lev som en ulv (Sasha)

Tid: Omkring Midnat
Sted: midt inde i Blackwoods
Vejr: Det er fuldmåne og der er ikke en sky på himlen. Det er 24 grader varmt
Omgivelser: træer, træer, ulve, og flere træer, lidt vildt er der dog også.
tøj: Ikke noget.
Våben: ingen.

20 store varulve sprintede igennem skoven. Det eneste man kunne hører var den pustende vejrtrækning og ind i mellem knækkende grene der lå på jorden.
En hvid hun ulv stoppede brat op og hylede op mod den klare, runde måne. Phoenix, som ulven hed, knurrede vredt rundt og hylede endnu en gang. De 19 andre ulve stemte i hylet og lavede en melodisk sang. Hvis der var andre ulve i skoven, ville de højest sandsynligt stemme i.
Phoenix luntede rundt blandt ulvene og snappede efter dem som ikke flyttede sig. Rundt blandt ulven vekslede der sig et billede af et vildt. Alle ulvene lagde hovederne ned mod jorden og gav hende ret. ’Det her skal nok blive sjovt.’ Tænkte ulven og fnøs.

Efter en kort jagt, var 2 store Goatgan’s Phoenix og de andre spiste grådig de to dyr og efterlod kun knoglerne tilbage.
Med en lille rystelse skiftede Phoenix skikkelse og rejste sig nøgen blandt de unge ulve. En efter en skiftede de skikkelse alle sammen. Alle nøgne og bare i den varme nat. Der stod 19 unge kvinder foran hende. ”Godt de damer, nu har i jaget to dyr. Men i er langt fra færdige endnu. De næste 48 timer, SKAL i være ulve!” Kvinderne så rundt på hinanden og skævede til Phoenix. ”Der er en grund til at, i har valgt dette kobbel og er her. I skal bevise at, i kan og vil leve som rigtige ulve! Det er kun mig som må skifte skikkelse hvis det er nødvendigt.” Hun gik hen og fandt en lille kasse frem fra et hult træ. ”Jeg har kommandoen, i følger mig, ingen spørgsmål. Okay?” Phoenix gik rundt med kassen og hev en lille amulet op til hver kvinde.
”Dette vil beskytte jer mod onde ånder fra skoven, og hvis i dumper denne prøve, vil den vise vejen hjem til resten af flokken. Der vil i tage jeres ting og gå.” Alle nikkede og tog den lille amulet rundt om halsen. ”Godt, skift form og vil lægger os til at sove.” Uden flere ord lage hun kassen tilbage og skiftede skikkelse.
Alle fulgte hende og lagde sig ned på jorden. Prøven begyndte og Phoenix virkede tilfreds med hendes lille kvinde kobbel.

Det var midt om natten og Sasha var taget ud i skoven. Det var ikke så tit hun gjorde det, eller skiftede skikkelse frivilligt, men hun var begyndt mere på det, den seneste tid. Hun var en lone wolf lige nu, og var ikke helt sikker på at hun ville være alene meget mere. Hun havde brug for et kobbel hun kunne komme med i. Det kunne være rart at kunne løbe med andre, men hun havde været alene meget længe.

Hun løb gennem skoven uden noget mål, men satte farten ned igen. Hun kunne høre hvad hun gættede på var et kobbel som hylede, og hun stemte med det samme i koret af hyl. Hendes hyl var et ensomt hyl hvis man kunne høre det, men de andres hyl overdøvede en smule hendes, men hun var ligeglad. Hun var vant til at blive overhørt da hun ikke var født til at være en varulv, men var blevet bidt. Det var dog nogle år siden nu, men hun havde ikke fundet et kobbel at være med i, men vidste heller ikke hvordan hun skulle bære sig ad med at komme ind i et. Vil andre varulve mon tage en fremmed til sig?


//sorry, anede ikk helt hvad jeg skulle skrive//

Phoenix som havde lagt mærke til et ukendt hyl, rettede sig op og knurrede af sit kobbel for at få dem til at reagere på noget der kunne være farligt.
Hun satte roligt i løb, og resten fulgte efter, bløde potetramp kunne ikke høres i den bløde jord. Med Lidt mere tempo på, satte hun farten op og resten af hendes kvinde kobbel fulgte blindt med.

Efter at have knurret og bedt dem vendte, kunne Phoenix se en ulv længere hende. ’en ny ulv?!’ Phoenix pustede sig op og knurrede kraftigt som en Alpha, dette var hendes territorium, det var hende der styre her, og et kobbel sad klar hvis der skete et uventet angreb.

// sorry det er kort, krea svigt :/ //

Sasha gik lidt videre, men standsede så op for at lytte. Der kom nogle mod hende, gjorde der ikke? Hun så sig om, og lyttede efter, og fik så øje på en anden varulv foran sig. Hun gik tøvende over mod hende, men da den anden ulv knurrede kraftigt af hende, lagde hun sig straks ned på jorden og peb overgivende. Hun havde ikke lyst til at kæmpe mod nogle, og især ikke når den anden havde et helt kobbel af 19 andre bag sig. Hun så meget kort på de andre ulve inden hun så på Alphaen regnede hun stærkt med det var. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre i denne situation her, og blev bare ved med at se på Phoenix.

Phoenix så på den underdanie ulv. Hun kunne ikke helt placere hende... Måske en rigtig ulv eller en varulv? Med faste skridt vandrede hun hen mod sasha. Med et enkelt bjef hen mød de andre ulv, forlod de de dem. Phoenix slikkede ulvens kind og satte sig ned. Halen lå flat mod jorden. Hvordan skulle phoenix overhovedet tale til denne ulv? Den var jo ikke under hendes kommando, men hun vidste at sasha, ikke ville angribe... Eller hun håbede påndet.
Et nys kom fra phoenix og hun kradsede i jorden. Med blide ognstille bevægelser rejste hun sig og gik lidt væk. Hendes krop begundte at ryste og hun forandrede sig. Da forvanlingen fra ulv til menneske var fuldendt, stod en 16-årig nøgen pige i skoven foran ulven. "hvis du er en varulv, må jeg så bede dig skifte til menneske så vi kan snakke?" hendes stemme var ikke kommanderende, mere venlig og fast.

Sasha blev liggende på jorden da den anden ulv kom over mod hende. Hun så over mod de andre ulve som forsvandt da ulven foran Sasha bjæffede. Det var helt sikkert alfaen for koblet. Sasha satte sig stille op, og lod den anden ulv slikke hendes kind.
Sasha kiggede på Phoenix da hun nyste og kradsede i jorden. Hun forstod ikke helt hvad det skulle betyde, men da ulven gik væk fra Sasha, blev hun blot siddende og betragtede hende. Hun så ulven forvandle sig til en 16-årig nøgen pige. Sasha var glad for at det ikke havde været en mandlig varulv da hun ikke helt kunne tage mænd. Hun forvandlede sig selv til sig selv, og så på Phoenix.

Da den fremmede ulv blev til n kvinde smilede hun. ”I det mindste kan jeg da snakke med dig, uden at jeg behøver at knurre.” grinede Phoenix og gik hen til kvinden. ”Nå, lad mig for resten komme til sagen. Du har bevæget dig ind på mit territorium, hvad er dit ærene her, søster?” Hendes stemme var ikke ond, på nogen måde, men med respekt for den unge varulv. Ordet søster forbandt hun med, at alle varulve var søstre og brødre, de var jo alle af samme race.. stort set.

Phoenix hostede svagt og slog sig for panden. ”hvor er mine menneskelige manere.” grinede hun og gik helt hen så der kun var en arms længde mellem dem. ”Mit navn er Phoenix, og som ulv, Alpha.” utroligt nok Gjorde hun ikke mere ud af det, men prøvede at være venlig og imødekommende for første gang i hendes liv, men en gang skulle jo også være den første.

En rolig brise legede med træernes blade og pigernes hår. Noget bevægede sig i nærheden og Phoenix vente sig halvt om mod det. Pels stak op… ’Typisk at de ikke kan høre efter når jeg beder dem smutte…’ tænkte hun og knurrede, hvor efter pelsen stak af ind mellem stammerne.

//undskyld jeg først svare nu :´3 //