Piratturen (Plot-emnet)

Phoenix smilede oprigtigt over deres nye girl power team. Hun kunne godt lide idéen med at have pige venner, da de andre hun havde kendt enten var døde eller forsvundet. Hun kom i tanke om den lille pige med den unikke personlighed som kunne skifte når hun blev bange, men hvad hun hed, var hun ikke helt sikker på.
Hun nikkede til Dianas spørgsmål og hviskede, ”ikke den fjollede engel, tro mig, jeg har set ham… ish” hun lavede en lille grimasse af afsky. Ærkeenglen Auriel, var grundet til hendes fald, hun havde været en mægtig varulve Alpha, slået den anden Alpha ihjel i en retfærdig kamp og hans lig var blevet brændt på et ligbål, alt dette kun for at kunne være Alpha i cirka 3 måneder eller der omkring.
Det var meningen at Sean skulle have lært hende at stjæle i stedet for at slå ihjel, men han var ikke dukket op på det tidspunkt det var blevet aftalt. Måske var han forhindret eller noget? Om ikke andet havde Phoenix været på flugt, fordi militsen og hende, pænt sagt, hvad slået op.

Den unge varulv nikkede og stor smilede, ”Men det er kun fordi Diana kender sit kram med ulve, og specielt de stædige af dem.” Hun grinte let og trådte hen mod Sean og pjuskede op i hans hår. Hun kunne godt lide Sean på en eller anden lidt spøjs måde, men der var også noget ved ham som nagede hende. Men at sætte fingeren på det kunne hun slet ikke.
Da stemmen trængte ind i rummet faldt hendes smil lidt. Det betød hun igen skulle udsættes for fare, noget som hun med det samme ville drukne af… ’yay.’ Tænkte hun.
Hun så hen på Diana. ”øm, jeg øh.” hendes normalt blege ansigt mistede endnu mere farve end før. Det blodrøde blik skiftede fra Diana til Sean og igen til Diana. ”Jeg vil drukne hvis jeg ryger ud over den båd.” hendes stemme var svag og skælvende og hun var panik slagen. ”Hjælp.” hviskede hun og følte sig fuldstændig opgivende. Hendes ben var som naglede til gulvet og hendes blik blev dødt.

Vincent lod mandskabt gør deres arbejde med at få gjort bådet klar, til de kun sejle ind og undersøg om der er land, han smiler svagt for sig selv bag maske/hjelm da kaptajnen vælge dem som skulle tager ind og undersøg det, det var mænd fra før som havde lavet uro i det, han gik hurtigt under dækket og tog sine ting end han kom tilbage oppe på dække og gik over til ræling og kiggede kort ned på båd, den så ude til at være færdig pakke med de ting de skulle have med sig ind, han kiggede kort over på kaptajnen og hoppe derefter udover ræling og ned i båd.

Han kiggede kort rundt på mænd i båd og derefter op på skibet, når skulle jo holde øje med dem, og det kun lige så godt være ham da han alligevel ikke rigtig kan hjælp med at laver skibet, han rette sit blik ved mand som sad ved motor, ”hvad venter du på, at båd begynde at sejle af sig selv” spurgte han kold mand ved motor, ”det er ikke nogle lejetur det her og den første der gør noget mod kaptajnen ord eller mit ord, få en kugle for pande, er det forstået” spurgte han og kiggede rundt på mænd i båd.

Det kun godt være at kaptajnen ikke havde giv ham styre over mænd men nu havde han selv tager den og var ligeglad med hvad kaptajnen synes om det, for han havde en ide om at de vil være en dårlig ide at lad en af de andre mænd om at bestem, det vil sikker gå galt eller vil de bare slet ikke laver noget, når de kom ind på land, hvis der var noget land.

"Engel? Auriel?" gentog hun undrende for sig selv, med blikket rettet mod Sean, mest af alt fordi noget ikke stemte overens, mellem de ting hun havde fået af vide, og de ting der blev sagt lige nu. Hun gik hen til Sean, kørte en finger henover hans kind, som var det en beskidt overflade, og smagte på selv samme finger, mens hun lignede en der virkelig tænkte over, hvad det var hun kunne smage "Nej, det er ikke en Auriel, for ham her smager ikke af natur eller engel, og så vidt jeg ved er en Auriel engel af naturkræfter!" hun smilede mildt, og klappede Sean på hovedet, engel eller ej, så var han en fin mande dims. Hun gik hen til sine ting igen, og fik de sidste dele pakket sammen, hun havde de skriftruller der skulle bruges, og nogle nødhjælps pakker gemt i sin cardigan, i tilfælde af at der blev brug for healing, mens de var inde på land, hvor de ikke kunne komme til hendes ting.
"Husk på jeg er beastcaller, og jeg har levet længere tid sammen med dyr, end sammen med menneske agtige væsner, varulve er i sidste ende det tætteste noget menneskelignende væsen kommer på, at være en form for dyr, derfor er varulve mit yndlings menneskelignende væsen!" hun strøg den ene af hendes bioraptore, da hun snakkede om sin opvækst med dyr, trossalt havde hendes bioraptors moder, reddet hende da hun slap fri fra menneskebyen, der havde skabt hende, og hun havde passet de 2 fjollehoveder, da moren døde efter deres fødsel "Desuden!" tilføjede hun og gik hen til Phoenix "Så er din varulv sådan en nuttegøj, jeg er vild med den fine pels, og den søde lille snude!" hun nussede Phoenix kinder, mens hun snakkede om hendes ulveform. Diana var tydeligvis glad for dyr, og ligeglad med hvor farlige dyr egentlig kunne være.

Hun hørte også hvad der blev snakket om, ude på gangen. Muligheden for at de nok snart skulle ind på land, gjorde det blot mere vigtigt, at hun sørgede for at spise noget først, men Phoenix reaktion fjernede hendes opmærksomhed, fra hele mad emnet, for Diana kunne ikke stå for en sød varulv, der spurgte om hjælp, på den måde som Phoenix gjorde det.
"Årh du er bare så sød, jeg kunne tage dig med hjem, så jeg kunne holde af dig, og sørge for du aldrig ville mangle noget i dit liv!" sagde hun glad, gav Phoenix et kys på panden, og rodet hendes hår lidt til "Du skal ikke bekymre dig om at komme til lands med båd, du kan få et lift af en af mine bioraptors, de kan flyve over vandet, og er forholdsvis sikre at ride på! Jeg vil jo ikke risikere, at min nye yndlings varulve veninde, føler sig utryg med det vi laver, når nu vi holder sammen, og jeg vil slet ikke have, at der sker dig noget!"

Nu kunne hun lige så godt tage seletøjet frem til hendes bioraptorer, når nu hun regnede med at få brug for det, resten af hendes ting fik hun pakket pænt sammen, og lagt til side igen.
"Men før vi tager nogen steder hen, så skal vi altså have noget mad, jeg er sulten så er nogen af jer 2 friske på, at vi finder ud af, hvordan det går med mad manden og hans mad rum?" spurgte hun med glæden over, at have skabt sig en ny ven i hendes stemme.

Sean vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på de to kvinder, som de hver især klappede ham, nussede ham og...Smagte på ham? På sin vis fortrød han at han overhoved var kommet ind i rummet, for måske brød det lidt af hans intimsfære, hans forsigtighed med at lade folk komme for tæt på til han kendte dem bedre.
Hans blik hvilede lidt på den anden kvinde, mens han overvejede det lidt, men valgte så at lade det ligge for nu. Man kom vel altid hinanden lidt tættere på et skib...Endnu en grund til ikke at nyde at være kommet med på et.
Han rømmede sig svagt. Det var lidt sødt...At de til at starte med havde været tæt på at forveksle en dæmon med en ærkeengel.
"Jeg er ingen engel. Jeg har ikke engang vinger!" kommenterede han, som var det dybt uretfærdigt at engle faktisk havde vinger. Det var overraskende så mange faktisk kendte til Auriel...Men så igen...Man var ikke en ærkeengel uden lidt fame, vel?
Well. Diana virkede som en snakkesaglig type og siden de to havde et eller andet kørende...Ville han ikke blande sig. Efter at have set over mod Phoe et øjeblik, for at tjekke om hun nu også ville være okay, rejste han sig op. Han strakte sig dovent.
Han kunne ikke rigtig hjælpe Phoenix. De var trods alt omgivet af vand og selv om han havde lært at svømme, betød det ikke han kunne undgå Phoenix landede i vandet. Det var jo ikke engang sikkert hun faldt ud over. Både var beregnet til at blive PÅ vandet. Hvis folk bare sad stille i en mindre båd, ville den næppe kæntre og intet ville ske. Men han var frisk på at gå med for at finde mad.

Kaptajnen så båden afsejle. At Vincent var taget med var mandens eget problem. De måtte selv finde ud af det indbyrdes. Som regel var det dem, der havde været til søs længst, der havde mest at sige, når mændene blev sendt af sted selv. Men måske ville de lytte til Vincent? Måske ikke. Folk kunne være ret sære på det punkt. Ikke at ville finde sig i at fremmede lige pludselig kom og opførte sig som om de styrede det hele. Hvad værre var at kaptajnen ikke rigtig havde gjort klart om hans mandskab burde lytte til dem eller ej.

//Jeg ved ikke om Vincent selv vil styre hvad der sker med båden, siden hverken Sean eller kaptajnen er på...Ellers skal jeg nok uddybe noget mere næste indlæg :)

Phoenix så over på Diana da hun tilbød hende de to… meget store bæster? Hun nikkede dog og lignede et spøgelse på flugt. Med de panikslagende røde øjne så hun på Sean og igen på Diana. ”Jeg går op på dækket og eh… hilser på en gammel ven…” mumlede hun stille og smuttede hurtigt ud af døren, inden der kom nogle spørgsmål.

Hun så båden sejle afsted med skyggedæmonen og gispede efter vejret efter den korte løbetur. Hendes blik faldt på en tør plet på dækket og hun tøffede hen mod den. Klodset satte Phoenix sig ned og pustede ud. ”Vi skal have den evne i gang, igen.” mumlede hun og prøvede stille at roligt at få ilden til at lege i hendes hånd. Det lykkedes. Den lille orange flamme dansede sprudlende og gav små spjæt af gnister en gang i mellem. ”gud det rart igen.” hun grinede for sig selv og lukkede øjnene. Ilden bredte sig til en lille ring i hendes hånd. ”og ud.” hun lavede en lille bevægelse som om hun skubbede ringen væk. Den lille ring var blevet en cirkel med en diameter på 1,5 meter. Hendes smil i øjnene lyste om kap med den rødorange flamme.
Med et lukkede hun hænderne og fangede ilden. For sjov skyld lagde hun hænderne med flammerne op til hendes kinder og pustede ud. Ilden brændte klart og kraftigt men den brændte ikke Phoenix. ”Varm mig.” mumlede hun og ilden bredte sig til hele hendes krop. Hun lignede et åndebillede lavet af ild og gammel magi. Hendes latter perlede hen over det meste af dækket imens hun rejste sig. ”Det her er så længe siden.” hviskede hun til sig selv og tog mod til sig.
De rødglødende øjne så vilde ud på den brændende pige og hun hoppede forsigtigt. Normalt… eller hvis man kunne sige at en pige kunne brænde ville være normalt… ville et menneske bare falde til jorden, men Phoenix landede ikke igen, hun svævede lige knap 30 centimeter over jorden. Ilden dansede livligt og hendes smil nåede begge hendes øre.

Vincent kiggede kort op på skibet end han kiggede over på mand som sad ved motor, han kun ser på ham at han ikke er glad for at han havde tage styre over dem, selvom mand ikke synes om det, starte han motor og følget dem væk fra skibet og ind mod muligvis land, han bliv selv stå mens de sejle, så han bedre kun holde øje med dem, som var med båd her, han kun stadig svagt ser storm langt ud, lang væk fra dem og forhåbentligt også land, eller hvad de nu finde frem til.

//Du styre dem bare Sean. Undskyld det korte svar, vidste ikke rigtig hvad jeg skulle skrive//

"Ikke engel ikke en Auriel, det siger Dust i hvert fald, og han er en nørd, så han er god til at vide ting, fordi han er den nørdedeste nørd i hele den nørdede verden!" sagde Diana med et smil på læben, som om hun var pave stolt over, at have klassificeret Dust som en nørd der vidste alt muligt. Hun vinkede af Phoenix, mens hun antog at der var kommet nogen, som Phoenix kendte, og på en eller anden måde vidste, at denne person befandt sig på dækket, før hun gik mod døren "Tid til spise, vil du med til kokke mad rummet, og finde noget at spise, ikke Auriel?"
Hun så på Sean, og afventede hans svar, før hun gik afsted mod kabyssen, med eller uden Sean i hendes selskab. Hendes bioraptorer fulgte dog med, de var trossalt hendes trofaste små psykopater, så selvfølgelig fulgte de med hende, når nu de ikke havde så meget andet at lave. De nåede hurtigt til kabyssen, hvor Diana trådte ind til et være rod, og en kok der ikke virkede særdeles tilfreds, med det der var sket med køkkenet, efter stormen havde hærget.

"Hey mad guttenheimer, det er spise tid, har du noget ædelse, jeg kan fylde mit ansigts hul med, eller skal jeg selv svinge noget sammen?" spurgte hun upåvirket af det kaotiske køkken. Kokken gav udtryk for, at han ikke lige frem stod i en situation, hvor han kunne bikse noget sammen, men hun kunne kigge sig omkring, for de skulle gerne have nogle uspiste rester tilovers, som hun bare kunne tage, hvis hun virkelig var sulten.
Det var Diana frisk på, så hun fandt sig hurtigt de rester hun nu kunne opsnuse, hun måtte dog slå sig til tåls med, at det ikke var hendes sædvanlige kost, men det kunne hun godt leve med, når det nu var sjældent, at hun afveg fra sin vanlige kost plan. Hun takkede kokken og ønskede ham held og lykke med køkkenet, på hendes vej ud, og allerede på den anden side af køkken døren, begyndte hun at spise maden, mens hun gik op på dækket, for at se hvad der foregik, hun opdagede hurtigt Phoenix der brugte sine evner, men ville ikke forstyrre hende lige nu, så hun gik hen til kaptajnen, for at spørge ham hvad planen var, lige for tiden.

Sean fulgte efter ned i køkkenet. Han havde halvvejs spiste det samme som alle andre og selv stjålet sig til et måltid i nød og næ, når han havde været sulten på de skæve tidspunkter. Intet låst skab eller køkkenskuffe kunne trods alt holde ham ude. Han fandt sig noget han gad spise og forsvandt. Rent ud sagt forsvandt. Han var ikke længere i køkkenet, men krøb sammen et nyt og tørt sted på skibet, hvor han nød sin mad.

Kaptajnen så efter den lille båd der sejlede. Da det gik op for ham hvad Phoenix lavede, gik han så tæt på han kunne uden at blive berørt af ilden.
"Al den ild på mit skib! Stop øjeblikkeligt, inden du ødelægger noget!" påbød han i sin sædvanlige, lidt strenge tone. Han nåede dog ikke at irrettesætte hende yderligere, før Diana havde påkaldt sig hans opmærksomhed. Med et mistænksomt blik mod Phoenix svarede han Diana.
"Vincent og de andre er sejlet ud. De tjekker om der faktisk er land, om vi kan gå i land og om det umiddelbart ser sikkert nok ud. Når de kommer tilbage med nyt, bedømmer vi om vi tager i land. Vi skal finde nogle materialer at lappe skibet med" brummede han forklarende. Noget træ ville være brugbart, noget vandtæt. Frisk vand, hvis de var så heldige. Hvem vidste hvor længe de skulle hænge her? Kaptajnen havde en forventninger om at kunne få skibet fri ved højvande, men hullet skulle først lappes så de ikke sank.

Båden sejlede i den retning, hvor der formodentlig var blevet set land. De måtte undgå den del rev og nogle af sømændene sad og kiggede ud over siderne på båden for at sikre de ikke ramte et rev under vandet eller andet utilsigtet. Motoren brølede og der var bølger på vandet til at gøre turen en del vuggende og hoppende.
Med tiden nærmede de sig. De kunne nu se at stormen havde bevæget sig endnu længere væk, men de kunne også se at der faktisk VAR land. Det første de mødte var nogle høje klipper. Her kunne de i hvert fald ikke gå i lang...
Båden satte kursen rundt. De sejlede et stykke tid, før klipperne blev mindre og landet sænkede sig nok til faktisk at skabe noget kyst. Kysten var fuld af store sten og små rev, men det så ud til at være muligt at gå i land. Båden stoppede der ude for kysten, for i første omgang at bedømme om det var trygt nok at sejle tættere på. Stranden førte direkte ind i noget skov og lidt længere væk hævede det hele sig i et lille bjerg. Det var dog ikke muligt at bedømme om det var en ø eller om det hang sammen med mere land, for en tæt tåge begrænsede udsynet over resten af landmassen.
Der var ret stille, ud over de kæmpe krabber der krabbede rundt på kysten. Hvis kløerne fik fat i en, kunne de nok brække et ben, men sømændene havde set krabberne før og vidste de var ret fredelige, hvis man blot lod dem være.
Båden blev vendt og sejlede tilbage til skibet.

Tilbage på skibet blev nyhederne givet. Der var land, man kunne gå i land, men det var ikke til at se om der var beboet eller om der var andre uhyre der. Kaptajnen tog et hurtigt valg. Der var skov, så de kunne formentlig finde noget at lappe skibet med.
"Godt så. Vi tager i land...Jer...Find resten! Diana...Vincent...Phoenix...Hvad hed den sidste gut? Er han her et sted? Nå ikke..." Kaptajnen brummede lidt for sig selv, som han prøvede at samle folk. Folk havde haft en pause, mens man havde ventet på at båden kom tilbage. Nok til at få en bid mad eller hvile sig et øjeblik, eller hvad man nu ville.
"Vi tager ind til land! Første prioritet er at skabe en midlertidig lejr, hvor vi kan være i sikkerhed ved kysten. Dernæst skal vi have bedømt om vi kan bruge træet derinde til at lappe skibet. Vi skal også have et team ud der kan undersøge landet for frisk vand, mere mad og om der er fjender i nærheden. Vi kan lige så godt udnytte tiden og undersøge stedet nærmere...Det er her jeg får brug for jer!" Han vinkede mod Diana, Phoenix og Vincent. Dette var grunden til at de var kommet med på turen. For at hjælpe til som muskler.
"Jeg håber I vil hjælpe med at holde os alle sikre mens vi arbejder eller at I vil være med til at tjekke området ud" bemærkede han sigende, i tilfælde af de var i tvivl om hvad han mente.
"Saml jeres ting! Vi skal i bådene!" sagde han så til sidst og klappede i sine hænder.

// spring mig over for denne gang, har et mindre problem, svare når det er min tur igen - beklager meget

Vincent bliv stå under hele sejle tur både ind til land og tilbage til skibet, han havde ikke noget prøvet i at stå op i noget tid og så havde han bedre overset over mænd der var i båd sammen med ham, som også tyder på at de havde fundet sig i at han havde, tager styring over dem, eller så tog han det når der ikke var en eneste af dem som sagde noget under hele tur, ikke fordi han havde noget i mod det det, det gjort bare hans arbejde nemmer og samtid var der heller ikke flere som døde her og nu.

Da han var ankommet tilbage på skibet, tog han sig noget mad og når ikke at spise særlig meget end han bliv kaldt på, han tog noget mad med sig og gik ude på dække, hvor han kun høre stem fra, han skulle lige til at spørge hvorfor der var blevet råbt efter ham, hørt så hvad kaptajnen havde at sige, så han vil ind på land og håber på at finde ting til at laver skibet med og man bare og vand og mad, det havde han ikke noget i mod, at kom ud og laver noget frem for at være på skibet her.

Han havde alligevel også overvejet at bliv ind på land da de var ude og undersøg om der var land at finde, men havde tager med tilbage for en sikkerhed skyld, nu hvis de ikke var kommet tilbage til land og hente ham, så stod han der og vidste ikke rigtig hvor han var hen, man han tog mere end gerne med ind til land igen for at undersøg det nærmer hvad der var ar finde, han havde sine ting på sig i forvejen og stille sig over, så han var klar til at gå ombord på en af båden.

Diana kom op på dækket, mens hun gumlede på det sidste af den mad hun havde fået fingrene i, men hendes bioraptors var ikke med hende, da de stod et sted under dækket, og spiste deres mad. Hun hørte kaptajnen sige hendes navn så hun gik hen til ham, for at høre hvad han havde at sige, hun lagde hovedet lidt på skrå, da hun vurderede hvad han sagde, og mest af alt tænkte over, hvordan hun bedst kunne gribe situationen. Hun viftede kort med armen, for at indikere at hun ville sige noget, før hun startede med at snakke med kaptajnen
"Phoenix og jeg kommer til lands ved hjælp af mine bioraptors, så tænk ikke på os hvad angår plads i bådene!" sagde hun glad, og lagde kort en arm om Phoenix skuldre, med et smil i hendes retning "Den bedste måde jeg kan hjælpe på derinde på land er, hvis jeg efterlader en af mine bioraptors med gruppen, så han kan hjælpe med at holde øje med fare, han kan bruge sine lydbølger til at finde det træ der er godt, for det hjælper de mig normalt med! Imens kan jeg gå længere ind på øen, og sondere terrænet, jeg har hovedsageligt boet i skove i det meste af mit liv, så jeg er god til at finde mad og vand, men jeg kan godt bruge en hånd, for mig og min anden bioraptor, kan ikke bære alt hvad vi finder, hvis altså vi finder noget!" hun gav et af sine skøre smil fra sig, og ventede på kaptajnens respons, før hun fortsatte til hendes forberedelser.

"Phoenix kom med mig, så hjælper jeg dig med bioraptor turen!" sagde hun glad, før hun gik lidt væk fra de andre, og kaldte på hendes dyr, ved at lave den samme soniske klikke lyd, som de hele tiden lavede. Der gik ikke lang tid, før de kom drønnende op fra under dækket, og stoppede foran hende, begge havde fået sele tøj og tasker på, så de var klar til at flyve med nogen på ryggen, hun nussede dem blidt på deres store hoveder, klar til at vente på Phoenix, hvis hun skulle noget før de tog afsted. Så snart Phoenix var kommet hen til hende, om hun skulle noget først eller ej, pegede Diana på den ene af dem og så på Phoenix "Du kommer til at ride med ham her, han er vant til at flyve med fremmede, så han er mere rolig! Seletøjet består af en sadel, holdere til dine fødder, og her bag ved hovedet kan du holde fast med hænderne, desuden kan jeg spænde dig fast, så du ikke kan falde af, ved et uheld! Han følger efter mig, så alt du skal gøre er at holde fast, og nyde turen til land!"
Hun pegede der hvor man kunne holde fast med hænderne, der hvor fødderne skulle være, samt seletøjet til at spænde hende fast, i takt med at hun nævnte det, og da hun sagde det sidste var hun gået hen til Phoenix, og stod ved siden af hende. Hvis Phoenix havde nogle spørgsmål, ville Diana gøre sit bedste for at svare på dem, men udover det, ville hun hjælpe Phoenix med at komme op på bioraptoren, og spænde hende fast, før hun selv hoppede op på den anden. Hun gav ordre til at lette, hvillet fik dem til at gå i luften med det samme, flyveturen gik godt for sig, så Phoenix burde kunne slappe af, selvom de var over vandet hele vejen ind til land, hvor Diana kunne hjælpe hende af igen.

Kaptajnen nikkede blot. Det var fint, jo hurtigere de kunne færdiggøre dette, jo bedre. Jo før de fik lappet skibet og kommet til havs igen, jo før kunne de vende snuden hjem. Der var ikke så meget tvivl i hans sind om at turen var mislykkedes og de bare skulle være heldige for at komme hjem uden at dø af sult eller tørst på vejen. Eller flere storme. Ved tanken så Kaptajnen op mod himlen et øjeblik, mens han gned et nyt stykke snus ind under sin underlæbe.
"Vincent kan tage med dig...Og måske et par af mine mænd, jeg ikke selv skal bruge...Der er også ham den sidste mand...Jeg har ikke hans navn...Men hvis han hele tiden bliver væk er der ingen grund til at forvente hans hjælp...Freeloaders..." det sidste mumlede kaptajnen surt for sig selv, før han gjorde tegn til folkene om at pakke bådene og sejle. Nogle mænd blev udnævnt til at blive på skibet og sørge for det, mens kaptajnen og en del af mandskabet var væk.
Bådene blev pakket, folk satte sig i dem. Bioraptorerne fløj. Snart var skibet overraskende stille og efterladt, ud over dem der var blevet beordret til at blive på det.

Bådene nåede ind mod kysten uden yderligere problemer. Det så ud til de endelig havde lidt held med sig. De undgik de rev, der lå spredt ud over kystens lave vand og flere fra mandskabet sprang i vandet for at hive bådene højt nok op, så vandet ikke tog dem. Kaptajnen brugte et øjeblik på at stå i sandet og vurdere omgivelserne, før han gav mandskabet besked om at skabe en lille lejr her. Et sted de kunne hakke træerne til og transportere træet ud til skibet, hvor hans teknikkere kunne reparere skibet. Lejren kom til at bestå af de både, de ikke havde brug for lige nu, nogle kasser med proviant og nogle tykke grene, der ville blive hugget spidse og stukket i jorden. Hvem vidste hvilke fjender der hvilede her?
"Mad...Vi har kæmpekrabberne, kaptajn" meddelte en fra mandskabet. Kaptajnen havde set dem og nikkede selv.
"Saml nogle folk og jag nogle af dem...Men ikke herover...Vi har ikke brug for de klipper alt i stykker med deres klør" brummede kaptajnen.
Det hele tog sin tid. Om passagerne ville hjælpe med at sætte lejren op eller snuse rundt i området var op til dem selv, kaptajnen havde brug for det hele. Hans mandskab var dog først og fremmest reserveret til at gøre lejren færdig, gå til skovens kant og finde grene til deres primitive, omend snart eksisterende forsvar.

//pga ventetid, regner jeg med vi må lade vor kære Phoenix, få chancen for at svare i næste omgang ^^

//Ja. Sorry, har haft travlt.

//Hej, jeg har ikke gemt emme her, har bare ikke lige tid pt, regne med at svar her på fredag, så hvis i har tålmodighed til fredag, vil jeg være glad for det ^^
Fortsætte god dag her fra//

//Jeg kan godt vente indtil da, så er der også lidt mere tid til vores kære admin der har travlt, og vores kære Phoenix, der måske også har lidt travlt for tiden ^^

Vincent hoppe ned i en af de mange både der nu var sat i vandet, så de kun kom ind til land, i håbet om at finde ting de kun bruge til at laver skibet med, det vil nu også være meget ret at rør sig lidt mere end det de kun her på skibet, så han så frem til at kom tilbage til landet og undersøg område, han var ligeglad med at der var to som fløj til land, da han havde det fint med at sejle som han også havde gjort før, da han havde været med ind i landet.

Han kiggede kort over på kaptajnen da han nævnet hans navn, nåh nu skulle han lige plus hjælp til om han vil eller ej, men nu var han jo også tager med af eje fri vilje, og var forberedte på at det her kun sker, men han havde jo også set frem til at laver et eller andet frem for at været på skibet, ”jeg kan da godt gå med, hvis det er” sagde han og kiggede kort over på Diana, så hun fik svar på om han vil gå med eller ej.

”Jeg regne ikke med at hjælp med at bære men beskytte gerne dem der nu tage med ud og undersøg område” sagde han og kiggede kort rundt, for at ser hvor mange der regne med at tager med dem ud at undersøg, men han var selv klar til at tage af sted, da han har alt sit udstyre på sig og behøver ikke mere, så det var op til dem om hvornår de skulle afsted for at undersøg område.

"Medmindre du kan leve af salten, der er i hav luften, kunne det være en ide at hjælpe til med at bære, hvis det bliver nødvendigt putte! Trossalt er der stadig munde der skal mættes, hvis vi planlægger at komme hjem, på samme måde som vi kom hertil på!" sagde hun drillende til Vincent. Da de var kommet ind på land, begyndte Diana at gøre raptorerne klar, til de opgaver der var tiltænkt, den mest pålidelige som Phoenix havde fløjet med, behøvede ikke at bære noget, da han skulle blive her med gruppen, hvor han kunne hjælpe med at finde træ, mens den anden bioraptor fik nogle tasker på, som kunne bruges til at tranaportere vand og mad i. Diana strøg blidt deres hoveder, mens hun fortalte dem hvad de skulle gøre, og bad dem opføre sig pænt, så længe der ikke var nogle fare på færde. Efterhånden som besætningen kom ind til land, var hun ved at være klar til at komme igang, derfor gik hun hen til kaptajnen, for hurtigt at fortælle ham, hvordan hendes bioraptor ville hjælpe dem.

"Båd rat rusker mand!" sagde hun i sit sædvanlige milde humør, hvilket var et godt tegn fra hende om, at hun var i godt humør, til trods for den situation de lige havde været i, der var grund til at de var havnet her "Min ene bioraptor der bliver her og hjælper, han slår på træerne med sin hale, så det efterlader et mærke, når træet er brugbart i henhold til de kvalitets mæssige standarder, som jeg har lært ham, så i behøver ikke holde så meget øje med ham, bare så længe i holder øje med mærkerne på træerne!"
Med et smil på læben, nikkede hun til kaptajnen og gik mod skoven, med den ene bioraptor ved siden af sig, mens den anden begyndte at gå rundt ved de træer, der lå tættest på den lejr der blev stillet op. Vincent og Phoenix var selvfølgelig velkommen til at komme med, men hvis de alle sammen tog afsted, måtte de nok sørge for, ikke at komme for langt væk, eller blive væk for længe, trossalt var de kommet med, til dels for at være muskler på skibet, så det ville ikke lige frem være smart, hvis de ikke var der, når der var brug for dem.

Med hjælp fra hendes bioraptor, som fulgte med hende ud i skoven, var det ikke svært at finde rundt i området, og siden rent vand var det vigtigste, var det lige præcis det hun ledte efter. Der lå en kilde, et stykke inde i skoven, som hendes bioraptor kunne finde frem til, der kunne hun få fyldt vand beholderne, og hvis de var heldige, kunne der være nogle dyr eller planter i nærheden af den kilde, som de kunne bruge som fødekilde.

Kaptajnen beordrede folk rundt og fik snart organiseret sine mænd. Han nikkede til Diana og gav sine mænd ordre på at fælde de rigtige træer. Selv regnede kaptajnen med at blive i den primitive lejr for nu, for at sikre sig den kom op at stå og kom til at fungere efter ønsket. Dette var nok den eneste mulighed gruppen havde for at få det eventyr, de oprindelig skrev sig op til og kaptajnen ville ikke holde dem tilbage.
"Hvis I går langt væk...Jeg håber på at kunne gøre skibet klar til at sejle om nogle dage. Sørg for at være her da!" tilføjede han til Diana og Vincent, før den nye jagt på krabbekød sendte råd og skrig op, som tiltrak sig kaptajnens opmærksomhed.
"Vi sejler uanset om I er her eller ej!" tilføjede kaptajnen, inden han vendte sig væk fra dem og skyndte sig over til nogle mænd, der tydeligvis ikke anede hvordan man fangede kæmpekrabber.

//Jeg har desværre ingen kreativitet eller overskud i øjeblikket og jeg beklager meget. Til gengæld er der rig mulighed for I nu kan gå ud og opleve noget nyt efter eget ønske! xD
Selv om kaptajnen bliver, regner jeg med at bringe selve Sean mere i spil, så jeg efterlader jer ikke helt alene, bare rolig :)

//Vi kan evt. springe Phoenix over igen, jeg tror stadig hun er fraværende :)

”Jeg kan nok lever på det længe end du kan det” sagde han og smiler svagt ind bag sin maske/hjelm, især når hun spiser så meget som hun nu gør, og han var alligevel vandt til ikke at spise så meget og nogen gang slet ikke spise, udover det kun han også bare lever af skygge, en lille fordel ved at være skygge dæmon, så han skulle nok overlever en dag eller to ved at lad være med at hjælpe med at bære, han kiggede kort rundt på den lejr der var begynde at kom til syn på stranden, lige før han skulle bliv lidt tilbage i forholdet til de andre.

Så der er en som kan holde lidt øje med både lejr og dem der tog ude for at undersøg område, han havde alligevel våben til det, og det så ikke ude til nogle af de andre her har våben til det, ”jeg vil finde et højt sted, så jeg kan holde øje med lidt af det hele og hjælp så godt jeg kan, om det er her i lejr eller længe frem” sagde han og kiggede kort rundt og tog bedre fat i sine ting, end han begynde at småt løbe op mod træerne, der gik ikke lang tid før han forsvandt ind mellem dem.

Skov var et godt sted at finde et højt punkt, så vil han stå mellem dem der vil være længe frem og lejr, han stoppe op efter noget tid og kiggede rundt, efter det højst træ, han begynde kort tid efter at kravler op i et træ, måske ikke det højst men han havde et godt udkig til alle sider, og kun nemmer hjælp på den måde, han tog taske med sniper ned fra skulderen og tog derefter sniper ud og lad taske fra sig, så han tog sniper op til skulder og kiggede kort rundt, han kun ser hele ned til lejr og lidt længe end det, men indtil videre var der ikke noget af ser, nogen af vejer omkring ham.

"Jeg har en sund appetit, det er trossalt det der holder mig lækker! Medmindre du selvfølgelig foretrækker dine kvinder, lige så tynde som det skelet de har!" sagde hun drillende, og rakte tunge af Vincent, før hun gik mod skoven.

Efter tingene var sat forholdsvis godt i gang, var Diana ikke langsom til at komme ud i skoven, da hun mest af alt ville sondere terrænet, for at finde ud af, om der var noget interessant planteliv på denne ø, som hun kunne bruge til noget, i hendes voodoo arbejde. Det kunne jo være der var nogle giftige planter, eller måske nogle brugbare urter, der kunne bruges til gift, healing eller andre slags potions. Derfor, efterhånden som hun bevægede sig igennem skoven, begyndte hun ret hurtigt at blive sidetracked, da hun fandt alt muligt interessant, som hun kunne arbejde med.
Dog da hun fandt vej til en kilde, kom hun hurtigt i tanker om, hvad det var hun lavede herude, hun så sig lidt omkring, og så at der var masser af spiselige ting, der voksede her omkring, og det kunne kokken sikkert godt bruge, da hun regnede med at han vidste, hvor vigtigt det var, at mandskabet spiste ordentligt mad så de kunne holde skibet sejlende. Derfor fik hun hurtigt samlet en masse, både vand og frugter, som hun fik hægtet op på sin bioraptor, så hun kunne få det med tilbage.

Efter hun havde ronderet rundt i noget tid, der var det hun fandt noget, som hun ikke regnede med. I bund og grund, lignede det en indgang til en grotte, men den så ud til at gå lidt stejlt ned af, så det var nok mere en undergrunds hule af en art. Lige inden for grotten lå der et skelet, der lignede et menneske skelet, og at dømme ud fra hvordan det lå, så det ud som om, at personen havde prøvet at komme ud af hulen, men var død inden han eller hun, var kommer uden for hulen. Diana så lidt mistænksomt på skelettet, men bestemte sig for ikke at gå derind, når nu hun var alene, men måske hun skulle fortælle det til nogen af de andre, så de kunne finde ud af, om de ville se hulen an.
Derfor vendte hun tilbage til lejren med hendes rov, og før hun tog kontakt til kaptajnen, tegnede hun et kort op med hvor kilden med vand var, og et kryds på, der markede hvor hulen var. Hun fik mad og vand pladseret der hvor det skulle bruges, og gik så hen til kaptajnen, for at fortælle ham, hvad hun havde fundet indtil videre. Dyrelivet virkede til at være fornuftigt i skoven, og at dømme på det dyreliv hun havde fundet, virkede det ikke som om, at der havde været menneskelignende væsner heromkring i noget tid, eller også havde det ikke været faretruende overfor dyrelivet, for dyrende hun havde stødt på, virkede ikke bange for hende, nærmest som om de ikke havde vokset op, med en grund til at være bange, for menneskelignende væsner.

jeg trækker mig fra emnet, jeg er i et sted i mit mindre kaotiske liv, som lige er blevet meget mere kaotisk inde for de sidste par uger. beklager meget.

Phoenix stak af da hun kom til land efter at diana havde fået hende over hun kan ikke findes. beklager igen så mange gange

~Phoenix, ulven med ild i røven~

//Det er okay :) Held og lykke med det hele!

Jeg beklager jeg selv har været dårlig til at "besøge" emnet, men jeg har selv haft mega travlt med mit studie og det ser ikke ud til at blive mindre.

Vi kan enten sige:
- Vi fortsætter. Næste svar afventes fra @Vincent
- Eller vi aftaler en slutning.

@Diana :)

// For min skyld kan vi godt fortsætte med emme, men end jeg giver et svar, vil jeg godt lige høre Diana´s mener //