Keep your head together - Ava & Kane

De ni mænd vendte sig om da Ava pludselig stak snuden ind i deres planer. "Ja, måske vi skulle lave en præsentationsrunde." Lød det fra James, der dog blev afbrudt af en anden før han kunne fortsætte. "Men lad os lige blive færdig." Det var de andre enige om, så de ville hurtigt vende tilbage til planlægningen der ville tage yderlig fem minutter før to gik hen og startede flyet op og derefter lette. James, der var cirka et årti ældre end Aaron vendte sig imod Ava og rakte sin hånd frem. "James. Højre hånd og våben ekspert." Han sendte deres nye gæst et stort varmt smil. Ligesom ved Kane kunne man ikke se de mekaniske dele, men ved en analyse vil man kunne finde en samling, især oppe ved hjernen, men også ved hænderne. "Så har vi to læger ombord, Ben og Theo." James pegede hen imod kontrolpanelet hvor de to mænd stod og snakkede dæmpede. Derefter gik han videre til de fem andre der hver især havde deres fagområder. Fælles for alle var at de alle var cyborgs og havde en længere historie indenfor militærmilitsen.
Kane havde smidt sig i en lænestol, hvor han sad og flød ud mens han spiste sit æble og kiggede lidt på Ava, stadig med et nysgerrigt blik. Der var stadig en del ting omkring hende, som han ikke helt forstod, men forhåbentligt ville han få svar på nogle af sine spørgsmål engang ude i den nærmeste fremtid. Efter James var færdig med den lange præsentationsrunde kom han op på bene og gik hen til Ava. "Skulle vi se på nogle våben?" Hvis hun var frisk på den idé ville han lede hende hen i træningsrummet. "Hvis du skal lære at bruge diverse våben skal du også lære nærkamp. Det kan være meget effektivt i sidste ende, især hvis du ikke har nogle våben ved hånden." Forklarede han og smed resten af æblet ud i en skraldespand de kom forbi.

Det der med at lege lærer havde Kane aldrig rigtig fået fat i. Det var da altid sjover at være personen der vidste en masse og skulle lære fra sig, end at være den knap så kloge, men det krævede jo meget mere end bare at vise, hvordan man gjorde det. Man skulle vise teknikker og forsøge at lære sin elev det på den bedste måde. Noget han absolut ikke var god til, men han kunne da starte fra en ende. Han ledte hende derfor ind i et rum der var helt tomt. Ude ved siderne var der dog en masse trænings genstande man kunne flytte rundt på. Kane gik hen og tog en god gammeldags boksebold og hang den op på en krog i loftet.
"Først skal du kunne slå fra dig." Forklarede han. Et projekt der burde være nemt nok. "Siden du nu er cyborg kræver det ikke lige så meget, som havde der været tale om et menneske, men man skal stadig kunne slå på den rigtige måde." Forklarede han og gik hen til bolden. "Du skal slå forskelligt afhængigt af, hvilke mål du forsøger at ramme og hvad du ønsker at få ud af det." Han startede med at vise det klassiske eksempel med en knyttet næve. Den var god skulle man ramme en persons krop direkte. Ved mennesker ville det slå luften ud af maven og det gjorde minimal skade på ens egen krop eftersom man ikke havde nogle direkte svage punkter i sin hånd. Handlede det derimod om at ramme for eksempel halsen eller andre mere sårbar steder kunne man med fordel bruge siden af hånden og så bruge farten i slaget som styrke.

Kane mente man skulle lære at kravle før man kunne gå, men han forventede på den anden side heller ikke at de kom ud i en kamp indenfor den nærmeste tid og da slet ikke en, hvor det var nødvendigt at sende Ava ind. Derfor endte han med at trække på skulderen og gik hen i et hjørne for at finde en pistol. Han valgte ikke at indsætte patroner i første omgang, men rakte hende den bare og lod hende få fornemmelsen. Da det var sket kunne hun prøve aftrækkeren og vænne sig til det tilbageslag pistolen altid ville give, når man skød.
Til sidst fandt han en målskrive frem og viste hende, hvordan man skulle lade pistolen og gøre den klar til brug. Så fik lov til at prøve løs selv. Han tog sin egen pistol frem og sigtede mod målet for så at lave et perfekt fint hul i midten. Det opfordrede han hende til at forsøge at ramme. Det ville nok ikke ske med det samme, men havde hun bare halvt så meget gøjl indbygget som han havde så skulle hun nok relativt hurtigt kunne finde ud af det. Det handlede jo bare om motorik og matematik. Det burde være til at klare.