En midnatsvandrer//Dragovich//

tid:Midt om natten
vejr: sandstorm
sted: I ørkenen
omgivelser: inkelte klipper, men ellers sand
påklædning: Et par brune støvler, cowboybukser, en hvis top og en for stor sort hættetrøje.




Det var en mørk og stormfuld nat bogstavligt talt. Det var ikke til at se en hånd fremfor sig, sandet blæste og hvirvlede rundt og kom ind i øjnene. Derudover var det også kulsort, det var ikke muligt at finde en eneste stjerne på nattehimmelen.
Der var få der vovede sig ud i dette område, da man let forvildede sig ud i ørkenen, hvor der ikke var meget håb for at overleve. Det var som regel, enten dem der ikke havde noget sted at bo eller dem der havde et ærinde, der var vigtigere end ens egen sikkerhed. Mange farrede vild og endte døde, efter de var røget ned af bakker eller var blevet overfaldet af hvad end der gemte sig i nattens mulm og mørke.
Leila gik rundt med armene hævet over hovedet, for at forhindre noget af alt sandet i at ramme ind i hendes ansigt. Hun var gået lang vejene, i håb om at finde en by. Da stormen var begyndt, var håbet om at finde en by ikke særlig stor, nu var hendes ønske at søge ly, et nogenlunde sikkert sted.
Hendes fødder var begyndte at gøre ondt, sandet sveg i øjnene og hun var tør i munden. Der var stadig ikke nogen grotte at se… men det sagde jo ikke så meget. Hun vidste det ikke var sikkert, der var ukendte væsener i disse områder, og det var muligt hun allerede var kommet ind i ørkenen, og langt ind, for sandstormen var værre her.
Til sidst stoppede hun op i udmattelse og lod benene give efter, så hun faldt ned på sandet, og sad træt og kiggede håbløst fremfor sig.
Det var først da hun så en sort silhuet frem for sig hun kom til sig selv igen, for der var da umuligt andre i dette område… medmindre det var nogle der kendte området… nogle man skulle flygte fra. Leila kom hurtigt op og stå igen, og begyndte at bevæge sig væk fra silhuetten, trods smerterne i benene.

Drago kom går gennem ørkenen, giv men vidste hvor længe han havde gå, han havde rejse gennem ørken før men der havde han været heldig at undgå sandstorm, han var iklædt nogen militær bukser i noget groft stof så det kun tår lidt af hver, udover det havde han en amy grøn tank top ind under sin jakke som er sort og af læder, han har sin taske på ryg samt sin sniper som er i sin taske til den, hans andre våben havde han ind under jakke så der ikke kommer sand i dem.

han har en mask og nogen solbrille på, så hans ansigt var beskytte mulig sandet, det var stadig ubehagelig men han fik ikke sand i øjne eller i mund, han rette blikke op mod himmel, i håber om han kun ser bedre på vejret men ud håbet, han fortsætte sin rette frem efter da han vil finde et eller andet på et tidspunkt, han stoppe op da han synes at kun ser en længe frem, jo der var en, person bevæges sig væk fra ham, han begynde at gå igen mod den anden person, for af finde ud af hvem det er.

"stop, jeg vil dig ikke noget ondt" halvt råbte han og satte tempo lidt op for at prøve at indhente person, han kun ikke lugte hvilke race det er, på grund af denne sandstorm, person skulle heller ikke forlang væk fra ham, for så vil han ikke kun ser person.

Leila blev ved med at sætte tempoet op da hun kunne se den endnu ukendte silhuet nærmede sig hende. Sandet blæste kraftigt imod hende, og skar i ind i  hendes ansigt. Hendes mund var udtørret, hun kunne ikke få vejret og hver eneste muskel værkede i hendes krop nu. Hun ville ikke give op, ikke mens hun stadig havde kræfterne. ”Stop, jeg vil dig ikke noget ondt” hun hørte det, som var det en svag hvisken. Hun standsede kort op, måske ville hun fortryde det, for hvem ville råbe Stop, jeg vil dig det ikke godt, faktisk ønsker jeg dig død efter mange års tortur! de færreste.
Hun stod og kiggede efter silhuetten der nu kom nærmere og nærmere. Selv hvis hun ønskede at flygte igen, kunne hendes krop ikke mere, hun blev stående og ventede på vinden ville vælte hende.
Det ukendte væsen var nu tæt nok på at hun kunne se ansigtet. Dette væsen bar en maske og solbriller, der skjulte ansigtet. Hun blev mere urolig ved dette, måske var det udmattelsen der gjorde hende mere angst end hvad var nødvendigt. *Tag dig sammen Leila, personen er sikkert bare udrustet til at gå her end du er, og det er vel ikke overraskende* tænkte hun, for at berolige sig selv.
Nu var det om alle omstændigheder for sent at flygte, for personen stod ud foran hende. Hun prøvede at synke det spyt hun ikke havde i munden, før hun tog sig sammen til at tale. ”Hvem og hvad er du, og hvad laver du på sådan et sted på dette tidspunkt” spurgte hun med en tør og hæs stemme Hendes læber var sprukne, og da hun talte, kunne hun mærke dem sprække, hun lod tungen glide hurtigt over dem og fik snart den metalliske smag af blod i munden. Leila stillede sig klar i forsvarsposition, hvis personen skulle finde på at angribe.

han satte tempo lidt mere op da han kun ser af person også godt det, han kun ser af person stoppe op efter han havde halvt råbte efter person, da han kom tætter på person kun han ser at det var en kvinde, ikke særlig godt dække ind for sandstorm, "jeg bliver kaldt Drago og er en varulv, er på gennem rejse igennem ørken, jeg kan spørge dig om det sammen" spurgte han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt, denne sandstorm kun var længe i nu, det vil næste være bedst af slå lejr, han tog sin taske ned af ryggen, hvor han tog en aflang rulle af sin taske.

"kom og hjælp mig, jo hurtigere vi få denne telt op, jo før kan vi kom i læ" halv råbte han for at være sikkert på at hun høre ham, han rulle den aflang ting ud, hvor det viser sig af være et telt, ikke det større men nok til tre person måske, han begynde af satte telt op, om hun hjælp eller ikke gør, var han på en måde ligeglad med, han stille telt så af åbning vendt væk fra storms retning, han sat sig ind i telt efter det var bliver stille op, han lad taske og sin sniper fra sig efter han havde sat sig ned.

hvor han tag sin solbrille og maske af, så hans sort hår kom til syn og hans rød brun øjne, han fandt en vandflaske frem og tog en tår af den, hvorefter han rette den over til hende, da hun ligner en som godt kun bruge noget vand, "hvorfor har du forvild dig her ud, når du ikke er bedre beskytte mod en mulig sandstorm" spurgte han og kiggede på hende, han sat og bukke sig lidt for at kun være ind i telt, nu hvor han er så højt som han er, hans 220cm i høj gjort det lidt svær at være nogen sted.

Hun blev rolig, da den endnu ukendte person ikke så ud til at ville angribe. Og han svarede oveni købet på spørgsmålet, så det mindste hun kunne gøre var at svare igen. ”Jeg er Leila, prøver at finde et sted for natten” svarede hun og forsatte tøvende med hvilket væsen hun var ”Jeg er… et menneske… ” hun udelod tilfældigvis den lille detalje med evnerne, men den var vel heller ikke vigtig. Hun kiggede nysgerrigt på ham, da han begyndte at tage ting ud af sin taske, men fandt snart ud af han planlagde at slå lejr.

Leila gik hurtigt hen til Drago og hjalp med at sætte teltet op, så de kunne komme i læ. Det havde ikke været helt så skidt at støde på en fremmed i ørkenen alligevel. Leila havde nu en chance for at overleve sandstormen. Hun hjalp med at få teltet sat op, og det var hurtigt klaret. Hun gik ind efter ham i det lille tremandstelt, og stormen rasede nu udenfor, men hun kunne åbne øjnene og se.

Hun så nu for første gang hans ansigt, med det sorte hår og de rød brune øjne. Han var stor, måtte dukke sig ned for at sidde i teltet. Han ville let kunne have overfaldet hvis det var i hendes hensigt, så at det var endt sådan her priste hun sig lykkelig over. Da han rettede flasken mod hende tog hun lykkeligt imod den og drak hurtigt en tår. Da hendes mund nu ikke længere var helt tør, kunne hun igen tale med en nogenlunde normal stemme.
”tja… som nomade, hjemløs kald det hvad du vil, gælder det om at finde et muligt sted, og denne gang endte jeg uheldigvis i en sandstorm” svarede hun træt.
Det hun blev nysgerrig over var hvilke grunde der kunne få en til at rejse igennem ørkenen ”Gennemrejse, var det ikke det du sagde, hvad er så vigtigt at du bliver nødt ” Hun rakte flasken tilbage igen og takkede mange gange: ”tusinde tak for vand og læ… jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er.”

det gik kun hurtigere med af få telt op da hun hjalp til med af slå det op, "hyggelig af møde dig Leila" sagde han og kiggede kort på hende, han tog imod vandflaske da hun rakte den tilbage til ham, han skure låget på flaske og lad den ned i sin taske, han trak vejr dybt ind, nu hvor de er i lå for sandstorm, hun var ikke menneske eller tæt på, hun var mutant, meget kun hun sige men ikke lyve om hvilke race hun er selvom det ikke var helt løg.

han nikke kort til det hun sagde men at hun var hjemløs, "jeg rejse en del selv, og det er hurtigere for mig at rejse gennem ørken i sted for af rejse ud om den, men er nu ikke første gang jeg oplever en sandstorm" sagde han og kiggede kort på hende, han rode lidt i sin taske og fandt to dåse frem, han rakte den en til hende, "gå også ud fra at du er sult" sagde han, det var dåse mad han havde fundet frem, ikke det mest spænde men kun overlever på det.

han forvandle sin en negle om til klø, hvorefter han åben sin dåse med den, "skal du have hjælp med af åben den" spurgte han og kiggede på hende, hvis hun skulle vil han åben hendes dåse for hende og forvandle sin klø om til en negle, han begynde rolig af spise indholdet af dåse, han hælde lidt af indholdet ind i sin mund, da han ikke havde noget bestik og gad så set heller ikke af skulle finde det frem hver gang han skulle spise.

Hun var ikke den mest snaksaglige type, især ikke overfor fremmede. Leila havde ikke altid været genert og indelukket, det var kommet med tiden, med oplevelserne.
Hun svarede Drago med et kort nik, efter han havde forklaret om sin gennemrejse. Hun holdt hele tiden øje med ham, fulgte hver enkelt bevægelse, for at være helt sikker på han ikke fandt på at angribe eller noget andet.
Hun kiggede nøje på ham da han rodede i tasken, men da hun så det var mad, lagde hun endelig mærke til hendes mave rumlede. Leila var egentlig vant til at gå uden mad et stykke tid, jagede når der var mulighed for det og det var det.
Hun nikkede forsigtigt på hans spørgsmål og sagde høfligt ”jo tak, jeg kunne nok klemme et par bider ned”
I starten var hun lidt overrasket da hun så hans negle blev til klør, jovist var han varulv, men hvorfor lige nu. Selvfølgelig fandt hun snart ud af at det var til at åbne dåsen med.
Leila havde ikke ligefrem selv nogle klør eller noget at åbne den med, så da han spurgte svarede hun ”Det ville være rart ja.” Hun så på mens han åbnede dåsen, hun tog imod den igen og begyndte at hælde lidt af indholdet ind i munden ad gangen.
Efter at have spist maden op, var Leila klar på at sove. Hver eneste muskel i hendes krop var udmattet, og hun kunne ikke mere. Hun faldt hurtig hen i en døs.
Leila vågnede igen, ved at der var helt stille, stormen var endelig drevet over. Der var stadig kulsort i teltet, da det var nat endnu.
Leila satte sig straks op, da hun hørte de første skridt. Der var nogle udenfor, på vej mod teltet hun kunne høre stemmer. Det var ikke nogle stemmer der lød venligt stemt, men hvad de sagde vidste hun ikke. Stemmerne talte et fremmed sprog, og havde en mærkelig hvislen over deres stemmer, måske var de nogle af ørkenens væsener.
Leila kunne nu se deres skygger på teltdugen, og så derfor hvad der lignede pistoler. ”Drago…Drago jeg tror… ” sagde hun mens hun ruskede i ham, men fik aldrig færdiggjort det, da en kniv pludseligt flængede teltdugen.

han åben hendes dåse med mad da hun takke ja til at han godt måtte åben den, han begynde også af spise lidt af gang af dåse mad, "det var så lidt" sagde han og smiler svagt, han smiler svagt da hun døse her, hun var nok træt vil han gætte på, så hun gik ud som et lys, han sad lidt op end han selv lad sig, han tog sin jakke af og rulle den sammen, så han kun bruge den som puder, hans pistoler tog han også af men lad dem så han kun når dem hvor han ligger.

han halv sove kun da han aldrig vidste om der kom nogle eller af Leila kun finde på af overfalde ham, han hørt godt af storm stoppe og nogen timer efter, kun han høre nogen udfor omkring telt, der var ikke så mange men nok til af de kun overfalde dem hvis de begge sov, indtil videre var det stadig kun Leila der lå og sove, hun så nu enlig fred udnår hun sover man er det sikker ikke, nu ved han ikke hvad hun kun som mutant men vil ikke finde ud af det nu.

han havde tag ud efter sin en desert Eagle, da en af person flængede han telt, sat han sig op og affyre det første skud, som han gik ud fra vil ram sit mål som var persons hoved, han gad sin anden desert Eagle end han næste hoppe ud af telt, nu hvor der alligevel var blevet lavet et hul, han rulle rundt da han lande ud for i sandt, hvor han var hurtigt op af stå, hvor han hurtigt kiggede sig rundt for af ser hvor mange der enlig er.

Leila så chokeret rundt, da teltet var blevet flænget. Snart efter sad Drago op og havde affyret en pistol. Man hørte et lavt smerteskrig udenfor teltet og snart var Drago rullet ud, der hvor flængen var blevet lavet.
Hun sad selv som forstenet i et minuts tid. Hun var lige vågnet og så pludseligt var de under angreb af nogle fremmede væsener.
Hun prøvede i lang tid at finde ud af hvad hun kunne gøre.
Leilas evner, var ikke ligefrem til meget hjælp, og hun havde ikke pistoler. Dog havde hun altid en kniv på sig. Så da hun endelig kom til sig selv kort efter trillede hun ud af teltet og stod med kniven i hånden. Hun kiggede rundt og fik talt at der var en flok på 10 hvoraf at 3 allerede var døde.
Hun gik hen mod den første, og så snart at hendes kniv var underlegent. Udover en sabel i hånden havde væsenet en pistol på ryggen. Hun havde en fordel, det var hun var adræt, og derfor fik hun hurtigt bevæget sig tæt nok på, til at angribe. Hurtig lod hun kniven stikke ind i kødet, først ramte hun i maven, bagefter i brystet og til sidst med et enkelt snit skar hun i halsen. Det var så 4 nede, plus dem Drago havde fået fældet i mellemtiden. Leila skyndte sig at få vredet pistolen fra det nu døde væsen, og var derfor bedre bevæbnet.
Hun kiggede rundt, for at få overblik. Mod hende kom endnu et væsen løbende med en sabel højt hævet. Hun stod og bandede for sig selv og sine evner med en pistol. Egentlig mere af held end forstand fik hun affyret nogle skud mod det. Væsenet standsede op og så lige så overrasket på hende, som hun på det, for hvad var det egentligt sket.
Sådan fortsatte kampen et stykke tid, til de sidste væsener gav op og flygtede. Leila selv kunne mærke adrenalinen pumpe rundt i kroppen efter kampens hede. Hun kiggede hurtigt rundt, for at se hvor mange døde der var… og hvor var Drago? Hun havde ikke holdt øje med ham i kampens hede.

han affyre to skude mere efter han havde få sin et overblikke over hvor mange der var tilsted, han kun ser en kom løbe mod ham med en sabel, han undveg huggede fra person ved af undveg i sidste sek, så han kom tæt på person, hvor han gav person et knæ i brystkassen, og en albue i baghoved bagefter da person bukke forover af kraft af hans knæ, han affyre et skud mod person som var løbe over mod Leila som var stoppe op, så han var et nem mål, han laver et rulle falde, mens han er igang med rulle falde satte han sine to pistoler på plads i deres holder.

han rejse sig op efter han havde rulle rundt en omgang, hvor han løbe mod den tætter af person imens han forvandle sin negler om til kløer, han ned lag den en eller den anden, der ryg også nogen hug ind på ham men ikke nogen slem, som han ikke kun healer sig, da de sidste løb deres vej, forvandle han sine kløer tilbage til negler, han vend sig og kiggede rundt, han kun ser af hun stadig stod op så hun lever i nu, han gik tilbage mod telt, hvor han finde sin vand flaske frem, hvor han vaske blod af sine hænder, og ligger flaske tilbage i sin taske.

"er du okay" spurgte han og kiggede kort på hende, end han tog sin sidste pistol som stadig lå ind i telte, han pakke sin sidste ting og tag taske op på rygge samt sin sniper, "ikke for af det skal virke som jeg ingen føles har men vi skal videre, end de kommer tilbage men flere end de var før" sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt op mod himmel, "hvis jeg ikke tag helt fejl ligger der hvis en lille landsby nogen km her fra, som vi kun overnatten i" sagde han og smiler svagt, så kun han og få købet et nyt telt.

Leila stod længe og kiggede rundt Drago, i håb om at der ikke var sket noget. Efter lang tids søgen så hun ham på vej mod teltet. Hvor han skulle vaske blodet af sine hænder. Leila så ned på sine egne, men der var ikke blod på. Hun havde selvfølgelig heller ikke klør hun havde stukket i ryggen på en.
Hun stod stadig med pistolen akavet i hånden og vidste ikke hvad hun skulle gøre med sig selv eller den. Hun kiggede rundt på de døde kroppe, der lå spredt rundt omkring på jorden. Hun gik hen mod teltåbningen for at se hvad Drago lavede.
”Jeg… øh ja det tror jeg, og dig?” sagde hun stadigt lettere fortumlet og tog pistolen om på ryggen og satte kniven tilbage i bæltet. Leila havde ikke haft andre genstande med sig og stod derfor og ventede på Drago ville komme ud af teltet. ”Det er okay, du har ret, vi må hellere skynde os i sikkerhed hurtigst muligt” sagde hun og kiggede mod himlen, for at få en idé om hvor længe der var til solen stod op, og en stegende hede ville komme over dem. En landsby lød ikke dårligt, der var muligvis ly og de var i sikkerhed. ”hvor langt er der ca. til byen, og har du nogen fornemmelse for tiden” sagde hun og smilede. Hun så på hans oppakning og tænkte tage noget nu hvor hendes var let, faktisk næsten ikke eksisterende, og dermed lette noget af vægten. ”skal jeg tage noget af oppakningen, det er det mindste jeg kan gøre” sagde hun og kiggede afventende på ham. Hun ventede ikke længe, og begyndte at gå, hvis han ville lette sin byrde kunne han give hende noget undervejs, det vigtige nu var at de kom væk fra dette sted.

Leila kunne stadig ikke glemme deres mærkelige ukendte sprog, og var derfor nysgerrig omkring, hvilke væsener der var efter dem. ”Ved du hvad det er for nogle væsener” spurgte hun forsigtigt Drago, da hun ikke selv havde kunnet identificerer dem i mørket, hun havde ikke ligefrem nattesyn jo.
Hun gik i raskt trav i den retning byen skulle lægge, da stormen nu var ovre, kunne man komme hurtigere frem. Det blev med tiden mindre mørkt og månen stod lavere og lavere på himlen. Bag dem i horisonten kunne man nu skimte en høj støvsky, måske var endnu en sandstorm på vej eller måske var det væsenerne.

han kiggede kort på hende, da hun kom over til ham og smiler svagt af hende, "det behøver du ikke, det er ikke så tung igang" sagde han og kiggede kort på hende, hvorefter han begynde af gå, han sat sit tempo lidt ned så hun kun følge med, "de lyd som sand elver men er ikke helt sikkert" sagde han og kiggede ned på hende, han kun heller ikke rigtig ser deres ansigt da de var dække til.

han gik videre sammen med hende og kiggede kort op på himmel, "den er omkring 5 om morgen" sagde han og kiggede kort på hende, det vil han gætte på ud fra hvor måne stod på himmel, de kom til den lille landsby efter fire time gå tur, det var begynde af bliv varm selvom det var omkring kl 9, landsby var der omkring 20 huser og en kro, gade/vej som gik igennem var der bod slå op, hvor folk sælge forskellig ting og sagen, han gik over til kro som det første, han sat sig ved det første ledig bord til to, hvor han sad sin taske på gulv og hans taske med sniper i op af taske, "du bestille bare noget, jeg giver medmindre du selv kan betale" sagde han, hvor der kom en tjener ned kort efter.

han bestille et krus stærk øl og en rød buf, og et varm bad når han var færdig med af spise, han betale for det han havde bestil og det hun havde bestil, der gik nogen min end de fik det som de havde bestil, han begynde rolig af spise af mad og tog en tår af øl engang imellem, der var kun et baderum på denne lille kro, så hvis hun også vil havde et bad skulle det være før ham eller efter ham, han brugt nogen min på af spise mad, hvor han læner sig tilbage i stol, nu mangle han bare af drikke resten af øl.

Hun nikkede kort til ham som svar, da han sagde han ikke behøvede hjælp til bagagen. Hun satte tempoet op, så det ikke ville gå for langsomt. Sådan fortsatte turen de næste fire timer, igennem ørkenen, mens temperaturen langsomt steg samtidig med solen kom frem. Hans bud på at det var sand elvere der havde angrebet, lød ikke usandsynligt. ”Det lyder meget sandsynligt” svarede hun udmattet.
Klokken var nu ifølge ham 5 om morgenen, hun havde vandret meget af natten, kæmpet og vandrede nu igen, hun havde kun fået lidt søvn. Leila var ikke ligefrem en venlig person, hvis hun ikke fik sin søvn, hun havde tendenser til at blive en anelse gnaven.
Da de havde gået i 4 timer, kom de endelig til den lille landsby, hvor Leila kiggede sig nysgerrigt om. Hun så på de små boder langs gaderne, hvor der var en samling sære ting ved hver bod, de havde hver deres overraskelse. Hun holdt ikke øje med hvor hun gik, og var derfor flere gange ved at gå ind i folk ,og måtte hele tiden undskylde. De standsede op ude foran en lille hyggelig kro, hvor Leila satte sig ned ved bordet Drago havde fundet og studerede menukortet. Det blev til et krus koldt Juice og skive brød, som blev det hun bestilte. Hvad angik et bad kunne Leila også bruge et, men hun ville først ordne nogle andre ting.
”Tak skal du have, men jeg har selv penge, så kan godt betale” sagde hun smilede venligt til Drago. Hun bestilte også et bad, og havde tænkt sig at benytte baderummet efter Drago. Leila havde ofte kunnet samle penge ind, ved at sælge nogle våben eller dyreskind.
Da maden kom, spiste hun den langsomt op, og da hun var færdig rejste hun sig op. ”Hvis du vil have mig undskyldt, jeg vil prøve at se om der er mulighed for at få en rygsæk og andre ting” sagde hun venligt og gik så nedad mod byen for at ordne tingene.
Leila startede med at finde en gadesælger, som hun kunne sælge pistolen til, der gik et stykke tid. Da hun endelig havde fundet en, skulle prisen fastslås, men hun endte med at få en god slat penge for den. For pengene købte hun et rent sæt tøj, der ikke var støvet til af sand, en rygsæk og en bue og pile. Hun havde stadig en lille slat tilbage efter indkøbet.
Da hun var færdig gik hun tilbage til kroen, for at se om baderummet var ledigt nu.

han kiggede kort på hende og nikke svagt da hun sagde af hun godt selv kun betaler, så spare han de penge, "det gør du bare men hold jo øjne, der ud" sagde han og kiggede kort på hende da hun gik, han fik sin øl drukket færdig lidt tid efter, hvor han rejse sig op og tag sin ting, hvor han gå om tilbage baderum og lås dør bag sig, hvor han stille sin taske fra sig og smide tøjet, han sat sig ned i badekar som var gjort klar til ham, det var varm vand men ikke så varm at man brænde sig på det.

han brugt de næste 15min på af være i bad og få vaske sig, vandt havde tag en lette anden farve af alle det støv og skid han havde på sig, han fat noget ren tøj frem fra sin taske, amy bukser og en amy tank top, han tog sin militær støvler på igen, hvor han tasker sig ting på ryg og sit tøj under den en arm, hvor han gå ud i kro stue og bestille et krus øl mere og betale for det samt af få sit tøj vaske, nu mens han var der op kun han også godt bestille et værelse af overnatten på, det betale han så også for.

han sat sig ned ved et bord og stille sin tinge på gulv,hvor han sad og slappe af mens han nyde sin øl, det bliver lidt spænde af ser hvor meget balle hun har lavet mens hun har været alene og hvad hun skulle og ud efter, han kiggede kort over mod dør da den gik op, det viser sig af være hende, hun havde købet sig en taske og noget mere ser det ud til, da taske ikke ser tøm ud, de var igang med af gør baderummet klar til hende, han var kun kommet halv vej med øl krus så der var lidt tid, han skulle også finde ud af hvad de skulle laver når hun var færdig med bade, han skulle enlig også ud også handel, han skal bruge et nyt telt og finde ud af hvor hans rejse gå hen fra.

Leila måtte vente på at baderummet blev gjort klar til hende, så imens gik hun hen til Drago. Han var i gang med at bestille mere øl, få ordnet sit tøj og bestille et værelse. Leila gik hen og afbrød og forslog de delte et dobbeltværelse, da det ville være billigere. Hun rodede i tasken og fandt nogle pege frem og bad om at få det beskidte tøj vasket, u da hun så muligheden for det. Hun lagde de penge hun havde, og stod nu tilbage med meget få småmønter.
Det med pengene måtte dog vente for badet stod klar til hende nu, så hun gik hurtigt hen til baderummet.
Hun brugte ikke lang tid i baderummet alt i alt et kvarters tid, før hun kom ud igen. Hun havde iført sig det nye tøj, en stram hvid trøje med lange ærmer og et par stramme hvide bukser. Hendes hår var sat op i en lang fletning, så håret ikke blev helt ustyrligt.
Hun fik pakket sine ting sammen igen og gik ud af baderummet.
Hun kiggede hurtigt rundt for at se om Drago stadig var der, med sin øl. Det så ud til han havde færdiggjort det og var derfor ikke tilstede i kroen. Der var to steder han kunne være, enten ude i byen for at købehvad han havde brug for, eller det lejede værelse.
Leila havde ikke det største behov for at finde ham, men hun kunne mærke at hun havde behov for noget søvn. Hun gik træt hen til det lejede værelse og fik låst døren op.
Hun missede træt med øjnene og gik træt hen og smed sig på sengen, uden at bide mærke i rummets indretning, eller hvor hun gik. Hun smed bagagen på gulvet og inden hun lagde sig i sengen og krøb sammen hun.
Der gik ikke lang tid inden hun faldt i en dyb drømmeløs søvn, intet vækkede hende nu, hun sov tungt.
Der gik mange timer inden hun vågnede udhvilet op. Det var i mellemtiden ved at blive mørkt igen, og hvor hun befandt sig skulle hun lige huske på. Hun gned sig træt i øjnene og strakte sig. Hun rejste sig op og så rundt i værelset og undrede sig over hvor Drago var, hun havde sovet og ville derfor ikke have hørt hvis han var kommet tilbage. Hun tænkte ikke over at kigge om han var på værelset og gik søvnigt ned i kroen, for at se om han var der eller spørge sig omkring. Hun gik hen til en tjener og spurgte ”Du skulle ikke tilfældigvis have set ham jeg kom herhen med, høj, slank bygget, sort hår?”

han kiggede kort på hende, da hun forslog et dobbelt værelse, så de kun spare penge, det var også fint nok for ham, så måtte de ser om de skulle del seng eller om der var en til dem være, han sat sig ned ved et bordet med sin øl, han kiggede kort efter hende da ud kom ud fra baderummet, han vil gæt på af hun gik op på værelse, han sad i stykke tid med sin øl, en han bliv færdig med den, hvor han rejse sig op og tag sine tinge på sig.

han gik ud fra kro og ud i by, hvor han gik og kiggede på ting, han havde så set ikke bruge for nogen ting ud over et telt, men kun altid kiggede nu hvor han er igang og var her ud, han brugt store set resten af dag på af gå rundt og kiggede, samtid havde han hørt nogen snakke om,af der var røve på vej til by, fordi der var sted noget ud i ørken, og af de sikker vil være frem til aften, det var begynde af bliv aften så det kun godt være af han skulle kom tilbage til kro.

han kom tilbage til kro nogen min efter og så af Leila stod op ved bar, hvor mand bag bar peger ned på ham, han gik op til hende, "kan vi få noget mad op på værelse" spurgte han og lad nogen penge på bar, mand nikke, hvorefter han begynde af gå op mod deres værelse med stoppe op nogen meter fra hende, "kommer du" spurgte han havde vendt sig halvt om så han kun kiggede på hende, "der er en storm på vej" sagde han og kiggede kort på hende og derefter mand bag bar, for at fortælle der var fare forud, han vendt sig om og begynde af gå mod deres værelse, hvor han lås dør op og åben den og lad hendes gå ind første.

Tjeneren vidste ikke noget om hvor Drago befandt sig, så hun gik hen til baren og spurgte manden om han havde en anelse om hvor han skulle befinde sig henne. I starten lod det heller ikke til at bartenderen vidste hvor Drago befandt sig. Efter en længere beskrivelsen pegede Han hen forbi hende og sagde ”Der.”
Hun så derhen hvor bartenderen pegede og så i samme nu at Drago var på vej mod hende. ”Jeg gætter på du har været ude at handle i den tid” Sagde hun mere konstaterende end som et spørgsmål da han var henne ved baren. Han var hurtigt gået fra baren efter at have bestilt mad, så hun lagde knap nok mærke til at han var på vej væk. Hun lagde først mærke til det da han spurgte om han kom med. Hun fulgte efter ham, og vågnede da han talte om stormen der var på vej. ”Hvilken storm” spurgte hun og regnede ikke ligefrem med en sandstorm i byen, da der var mange andre muligheder.
Hun gik hen mod værelset og trådte ind og kiggede sig rundt. Der stod et lille bord ved et vindue med to stole, to ved siden af hinanden, adskilt af en lille skænk med en lampe. Det var ikke et stort rum, men der var plads nok. Hendes taske og våben lå på gulvet ved den ene seng.
Leila gik hen og satte sig på den ene stol og kiggede afventende på ham, de kunne lige så godt få tiden til at gå. Hun tænkte at når de nu alligevel skulle dele værelse, kunne hun godt tænke sig at vide mere om Drago. ”Hvad får dig til at vandre rundt, handel? Rastløshed?” spurgte hun, da hun lige så godt kunne starte et sted. Hun havde dog ikke planer om selv at sidde at fortælle en masse om sig selv. Det der muligvis var interessant, ville hun ikke dele eller også fandt hun på en historie. Hun kiggede nysgerrigt på ham og smilede. ”Jeg tænkte… hvorfor ikke lære hinanden at kende, nu hvor vi hænger på hinanden” sagde hun afventende og sendte ham et smil.

han nikke kort til det hun sagde med af hun gætte på af han havde være ud af handel som han også havde været, mand bag bar forstod ham med det sammen, og gik ned og lås dør og lukke vinduer, "der er røve på vej, tro det er dem som vi mødet ud i ørken, som måske har regne ud af vi er tage her til" sagde han og kiggede kort på hende og end han gik ind på værelse efter hende og lukke dør, han vil ikke lås den da de vil få noget mad om lidt.

han kiggede kort rundt ind på værelse, de havde få en seng hver, det var nu fint nok selvom han var ligeglad hvis de skulle havde del en seng, han gik over til den anden seng og stille sin taske på gulv og sin taske med sniper op af væggen, han kiggede kort på hende da hun vil vide noget mere om ham, det lyd ikke helt til af hun selv havde lyst til af fortælle om sig selv, "rejse lidt af sammen grund som dig, mere bedre du hvis ikke af vide" sagde han og kiggede kort på hende, end han tog sin jakke af og lad den over den en stols ryg, hans tre pistoler kom til syn da han tog jakke af.

kort tid efter banke det på det og en stem der sagde af deres mad var klar, han rejse sig op og gå over til dør og åben den og tag imod maden, hvor han stille det på bordet og lukke derefter dør og låser den, hvor han tag den en stol og satte i spænd mod dør så at dør vil være svære at bryde op, der var nok mad til dem begge to, han tog den en tallerken og sat sig ned på seng, hvor han begynde af spise af mad, han stille tallerken tilbage på bordet da han var færdig med af spise, hvor han satte dig længe ind på seng med ryg op af væggen, så var der ikke så meget andet af laver end af venter.

Det kom ikke bag på Leila at det var røvere som blev refereret til som en storm. Det ville også være ganske logisk at de ville eftersøge denne by, eftersom det var det nærmeste sted at søge ly og få mad.
Hun sad og rastløst ned, ventede hvert øjeblik på der skulle ske noget, en flok sandelvere der kom springende ind ad døren og angreb. Det skete dog ikke, men det bankede på døren, og hun rejste sig straks op. Det viste sig dog blot at være en tjener der bragte mad op til dem.
Hun kiggede ned på maden, og så hen på Drago bagefter ”må jeg?” spurgte hun, og tog en tallerken mad satte sig ned på stolen igen og gav sig stille og roligt til at spise den.

Leila kunne mærke på ham, at han ikke ligefrem var den snaksaglige type. Derfor trak hun bare på skuldrene og gik hen og kiggede ud af vinduet, for at se om hun kunne få øje på røverne. Hun sad længe ved vinduet uden der skete noget. Det faktum at han satte en stol for døren efter at have låst den, virkede måske lidt i overkanten, men hun trak på skuldrene, da hun nødig ville møde disse sandelvere igen.
Hun var begyndt at kigge tomt ud af vinduet, da der ikke var sket noget den sidste times tid. Det var ikke noget man lagde mærke til, men hvis man tænkte sig om var det ikke normalt. En storm var begyndt at trække op ved starten af byen, sandet hvirvlede rundt. Det begyndte at komme ind ad byens torv, og det var her Leila lagde mærke til det. ”Jeg tror der er chancer for vi får gæster her til aften Drago, hvad siger du til det” sagde hun med et smil og sukkede så dybt. Hun havde ikke ligefrem haft en fredelig eller heldig dag, mere noget nær det modsatte. Leila skyndte sig hen til sengen, tog kniven og byen i hånden, for at være forberedt hvis det skulle stå på kamp. Der var den mulighed at sandelverne var hævngerrige nok og ville sparke hver dør ind indtil de blev fundet.

"ja det må du" sagde han angå med at hun godt tag den en af tallerken og kiggede kort på hende, han sidder på seng mens han læner sig op af væg, han havde lukke øjne bare for af slappe af, han åben øjne og kiggede over på hende da hun sagde noget, "det tror jeg også, ud fra det jeg har hørt ud i by" sagde han og sat sig på seng kant, han åben sin taske og fandt sin vand flaske frem, hvor han tog en tår af den og rakte den over mod hende, så hun også kun få noget af drikke hvis hun vil.

der kom en lette sandstorm i by, hvor man kan høre skrig og råbte ud fra by men det lyder ikke til af de er kommet ind på kro i nu, på en måde kun det godt tyde på af de tog et hus af gang, så det kun godt tag lidt tid end de når til kro her, han kiggede over på hende da hun gik over og tog sin kniv, "lad den ligger indtil videre, det er ikke sikkert af det kommer til kamp" sagde han og smiler svagt, han håber selvfølgelig på det men havde en ide om af kro mand ikke vil opgiv sin kro ud kamp.

"hvis det er så lig dig og få noget søvn, vi få nok en lang rejse foran os, hvis du vælge af rejse videre med mig" sagde han og kiggede kort over på hende, han havde så set også brug for noget søvn men det bliver ikke nu, da han var den bedst kæmp af de to, han kun altid vække hende, hvis der vil sker noget, han lod sin vand flaske stå frem på bordet, så hun bare kun tag af den hvis hun vil, han tog sin militær støvler af og stille dem ind til væggen, så lammer han ikke lige så meget.

Leila havde sat kniven fast i bæltet og stod klar med sin bue. Hun ville ikke sidde og vente på, de kom væltende ind og angreb og hun igen stod forsvarsløs, denne gang var hun klar til at forsvarer sig selv. Leila var måske ikke god med en pistol, men efter at have måtte skaffe sig føde og penge på andre måder, var jagt en god metode. Det billigste og bedste våben til det, var en bue.
Da han foreslog hun skulle lægge sig og hvile, blev hun en smule irriteret. Leila vidste udmærket godt Drago var bedre end hende til at kæmpe, han var også fysisk stærkere ingen tvivl om det. Det hun dog også vidste, var at den af de to, der bedst kunne bruge søvn var ham, da hun lige havde sovet. Derfor svarede hun kort og kontant ”Nej, jeg sov inden jeg gik ned og fandt dig, så jeg er udhvilet nu.” Hun tænkte dig lidt over den med at rejse videre, da hun ikke vidste, hvor hun selv skulle hen nu. Leila var typen, der rejste fra by til by, hun lagde aldrig planer langt frem i tiden, da man aldrig kunne vide hvad der ville ske. For et par dage siden havde hun ikke regnet med at ende i en ukendt by, midt i ørkenen med en varulv. Efter noget betænkningstid svarede hun endelig. ”Jeg regner med at rejse med dig videre. Af os to, ligner du mest en der kunne trænge til noget søvn. Burde du ikke hvile dig?” sagde hun med en venlig stemme og kiggede undersøgende på ham.
Ingen af dem fik dog sovet, for snart efter hørtes der tumult nedenunder i krostuen. Sandelverne var kommet derind nu og var straks gået til angreb, i håb om at Drago og Leila var dernede. De fandt dog hurtigt ud af at det ikke var tilfældet, og ville begive sig hen til værelserne. Kroens indehaver var ikke venligt stemt overfor disse gæster, og valgte at give dem en anderledes behandling. Han fik snart samlet en flok medarbejdere der gik til angreb på dem, men sammenlignet med deres våben var de underlegne.
Da indehaveren havde opgivet begyndte de at begive sig op mod værelserne, og åbnede et efter et. De sparkede de døre ind der var låst. Leila hørte en kvinde skrige inde ved nabo værelset og vidste at næste gang ville de komme ind til dem. Hun satte en pil på buen og spændte, ventede bare på døren ville åbne sig og de ville komme ind. Der blev taget i dørhåndtaget, men da det var låst prøvede de at sparke døren ind. Det var ikke lige så let til som hos de andre, så der gik nogle minutter før de endelig kom ind. Da den første trådte ind affyrede Leila sin pil, og den ramte i halsen. Personen faldt straks død om, og lå nu og spærrede ved indgangen, sammen med en smadret dør og stol. Hun lagde den næste pil på buen og tog sigte.

han kiggede kort på hende da hun sagde ham imod, han smiler svagt af det og lukke kort øjne, "jeg er træner op til ikke af skulle sove så meget, for mange år i militær" sagde han kort som svar på af han ikke skulle sove, han fandt sin jagt kniv frem og rejse sig op i sin fulde høj på 2,20m, han stille sig over til dør da han kun høre larme ned fra kro stue, "håber du er klar på kamp så" sagde han og kiggede kort på hende, hvor dør blevet sparke ind nogen min efter, hvor hun skød den første med sin bue.

den næste som kom ind af dør. grab han om hals og løfte op så person ikke kan når jorden, han gik ud på gang og harme person ind i væg, så person bliver slå ud, han holde person frem af sig da en af de andre sandelver skød efter ham men ram deres ejer, han kaster sin kniv efter person som skøder efter ham, han ramt og person falde død om med en kniv i pande, han smide lig fra sig og gå over mod den anden, hvor han tog sin kniv, han kun høre af der var flere på vej op af trappe, han kiggede sin kort over den en skuldrene for af ser om hun er med.

han samle pistol op fra sandelv og stå klar til af skød dem der kom op af trappe, selvfølgelig vil han ser hvem det er første så han ikke kommer til af skød en af kro mands mænd, han stå klar og kun stadig høre nogle ned under men det lyd som de ikke var helt sikkert på af de vil kom her op i nu, det gav dem bare lidt mere tid til af tænke i.

Det hele skete hurtigt efter hinanden, efter den første var dræbt. Leila nåede ikke at få skudt flere der kom ind på værelset, da Drago snart tog over. Han var gået ud af værelset, og havde allerede dræbt samtlige sandelvere. Hun fulgte hurtigt efter, og fik fyret flere pile af sted og nedlagt endnu tre af dem. Det havde hurtigt udviklet sig til en blodig kamp, med døde kroppe liggende rundt omkring.
Hun gik forsigtigt ud af døren, efter ham. Hun så ham skyde flere og kaste med knive efter dem. Snart efter var han langt nede af gangen, og hun blot kommet ud. Denne kamp var langt fra overstået, selvom der ikke var mange sandelvere tilbage på denne etage. Nedenunder i krostuen var der en mindre hær af dem, som ønskede hævn.
Ironisk nok var det dem der søgte hævn for at Leila og Drago havde dræbt nogle af deres i selvforsvar ude i ørkenen.
Da hun var ude af døren og stod på gangen, sigtede hun mod en sandelver, men inden hun nåede at skyde trådte Drago ind foran. Hun måtte nu sænke buen og finde et andet mål.
Det var ikke til at komme frem og få et sikkert skud, uden det ville blive for besværligt, så hun måtte finde en anden plan. Den plan kom dog snart op, for sandelverne angreb kun fra en side, de tænkte ikke over trappen. Snart var hun kommet på idéen om bagholdsangreb.
Leila gik ned af for enden af gangen, i den modsatte ende af der hvor Drago stod. Hun fandt en trappe der gik nedenunder. Med hurtige skridt, kom hun ned af den og løb hen for at angribe sandelverne bagfra.
Bagholdsangrebet fungerede fint, eftersom det ikke var forventet. Hun stod bag dem og havde fået dræbt fem inden de opdagede hende. Da de havde opdaget hende, blev det ikke lettere eftersom de skulle kæmpe mod Drago ved trappen også. Derudover var der flere af kroens medarbejdere der også havde taget kampen op mod dem.

Der tog dem langt tid at få bekæmpet sandelverne denne gang, men det hjalp da kromedarbejderne kom til for at hjælpe. Sandelverne havde dannet en mur, mellem krostuen og værelserne, for at ingen skulle kunne komme Leila og Drago til undsætning. De havde dog ikke regnet med, at kroindehaveren havde været så villig til at kæmpe for kroen. Så at han var blevet ved og havde fået samlet en lille kampdygtig hær(hvis man kunne kalde dem det) hjalp på slagets gang.
Da Sandelverne var i undertal, havde de taget benene på nakken og var stukket af.
Leila selv stod træt og svedende for enden af en gang. Hun huskede ikke hvordan hun var endt på netop dette sted, men bare at kampen havde været hård. Forsigtigt og hurtigt trådte hun henover de døde kroppe der lå rundt omkring, og gik mod trappen. I al den tid kampen havde stået på, havde hun ikke set Drago. Hun kom hen til trappen og så sig rundt og begyndte forsigtigt at kalde. ”Drago, er du her? Nogle der har set ham jeg kom med?” hun kiggede sig bekymret rundt, da han trods alt havde været hendes redningsmand.

//undskyld ventetiden og hvis det er noget gøgemøg//

han kun høre hende forsvinde længe bag ud selvom det kun være svære af hører hende for alle den larme som kom ned fra, han kiggede sig kort men hurtigt over den en skulder, hun var ikke til af ser nogen sted og kiggede derefter ned af trappe, der var ikke nogen på op til ham, så det passer meget godt lige nu til af ligger en plan.

han begynde af smide tøj til han stod helt nøgen, hvor han tag et lille tilløb og hoppe ned af trappe, imens han forvandle sig til sin ulv form, hans ulv forme er han en store sort ulv, han lande ned for end af trappe, hvor han hoppe op og bide den første i hals, sandelv som ikke noget af gør noget da person var overrasker over af ser en ulv, sandelv falde død om med ham oven på sig, blod løbe ud af hals på sandelv, han gik til angreb på en efter en efter han havde nedlagt den første.

de fik hurtigt vendt kamp til deres fordel, og kun hurtigt set af de vandt den, da sandelver tog bener på nakke og løbe den vej, han når lige af bide en i ben og trak ham tilbage, så person fald forover lige så lang person var højt, sandelv råbte op over smerte i benet, han gad slip på elv og løbe op af trappe, hvor han forvandle sig tilbage til sin menneske form, han tog hurtigt sin bukser på og tog resten af hans tøj under arm, hvor han gik ned under og lad sit tøj på et bord og gik over til elv, han smiler kold til elv som stadig lå ned over smerte af ben, sandelv skød et skud af og ramt han på arm, kugle bliv sidder i hans arm, han bukke sig ned over elv og slog ham i hovedet så han gik ud, så kun han altid afhøre om ham eller lad nogle andre gør det, han rette sig op bagefter og pille kugle ud af sin arm, om nogen dag vil det være heale, "jeg er her" sagde han og kiggede over mod Leila, han stod kun i bukser, så men rigtig kun ser af han er veltræner især nu hvor han næste lige har forvandle sig, det plejer af tag en del på ens energi.