgs virkelig meget, da de jo var blandninger af maskiner og mennesker. Hun rev sig ud af sine kaotiske tanker, ignorerede de mange undrende blikke, der blev sendt i hendes retning og satte sig i et af de mørke hjørner. Hun havde ikke tænkt sig at starte en samtale...ikke endnu i hvert fald...indtil videre ville hun bare holde øje med, hvad der skete. Nu og da blev et frygtsomt blik kastet i hendes retning. Nogle af baren gæster havde vel hørt om angrebet på den topsikrede zone 1, hvor i en meget ung pige havde været indblandet. Hun sendte dem bare et muntert/psykotisk hugtandssmil, hvilket hurtigt fik dem til at vende deres granskende blikke bort igen.

Davy så ikke ud til, at være særligt interesseret i den lille vampyr, der gik over og satte sig i hjørnet, han var trossalt Davy Jones, han befandt sig så meget på og i havet, og i de dødes rige ved verdens ende, at han ikke vidste særlig meget om, hvad der foregik oppe på land, eller med andre ord i den virkelige verden. Hvis man spurgte ham om vej, ville han ikke kunne hjælpe, hvis man spurgte til ting som zone 1, militæret eller ja endda mafia klanen, så ville han ikke ane kikkert eller kysse om, hvad fuck man spurgte ham om, eller hvad han skulle svare på det spørgsmål, så han havde desværre heller ikke nogen ide om, hvem den sindssyge pige i det mørke hjørne var.
Som aftenen skred frem, holdt han en gang imellem øje med pigen, med et diskret næsten ubemærkeligt blik, der en gang imellem blev rettet mod hende, men han så hurtigt mod sit mandskab igen, og fulgte med i deres samtale. Han var ikke den store samtale føre, Davy havde det fint med at hygge sig med sit mandskab, og lade dem om snakkerriet, mens han selv hyggede sig med at følge med i deres samtaler, give sit vesuv med en gang imellem, og ellers bare nyde sin rom og pibe.

Eris lagde godt mærke til hans blik, men valgte egentlig at ignorerer det. Hun så igen granskende ud over flokken af mænd. Hmmm underligt der var kun en, der ikke lod til at være en blandning af den race han nu engang var og et havdyr. Måske burde det undersøges, der var alligevel også lige noget omkring deres blod, hun var nødt til at have styr på. Hun rejste sig ubemærket fra bordet, hvor hun havde siddet og gik hen mod den store forsamling af mænd. *Tjjaaa, hvorfor ikke gøre et eller andet ud af sin entré* tænkte hun og smilede kort, hvorefter hun dissideret sprang op på bordet, de sad ved, så hun sad på knæ på bordet. Den mærkelige blandning af lugten af tobaksrøg, fisk og hav blev om muligt endnu mere mærkelig, da den duft af roser, der altid han omkring Eris blandede sig med dem. Hun lagde hovedet på skrå og smilede et sindssygt hugtandssmil. Ubemærket snusede hun ind og opfangede deres blod blandt de andre i lokalet. "Har I overhovedet blod i årene? Det lugter af fisk...og alkohol," sagde hun i en tone som om, det var en normal måde at starte en samtale på.

"Vores kroppe er så gennemsyret med alkohol, at det nok har ødelagt vores blods struktur, og eftersom vi lever mere på havet, i havet og det hensidiges, skulle det ikke undre mig, at vores blod ikke lige just er helt normalt!" sagde Davy, med hans stemme der lod som en blanding, af munter fest type og mystifistisk gut, med et touch af en gang skummelhed "Men du kunne jo prøve at smage, en vampyr som dig må jo kunne bedømme, hvad pokker der flyder rundt i vores åre!" han lænede sig frem mod hende mens han sagde det sidste, og lagde hovedet til side, da han foreslog at hun kunne smage "Men jeg advare dig, jeg ved ikke om der skulle flyde noget blæk i mit blod, så det kan godt være at jeg smager lidt, af røv og fisk eller sådan noget!"
Davy virkede som en munter gut, især når man tænkte på, at Eris faktisk virkede som en interessant lille dame, og siden hun ikke havde nogen truende adfærd, havde Davy det heller ikke. Han ville sku hellere snakke med denne lille dame, og finde ud af hvad hun var for en, end at begynde at lægge op til kamp uden nogen årsag, så siden hun nu var kommet hen til dem, så kunne det jo være, at hun ville være en del af festlighederne, sammen med Davy og hans mandskab.

Eris smilede et muntert smil fuldt af vanvid. Den fyr var ikke helt normal, hun havde aldrig mødt nogen, der frivilligt tilbød en vampyr sin hals. Enten var han dum eller barew virkelig mærkelig, noget sagde Eris, at der var tale om den sidste af de to muligheder. "Jamen okay så, jeg skal da gerne være den, der tester blod her," sagde hun og trak smilende på skuldrene, som om det var helt normalt. Uden et ord mere satte hun tænderne i han hals. forskrækkede gisp og udråb hørtes overalt i baren, men hun var faktisk møg ligeglad. Nej okay en ting var sikker, det her blod smagte ikke af blod, som hun normalt villle have haft det. Hurtigt trak hun sig væk igen og så indgående på folk omkring sig med sit lysende blik. "Fisket...," proklamerede hun efter en længerevarende pause.

Davy blev siddende, og så nøje på den lille pige foran hende, mens hun snakkede om at være blod tester, og da hun bed lod han ikke til at reagere på det. Efter hendes lille kunst pause, grinede hans mandskab af hendes kommentar, mens Davy blot smilede et let smil, og lænede sig frem mod hende.
"Så du siger mit blod smager af fisk?" spurgte han, mens hans hænder lavede de der underlige bevægelser, der fik de fleste til at tro, at Davy havde en eller anden mental sygdom, fremkaldt af en oplevelse i hans fortid "Jamen det lyder da, som en fuldstændig logisk ting, når man tænker på jeg ligner en havdyrs mand, når jeg befinder mig på havet!" han tog en slurk af sin rom, og lænede sig tilbage igen "Hvorfor tager du ikke del i mit selskab, du kan frit drikke hvad du vil på min regning, bare så længe du ikke angriber mig og mine mænd!"

Eris smilede sit hugtandssmil. "Jeg ser ingen grund til at angribe jer, når jeres blod smager af fisk," sagde hun og hendes øje skinnede af sindssyg munterhed. Så han lignede et havdyr på land huh? Det måtte hun finde ud af noget mere om senere. Hun så smilende på ham. Han var egentlig forbavsende rolig af en, der lige var blevet bidt af en vampyr at være. De fleste ville have været enten skræmte eller dårligere af det pludselige blodtab. "Jeg skal da med glæde deltage, hvis den herres mandskab ikke har noget imod det," sagde hun og bukkede med ironisk høflighed for mændende omkring sig. Sikke en spøjs aften det pludselig var blevet, men det var bedre end, hvad hun havde forventet af denne lille flække af en by.1q

"Jamen så tag da plads, og nyd natten med os!" sagde han muntert, og trak en stol hen ved siden af sig, for så at lave en gestus mod den, som tilbud om at hun kunne sidde ved siden, af kaptajnen selv, da han virkede til at synes om hende "Og jeg går da ikke ud fra, at mit mandskab har noget imod, at en lille gakkede dame som dig deltaget i festlighederne, vi har det skam sjovt alligevel! Hvad har du lyst til at drikke?" han holdt piben op for munden, og sugede lidt på den, så endnu en velduftende pibe tobaks røgsky, blev spredt foran ham, da han pustede røgen ud igen.
"Fortæl mig en gang, hvor kommer du egentlig fra unge dame, og hvad er dit navn?" spurgte han med en hvis høflighed, efter han havde ventet til hun havde sat sig ned, og hans mandskab havde genoptaget deres lystige snakken, gambling og hvad de nu ellers lavede, mens de havde et festligt humør over sig. Hvis man kendte bare lidt til pirater, kunne man da ikke være i tvivl om, at Davy og hans mandskab var pirater, fra yderst til inderst, men det var da tydeligt at de ikke var en ordinær form for pirat, det skulle man da være komplet idiot, for ikke at kunne se på dem, og deres fiske agtige udseende, og med den mystiske udtalelse Davy havde givet om, at han også lignede en fiske mand når han var til søs, måtte de fleste vel tænke at de var nogle spøjse måske endda specielle væsner.

Hun smilede til ham. "Jeg kommer alle steder og ingensteder fra," svarede hun kryptisk. "Mit navn er Eris, du ved som den græske kaosgudinde," svarede hun lidt efter til spørgsmålet om hendes navn. Hun smilede sit hugtandssmil og hendes øje glitrede underligt. "Men du har måske hørt om dig som værende Bloody Rose, det kendte folk mig som for længe siden," sagde hun lidt efter. "Nu tror de fleste, at jeg bare er en myte, men de tager, som du kan se fejl, jeg lever...hvis man altså kan sige det om min race," sagde hun, det sidste var sagt i et tænksomt tonefald som om, det først lige var faldet hende ind, at hun teknisk set var en død skabning. Hun ansigt lyste op i et vanvittigt smil. "Hvis du har hørt om det, der skete i zone 1, så var jeg med til det," proklamerede hun stolt dog med hviskende stemmeføring, så hun ikke risikerede at blive hørt af folk, der ikke skulle vide det endnu.

"Hmm Eris, den gamle forræderiske hejre, hun var en spøjs dame, den gang i hendes storheds tid!" sagde han tænkende, da Eris nævnte sit navn og hvor det stammede fra, han smilede et spøjst smil til hende, og fulgte let sit overskæg fra midten ud til enderne, med 2 af hans fingre fra den ene hånd "Så en mystisk lille dame som dig, kan jeg vel forvente kaos fra, uden bevidstheden om hvornår og hvilken slags kaos?" spurgte han drillende, og så hende i øjnene "Jamen det skal nok blive interessant at se, hvilke slags sjæle jeg skal videreføre, som kan fortælle mig mere om dig, for jeg synes nok at have hørt fra et par stykker, at de arbejde for militæret da de levede, og de blev dræbt af en lille pige, og en skummel gut med sværd! Men jeg fik ikke flere detaljer om det, så jeg ved ikke så meget om det, men det skulle ikke undre mig, at du kunne opfølge med flere detaljer?" han så spørgende på hende, mens han satte sig mere behageligt til rette, på den stol han sad på.
Han smilede lumskt til hende, og så kort over på sine mænd, da nogen af dem der gamblede begyndte at råbe op, men det gik hurtigt over igen, så der var ikke noget han behøvede at ordne, eller blande sig i for den sags skyld, så han vendte igen sin opmærksomhed, mod Eris igen.

"Man kan vel sige, at jeg er en form for kilde til kaos, det følger bare en liiiiille bitte smule i kølvandet på mig," sagde hun smilende til hans kommantar om hendes kaotiske natur. "Mange gange vil der nok være bare en lille smule død indvoldveret, men det kommer meget an på mit humør," fortsatte hun og sagde ordene en lille smule som om, at det var det så afgjort ikke. "Og jo, jeg har skam langt flere detaljer, jeg kan sige, at det bliver langt nemmere at komme ind i zone 1, når man er en illusionist, der har slået følge med en skyggedæmon, der også har skytsengle blod," sagde hun kryptisk og smilede et skumelt smil.

"Hvis kaos ikke bringer død, hvad sjov er der så ved kaosset?" spurgte han tænkende, med en dog så drilaktig mine på, mens han smilede af hende "Du er en sjov lille en, du har sikkert bragt flere kunder i butikken hos mig, end hvad godt er, og det skulle ikke undre mig, hvis du skaffede mere flere, her for fremtiden! I øvrigt kan jeg byde på en drink af nogen art?" han tog en slurk af sin rom, og tømte derved glasset, blot for at bestille en genopfyldning af bartender inden. Davy havde gode manere, når det galt dem der serverede for ham, om det så var mad eller drikke vare, så han gav bartenderinden et venligt tak, da hun havde genopfyldt hans krus.
"Jamen nu vi er ved emnet, og du er så mystisk og kryptisk omkring det, så har du fanget min opmærksomhed, i en ret høj grad unge dame!" sagde han med et let smil på læben "Så hvad med at fortælle mig mere, om dette interessante emne! Og hvad pokker dette zone 1 er, for jeg er ikke så bekendt med hvad der foregår på land!" han virkede faktisk sandfærdig omkring det faktum, at han ikke var særlig bekendt, med hvad der foregik på land, og det kom skam af at han brugte størstedelen af sit liv på the flying dutchman, og på bunden af havet.