[Afluttet] Det er din heldig dag - Dragovich + Lamia

Dragovich kom går lang hovedvej (las vegas road) han har sin rygsæk på ryggen og sin taske med sniper i over den en skuldrene, han var iklædt nogen militær bukser og en amy grøn tank top, han bære en sort jakke, så hans tre pistoler var skjule af jakke, han kiggede langs vej og der viser sig af der ikke var noget ny af ser, han gik normal ikke af vejer, da det for det mest var hurtigere af gå på tværs af landet, han gik videre i sin ejer halv hurtigt tempo og kiggede op engang imellem.

det kun godt være af kl var blevet over 5 om eftermiddag eller tidlig aften som nogle nok vil kalde det, sol stod stadig højt på himmel og det var vel omkring de 32 grade, hvis man var ud i sol, han kun så set godt bruge en bil lige nu, da det vil gå noget hurtigere af kom ind til by end hans gå tempo, han gik videre og synes af kun høre en motor lyd som kom bag ham, lyd kom lang fra ham men den larme mere end normal vil han mener.

der gik ikke mere end nogen min før køretøj kom og overhaling ham, han når ikke af ser hvad der kørt om det enlig var en person, det kun være en af de biler som kun køre af sig selv, han kun ser bil stoppe ca en halv km fra sig, larme fra den ophørt i det den stoppe, han gik videre og lad ikke mærke til af person som havde kørt køretøj var stige ud af den.

Køretøj: Freeway
Påklædning: Sæt

Radioen spillede for fuld drøn, og speederen var i bund. Den lille, medtagede Freeway fik i sandheden alt hvad den kunne trække, imens føreren sad, med rolige hænder placeret, som det nemmeste i verden. Sandheden var, at føreren i virkeligheden ikke var nogen specielt erfaring fører, men blot tanken om, hvordan hun havde vristet den lille, usle sag ud af hånden på en nu hjælpeløs cloman, hjalp en smule på det. Clomanen havde været ung og uerfaren, og Lamia havde ikke engang behøvet fløjten denne gang. Nu rendte den forvildede sag rundt i ørkenen, og var nok død om et par dage.
Målet var at nå Amarillo så hurtigt som muligt, for at få be- og afkræftet flere rygter, som efterhånden havde samlet sig, den korte tid, som hun havde været på fri fod. På sædet ved siden af sig lå hendes trofaste fløjte i en lille, sorte taske, som var spændt fast. Hun ønskede for alt i verden ikke, at den skulle svinde bort. Kappen flagrede efter hende, og blokerede derfor en anelse for synet, da hun passerede en eller anden tilfældigvis vandre. Lamia, der efterhånden var træt af mange 1000 km, satte sig bedre til rette, og gav speederen en smule ekstra gas, i sin hoveren overfor den fremmede (som kun foregik i hendes hoved). Men i samme øjeblik, pedalen blev trykket længere ned, gav motoren op. Heden og benzinslugningen, havde overbelastet bilen. Lamia spærrede øjnene op, men fik hurtigt rykket bilen ind til siden, så støvet stod op omkring hende. Hun standsede med et hidsigt hvæs fra bilen, og et ordentligt klonk.

"Ved Seth! Hvorfor nu?!"

Lamia bandede og svovlede, på noget der for stort set alle mennesker fremkom som rent volapyk, men for hende var det godt, gammeldags oldegyptisk. Dette var ikke med i planen. Hun rykkede sig hurtigt ud af bilen, og gav den et godt los i siden, inden hun fik kappen under kontrol. Efter et dybt suk indså hun, at den fremmede nok ikke var så langt væk endnu. Hun flyttede vægten over til det ene ben, og skød på hoften og brystkassen fremad, imens hun lavede et par uskyldige vink.

"Yuhuuuu! Undskyld, vandre, mon de kan hjælpe?"

Trods Lamia så ud til at være vant til den bagende sol, og trods hendes lette påklædning (som altid), så var hendes hud overraskende bleg samt hendes hår var skinnende rødt. Hendes blå øjne stirrede imellemtiden intenst mod Dragovich.

han rette blikke frem af og lidt op for af ser hvad der forgå lang ned af vej, han kun ser af person som havde kørt køretøj var en kvinde og hun vinker til ham, han vinke ikke tilbage da han alligevel var tæt på hende, "det kan godt være af jeg kan det" sagde han og kiggede op hende, "har du nogen ide om hvad det kan være" spurgte han og kiggede på hende.

han gik om foran bil og åben motorhjelm, og kiggede ned på motor, han gik lidt tilbage da der kom en damp sky ud fra motor, "det kun typer på af du har presse den for hårdt, det skal bruge noget vand" sagde han og kiggede på hende, han skulle kiggede nærmer på motor før han kun sige hvad der ellers var galt med den udover af den mangle vand for af kun køle motor ned.

Lamia trak på skuldrene, og pustede et hårstrå væk. Vinden og farten havde sandet hendes ansigt en smule til, men den overnaturlige og ikke mindst velbevarede skønhed strømmede stadigvæk fra hende, sammen med selvsikkerheden, fra top til tå. Det var et vovet sæt, at vise så megen bleg hud, men hun kunne helt sikkert bærer det.

"Ingen anelse. Jeg er ikke specielt god til biler, snuske."

Med et roligt ydre, men utålmodigt indre, betragtede hun hvordan Dragovich bevægede sig om foran bilen og åbnede kølerhjelmen. En pludselig sky af damp og røg stod op med det samme, og Lamia bed sig smilende i læben, da han sjoskede tilbage mod hende.

"Jeg har desværre ingen vand, kun hvad du ser her. Hvad med dig…?"

Inddirekte hintede hun også lidt efter at få et navn ud af denne fremmede partner. Hun brød sig ikke om anomymitet… overhovedet. Selv når det gjaldt hende selv.

*selvfølgelig havde hun ikke noget vand, det havde folk normal ikke med sig når de køre* tænke han kort og kiggede op på hende, "ja, jeg har vand men ikke særlig meget og der er lang vej end det er mulig af finde noget vand" sagde han og kiggede kort rundt, men kun godt ser en by lang væk, vil godt kun når der ind hvis men køre, men hans tempo vil han nok første være der imorgen aften, hvis han var heldig.

"jeg kan prøve af laver din bil, hvis du giver mig et lift ind til by" sagde han og kiggede over på hende, han vidste af motor skulle bruge noget vand men hvad der var ellers galt med den, ved han ikke i nu før han havde kiggede på hende, han rakte rolig sin hånd frem mod hende, "folk kalder mig for Drago" sagde han og kiggede ned på hende, med hans 2,20cm høj, han smiler svagt og afventer rolig et svar fra hende.

"Lidt vand er vel bedre end intet, ikke sandt?"

Lamia kiggede nysgerrigt imod hans rygsæk, og satsede virkelig på, at det var nok til, at de ikke begge var strandede herude i flere timer. Hun var generelt ikke særlig hyggeligt bekendtskab, når hun var utilfreds eller utålmodig. Hun nikkede kort til hans tilbud.

"Det er en aftale, Drago. Jeg er Lamia."

Lamia var en mellemhøj, slank og utroligt køn ung dame, men hendes højde kunne på ingen måde måle sig med mange af de væsner, som hun havde mødt i den nye tid. I Det Gamle Egypten, havde højdegrænsen ligget et helt andet sted.

"Men så.. hm… slå dig løs!"

"så sige vi det" sagde han og stille sin taske med sniper i op af bil og tog derefter sin rygsæk af og stille den på jorden foran sig, han tog en flaske med vand op af sin rygsæk, den kun indholder to liter men var lidt over halvt fyldt, han lod rygsæk og taske med sniper blevet stod mens han gik om foran bil igen, han holdt øjne med sine ting mens han hælder vand på bil, hans kort amy klippe sort hår sad tæt på grund af hans svede, han kiggede kort over mod hende med sine rød brun øjne.

efter nogen min kiggede på motor rette han sig op og lukke kort øjne, "du er heldig i dag, motor har det fint, du havde bare presse den for hård og så mangle den vand, så den budt kun køre igen når motor er køle noget mere ned" sagde han og smiler svagt, han tog sin taske med sniper i over den en skulder, han rette sig derefter ud så han stod i sin fulde høj sin 2,20m, samtid var han heller ikke helt lille bygge med sin 105kg, han var pæn bygge og veltræner, lidt grå i hud men det var mærkelig hvis han ikke havde forandre sig lidt, nu hvor han rejse så meget som han gør.

Lamia gav sig ivrigt til at studerer Dragovich' rygsæk, så snart han havde sat den fra sig. Ikke fordi hun ville stjæle noget, da det ville være for risikabelt, og det viste hun sig ved at holde betydeligt god afstand til rygsækken, selvom hun studerede den. Især hans Sniper fandt hun specielt fascinerende. Hendes øjne fandt kort Dragovich, hvor hendes mund kortvarig lyste op i et smil, men i virkeligheden arbejdede hendes hjerne på højtryk. Hans duft var forpurret af sved og sand, men fysikken talte rigeligt for sig. Han havde ikke nogen dæmonisk aura eller lignende, hvilket bragte hende i retning af en varulv. Mon jorden var blevet overbefolket af varulve?…

"Du er min redningsmand!"

Lamia klappede begejstret i hænderne, og satte dem så i siden, imens hun stirrede mod bilen. Hvor længe mon det ville tage? Dog… det eneste Lamia ikke forstod hos Drago, som varulv og som vandre, var at hans hud var så grå i det.

"Vildt gæt… men du er varulv, ikke sandt? Og hvis du er, hvorfor er din hud så… farveløs?"

han nikke kort til det første hun sagde, end han kiggede sig kort rundt, han smiler svagt da hun kom med sit vild gæt, "jo er varulv og ens hud har ikke lige altid lige godt af alle den radioaktivitet" sagde han og kiggede kort på hende, han havde godt opdage af hun kiggede noget efter han rygsæk oh endnu mere på hans taske med sniper i, måtte hun nu også godt så længe hun ikke tog nogen af hans ting.

han gik over foran bil og lad rolig hånd på motor, den var stadig varm men ikke varm nok til at man brænde sig på den, "max ti min så vil jeg tror af bil kan klar resten af køre så længe du ikke presse den alt for hårdt" sagde han og kiggede kort på hende, han tog fat i toppe af rygsæk og løfte den op, så han bare kun bære den i hånd, da de snart skulle køre, må han ser om hun køre eller om han skulle gør det.

"Radioaktivitet? Tja, hm, det har jeg jo hørt lidt om…"

Det sidste var ikke andet end en mumlen, men Lamia var også ret ligeglad med om Drago bed sig fast i sætningen. Der måtte vel være væsner, så unge i denne verden, at de ikke kendte specielt meget til den slags, som hende selv? I hendes levetid havde det ikke været et problem, og faktisk havde hun først lært ordet, efter hendes genopstandelse. Suk! Sikke en fest hun var gået glip af…

"Det lyder vidunderligt! Jeg takker for din hjælp, Drago. Forresten, hvad skal en varulv som dig i byen?"

Krøllerne raslede let rundt, da hovedet blev tiltet en smule på skrå, og de blå øjne nysgerrigt funklede videre i den kraftige sol. Lamia lod ikke til at generes at de hede stråler, men lod til gengæld til at nyde dem i fulde drag. Selvom hendes krop ikke tog farve af solen, så havde hun savnet den i dødens kolde mørke.

han smiler svagt af det hun sagde, det lyder næste som hun ikke kender til radioaktivitet men vil ikke spørge ind til det, han retter sig op og lukke kølehjelm ned på bil, om nogen få min kun de køre videre, "handle ind, det er ikke alle område man kan jage i" sagde han og kiggede kort på hende, han tog sine ting op og gik om på den anden side af bil, ikke den side hvor rette var i, for han gad ikke at køre.

"jeg tror bil er køler nok af nu men køre lidt rolig og hvad skal du enlig selv ind i byen" spurgte han og kiggede over på hende, end han sat sig ind i bil og havde sin rygsæk mellem ben og taske med snipe i havde han op af den en side, han sad rolig og venter på at hun skulle begynde at køre, han havde det varm men nu havde han også en varmere krop end et normal menneske.

"Nej, det kan jeg se!"

Det sidste var tilføjet et skjult latter. Området de befandt sig i var rimeligt dødt, medmindre man måske vidste, hvor man skulle kigge. Insekter kunne sagtens spises, så længe de ikke var giftige, men denne nye tid bar en helt anden form for væsner og planter end hun var vant til, og det havde taget hende en del tid at lære om dem. Selvfølgelig kendte hun dog langt fra alle endnu, men da frugt var hendes yndlingsspise, så måtte hun vide, hvad hun skulle kigge efter. Da Lamia bemærkede, at Drago satte afsted mod passagersædet, skyndte hun sig om til føresædet, og snuppede sin taske, inden han nåede at sætte sig på den. Hun svag den hurtigt over skulderen.

"Det skal jeg gøre et forsøg på."

Lamia svang sig ind i bilen, og sad et lille øjeblik, inden hun igen huskede, hvordan man startede sådan en maskine. Med en anelse mildere greb, fik hun startet Freewayen op, hvorefter hun roligt satte bilen i gang igen, og svang ud på vejen, hvorefter de hurtigt begyndte at nærme sig Amarillo igen.

"Årh du… have bekræftet det ene og snakket med den anden."

Et lusket smil sneg sig over Lamias blege ansigt.

han så at hun flytte sin taske fra passagersædet som han var på vej hen til, han havde selv flytte den hvis hun ikke havde gjort det, han kiggede kort over på hende, da det ikke så ud til at hun kun husk, hvordan det var at man starte for så en her, han skulle lige til at spørge hende om hun skulle have noget hjælp, da hun fik den starte og begynde at køre kort efter.

han nikke kort til det hun sagde at hun skulle end i by, og kun godt ser hendes lusket smiler men lod det ligger, da hun virker til at holde en del hemmelig, han synes at hun køre lidt hurtigt når man skulle tænke på motor ikke skal bliv for varm igang, men det kan være at den klar sig ind til by, det må tid vise om den gør eller ikke gør, han sad bare og holdt fat i sine ting så de ikke vil ryg af.

"Så… Drago. Hvad laver en varulv så for at overleve. Har du et arbejde?"

Mest var det for at slå tiden ihjel. Selvom Lamia elskede at snakke, så gjorde hun det helst kun, med folk som var til gavn for hende. Efter sin død, så var hun ret kræsen med, hvad hun foretrak at bruge sin tid på. Tidsspild var unødvendigt.

Efter omkring et kvarters kørsel nåede de endelig hen til starten af byen. Lamia gjorde hurtigt et stop, men lod motoren køre lidt endnu.

"Tror du, at det ville være klogest at lade bilen stå her?"

"jage når der er mulighed for det, og nej jeg har ikke noget arbejde, hjælpe der hvor man kan, har arbejde for militær, hvad med dig selv" spurgte han og kiggede kort på hende, han sad bare stille mens de køre og kun godt ser at by kommer tætter og tætter på dem, han lukke kort øjne og kun svagt høre de forskellig lyd fra by som de kom tætter på, selvom det var svært at høre på grund af køretøj.

"hvis du vil have din bil stået nogen stede, skal du nok finde en parkering plads med vagt på, ellers kan du ikke være sikker på at den er her når du kommer tilbage" sagde han og kiggede på hende, så var tide desværre at men ikke kun lad noget være et sted ud op søger ellers var det nok blevet tage af nogle eller en eller anden person, det var derfor han altid havde sine tinge ved sig og stille dem normal ikke så lang fra sig.

"Der er vel ikke de store jagtmuligheder i byen? Medmindre I varulve kan udholde at æde… spøjse sager. Men militæret siger du? Som hvad? Mekaniker?"

Ud fra hans "evner", med hensyn til at fikse hendes bil, skulle de ikke undre hende, hvis han havde en tidligere fortid, som mekaniker. Men det undrede hende dog, at han ikke var blevet ved. Militæret var en fast post, og de havde formentlig ret godt brug for mekanikere, til deres maskiner. Og en lav løn var bedre end ingen løn.

Hun sukkede tænksomt, men slukkede så bilen, og steg ud af den. Hun kastede nøglerne til Dragovich, og gav et lille smil fra sig.

"Mon ikke du kan passe godt på den for mig så? Jeg skal nok finde noget andet… nyd den! Den er din nu. Se på det, som en lille tak for hjælpen."

"nej det er der ikke, men kan ikke altid klar sig i det fri, nogen gang er men nød til at ligger en by et besøg og nej det var nu ikke det jeg arbejde med ind for militær, jeg var ranger der ind, da jeg har færdigheder til det" sagde han og kiggede kort på hende, han grab nøglerne da hun kaste dem til ham, han smiler svagt af det hun sagde.

"det kan jeg sikker godt, men du budt beholdt den eller sælge den, for jeg har ikke bruge for den, har det bedre til fods" sagde han, han havde tage sine tinge på sig da han var stige ud af bil, han rakte hånd med nøglerne ud til hende, så hun kun tage dem, han kun også sælge den men mangle nu ikke lige penge.

"Ranger? Imponerende. Med hensyn til byer, har du så været i denne by før? Amarillo, vist?"

Lamia var selv ved at samle sin taske op. Der var ikke meget indhold i den, og de fleste ville nok kasserer den, hvis det faktisk lykkedes dem at stjæle den. Et par sæt tøj, nogle bøger, lidt tørret frugt, en fløjte og enkelte træsmykker, samt et par enkelte kroner. Simpelt og rejseklart. Noget Lamia efterhånden hadede… hun savnede et stede at brede sig og fylde. Hun sukkede smilende over Dragovich. Sandheden var, at hun havde planer om, at hun tog tingene som de kom. Fik hun bekræftet sine rygter, så havde hun brug for andre fartøjer, og hun havde aldrig været den store slagsmand.

"Fint. Men så lad mig da byde på en omgang frokost, som tak for hjælpen! Hvad spiser du, snuske?"

han kiggede kort og overrasker på hende, da hun kaldet ham for snuske men tog sig ikke mere af det, han tænke sig kort om, "jeg har hvis været her i by engang før og spise det mest, men helst kød og masse af det" sagde han og smiler svagt, han stod stadig med den en hånd rakte ud til hende, så hun kun tage nøglerne til bil, han rygsæt var fyldt med alt mulighed, fra mad til forbindelse og skifte tøj, hvad men nu ellers har bruge for i den fri natur.

han vil prop nøglerne i lommer hvis hun ikke tog dem, så han kan slap af i hånd når de skal til at gå, "har du da aldrig været her i by" spurgte han og kiggede over på hende, han skulle selv mener at han havde været her engang før for lang tid side, men ikke så at han kun husk hvor de forskellig ting ligger hen her i by.

Lamia snuppede hurtigt bilnøglerne igen, da hun bemærkede, at Dragovich stod og viftede med dem.

"Udmærket! Lad os komme afsted, og se om vi kan bytte fartøjet her for lidt føde så."

Hun vendte ryggen til, ganske kort, inden hun ubekymret begyndte at spadsere mod indgangen af byen. Der var ikke noget at frygte for hende her, og hvis ingen gad at have bilen, ville hun give den til Dragovich igen. Den ville formentlig bare sinke hende for en stund.

"Ikke i denne fine by, men jeg har været så mange andre steder. Jeg har rejst en del rundt i verden, før jeg kom til disse områder."

Distræt snoede Lamia en finger ind i de røde krøller, imens hun glædeligt mindes tilbage til sine rejser.

han lod hende tag nøglerne ud af hans hånd, han nikke kort til det første hun sagde, han begynde at gå da hun gjort det og kiggede frem af, ind mod by, "jeg har også selv rejse en del rundt i verden" sagde han og kiggede kort på hende mens han gik videre, han gik ikke så hurtigt da hun også kun skulle følger med.

så bliver det spænde om hun kan kom af med køretøjet for noget mad, og hvor meget mad de vil giv for den, det vil ikke tag lang tid end de vil ankommer til by, så skulle de finde noget made eller hvad hun nu havde tænke sig at de skulle gør som det første.

"Jaså? Havde du noget bestemt mål med din rejse?"

Lamia lyttede lidt med det halve øre, imens hun forsøgte at spotte et godt spisested. Selv var hun stort set alt-spisende, men foretrak gerne noget udsøgt kød eller et frugtfad. Lamia var måske ikke nær så høj som Dragovich, men det var tydeligt, at der var massere af liv i kroppen, som hun raskt gik til med.

"Lad os prøve der!"

Hun nikkede prøvende mod en lille café, der faktisk ikke så specielt snusket ud. Mon ikke, at de kunne klare sig udmærket her? Lamia satte roligt afsted, og trådte snart efter indenfor. Stedet var ikke overfyldt, men det var tydeligt, at frokosten havde sat sit præg. Lamia spottede hurtigt et bord for to, og satte sig hurtigt ned på en af stolene. Hun rakte Dragovich et spisekort.

"Nå… hvor har du så rejst henne?"

"nej det havde jeg ikke rigtig, vil bare gerne oplever verden" sagde han og kiggede kort på hende, han gik med hende da hun gik ind på cafe og ned til bordet, hvor han sat sig ned og tog imod spisekort, han kiggede det rolig kortet igennem, han var enlig rimelig sulte men vil så heller ikke bestil alt for meget, få at være høflig over for hende.

"jeg tage en nummer 7, lame kød med en store fad øl til" sagde han og kiggede kort på hende og smiler svagt, han sat sine tasker fra sig men så han stadig kun når dem, "jeg har rejse meget omkring, fra nord til syd, øst til vest, også på den anden side af tåge har jeg også været" sagde han og smiler rolig.

"Der er også en frygtelig masse at se… hvis man kan finde resterne af den."

Lamia fnes kort. I samarbejde med væsnernes samlede viden, tiden og som magtbegæret voksede, så var man blevet vant til og i stand til at fortærer og ødelægge så meget mere. I Lamias tid havde man kun sin egen råstyrke at tro på og de våben man selv byggede. I dag var verden SÅ meget klogere, men heller ikke for smarte, når de gav sig til at udfordre naturen.

"Og jeg tager en salat med laks… og et glas hvidvin."

Lamia kaldte en tjener derhen og afgav deres bestillingen. Hun hev roligt tasken op på skødet, og sikrede sig, at den sad godt. Eftersom det var en skuldertaske, så var den i stand til at være hos hende hele tiden.

"Hvad har du så oplevet? Er du tilfreds?"

"ja det må man sige at der er, det er bare mere om men har tid nok til at oplever hele verden" sagde han og kiggede over på hende, han nikke kort som tegne på at det var rigtig det hun sagde til tjener, han læner sig tilbage på stol og lukke kort øjne.

"jeg vil selv mener at jeg har oplevet en del, både mens jeg var hos militæret og som nu, hvor jeg rejse en del" sagde han og smiler rolig og kiggede sig kort rundt, om han var tilfreds den var ikke lige så nem at svar på, "jo jeg er tilfreds med mit liv, der er vel altid ting som kun være bedre, i den verden vi lever i, men det kommer vel til sin tid, hvad med dig selv" spurgte han og kiggede over på hende og smiler svagt.