destiny, choice or rand om?(majeh)

Tid: aften
Sted: Dark city
Omgivelser: stille indtil videre
Vejr: køligt og skyfrit
Radioaktivitet: umålelig

Dust var så mørk en skikkelse, at han nærmest smeltede sammen med mørket omkring ham, og på denne tid af året, var det allerede bælravende mørkt, selvom det kun var aften. Dog var det stadig på et mellemstadie, mellem nat og dag, så selvom solen allerede var forsvundet fra himlen, havde månen og dens mange små stjerne venner, stadig ikke helt indtaget himlen endnu, så mørket var noget så bemærkelsesværdigt på nuværende tidspunkt. Kun gadelygterne fra Dark City brød dette mørke inde i byen, og Dust der i hans mellemstadie kun var iført sort tøj, var kun lige uden for byen nu, så det var stadig utroligt svært at se, at han overhoved var til stede.
På hans ryg, bar han 2 sværd der grundet deres størrelse, kunne se utroligt besværlige ud, hvad angik håndteringen af dem, den ene var Samehada og det andet var Shibuki, mens han under sin long coat havde gemt Kiba,(se nærmere forklaring i min profil) så han var godt garderet i tilfælde af, han skulle komme op i kamp mod en stærk modstander. Ikke fordi han regnede med, at han ville møde en der kunne matche så mange kræfter, samlet i en så taktisk tænkende og morderisk type som ham selv, men man kunne aldrig vide sig sikker nu til dags, der kunne jo sagtens dukke en op, som havde en real chance for at give ham modstand. Man skulle jo ikke blive for overmodig, det kunne ende med at være ens død, hvis man troede så meget på sig selv, at man ikke regnede med at der fandtes nogen, som kunne matche eller overgå en selv.

En pludselig lyd af noget stort der nærmede sig, ramte Dust'es øre og fik ham til at stoppe, cirka en halv km fra black city, for at se hvad det var der nærmede sig. Det var en gruppe på cirka 5 væsner, ikke mere end højest 2 af samme art, samt deres kæledyr der var en af de mere farlige arter, af denne tids kæmpe hunde racer, og at dømme ud fra de 5 væsners udseende, var de en flok headhunters der typisk levede af, at indfange væsner som Dust, der gik rundt med dusører på deres hoveder. Hunden opsnappede selvfølgelig hans færd med det samme, da de ikke var særligt langt fra hinanden, og gruppen reagerede selvfølgelig med det samme, ved at bruge nightgoggles, så de var i stand til at se Dust en hel del nemmere, end de kunne med deres normale øjne, da ingen af dem var skygge dæmoner, som langt nemmere kunne se i mørket.
"Jamen dog, om det ikke er selveste dæmon sandet fra mørket, en af de største dusør bærer der går her på jorden?" sagde en af headhunterne, hvilket fik nogle af de andre til at grine lumskt "Du er godt nok en hard bastard at finde, men det ser ud til at det er vores lykke aften i aften gutter! Bullet angrib!" det sidste var en ordre, som dæmonen råbte til den store hund, der med det samme gik til angreb på Dust, med munden på hvid gab så man tydeligt kunne se, dens store skarpe tænder der var lige klar, til at bide sammen om Dust, da hans dusør var dead or alive. Men Dust lod sig ikke gå ned så let, så lige før hunden fik tænderne i ham, smadrede Dust den sådan en på låget, så dens hoved blev boret ned i jorden, og blodet føj ud fra dens hoved.

"Ingen forpullede fucking kældedække vovse, kan få mig ned med nakken!" sagde Dust med en isnende kold stemme, mens han tog en cigar frem og tændte den, før han med hænderne oppe i brysthøjde, knækkede fingre bare ved at spænde lidt i dem "Nå hvem skal vi tage først? Hvem vil slippe for at opleve, sine kammerater blive nedslagtet for øjnene af dem?" han udstrålede en seriøs mord lyst, der nærmest overdøvede det faktum at hans kolde smil og øjne, var fuldstændigt følelsesforladte. En røgsky forlod hans lunger, så den livlige duft af en dyr cigar, spredte sig i luften omkring ham, mens hans øjne nærmest lavede ælle bælle mig fortælle, på de 5 væsner foran ham, for at se hvem han skulle dræbe først, hvis der ikke var nogen som meldte sig frivilligt.

Majeh gik lige uden for byen, han viste ikke hvorfor han var her, men hans mave sagde ham at der ville ske noget snart, han havde gået anspændt hele dagen, det plejer kun at ske når der er noget eller nogen i nærheden med en styrke så stor at den nærmest var en naturkraft, Majeh burte han havde tilbragt 100 år i en verden, hvor der ikke eksisterede andet end titaner og andre monster hvis kraft var over de fleste fatte evne, men de havde stadig faldet for Majehs sværd.

Nu rørte personen på sig, han var sikker på at det er en person, blodet begyndte at pumpe hurtigere i Majehs åre, han sprang frem af alt sin kraft, de fleste ville helt sikkert være flygtet langt væk, men Majeh ville for alt i verden ikke gå glip af denne mulighed.

han nåede hen til kilden til denne kraft, der var 6 personer, de 5 af dem havde omringet den 6, men der var ingen tvivl manden i mitten, en mand med to enorme sværd på rykken, som udsendte denne morderiske følelse, Majeh var inponeret over at de 5 ikke havde løbet deres vej, trods dette gav han dem kun 10 sekunder inden de ville være døde, men så langtid kunne han ikke vente, han ville slås med manden i mitten nu, han sprang frem mod den første, en varulv som lige havde forvandlet sig, han grab fat i ulvens strube og løftede ham op, mens han borede sine fingere ind i dens hals og flåede dens luft rør, så lod han sin egen mordløsts kæder falde, slap den løs på fuld kraft, den var ikke mindre end manden med de enorme sværd, deres samlede mordløst blev for meget for de resterende 4 mænd og de stak halen mellem benende, Majeh trak sit sværd ''skal vi have det sjovt'' sagde, som han stod der, billedet på hvad en bloddæmon klar til kamp

Følelsen af en aura, der tilhørte en bloddæmon der nærmede sig, fangede kort Dust'es aura sans evne, men det var først da bloddæmonen var stoppet lige i nærheden, at Dust reagerede på hans tilstede. En af de 5 modstandere, der var ude efter dusøren på denne anmon, forvandlede sig til varulve form for at angribe ham, så Dust antog at han ville være den første der bille dø, og det var da også hvad der skete, for den bloddæmon Dust havde sanset nærmede sig, nedslagtede ham med det samme, og skræmte de andre væk da deres samlede mord lyst, havde skræmt dem fra hvid og sans. Dust havde ikke rørt sig ud af flækken, men smilede blot et følelsesforladt og koldt smil, da han lagde øjnene på Majeh.
"Det er næsten ærgerligt at lade de andre leve, det plejer at være den mest hyppige grund, til det man kalder for sprednings effekten! Så snart de snakker om mig, spreder rygtet sig, og flere værdigløse tabere vil komme rendene, i et forsøg på at inkassere en dusør på mit hoved, som de ikke kan finde ud af at inkassere!" sagde han roligt, mens han løftede hånden i en langsom bevægelse. Nærmest med det samme, kunne man fra 4 retninger, høre de 4 sidste bountyhunters, der skreg i villens sky som galt det livet, mens de blev fanget i sand coconer, og i det Dust lukkede hånden sammen, stoppede skrigende med det samme, og lyden af at de blev mast samtidig med at deres blod, splattede udover det hele, de steder ofrene for Dust'es sand befandt sig.

"Og nu tilbage til dig Majeh!" sagde han roligt, med et tomt smil på læben, da han vidste hvem Majeh var "Det ser ud til, at dine 100 år i en anden dimension, udelukket har gjort underværker for dig! Men det har vist også placeret dig i en position, hvor du stadig er for kamplystig, til at se forskel på en god modstander, og en overlegen naturkræft modstander med intelligens!" han kejsere i nakken, så en nærmest unaturlig høj knækkelyd, kom fra hans nakke "Men siden du gerne vil slås, så har jeg et forslag til dig! Hvis jeg synes om hvad du er blevet til og vinder kampen, har jeg et forslag til dig, men hvis det modsatte skulle ske, så kan du jo selv bestemme hvad der sker! Hvad siger du til det?"

Majeh grinede da hna tænkte, helt ærlig er der stadig nogen der knækker deres knogler, det er ikke intimiderende for nogen over 5, og det er dårlig for knoglerne og gør det lettere at slå dem ud af led (erfaring fra min irl brydetræning, folk falder om af grin hvis man gør det) og sagde ''du lader til at kende mit navn, men jeg kender ikke dit, selvfølgelig er jeg mere kamplystig, det er som når man servere en forret, det er for at gøre en mere sulten for hovedretten''
han trak sit sværd og sagde ''du kender til min lille ferie, men kender du grunden til den''

han sprang frem med en finte mod modstandernes højre ben, hans spring var så kraftig at det fil den hårde grund under ham til at revne, men hans sande mål hans venstre arm hvor han rettede et spark med støvlespisen, hvis det ramte ville knoglen splintre i tussen stykker

"Jeg hader forretter, mad for sultens skyld burde være mere end grund nok, til at dræbe dem der servere det, og dem der spiser det!" sagde han tænkende, som om han bare kørte ud af en enkelt tangent, men han kom hurtigt tilbage til virkeligheden igen "Mit navn er Dust, bedre kendt som dæmon sandet fra mørket, og jeg har skam erfaret lidt om dig! Jeg mener du blev sendt afsted, på det grundlag at dine artsfæller var bange for dig, de troede vist du var en reinkarnation af den første bloddæmon, og din kamplyst og evner overgik hvad de kunne holde til! Er jeg på rette spor, eller har jeg ramt helt ved siden af?"

Om Majeh havde tænkt sig at svare eller ej, gjorde vel ikke den helt store forskel, for nu var kampen gået i gang, Majeh var gået til angreb. Hans skinangreb gjorde ingen forskel, om det var højre ben eller venstre arm han sigtede efter, i det øjeblik han ramte Dust'es arm, blev den blot hugget over og det stykke han ramte, blev til sand der greb resten af armen, og samlede den til hans krop igen. Dust så knap nok på sin arm, den gjorde det helt af sig selv, men han rettede sit blik mod Majeh.
"Ja det var sådan lidt meningsløst!" sagde han dovent, før han rettede sin højre arm mod Majeh, og affyrede sand nåle i sådan en grad, at det spredte sig udover det hele, så det blev svære og svære at undgå dem, jo længere væk man kom fra Dust. Han greb Samehada der var bundet ind i et hvidt stof, og i det han svang sværdet udvidet det savtakkede blad sig, da sværdet var levende, hvilket gjorde at stoffet det var blevet bundet ind i, blev flænset af og sværdet var klar til brug, i det Dust hoppede frem mod Majeh, og svang Samehada mod ham. Hvis sværdet kom i kontakt med Majeh, eller det var tæt nok på til han kunne mærke åndedrættet, fra den mund der åbnede sig for enden af sværdet, ville sværdet begynde at suge så meget chakra/energi ud af ham, som sværdet kunne nå på den tid det rørte ham, eller var tæt på ham.

bilige tricks, vil ikke hjælpe fyren, Majeh sprang frem, greb fat om klingen og borede nogle sylespidse tænder, der sprang frem i hele hans mund, og begyndte at suge viate (det græske ord for blod, men også for livskraft, hviklet er det samme som chi/chakra)

da han havde fået sin kraft tilbage, måtte han finde på en måde at overvinde det sand trick, han måtte gøre man fast, der var det, når sand bliver vådt bliver det fast, Majeh bed sig i læben, så hans mund blev fyldt med blod, han sprang frem og lavede en lige venstre mod Dusts ansigt, men lige inden hans næve ramte spyttede han blodet ud i Dusts ansigt, Majeh kunne mærke de 3000 pund kraft (150% af hvad et menneske kan præster) gik lige ind

''grunden til at jeg var bedre end de andre var ikke styrke, men at jeg er hurtig til at lære, brug en teknik mod mig en gang og du kan aldrig bruge den imod mig igen''

Intet blod var at suge ud af Dust, hans krop var af sand i det øjeblik, Majeh satte tænderne i ham, men i det øjeblik Majeh gik til angreb igen, og spyttede blod i Dust'es ansigt, skete der noget åndsvagt underligt. Sand hovedet blev rigtig nok fast, men hovedet blev knaldet direkte af kroppen, og både hovedet og kroppen faldt fra hinanden, og efterlod en bunke sand efter sig. Det eneste der havde været rigtigt på den klon, var de forskellige sværd han gik med, som Dust havde efterladt på den da de snakkede, og han havde skiftet sig selv ud, ved at bytte sit eget krops sand ud med sand fra omgivelserne, ved at føre det igennem fødderne. Sværdene blev trukket hen til et andet punkt, hvor den rigtige Dust samlede sig igen, og han rettede sit blik mod Majeh, mens han smilede tomt.

"Godt klaret taget i betragtning af, at en sandklon kun er 10 procent af den originale mig! En god lille analyse er altid på sin plads, når man går i kamp med en hvis styrke man ikke kender, så klonen har gjort hvad den nu kunne, nu må det være min tur til at kæmpe med dig, lige som jeg sagde til at starte med!" sagde han roligt, mens han lagde hænderne mod jorden. Der gik ikke mange sekunde, før det blev åbenlyst hvad han lavede med hænderne mod jorden, for pludselig begyndte alt omkring dem at tørre totalt ind, og smuldre til det rene sand, så området de nu befandt sig i var til hans fordel "Du kender måske til mine sand evner, og lidt af det jeg kan med dem, men jeg er meget kreativ, så jeg har udviklet en masse sjove ting og muligheder med mine sand evner!"
Sand hævede sig rundt om ham, og bevægede sig kategorisk om ham sådan, at hvis Majeh prøvede at angribe, ville sandet samle sig og danne et skjold, mellem Dust og Majeh, hvilket ville gøre fysiske angreb svære. Rundt om Majeh, samlede der sig en masse sand, i en kuppel form af nåle, og i det Dust lukkede hånden og knyttede den, gik alle nålende ind mod Majeh på samme tid. Dust gik ikke efter livsvigtige vitale dele, hans angreb var kun rettet mod at gøre rimelig god skade, mod hans ikke vitale dele, såsom arme og ben.

Majeh spænede alle musklerne i kroppen (mennesker kan spænde deres muskler nok til at stanse en spydspids og Majehs muskler er lidt stærkere end et menneskes)han kunne mærke at nålende gik nogle få millimeter ind, men så blev de stanset af et panser af muskler ''godt forsøg''

det med blodet virkede, måske ville dette også virke, hans hud blev helt rød, det er ikke hans forvandling, men blod der siver ud af hans porre (alle bloddæmoner kan styre deres blod) han stak sit sværd i jorden ''nu skal du se et trick jeg kan'' han gik frem lagde sin venstre hånd på skjoldet og slog med sin højre hånds fingerspidser (som barn trænede han ofte med at slå igennem, det er en meget normal trænings teknik i mange kamstilarter) og den borede sig igennem det som var det smør (dette skyldes koncentrationen af energi) hed hånden igennem skoldet greb Dusts skjorte (hånden er indsmurt i blod), og trak ham med stor fart mod skjoldet, så han blev nåd til at fjerne det, eller få sit hoved smadret ind i det, og på den anden side ventede Majehs venstre hånd klar til en lige højre

Det stykke tøj Majeh greb fat i, blev skilt fra resten af Dust'es krop, men hans arm fik ikke lov til at forlade skjoldet, for sandet greb fat i Majehs arm og begyndte straks at krible hen af ham, og dække hans krop til. Blodet der dækkede Majehs krop, påvirkede ikke dette sand, da det ikke var en del af Dust men var sand fra omgivelserne, og på få øjeblikke blev Majehs krop, mere og mere låst af sandet, efterhånden som det dannede en kuppel af sand, rundt om hans krop. Dust stod nu totalt synlig for Majeh, og han gik roligt hen til ham, og lagde hovedet på skrå.

"Du er blevet meget værd, siden du blev sendt væk i 100 år, kreativt brug af dine evner og veltrænede analytiske evner, men vi kan ikke blive ved på den måde her, så jeg kan vel godt skrue op for hvad jeg kan!" sagde han tænkende, og løftede hånden mod Majeh "Du husker nok da jeg tørrede hele området ind, og forvandlede det til sand med min blotte håndsberøring ikke? Den indtørrings evne virker også på andre ting, såsom væsner som dig!" sandet flyttede sig i takt med, at Dust rakte hånden ind til Majehs ene arm, og i det Dust rørte ham, begyndte Majehs arm at blive tørret ind som en sveske, og det spredte sig derfra til resten af kroppen.

Majeh måtte komme fri, han begyndte at sin forvandling, hvor han før linede en teenager linede han nu en enorm (2,10 høj og 0,90 over skulderene), dette gav ham styrke nok til at bryde fri af sandet han sprang frem og med sine greb fat i Dusts hals med sine tænder, dette var ikke med kampteknik det er ren dræber instinkt, det var tydelig at han holdte tilbage før, salivaen og og blodet i hans bund var nok til at han kunne få et ordenlig bid, han mærkede blodet fosse ind i hans mund og den metalliske smagende væske gav ham ny styrke, han greb et af Dusts sværd, et af de to elektriske sværd og trak det med en hurtig bevægelse ud af Dusts bælte ''der er en grund til at de fleste sværdkæmpere ikke bære flere sværd end de kan bruge på en gang, EnGarde'' sagde han som han gik i en kamp stilling

Blodet burde smage mere eller mindre dødt, da det der cirkulerede i hans ydre lag, eller i hvert fald i en tandlængtes rækkevidde, var det blod han blandede med sit krops sand, når han gik i sand form. Dust smilede ondt, da et af Kiba sværdende, blev taget fra hans bælte, for de 7 sværd Dust ejede, accepterede kun Dust som deres bruger, så efter Majeh havde sagt engarde, burde han kunne mærke det. Sværdene var smedet i lynnendes kræft, og indeholdte samme volt styrke som et stærkt lynnedslag, et normalt menneskelignende væsen bestod af cirka 80 procent væsker, som var lynledende materiale, og i det sekund Majeh havde sagt engarde, gik sværdet totalt grasset fordi han ikke var Dust, og udsendte konstant elektricitet med et lynnedslag volt, som blev ledt direkte op i Majehs arm, og videre ud i hele hans krop.
"Hvem siger jeg ikke kan styre alle mine sværd på en gang?" spurgte Dust afslappet, mens han løftede sine arme så 2 nye voksede ud, så han lignede lidt af en edderkopper mutant. En af de nederste arme rakte ud, og straks kom den tvilling af Kiba som Majeh havde taget, tilbage til dens rette ejer igen, mens den anden arm tog den anden tvilling, og hans øverste arme tog henholdsvis Shibuki og Samehada. Kiba andtændte et lag af volt rundt om bladet, der ikke rørte deres rigtige ejer, Samehada brød stoffet der dækkede bladet, og afslørede en mund for enden af et savtakkede hajblad, og Shibuki viste ingen tegn på hvad det kunne "Prøv aldrig at håndtere mine sværd, de fleste af dem kan dræbe dig!"

Han lavede et sving med Samehada mod Majeh, samtidig med at sand blokerede hans vej væk, og om sværdet ramte ham og savede i ham eller ej, i det sekund det kom tæt på ham, sugede det en ordentlig luns af hans energi/chakra til sig, og fik derved udlignet det energi boost han lige havde fået, af at spise af Dust. Han brugte skygge vandring, og forsvandt derfor i få sekunder før han dukkede op lige ved siden af Majeh, samtidig med at han svang Shibuki, som var mindre end en halv meter fra Majeh da Dust dukkede op. Hvis sværdet ramte ham, ville det skabe en kraftfuld eksplosion, der ikke var til at stå imod, hvis man var den der blev ramt.