I am not the One//Millicent.//

S En bar i New Miami.
O En masse folk som drikke og lytte til musik.
Tid 21,30
V Det regner let.
P http://img06.deviantart.net/7699/i/2010/341/6/8/fallout_new_vegas_dude_by_alienomega-d34g59p.jpg

//sorry den korte start:9//

Jake tog hjelmen af, efter en kæmpe gå tur, havde han endelig fundet frem til personen i New Miami. Han vidste at han kunne finde den kvinde, som skulle ha hans hjælp, men han var i god tid. Jake bevægede sig gennem byen, han havde hjelmen under sin arm, mens han gik gennem byen. Han var i god tid, han skulle nemlig første værre her om en uge, så han kunne lige få alt sat op, så han var klar til og gøre det af med foræderne. Jake kigget sig kort over skulderen, hvorefter han gik hen til den nærmest Bar. Jake fik øje på baren efter han, havde gået rundt i byen en halv times tid cirka.

Jake bed sig selv svagt i underlæben, hvorefter han bevægede sig ind på baren. Han lod hurtig hans øjne se stedet an, inden han gik op til baren, hvor han smed en lille gruppe penge til en øl. Jake havde arbejdet for militæret i godt og vel to år, men det var nu 1 år siden, han sidste havde haft kontakter med nogen af dem, hvilket havde gjorde ham til et let bytte. Eller det, havde en gruppe raiders troede, ingen af dem overlevet dog, hvilket medførte at Jake, var kommet til Miami med lidt ekstra i pungen.  Jake bed sig selv svagt i underlæben, mens han prøvet og fortrænge de sidste 2 år, da han var i militæret. Han, havde set blod og uskyldige folk, hvilket ikke gjorde bedre ting for ham.

Jake tog  en slurk af sit glas øl, efter at have laget hans hjelm fra sig,  Lod han kort hans øjne glide gennem lokalet, han havde altid styr på folk. Lige meget hvem de var og hvor de var, eller det var når han var i sit rigtig element hvilket, jo var på lang afstand. Jake tog sig til hovedet, da han fik korte flashbacks fra, hvad den hemmelig Missione, havde handlet om. Han var færdig med militæret, og alle de andre store grupper.

// Det er fin fin længde for mig Jake :) //


For tiden havde hun logi hos selveste Vladimir.
Her hang hun ud med ærkeenglen Auriel men udover dette var hun ved at støbe rygter sammen og se om de gav lidt information omkring den forsvindende general Zolner.
Hun ønskede at vide at han havde det godt, var i god behold - og så ønskede hun også at få renset sit navn. Onde tunger påstod stadig at Millicent , eller den blonde ukendte kvinde- som medierne beskrev hende, havde en medvirkende rolle i hans formodet kidnapning- eftersom han forsvandt netop på samme tid,som Dust havde brudt ind i zone 1 og nappet Millicent med sig ud. Det var dog forkert.Hun havde INTET at gøre med hans forsvinding. Og hun ønskede at fritage sig for den mistanke .

Denne aften var hun stukket af. Et par timer Ud i det fri. Millicent var smuttet ind på en lokal bar, en af de mere afslappet hvor hyggen var i højsædet, og fokus var på baren og musikken der hang i lokalerne.
Hun var ikke pyntet og stadset ud, men heller ikke i 'arbejdstøjet' .
Millicent var hoppet i en rød skjortekjole , med korte ærmer og et par sorte sko med en rem om anklen. Dog ikke høje som Empire building, bare en lille hæl.Håret hang løst og stadig en smule fugtigt efter aftenen bad.
Hun ville have ventet lidt...med drikkelsen...da det var en dejlig lun aften, men en indre 'uro' betød at hun ikke havde turde udsætte promillerne, og havde nappet den første bar hun støde på.
Her var hun så... Havde netop møvet sig gennem det trængte rum og op i baren, hvor hun forsøgte tiltrække sig op ærksomheden fra en af de to bartendere.

Det var måske ikke hvad man forventede af en pæn kvinde. Men bare som dette, steder der var langt mere hyggelig end de måske var fine og rene, holdte hun nu langt mere af.
Om det var anonymiteten som den bløde halvmørke belysning tilbød gæsterne ,  eller det at man ikke på samme måde blev vurderet, havde hun egentlig aldrig tænkt over.
Lige nu skulle hun også bare have noget at drikke, så da bartenderen henvendte sig til hende, en mand i trediverne-  høj og tynd som en pind ,med det glatte hår fint arrangeret tilbage , fik Millicent hurtigt bestilt et stor krus fadøl. Der gik ikke mange sekunder før et kæmpe krus med et fint lag hvid skum blev serveret , sat lidt hårdt foran hende, og fik øllen til at skvulpe.. Der blev betalt i mønter og en stor slurk blev hurtig taget indebord. Millicent havde slet ikke bemærket det lille overskæg af skum som hun stadig havde liggende fint over overlæben , da hun rettede sit blik ud mod barens øvrige gæster. Øjnene stoppede  op ved en mørkhåret fyr og dvælede der et øjeblik. Havde hun ikke set ham før? Han virkede da godt nok bekendt, kneb hun øjnene lidt sammen og forsøgte placerer hans ansigt. Argh det gik ikke så godt igen.
Hun trak blikket til sig og koncentrerede sig i stedet om sin øl. Men hun kunne ikke rigtig slippe det. Det var rigtig irriterende når man ikke kunne placere ansigtet nogen steder. Hun vidste jo at hun havde ret.
Millicent blev ved at skule over mod den mørkhåret fyr, når hun ikke troet at han kiggede. Hun kunne også bare gå over og spørger ham. Hun vil ikke være den første  pige på en bar , som havde indledt med at sige 'undskyld men har jeg ikke set dig før?' , men det var vare sådan en spade måde at få folk i tale på. Det lød jo mere som hun ville i bukserne på ham og tilfredsstille helt andre ting , end bare hendes nysgerrighed. Hun skævede over mod ham igen.

Hvorfor ...
Helt ærligt, hvorfor kom der dog skyde skiver , sorte pistoler og andre skyde våben frem på nethinden, da hun kortvarigt mødte fyrens blik ?
Men en bekymret lille fure mellem de lyse bryn, trak hun bekymret sit blik til sig igen.
Hvem var han og mere relevant, var han farlig ?
Meget meget langsomt begyndte de små brikker at lægge sig, og danne et færdigt billed. Da hun så over på ham igen, var det med et halvt chokeret blik. This dude...han var milits materiale! Du gode gud! Millicent var SIKKER på hun havde mødt ham, nikket en hilsen en dag hun blev eskorteret af Nikon Zolner, ned for at blive trænet på skydebanen.
Hun havde været i en meget pænere kjole, ikke for at skulle tage sig godt ud for generalen, men hele meningen var at hun skulle agere som generalens påhæng, når han skulle ud. Og derfor skulle hun lære at begå sig og kæmpe i høje hæle og en smule dullet op- for at det skulle impliceres naturligt i hende, og hun ikke skulle bryde deres cover ved at fremstå unaturlig og klodset, ved disse særlige lejligheder.
Millicent skubbede øllen lidt væk fra sig, turde ikke kigge op mere. Hun var lidt bange for at blive genkendt, for hun anede ikke om han vidste hun var uskyldig i Zolners forsvinding, eller om der ville stå et helt batteri af soldater og slæbe hendes røv tilbage til Zone 1, om to minutter?
hun hørte slet ikke den stemme der forsøgte skabe kontakt, ved at forklare hun havde ølskæg på overlæben- nej...hun var ved at gribe ud efter sin taske for at tage flugten ASAP.

Livet ville aldrig blive let, det var Jake sikker på nu. Jake bed sig selv svagt i underlæben, hvorefter hans tænker fløj mellem alle de ting, som nu skulle til få at sætte alle brikker på plads. Han kunne lige så stille huske hende, kvinden havde været på militæret og inden han forsvandt fra tjenste, blive hun beskyldt for at ha været med til Genralens forsvinden. Men Jake, havde ikke noget med militæret og gøre længere, han regnet og håbet stadig at de ikke vidste at han var i live. Han var nemlig kommet ikke død, hvilket i sig selv var godt, men at undgå at militæret opdaget det, sammen med alle hans gamle venner, som havde prøvet og dræbe ham. Jake kigget over på hende, da han så hende række ned efter hendes taske, hun skulle til og løbe, hvilket var meget mærkeligt. Jake studeret hende med hans øjne hurtigt, hvorefter han gik hen til hende, han var klar til og løbe efter hende, hvis hun gjorde det var Jake klar til det. Jake, bevægede sig hurtigt, hen mod hende efter og ha taget hans hjelm med sig i hånden. Jake kigget på hende, han bevægede sig hurtigt hen til hende, hvorefter han greb fat i hendes skuldere inden, hun nået og komme ud af døren.

"Du smutte lige loveligt hurtigt, vi bliver nød til og snakke." Sagde Jake, hvorefter han kigget hende i øjne, han ville være sikker på hun ikke stak ham, hvilket var grunden til han brugte det ordforråd som han, brugte lige nu. Han ville undgå at blive kendt før, han var klar igen, hvilket han ville bruge Kvinden her, som havde været sammen med Genrealen, For at sørge for at han, stadig ville gå som død. Jake bed sig selv svagt, i underlæben hvorefter hans tænker gled på de gamle dage, hvor han var i militæret, hvor han var sendt ud på opgaver, han prøvet for alt i verden at fortrænge.

Taskens læderhank føltes kølig i hendes varme håndflader. Hun var en smule nervøs og kunne mærke hvordan adrenalinen fik alt til at pumpe hurtigt , og den forhøjede puls gav hende varme håndflader. Kunne hun nå at smutte ?
Faktisk troede Millicent at den hellige grav var velforvaret, da hun drejde omkring og havde tavet ét enkelt skridt, i retning væk fra baren, da en hånd på hendes skulder, trak hende tilbage og bremsede hendes exit.
Med forundring i blikket, en smule skræmt kunne man måske også se hun var- bandede hun tavst , og mødte hans blik. Soldater fyren.
Hun holdte kontakten til hans øjne, i et forsøg på ikke at lige en skræmt mus, det kunne jo være hun var heldig at det  bare var en Pickup line, og manden slet ikke havde genkendt hende endnu ? Så skulle hun bare afvise ham ...og hans kommende tilbud om at komme med hjem og se hans sukkerstok, så hun kunne smutte.
Millicent anede ikke om hun var købt eller solgt, så hun forsøgte sig med lidt humor- og så måtte hun se hvad der skete...
"Jeg ville enormt gerne blive hængende og chitchatte med dig, men jeg er allerede sent på den, til det lokale spejder møde, sååååå beklager-  men jer er her onsdag i næste uge ?" forsøgte hun og smøre tykt på den lille hvide løgn!der skulle åbne døren så hun kunne komme ud.Millicent smilede til ham.

Jake hævet drillende hans øjenbryn, hvorefter han så på hende igen, "jeg kan finde dig igen, hvis det er, men vi ved begge to at militæret, vil være glade for at høre du var her, men det er din lykke dag, hvis du ikke nævner mig overfor noge, skal jeg nok lade som om jeg ikke har set dig." Jakes øjne var fuldkommen rettet mod hende nu, mens han fik det sidste ud a munden. "Så, hvad siger du til det, og din undeskyldenig, for at komme væk skal der måske, arbejdes lidt mere på." Jakes øjne studeret hende, mens han ventet på hendes svar, "kan de gøre det frøken, eller skal vi begge dukke op til militær basen."
Han afpresset hende lige nu, hvilket hun selv os ville kunne mærke. Jake var dog ikke så glad for at gøre det, og han gav hende jo os kun tomme trusler.  Jake bed sig svagt i underlæben, mens han ventet på hendes svar, hvis hun ikke ville gøre som han sagde, angående dette ville han inde med at lade militæret vide, hvor hun befandt sig.
//sorry det meget korte svar, men er vildt træt idag. :///

Hendes hjerte hamrede hurtigt og hårdt bag brystet, da han holdte hende tilbage.Det var tydeligt at hendes lille kække forsøg på at smutte, faldt hårdt til jorden og han udmærket vidste hvem Millicent var.
I hendes blik stod undskyldningerne i kø for at komme ud, men da han forsatte gik det op for hende, at han ikke ville udlevere hende til militær militsen. Ihvertfald ikke hvis hun ville tale med ham- med indre det var en fælde han lige var ved at trække hende i. Satans. Hun havde aldrig helt forstået kunsten at aflæse en mand. Mennesker generelt kunne hun godt - men nogle gange var mænd bare.....mærkelige.
Hun trak på skuldrene og nikkede sit ja. Millicent lignede næsten en lille tvær skolepige, irettesat af sin far og måtte love bod og bedring."Jaja...jeg kan godt blive og snakke ...lidt, hvis du lover ikke at tage mig til Occulta. " hun holdte en lille pause og rakte ham så sin hånd , imens hendes øjne lagde sig fast i hans. Løgne kunne oftes ses i en mands blik meget lettere, end at afsløres ud fra  hans ord, var hendes erfaring."Lover du det ?" Lød det sagte, da hun måtte opgive sin plan om at stikke af.
Lige nu ville hun gøre stort set alt, for ikke af ryge i hænderne på en soldat og tilbage til zone 1.
Det interessante hun manglede at vide var så ..."Sig mig....hvorfor vil du lade mig gå? Jeg formoder du HAR genkendt mig, så hvorfor ikke trække min popo tilbage til zone 1 , og et forhør der helt sikkert venter mig der ?"

// ai jake - vi tager det som det kommer ik :)