[Uafsluttet] Genforeningen og dens sandhed (Makuro, Maria + Selena)

sted fort helgen
tid omkring 17.20 ved landing.
vejret solskin dog lidt regn af og til ved aften tid.
omgivelser hele forten dæmonerne og festerne og alt andet med junglen rundt om.
påklædning se billedet nederst.
årstid forår så alt springer ud.
radioaktivitet intet.


lyden af helikopterens motor støjet svagt inde i den luxuriøse kabine som hun nu sad i på vej for se hvad hendes elsket dværg af en elsket have rodet sig ud i siden hun skulle skønne sig så meget.
hun kigget ud af vinduet der blottet de store jungler og dens liv og dybe hemmeligheder hun hævet det høje glas hvor i hendes nye yndlings drik var i en alkoholisk drak brygget på junglens frugter. en let ynde var da hendes læber rørte glasset og let drak hun den guldfarvet væske og nød smagen af dens sødme mod tungen.
hendes øjne rattet sig mod de 3 dæmon vagter Makuro have sendt med hende og hun have grinet af dem da de fandt hende på en lille bar i en mindre landsby.
hun have hørt Makuro ville sende nogle med hende men vagter var overdrevet selena var en stor pige der kunne klare sig selv og hun have bones.
hun så på den ene vagts blåtte øje og smilet let til ham og han smilet beæret tilbage. de 3 vagter var ikke svage men den tynde pige have bedt om at teste dem alle på en gang og den ene måtte tage dæmon form før de fik overmandet hende men hun have fået banket godt og grundigt igennem på dem med nævnerne og med sværd have hun slagtet dem og vidste de godt.
de have kørt mod en støre by hvor de have taget toget til Megatron City hvor hun have skam købt på deres regning tøj smykker og andet da de langsomt have forklaret hvad der skulle ske ved Makuro.
og Selena have været mere end mundlam så meget magt til hendes lille alf og natten på hotel værelset have hun siddet og kigget.

minder fløj gennem hovedet på hende fra deres første møde til alle de sære mennesker der have haft et fysisk begær efter hende og hvor på det undret hende selv om hun vidste hun var gude smuk så selv mange dæmoner der var fuldblods ville misunde hende.
øjne blinket lidt mens hun så togen tætte junglen og slører synet af det smukke område så hun smed sig tilbage i den lange brede læder sofa og smilet til vagterne før hendes stemme lød sensuelt spøgede
"hvad gjorte i for finde mig et eller andet må i vide for man finder ikke bare kvinder som mig over alt jo vel"

hun lage sig på ryggen på sofaen og smilet ved synet af mændenes måde og takle det på deres øjne så sulten på hende sammen med den blanding af frygt for bukke under da de vidste hvad der skete hvis de rørte hende. Makuro have på det sidste været voldsomt overbeskyttende og have snakket en masse om farer fra fjenderenes side og Selena have ved deres sidste møde blevet så vred hun var gået ikke over Makuros bekymring den gang men over hans forsøg på og beskytte hende det var vandærende for hende men hun have savnet ham men dog aldrig fundet ud af hvor den dumme skid var i verden og have irriteret hende frygten for aldrig se sin elsket igen have også ramt hende.
en af mændene afbrød hendes minder og følelser med svaret på hendes spørgsmål
"vi fulgte bare din gode parfume"

en mildt latter kom fra hende og hun rejste sig og satte sig op mens hun smilet nikkende og med et blik der bekræftet hun ikke ville sige noget videre. hun have bevist ikke gemt de mærker fra handlen med underverden den gang hun døde men det lignet også tatoveringer og der var nok ikke nogen som kunne tyde lortet og i så fald ville de også vide hun var lige så stærk som Makuro og hendes dæmon form overgik deres vildeste fantasier.
hendes bare mave afsløret en piercing hun have fået lavet for nyligt i navlen men også når Makuro så hende at hun have tabt sig hun have nægtet og æde sjæle hun have gjort det en gang og jo det var godt men det dræbte en anden og kunne hun ikke leve med i længden da hun ikke var skabt sådan.
de løse tråde kildede let ned af de glatte ben mens hendes haler blev brugt som hovedpude da hun trængte til og sove lidt tid efter vågnet hun op med at en arm rusket blidt i hende hun have blundet lidt minutter men kunne ikke ses et smil da hun af sig selv så slottet som Makuro have fået indtaget og smilet og spilet øjne op der hvor de skulle lande var fyldt med dæmoner der ventet på hende det have hun ikke regnet med.

nærvøst sprang hun op og tjekket sig om alt sad som det skulle men det gjorde det hendes nye Kjole var perfekt og sad lige som den skulle den dækket fuldstendig det ene ben og det andet have en svag revne til og stikke ud af toppen var hvid og halskæden med en rav drage sad fint hun smettet hendes sværd på hendes venstre side som altid og skeden passet faktisk til det dog satte hun den mere på skå end hun ellers vilde. hun lage en smule nyt make up og gik alt igennem hun var smuk og perfekt naturligt men man kunne lige gøre lidt ud af sig.
et svagt bomb lød da helikopteren landet på jorden og selena stillet sig klar da dørende gik op. i starten var lyset blindene men så vente hun sig til det og så slottet/fortet for sig stort som det var og måbede lidt før hun gik ud af maskinen der var slukket det var tydeligt  at samblige mandlige dæmoner begyndte og savler og et gisp røg igennem flokken da de så Selenas haler fremme flyve bag ved hende.
det gik ikke lang tid før hun så hendes elsket alf stå længere væk oppe af en trappe hvor en velkendt sky kom frem Bones stod ved siden af Makuro nu og et lille
"buuuh fætter" kom fra ham til Makuro der så på hende

Selena vidste godt at Makuro skulle gå ned efter ham alle de ondsvage ritualer tænkte hun mens hun ventet og faktisk respekteret de gamle normer som dæmonerne have hun sendte et varmt smil til Makuro i håbet om at skjule Selenas krop var blevet mindre dog ikke så det var slemt eller nogle kogler var blottet men hun trængte til næring fra sjæle var tydeligt for dem som have set hende så meget som Makuro have.
de grønne øjne var glade og lykkelige over se hendes to bedste ønsker gå i opfyldelse bones og Makuro kunne ikke blive bedere

kjolen selena har på ^^

Makuro stod nu på trappen foran porten ind i den store hal som var blevet pynter op. Han følte sig udmattet, han havde været igang med at fortælle og vise hvordan ting og dekorationer skulle stå det meste af dagen. Samtidig med det havde dæmoner ankommet konstant fra nær og fjern de sidste par timer.
Den lille dæmon stod, trods han hade at have andet på, for første gang længe ikke i sin normale jakke. Han var ikke meget for det, men han var iført er pænt sort jakkesæt. Rundt om hans hals hang en sort læder snor med en sølv drage som kravler rundt om en Rubin.

Han stod og snakkede med et par af lederne fra familierne fra nord idet en person trådte ud af skyggerne, der var hans bodyguard Jackie. Med hurtige skridt kom den sortklædte dæmon hen til det lille gruppe Makuro stod og snakkede med, med en let bevægelse bukkede han hovedet i en tjenende gestus til lederene hvorefter han så på Makuro og med en roligt stemme informeres ham og at Selena var inde for rækkevidde og de ville lande inde for et par minutter. Makuro klappede ham på skulderen og nikkede kort i et tak, lige efter det forvandt dæmonen under Makuros hånd i en lille sort sky.
Han vendte sin opmærksomhed mod de 3 andre ledere som sod omkring ham med er smil og sagde roligt.
"så ankommer den vigtigste gæst lige om lidt"

og rigtigt nok, lyden fra helikopteren begyndte at ulme i Junglen mens den hurtigt nærmede sig. lyden som roligt blev højere og højere afbrød hvad folk var i gang med, og de begyndte at samle sig foran trappen for at få det bedste syn til den pige som deres leder kaldte hans elskede. gruppen voksede og voksede, det virkede som om alle gæster nu stod og så op på den helikopter som kom flyvende i horisonten.
Makuro stod med et roligt smil og havde lige som alle andre øjnene rettet mod helikopteren. roligt rettede han på jakkesættet og lod hans sølvdrage hænge fremme. man kunne mærke spændingen blandt publikummet foran der hvor helikopteren skulle lande.
Da helikopteren gjorde klar til landing blev 2 store lamper tændt som sendte 2 store spotlights op på den og fulgte dens landing.

Et stort smil bredte sig over dæmon lederen da han så sin elskede Selena i en kjole som gjorde ham næsten mundlam, kan kunne kende hende med det sammen men også se at hun havde tabt sig. en velkendt aura bevægede sig i åndeverdenen og ganske rigtigt efter kort tid lød den velkendte stemme fra Bones bag ham, med et roligt smil drejede han hovedet og så på ulven. det var længe siden han havde set dem begge.
"hahaha du må finde en ny måde hvis du vil skræmme mig! jeg er jo fysik forbundet med alle de forskellige verdener! Velkommen til mig mægtige hjem min ven!
sagde han med en venlig stemme mens han igen vendte sin opmærksomhed på hans elskede.
han kunne mærke at publikummet var imponeret over hvad de så, og det gav Makuro en ro i maven. med en rolig bevægelse begyndte han at gå ned af trappen og på vej tværs gennem publikummet og direkte mod Selena. det var som om alle mærkede Makuros aura nærme sig for alle vendte sig og så på ham, for derefter at skabe en gang som førte op til Selena. tilfreds gik han gennem dæmonflokken og smilede roligt til dem.

han nåede hurtigt op til Selena og han stod nu foran hans elskede. i en kort pause stoppede han op foran hende og smilede roligt før han roligt kyssede hendes bløde læber og roligt hviskede.
"Velkommen min elskede! har savnet dig!
med de ord vendte han sig mod publikummet og råbte med en rolig stemme.
"Velkommen alle sammen! så jeg introducere jer for min elskede, Freja!
der var en god stemning blandt dem og et par piftede af dem. med et rødmende smil tog Makuro hans elskedes hånd og begyndte at føre hende gennem publikummets gang og roligt op af trappen hvor de kom til den halv store port i mahogni. en stor vagt bevæbnet med en Masada skubbede den tunge port op.

med et stort smil førte dæmon lederen Selena ind i den store hal som også var en spise sal hvor der stod 3 store borde i en form for hestesko. der var 2 lange borde ned langs de 2 væge og aller længst væk var et bord som fulgte den bagerste væg, der var 2 store pænt udsåret stole lige i midten og ved siden af dem var der lidt mindre udsmykkede stole til de forskellige dæmon familiers ledere. han førte hende videre ned til de 2 pladser hvor de skulle sidde og efter dem fulgte resten af publikummet og fandt deres pladser, dog satte ingen sig ned.
Makuro trak den ene udsmykkede stol ud til Selena så hvis hun satte sig ned ville han skubbe hende ind og sætte sig til højre for hende. og først når de begge sad ned satte resten af dæmonerne sig på deres plads og maden begyndte at blive sat på bordene.

sigtet fra det støre missil system blev sænket og et velkendt ansigt med blåt hår kom frem med et irriteret udtryk kom frem Sita's øjne lynet mod Maria som lå med en sniper og i jagt to alt hvad der skete og Fandens tage Makuro's vagter tænkte hun flere af dem gik så hun ikke ville kunne smide et velrattet skud lige i panden på ham og på den måde gennemborer hans hjerne med hendes ene skud fra en M200 Tan som var kendt som den bedste sniper i verden i Mina's øjne som selv have en magen til. Sita's stemme lød mere end provokeret af det manglende skyd
"hvad fanden er det du bilder dig ind du sagde vi bare skulle nakke ham og hende Freja dimsen og væk var vi"

Maria rejste sig op og så mere en irriteret på Sita og hendes stemme lød.
"du lukker jeg kan ikke bare skyde halsen over på haam han er nok den stærkeste Dæmon og jeg tør ikke lade ham leve et sekund længere end nødvendigt så jeg sagde ikke skyd for Makuro skal falde på samme tid som du forvandler den helikopter til en sprudlende ild kugle og kunne jeg ikke Sita så luk røven og gør som jeg siger og gør klar til nat vi stormer bygningen"

med vrede skridt gik Maria forbi Mina og Pan som sad og spillet kort mens de så med undrende øjne mens de rejste sig og fulgte Maria efter ind i teltet hvor Maria rodet i nogle træ kasser og op af dem smed flere metal kasser og åbnet dem en efter en.
en hver våben liderlig person ville blive oversvømmet af våde safter ved synet af de våben der var og Sita som var fuldt vredt med sammen med de to uforstående personer fik alle sammen jule lys.

som den mest våben liderlig af dem alle ræv Mina en FN SCAR H med granatkaster rødpunks sigte lyddæmper og lygte.
hun blev efter fuldt af Pan som så hans elsket i form af et jagtgevær hvor løbende lå oven på hinanden i flot mørk træ og i mørkt metal med mønster.
Sita greb hendes elsket Masada Streamline.
de alle begyndte og gøre deres våben klar mens Maria åbnet et kort over Makuros fort de have skaffet tegningerne efter den store renovering der var blevet lavet og kendte derfor fortet ud og ind på tegningerne.

Maria og gruppen snakket mens hun smilet over endelig og få Makuro's hoved på et fad og hun husket den Satans Vampyr tilbage på Green beach de have mødt han have haft stor interesse om hvorfor hun var så vred men intet fået at vide og han var sikkert i led tog med ham men hun smilet ved mindet om hans ansigt hun så fra Helikopteren da han have opdaget de fløj uden ham efter dagene de have været sammen og han fandt ud af hans bil dæk var piftet.

hendes stemme lød forklarne mens hun kørte fignerne over kortet.
"alså når vi kommer ind her fra kan vi gå ned af denne mur den føre os her hen hvor vi kan klatere ned i en gårs plads hvor vi kan komme ind i makuros private sal med sove værlser og andet her skal vi være på vagt men ellers går det stille ingen dæmoner dræbt kun bedøvet og ingen civile tab forstået"

gruppen nikket skummelt det eneste hoved der skulle rulle var Makuros.

Bones smilet til Makuro mens hans stemme lød mere end trist men også med stor ironi over Makuro's kommentar om der skulle mere til og skræmme ham.
"er du så forbundet ville du også vide vi skovånder er nogle gamle sataner vi kan ikke når folk som dig mobber os med vi ikke er fuldt med jer EJ hvor er min stok dog"
han smilet voldsomt til den fine Dæmon og nikket anerkende over Makuros hjem bones var sjældent for indrømme det men Makuro var kommet langt og overvejet hvad denne sære fyr nu ville begive sig ud i og hvor han ville  fører hans race hen af.

Selena stod lidt og så på Makuro mens han gik  op til hende som hun afventet og var mere end mundlam over hvad han have fået sat sig i hun have aldrig troet dette om den lille fyr hun forelsket sig i de mørke skove da hun var på flugt fra de store mængder af soldater og senere ikke følte hadet da hun så sit eget blod flyde ud fra en klinge i hans hånd.
da Selena  så Makuro komme helt op til sig ville hun kramme ham men i stedet blev pigen overvældet over hans læber mod hendes og hun gik med ham. hun var let begyndt og øve sig på sine dæmoniske evner og brugte dem meget svagt for give ham en støre nydelse end normalt før hun stoppet og rystet på hovedet da hun ikke kunne høre hvad han sagde for mængden.

dog var det tydeligt da Makuro nævnede hendes dæk navn at hun væmmes ved det. Selena var født kriger og ville ikke skjule hendes ansigt men frygten for angreb på Makuro eller andre hun have kært gjorde det nødvendigt.
hun mærket folks øjne på hende og var ikke synderlig glad for det. dette var en følelse hun ikke var van til. mens de gik ned af den lange trappe lød Selena's stemme mere forvirret end hun ville have den til så kun hende og Makuro kunne høre den.
"hvad fik dig til og sende de Dæmoner ud efter mig og hvor længe har du ledt efter mig siden du sender flere folk efter mig tror du jeg flygter lille mus"

Smilet var stort over ansigtet på hende og hun smilet ved tanken om at de nu var i fred og over mødet med andre Dæmoner der sikkert ville spøger ind til de 9 haler og hvorfor hun ikke have en ren menneske form.
da de kom til døren   stod vagten og gjorde tegn på at Selena skulle afgive hendes sværd af sikkerheds hensyn for Makuro Selena stoppet op foran manden og med en svag knurren som kun vagten og Makuro kunne høre lød hendes stemme.
"rør mit sværd og jeg skylder din lille ven mellem bene fra dig før du når sige H"

vagten kigget på hende og på Makuro og smilet nikkende og lod dem forsætte. Selena var begyndt og være sulten på fast føde og blev mere end mund lam da hun opdaget de 3 store border hun forsatte med Makuro og hendes sværd over ryggen og smilet mens hun løsnet det.
med en let ynde og elegance fik hun smidt det over stolen og satte sig mens Makuro skubbet den ind og hun opdaget at Makuro ville side til højere for hende Hvidkilde  passet hende fint.
mens hun så resten af dæmoner smide sig til bors så hun en velkendt skikkelse gå forbi en af vagterne som intet var hen Bones passeret og var usynlig for folkende end til han stoppet ved siden af sig og det underlige skær forsvandt fra ham og nogle stoppe med og sætte sig og så på den 9 halet ulv der pluslig var kommet i salen.
et smil kom fra ham fra ham mens han drillene talte højt så Makuro kunne hører det.
"ham din lover har ingen respekt for os gamle han mobber os og alt muligt"

med et sødt grin så Selena på Makuro mens de sidste fik sat sig og maden kom ind.
ved siden af selena sad et Dæmon par som snakket lidt før en kvindelig Dæmon så over på Makuro og spurgte ham med en dyb respekt.
"hvor fandt du så hende freja henne jeg syns ikke og have set hende i vores højtstående kræse min kærer Makuro"
Selena som var ved og flyve ud af sit gode skin fandt med en fart som ingen kunne tro en af bones haler og presset hånden sammen for ikke springe i luften af raseri der ende ud i bones så med hoppe fulde øjne på Makuro om at han ville forklarer det på en måde der ikke pisset Selena for meget af.

dæmons kvindens mand henvende sig til Selena med et smilene ansigt som fik Selena til og stoppe mens hun så overrasket på manden. da hun hørte hans stemme.
"alså Freja jeg håber det ok vi henvender os til dig du må være mere end træt på den lange rejse"

Selena vendte hovedet mod Makuro og så med overaskende øjne godt nok var rejsen lang for folk der levet det søde liv men for Selena have det været kort da hun var vandt til og rejse til fods og kørertøjer og dette have været himlen for hende bare slappe af i 32 timer de have fløjet over junglen fra den store by.
Selena som ikke var god til og lyve om at det var bare ren afslapning for hende så med håbefulde øjne om hjælp til disse to højt stågene dæmoner hun var langt fra van til det fine selvskab mere hun have alle lært alle andre ting men og fører en samtale på dette plan gav hende en følelse af hjælp og hun håbet på Makuro kunne hjælpe lidt til med og forklare hvem de to dæmoner var men også hvad fanden hun skulle sige til dem.

maden varierede fra kalkun til gris og kartofler til ris. Makuro havde længe set frem til alt den mad, og trods han var leder så var der intet i vejen med rester dagen efter. et roligt smil rullede frem på hans læber ved tanken om resterne.

Makuro hørte tydeligt hvad Bones sagde, han fandt det stadig morsomt. med en roligt latter smilede han til Bones.
"det er da klart! du forsøgte at skræmme mig ved at snige dig i åndeverdenen, men den går ikke min ven!
der blev stillet forskellige drikke vare på bordet, og Makuro var ikke længe om at hældte et glas rødvin op til sig selv. han havde holdt en hurtigt diskussion med sig selv om om det var forsvarligt at drikke vodka, men var hurtigt blevet enig med sig selv om at det var til senere hvis han lystede.

han så på den kvindelige dæmon med et roligt smil. men det var kun uden på, for inden i var han ved at flække alt for meget af grin, han vidste udmærket godt hvordan hans elskede ville reagere på det, han håbede bare hun kunne styre sig selv.
med en rolig stemme svarede Makuro kvinden.
"godaften Fru. Hagin, hehe, ser du Freja og jeg går en del tid tilbage og vi har rejst meget rundt sammen, og derfra har vores forhold udviklet sig! og desuden, der var ingen af jer som kendte mig før jeg viste mit værd mod den tidligere leder.
Han smilede roligt til Selena og kunne tydeligt se det hjælpeløse blik han fik tilsendt, og også Bones bekymrende blik. rolig nu venner! vi skal hygge os. han smilede roligt til Hr. Hagin
"tror hun er lidt udmattet efter turen min ven, skal vi ikke lade hende få lidt mad? så er jeg sikker på at hun er mere snakkesalig!
han tog Selena i hånden og blinkede hende, hvor efter han lænede sig hen til hende og hviskede roligt.
"rolig nu søde, du sider ved siden af Hr og Fru Hagin, de er Hagin familiens overhoveder. de er rolige personer trods deres høje rank!
han smilede betrykkende.

folk sad rundt om de store borde og snakkede om alt fra nær og fjern. Makuro rejste sig op, for en kort stund skulle han til at hoppe op på sin stol fra at alle kunne se han ville sige noget, men det var tilsyneladende ikke nødvendigt for lige pludselig var alles øjne plantet solidt på dæmonen som stod med sit glas rødvin og smilede.
med en fast stemme sagde han.
[color=purple]"Skål og endnu engang velkommen, nu syntes jeg at vi skal nyde denne dejlige mad vi har fået serveret og så må vi sørge for at det bliver en hyggeligt aften for os alle! skål![color]
med de ord hævede han sit glas og smilede roligt mens andre gjorde det samme. han tog en slurk af sin vin og satte sig ned igen. roligt begyndte han at tage noget mad over på hans tallerken, han var også ved at være godt sulten. han havde haft travlt hele dagen så han havde ikke fået nok mad i travlheden.
roligt begyndte han at spise mens de andre borde gjorde det samme.

//sry det lige blev lidt senere xD min fætter skulle lige bruge min hjælp til hans SRP ^^

Maira og hendes gruppe sad i solen og kigget ned på bogen som blev badet i lyset fra bålende der blev tændt uden for til aften festen og junglen om bogen der blev oplyst af de store projekter lys der skulle gøre det nemmere for vagterne på muren og se mulige fjender i skoven.
et smil kom på Maria's læber mens hun tømte en dåse Cola i en sidste tår og satte den ved siden af 2 andre hun have smidt hendes M200 Tan i en kasse og sad med hendes velkendte Tavor over skødet mens hun holdt kikkerten og så på alle De tjeneste mænd der arjbedet for Makuro nu og hun sukket ved synet af hvad de snart skulle gøre uden leder.
en lyd fik hende til og falde fra hendes tanker og et par velkendte ben kom mod hende det var Mina som satte sig ved siden af hende og kigget ned på bogen hun var stille i lidt tid før hendes stemme lød spøgende og op hjerteligt urolig.

"er du sikker på dette Maria mener du har jo levet for din hævn og når du for den er du så i stand til og leve videre"

Maria så spørgerne på Maria hun have selv tænkt tanken før men var blevet enig med sig selv om at dette var det eneste der kunne give hende ro i sindet og afslutte kapitlet med Selena en gang for alle.
i stedet for svare Mina nikket Maria anerkendende og de 2 piger sad bare og så ned på den store bog der blev gjort klar til fest og når den var slut ville de smutte ind dræbe Makuro hans vogter Freja og komme ud igen inden nogle fik set dem.

Fru. Hagin smilet til Makuro mens tjenerne to maden af boret og kigget over på Selena's sværd og på Makuro før hun var færdig med og tænke det hun ville sige.
"jamen Makuro du må kunne følge mig lidt du af alle have dig en del evner og du viste dig værdig men tænker nu mere over sværdet du er jo selv ejer af et ægte Tuhkan sværd men denne kvinde er ejer af et også du må kunne følge mig ikke Makuro sværdene hænger ikke på træerne selv ikke vores forrige leder have sådanne fantastiske våben som jer 2 selv ikke Mafiaen's leder ejer mange disse sværd er mere end værdig fulde og i begge har et det er derfor jeg formoder hun er fra de højere klasser Makuro"

Selena spiste mens hun så På kvinden og Makuro og manden og længere ned af borende det var tydeligt hun ikke var van til den slags selvskaber og før Makuro fik svaret smilet Selena til kvinden og brød ind Hvidkilde fik kvinden helt til og blive pift da Selena vovet og at svarer for sig selv.
"alså sværdet har ligget mig nært længe jeg mødte en gammel mand da jeg var på en rejse. forstår du jeg er ikke noget stort hverken af Familie eller andet faktisk kender jeg ikke min familie jeg er opvokset på et børnehjem blandt mennesker og altid blevet mobbet med Mine haler da de troede jeg var Mutant da de er permanete og ikke en del af min dæmon form sådan jeg bare født. men alså jeg var på denne rejse i søgen efter et nyt sted og kalde hjem jeg var hvad 16 og lige smidt ud fra mit barndoms hjem efter have slået en af drengene der have forsøgt og gøre noget væmmeligt ved mig"

Selena to en slurk vand og så på kvinden med et smil som slugte hele hendes historie og kigget på Makuro med et smil der sagde bare rolig nu jeg på hjemmebane mens hun skar noget mad ud så hun ned i tallerkenen og skar noget kød over og så på kvinden og forsatte.
"jeg kom til en lille by uden for New Maami og de to godt i mod mig på tråds af mit udsende. i byen var der en ældre mand som var dødende jeg fik aldrig hans navn og vide eller hvem han var men han have set mig en gang og han var overbevist om at jeg var den ratte og give hans største skat væk til. jeg blev kaldt ind og manden og jeg snakket i 10 dage før han tilbød mig et komplet sværd sæt med de 3 gyldnende sværd som er i et komplet sæt jeg to i mod dem og har passet dem som mine børn siden"

Selena to en bid i munden og tykkede mens hun så på kvinden der måbende så på Selena som om hun lige have set en åbenbaring af gud eller noget i den stil.
selena smilede og forsatte.
"Makuro og mig har mødt hinanden en del gange da vi begge rejste meget den gang og det udviklet sig til en venskab som så blev mere men aldrig officielt pluslig blev jeg opsøgt af nogle mænd som sagde Makuro søgte mig og forklaret han var blevet leder jeg troede det var en joke men da jeg fandt ud af det var virkeligt to jeg mod muligheden for møde ham igen men andet intet om dette eller om han ville give mig hans kærlighed foran jer alle jeg er mere end mundlam over den lille skat jeg har der"

hun vente sig om og smilede til den lille dæmon der sad i jakkesættet til højere for hende det var tydeligt hun nød hans selvskab og at hun nu have magten over denne kvinde som have været så flabet før.

bones gik hen på den anden side og satte sig ved Makuro og hans stemme lød spøgende.
som han kunne have læst Makuros tanker.
"og du tror det forsvarligt og drikke vodka ved siden af Selena" han klukkede svagt og smilet til Makuro og så månen stige op i den orange himmel der var skabt af solens nedgang

Makuro smilte for sig selv over sådan som Selena havde sat Fru. Hagin på. Han var sikker på at hun Ville få en sjov aften, især når hun turde sætte de høje hoveder på plads på den måde.

Makuro drejede hovedet og så på Bones med et skævt smil.
"jeg er nødt til at opføre mig ordentligt nu når jeg er leder så jeg holder mig til vin indtil videre"
Han skar en bid af en stor bøf han havde taget over på tallerken og spiste biden, det var noget virkeligt godt kød han havde gået fat på, og det glædede ham.
Han så over på dæmonen som sad på den anden side af ham.
"hvordan står det så til oppe nord på min ven?
Sagde han spørgere og klappede dæmonen på skulderen.
Dæmonen, som var leder for en mindre dæmon familie helt oppe nord på, svarede med er stort smil.
"det går fremragende! Vores familie blive større i sidste uge!  Min søn Tommas blev far til en lille bloddæmon!

Makuro smilede roligt.
"Jammen tillykke Franklyn! Så kommer der snart en lille til at rende rundt i det store hus og lave ballade!
Han grinte roligt og to endnu en bid af sin bøf.

Aftenen skred roligt hen og folk blev færdige med deres mad. De kønne pige dæmoner som havde serveret maden tidligere kom nu ind igen og tog mad og tallerkner af og gjorde klar til næste del af aftenen. Da maden var kommet ud blev der sat slik og alt muligt fint alkohol på bordene.
Et roligt smil bredte sig over Makuro, meget bedre tænkte han da han række ud efter noget vodka g hældte det op til sig selv. Han tog glasset og vendte sig mod Selena.
"skål skat!

//sry min krea er lidt lav på grund af jule stress xD

Duften af noget hjemmeligt en genkendelig drik Selena drejet hovedet og øjne faldt ikke på Makuro først men den gennemsigtige væske. Bones kiggede med store øjne på Selena og med et alarmerne udtryk på Makuro han måtte li og brænde sig for dette ville kun ende mere end galt tænke han.
Selena’s grønne øjne smilet til Makuro med et blik der sagde han var på vej på vildspor med et godt slag Ironi i.

Selena så over på de forskelige flasker og kiggede på dem med et sulten blik Selena have spist godt af maden men hendes hud var lige så bleg som da hun kom og de livlige grønne øjne stod stærkt kontrast til den hvide hud hun have. Dog kunne man ikke undervurderer at den blege hud var utrolig tiltrækkende på de fleste i lokalet. De 9 haler fløj svagt bag Selena og leget med hinanden. De høje ører drejet en gang i mellem og lyttede ud i rummet.
Siden Selena have fået hendes nye krop have hendes øgede sanser af naturen overvældet hende men nu have hun sådan lært og styre dem som normale gjorde igen.

Selena’s hånd strakte sig med armen elegant som en slange over ørkens sand før de lange fingere greb om flasken og trak den hen og med den anden hånd der fløj langsomt med en målrettethed mod flaskens top og åbnet den før hun løftede flasken til hovedet og snuste let ind.
Selena så på Makuro med et smil og med den frie hånd smed hun en del is i et glas og et par skiver af en blå frugt der i smagen nok mindet mest om en blanding af Citron og ananas før hun helte den letter kølige vodka i glasset og skruet låget på igen og satte det tilbage til det andet og med et smil kiggede over på knægten og med en blid stemme gengældte hans skål.
”skål skat”

Selena lænet sig lidt frem og et mindre stykke af kavalergangen blev afsløret for den lille dæmon og med en lav stemme så kun han kunne hører det lød Selenas stemme drillende.
”lad os se hvor længe du holder bette pus det farligt og smide så meget sprut foran en kvinde som mig”
med ordne lænet hun sig tilbage og så over på kvinde dæmonen som så måbende på Selena’s glas mens hun drak stille af glasset med uforstående øjne.
glasset Selena holdte i hånden var et stort drink glas fyldt med ren vodka øjnede var måske forstående.
Selena virkede ikke som kvinden der lige frem drak Vodka på den måde måske snarer mere Vin Champagnen eller andet i den stil.

At se en pige som Selena drikke Vodka på den måde var just ikke noget folk i de højere luftlag var van til. Selena kiggede på kvinden før hun så på glasset og smilet til Fru. Hagin det var tydeligt for mange hun fandt denne Freja meget overraskende i forhånd til den unge høflige Makuro som hun have fundet sammen med.
og så den 9 halet ulv og det hun bar sådan et værdifuldt sværdsæt gjorde just ikke det beder for indtrykket af kvinden som mest af alt mindet om noget fra et eventyr.
Bones så på Makuro med vandtro øjne før hans stemme lød I Makuros ører som om han var lige ved siden af hans ører men hvis Makuro kiggede ville han opdage han lå med lukket øjne på jorden.
”ser du også det jeg ser Selena er ikke gået amok i flasken!”

Bones stemme lød mere end vandtro over synet han så af Selena kontrolleret hendes drikkerig til aften og at hører fra Bones stemme virkede Selena som om hun aldrig gjorde det når hun drak.
De grønne øjne så rundt i rummet og Selena’s stemme lød til Fru. Hagin
”altså hvad kigger de sådan på Fru. Hagin”

Et smil bredte sig på den lille dæmon, præcis som han havde ventet tog hun vodkaen. Han vidste godt længe før festen overhovedet startede at det ville ende ud i druk, det havde mange af de andre arrangementer han havde været med til i hvert fald.
Et lettere charmende grin brød ud på dæmons læber idet han roligt svarede Selenas udfordring.
"Hehe jeg er skam blevet alkohol er begyndt at genere mig meget mindre pus! Det er en lettelse at åbne en flaske god vodka efter en hård dag bag et skrive bord"
Det han sagde var sandt nok, trods han i mange år har haft en lommelærke med alkohol har det ikke just gjort ham bedre til det. Men efter han var blevet leder har han haft brug for en del afslappelse og det hjalp vodka eller hvad han nu ellers havde at lækre ting med.
Han tog en ordentlig slurk af sin vodka og stillede den på bordet, der blev snakket og alt i øst og vest rust omkring på bordene.

Bones stemme lød ved hans øre, roligt dejede han hovedet for at se på ulven mens de snakkede. Hans blik faldt på den 'sovende' ulv som lå på gulvet.
En roligt smil bredte sig over dæmonen 'tossede ulv! Men han har ret, hun har ikke slugt flasken endu!' Han nikkede roligt for sig selv.

Fru. Hagen sad i sine egne tænker over den historie som Freja havde fortalt hende. hun hørte at der blev talt til hende og hun rystede hendes forvirret tanker ud af hovedet og smilede skævt til pigen med det store glas med vodka.
"jaa øhh, jeg er bare en smule træt undskyld!
Hun var ikke meget for at undskylde til pigen, men der var hun jo nødt til efter at hun var Makuros kæreste. Man kunne ikke se op hende at hun ikke var meget for at sige undskyld, for det var noget hun var godt til at holde for sig selv, efter en del år blandt de høje hoveder i dæmon familierne.

Aftenen var rolig men hurtigt skride hen og der var blevet mørkt uden for for et godt stykke tid siden. Mange sad og snakkede men et par håndfulde var gået til nogle private gemakker som de høje hoveder havde på fortet.

Selena kiggede rundt mens hun drak blidt af glasset på en måde der langt fra lignet hende og smilet til Makuro hun vidste ham en side han sikkert ikke have regnet med hun have. En tjener kom hen til Makuro og spurgte med blid venlighed som en tjener nu ville gøre.
”kære Makuro hvad med desserten vil de have den her eller skal den personlig serveres i fest salen?”

Selena så på tjeneren og smilet til Makuro mens hun nippede til glasset og kiggede rundt i den store spisesalg og beundret hendes elsket magt og rigdom.
De grønne øjne kiggede rundt og på deres side dæmoner mange samtaler fløj rundt i luften og Selena lyttede med ved dem alle.
pluslig lød en samtale der fanget hendes opmærksomhed og hun kiggede lidt forbi Makuro og prøvet lytte efter. Men det var utydeligt og umuligt for hende.
hun kiggede lidt igen og skænket et nyt glas efter hun drak det sidste i glasset og kiggede mod Fru. Hagen og med et smil snakket Selena til hende.
” Fru. Hagen jeg ved jeg i deres øjne måske ikke er så fin som jeg burde være men jeg kan forsikrer dem om at jeg ikke er så uopdragen som det ser ud til i deres øjne”

Selena kiggede på hendes mand og smilet de grønne øjne strålet og Selenas charisma skinnet igennem hele rummet mens hun talte til de 2 dæmoner som sad og have fanget hendes opmærksomhed.
”jeg er ikke født med silkehænder ej heller med rigdom men jeg har ledet jeres leder siden ingen kendte ham og kender dæmonskikkende og har den største ærer over side til bor med så store navne som dem Fru. Hagen SKÅL!”

Selena hævet glasset for Fru. Hagen som tilsyneladende var blevet smigrede over Selenas ord og glemt de mest negative ting. Med et uden varsel mens Makuro nok snakket med Tjeneren slog Selena på glasset og rejste sig op og fanget alles opmærksomhed og hendes ord begyndte og lyde gennemsalen som silke i folks ører blødt og beroligende.
”jeg ved godt mange af jer har set frem til et møde med mig og hører hvem jeg er og mange spørgsmål vil stå ubesvaret for jer desværre da jeg ikke selv har ordne men som i nok har bemærket har jeg 3 sværd fra Thunkan slægten æret være de store smeds minde”

Selena hævet glasset mens hun smilet til folk rundt om og fortalte historien hun lige have fortalt til Fru. Hagen og forsatte så.
”jeg har mødt mange spændene folk af min tid på vejene men kun et som jeg ren faktisk holdte af og det dig min lille skat”
selena drejet hovedet mod Makuro og smilet mens hun hævet glasset som i en skål.

”jeg kan intet andet sige end jeg er forbavset over hvad du har kunne opnå siden jeg mødte dig første gang og vi mest af alt tænkte på hvordan vi delte mine skide chokoladebar den første nat i skoven og til nu hvor du ejer alt dette” hun slog med en hånd ud mod salen og smilede til alle dæmonerne.

”og det bedste ved det hele er jeg ved at du fører dæmonerne videre i den rigtige retning du kæmper for vi kan leve i fred og velstand og må det blive ved med det jeg vil gerne uddele en skål lige så meget for vores leder som for min elsket SKÅL!”

det runget fra Selena’s lunger da hun sagde det og bones sendte nogle tanker til Makuro
”du Makuro hvor sikkert er her på den borg jeg mener hvis mom og dem kommer?”

Makuro sad tavst og drak af sin vodka, han var blevet grebet af nogle arbejdes tanker uden at tænke over det. efter kort tid gik det op for ham at han sad og lavede arbejde i hovedet til hans egen fest, roligt rystede han på hovedet af sig selv. han var udkørt.
han tog en slurk af den hvæsende vodka og mærkede det brænde i halsen, roligt så han ud over hans dæmoner og til sidst faldt hans blik med et smil på Selena. utroligt nok sad hun stadig og drak af glasset.

en høflig stemme lød ved siden af ham og fangede hans opmærksomhed. det var en af de kønne tjenere, han drejede hovedet og smilte til hende mens han kort tænkte over hvad han skulle gøre med desserten. han så kort ud over forsamlingen, en del var ældre og sikkert trætte og få havde forladt spise rummet. med en venlig stemme svarede han tjeneren.
"jeg tror vi skal tage den privat på værelserne og hvor folk ellers placere sig" han fortsatte, dog hviskende med et stort smil "som du kan se er der en flok gamle dæmoner som sikker er trætte!
tjeneren fnes kort og nikkede roligt idet hun bevægede sig mod gangen til køkkenet.

lyden at et glas der blev slået på lød ved siden af Makuro, var det Selena? forvirret drejede han hovedet og så på sin elskede dæmon som nu stod og fortalte om hendes selv.
han lænede sig tilbage i stolen og lyttede til hendes historie, trods han allerede kendte den eller ihvertfald den sande af dem.
et smigret smil bredte sig over Makuro idet han tog sin glas og hævede det til hendes skål. jeg håber du har ret min skat.

Bones stemme lød i hans hoved, et roligt smil bredte sig over dæmonen idet han kiggede over på ulven. svaret lød tydeligt i hans hoved.
"kun så sikkert som stenene kan holde! ja og så er min League of Assassins her også spredt ud over fortet i skyggerne, og de er ikke nogen man vil rende ind i!
et tilfreds smil bredte sig over dæmonen, hans private hær var ikke nogen som man bare lige løb om hjørner med. deres skygge evner og kampstil gør dem til en meget stor trussel for uvelkomne.

en tjener kom hen til Makuro og så med et lettere uroligt blik før han hævet en hånd for skærme lyden så kun ham og Makuro kunne hører hvad der blev sagt og med en letter rystet stemme lød det fra ham nærmest bange for give Makuro den besked han skulle.
"kærer leder nogle påstår de har set en helicopter med WFF symboler på lande her i nærheden for ngole dage siden. de frygter de vil forsøge angribe så skal spøger for første vagt deling hva vi skal gører"

tejeneren afventet svar fra den kærer makuro mens frygten var i hans øjne han vidste lige så godt at alt skulle ske i det skjulte for mange dæmoner her ville se ham som svag hvis han satte en masse i gang for øjne af dem alt måtte forgå i skyggerne så og sige.

alt i mens denne besked blev givet til makuro var det stærke hold allerade trængt ind i fortet og kommet ned i kælderen igennem de gamle rør systemer som endnu ikke var sikret fuldt ud der fra have de tvunget sig adgang til borgen og løb nu rundt i den nederste del af kælderen.

Maria løb gik roligt med de andre bag sig før hun stoppede en skygge der viste sig og have rykken til stod om hjørnet dæmonen var lige på siden og maria nikkede til hendes venner før hun lydløst smed våbnet om på ryggen og med en fart som få sprang frem græb om dæmonens mund og nakke og i et ryk brækkede nakken på ham med stor militær øvelse rodet hun igennem og fandt hans nøgle kort med et smil vinket hun de andre hen de kiggede sig omkring og fandt en luftskakt med let hånd fandt pan sin skrue træker frem og åbnet den hvor efter de sammen løftede liget op og smed det ind før pan skruet lågen fast igen.
"kom så" lød marias stemme.

de løb mod gangen over for dem og drejet til venstre de kom til en dør der krævet et kort maria strøg mandens kort igennem og et bip efter fuldt af et grønt lys glædet hende døren åbnet sig og de gik ind et stort smil kom på hendes læber nu var de inde i fortet inde i bogen inde i selvste Makuros hjem og han skulle bøde for det han have gjort mod selena. maria slikkede sig sulten om munden før hendes gruppe begyndte og gå videre