[Uafsluttet] Et løfte er jo et løfte ikke sandt (violet Kuuma Makuro)

sted. ukendt bunker anlæg ikke langt fra hovedvejene.
vejret fuld måne lettere fugtig luft sky fri himmel.
tid midt på natten
omgivelser parkeringsplads med militær faciliteter køre tøjer og bygninger.

rakke følge er

selena

Makuro

violet

Kuuma

selena var stor set fra bevistheden og hørte kun alt svagt og orket næsten ikke trække vejret mere hendes arm som var blevet såret inde i bunkeren var blevet helt sort næsten og var endt i noget der lignet en blod forgiftning der have stået på flere måneder og have noget hendes hjerte. hendes øjne var næsten hvide og opgivende hun orket næsten ikke kæmpe mere for livet hun mærket Makuro satte hende op af et stort dæk og hørte stemmer men andet ikke hvem det var luften hjælp ikke meget vandet i luften gjorde den tung og tog hårdt på hendes lunger alle kunne se det var et spøgersmål om minutter alt mellem 10-30 minutter og selv hende måtte bukke under. hun hørte intet ud over pigens stemme fra bunkeren trøste hende "det skal nok gå" dog vidste hun de andre ikke kunne høre det.

en velkendt kvinde stemme lød og selena prøvede kigge mod den dog uden det lykkedes på grund af hendes svage tilstand. en høj smuk blå håret kvinde med hår til midten af ryggen stod og klappet i hænderne. hendes krystal grønne øjne viste at hun var i nær familie med selena hun have ikke bemærket Makuro og så på violet og Kuuma hendes øjne boret sig ind og hendes vinger stod roligt som engle nu gør. et smil kom til dem "hej mit navn er panina jeg søger en pige med navn selena hun er i følge med et stykke fejlet afkom af en dæmon ved i hvor hun er" vinden fløj gennem hendes hår og afsløret hendes halskæde et flot stykke elfenben formet som et hjerte med bogstavet S

hun smilede yderlig til Kuuma og violet mens den sorte pige fra bunkeren kom frem fra en røgsky fra jorden og samlet sig ved siden af hende og visket i ørne på hende smilet stivnet og hun trak et sværd der mindet meget og Makuro's og Selena's og skreg "hvor fanden er han og hvad har i gjord ved selena svin" hun stod klar til og angribe de 2 varulve og selv skyggen som have leget med dem i bunkeren som var de lege tøj var bange for hende af en sær grund.

selena troede dette var en dårlig måde for døden af lege med hende dog genkendte hun stemmen og mærket en smule varme i kroppen komme tilbage kunne det virkelig passe efter alle årene. men hun vidste ikke hvor hun skulle kende Makuro fra eller hvorfor hun var så ond over for ham han have jo redet hendes liv og hun elskede ham.
hun prøvede og løfte hånden mod makuro men kunne ikke en gang nogle få centimeter. ikke en gang et smil følsen var væk i hende's ene arm og den kunne kun skæres af når de kunne hvis hun overlevet for den ville bare rådne i hendes tilstand.

fyldt med sår slim og bræk og blive ved med og bløde selena have mistet meget blod der inde forid sårne ikke ville stoppe med og bløde. hun prøvede kigge på violet der var noget mystisk noget nærmest rart ved hende tænkte hun godt være hun var en sur stoder i selena's øjne og ikke satte pris på det selena misunde hende men hun hold af hende i bund og grund hun husker hvad hun sagde nede i bunkeren da selena var ved og dø første gang  "den stærkeste overlever du skal sku nok klare den ud" og det have hun men hun klaret aldrig turen til en lege vidste violet også hendes løfte var holdt og hun håbet at selena næret den dybeste respekt for hende for dette.

hun var trist ved tanken om at dø her nu hvor hun have fundet en hun have savnet så meget. foran hendes dumme vagthund Kuuma og hendes elskede Makuro hun aldrig fik sagt hun elskede til ham hva være var nu kunne MOM tage hendes søster uden problemer og MOM ville forsætte til hun have fået det hun ville. alt sammen på grund af et snit sår. hun lukkede øjne og prøvede og nyne blev mere til en nærmest grædeene da blodet satte sig fast i halsen og hun måtte synke det igen.

lydene blev svage igen og hun prøvede lytte efter.

Makuro som havde Selena på ryggen var lettet over at være kommet ud af det lorte hul, men han vidste de ikke havde meget tid. han kunne tydeligt mærke hvordan energien sivede ud af det pige barn han så meget holdte af. han så på Kuuma og Violet, det så ud som om de også var lige så udmattede som han var. fast besluttet på at finde noget som kunne hjælpe Selena, satte han hende forsigtigt op af et dæk og så over på Kuuma "hvad har du ellers i den taske?" med de ord tog han tasken fra Kuuma og satte sig på knæ med fronten mod bunkeren og så stresset ned i den. de var nødt til snart at gøre noget ved Selenas tilstand! ellers ville han miste hende. han rodede igennem tasken men kunne ikke finde noget.

lyden af en kvinde stemme lød bag ham, en stemme som han kendte. en voldsom smerte brød frem i et af de engelske symboler han havde på sin højre skulder, han mistede luften i lungerene. roligt ulmede smerten frem i alle de sår han havde på kroppen mens billederne fløj forbi øjnene på ham. hellig olie, knive, vinger! en følelse han havde glemt han havde brød frem i ham, og en tåre tillede fra han højre øje. det var dog kun en tåre, for vreden var nu begyndt at ulme frem. Panina, navnet susede rund i hovedet på ham.
Da kvindestemmen igen lød rejste Makuro sig langsomt op, stadig med fronten mod bunkeren. hans hætte var faldet ned over hans ansigt da han før havde trillet en tåre.

langsom vendte han sig mod kvinden, med hætten dækkende over sit ansigt. roligt rettede han hovedet op så han kul sorte øjne som brandte af had kom til syne. han vendte dræberblikket mod  Kuuma og sagde med en mørk had fyldt dæmon stemme som ingen af de andre havde hør komme fra den lille dæmon "Hun er min!" uden at vente på reaktion eller svar fra Kuuma rettede han blikket mod kvinden som stod klar med trukket katana.

Makuro ignorerede fuldkommen den lille pige da han trak sin katana og pegede dem mod Panina uden overhovedet at blinke. han havde aldrig glemt det blå hår og de klare grønne øjne, det var som brændt fast i han hukommelse. vreden brølede inde i ham, men der var noget han ikke forstod, hvordan kunne hun ha overlevet!? spørgsmålet fik overdøvet løven og dæmon stemmen lød igen fra hans læber "Hvordan over levede du!?" men inden kvinden kunne svare brølede løven inde i ham igen. med løftet katana spurtede han imod kvinden, hvis ikke det var fordi han var så koncentreret havde han selv brølet. han var klar til at hugge hovedet af kvinden foran ham, men hav godt klar over det aldrig ville blive så nemt. men uden videre at tænke over det fortsatte han i mod kvinden.

Violet ånede lettet op da de endelig var kommet ud. hun fulgte roligt med MaKuro og Kuuma. hun så lidt ned på Selena, der nærmest ikke lignede et leve væsen længere. hun lod bare Makuro gøre hvad han ville. hun skulle ikke blande sig mere i dette.. hun så lidt på selena og satte sig roligt på hug foran hende. hun studerede hende med et tænksomt blik. der var ikke noget de kunne gøre.. hvilket medicin skulle hjælpe på dette? hun sukkede stille og så op på Kuuma, hvorefter hun rejste sig op. i det hun rejste sig hørte hun den fremmede kvinde stemme og så hen på den blå hårede kvinde. hun strammede grebet om sin riffel og stilte sig lidt foran Selena. hvad nu hvad skulle der nu til at ske.. hun svarede ikke kvinden så bare roligt på hende. men i det kvinden trak siv sværd og Makuro råbte op hævede hun riflen lidt og var klar til at skyde hvis det blev nødvendigt. hun så koncentreret på kvinden, dog sænkede hun riflen lidt da Makuro igen råbte op. hun så lidt på Makuro og så derefter på Kuuma. okay denne blå håret kvinde var vidst ikke en Makuro brød sig om.. Violet kunne snart ikke følge med mere, så hun valgte bare at stille sig foran Selena som forsvar. godt nok havde hende og Selena ikke det bedste forhold, men Violet havde ikke i sinde bare stå og se på som en følelsesløs idiot.

Kuuma havde næsten hyllet af glæde over at komme ud i den luft da føltes så forbandet ren i forhold til luften i bunkeren, og han var træt, sulten, og ville bare putte i enten sin Alpha's varme favn eller Lille Ulv's varme favn, da han havde brug for hvile, dog havde han ikke meget tid til at få ro da der begyndte og ske en hel masse, en fremmede kvinde som ophidsedet Makuro og han så osse træt ud, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre for Selena, men da han så kvinden med det blå hår, Makuro's hysteri, var han's hovedpine for meget, men da han et sekund senere, tænkte at Lille Ulv kunne være i fare, da fløj han op fra jorden med sit enorme maskine kanon i hånden, og da han så Lille Ulv gå foran Selena for at forsvare hende så vel som koncentere sig om den blå håredet kvinde, og han kunne slet ikke følge med, alt for mange indtryk, så han valgte at gå ind foran Lille Ulv, som en kæmpe mur af stål, kevlar, panser og stof, og en helvede's masse ildkræft, da han ikke ville lade nogen røre Selena eller Makuro, OG slet ikke Lille Ulv, enhver burde kunne se, at hvis man rørte Lille Ulv, stod man til regnskab over for en gigantisk galsindet varulv med et enormt våben, og han så truende på alt, udover Lille Ulv, Selena og Makuro.

et pluslig skrig lød fra Selena og et stærkt spark i violet's ben og en stor lyd fra et led der muligvis gik af lød selena rejste sig og sprang over Violet og greb Kuuma i hovedet og presset så hans hjelm klemte mens hun sprang overham og brugte ham til og site af fra til og springe mellem Makuro og kvinde. hun fløj flere meter og rullet det sidste stykke mellem Makuro og kvinden hendes hjerte hamret og hendes døde arm han og dinglede. hun rejste den friske arm op og en sygelig smerte stormet gennem hendes hånd da Makruo's katana ramte hendes hånd. dog uden og bore sig langt ned da de små nano robotter have hærdet den en blanding af gul væske og blod dryppet ned på jorden og selena's øjne var fyldt med tårer. og i et skrig "lad min dig fra min plagemor Makuro" hun greb i sværdet's klinge og drejet det rundt mens makuro hold fast i et og gav slip Makuro fløj lodrat ind i en af de store militær biler som gav et vin da metallet blev skåret over.

da den værste røg fra Makruo landing var væk stod selena med hendes døde arm og syge krop på bene hendes grøne øjne have nu kun de grønne propiler men det hvide var blevet sort. hun satte sit venstre ben til siden og gik lidt ned i stilængen og med hende raske sværd træk hun hendes sværd. lyden af luften som blev skåret over sang og hun satte det foran hendes anisgt.

den blåhåret kvinde Panina klappet og sagde "flot min pige jeg er...." selena vente hovedet vredt mod hende og hendes stemme runget igennem den tomme militær bygning gange de var kommet ud fra og ud over bjergegne og skovende. "luk røven din klamme so du har været i live og vidst hvor mig og maria har været hele tiden du forlod os og overlod os til vores eget helvede. du lod dem gøre os til monstre der skabt til og dræbe uskyldige du du" tårne løb i vrede og sorg over Panina stod der nu uden og gøre noget Panina den blåhåret kvinde så forskrækket og derefter bange over for hendes egen's søsters datter. da selena så mod Makruo. Panina åbnet øjne stort over han rejste så man de samme smukke grønne øjne som selena have normalt. selena så undskyldene mod violet og Kuuma og håbet de forstod hendes handling og at denne kamp var mellem hende og Makuro. hun så mod ham og så hans lille lille krop rejse sig og hendes stemme lød tiggende. "Makuro tænk dig om hvis du vil angribe Panina må du dræbe mig først og jeg beder dig lad hver du vil ikke holde til det ved du os" tårne bruste fra hendes øjne mens hendes ene arm dinglede død og den anden holdt sværdet hun håbet på de ikke skulle slås.

Makuro løb imod kvinden og med hævet klinge, afstanden imellem dem blev kortere og kortere. da han var kommet helt tæt på svingede han klingen mod kvinden, men ud af den blå luft dukkede Selena op og greb hans slag. blodet og væsken fra Selena løb ned af klingen på sværdet, men dæmonens vrede overrumlede den sorgende følelse af at have angrebet en allieret. han overhørte totalt hvad hun sagde og mærkede kun hvordan vreden pumpede gemmen kroppen på ham. jeg slagter den lede engel! tankerne fløj rund i hovedet på ham.
han mærkede hvordan hans katana begyndte at dreje i hånden på ham, men han holdte bare fast i den. det kom som et chok for ham hvordan sværdet i hans hånd blev tvunget rundt med en sådan kraft at han mistede balancen og fløj over og ramte en af de biler som stod ved siden af ham. smerten af slaget mod bilen løb gennem hans krop og pumpede endnu mere vrede med sig. Hvorfor beskyttede pigen hende, den kvinde fortjente at dø efter hvad hun havde gjort ved ham.

Han hørte hvad Selena sagde til kvinden mens han lå og sundede sig på jorden ved siden af bilen, hans krop var godt udkørt efter alt hvad der var sket inde i bunkeren. men vreden i ham pumpede en ny ukendt dæmon energi rund i hans krop. han kunne høre at Selena var vred hvilket gjorde dæmonen endnu mere vred. han forsøgte at komme på benene men det var hårde end han havde regnet med, selv med vredens energi. arene på hans krop pulsede igen et lag af smerte gennem hans krop da han var kommet på benene. han hørte hvad Selena sagde men følte ikke andet end vrede. han stirede med kul sorte sorg fyldte øjne gennem Selena og over på Panina "Du toturede mig!" ordne gjorde mere ondt på ham en slaget mod bilen og det var tydeligt. han så smilet på Paninas ansigt over at Selena nu stod og beskyttede hende, smilet tænder Makuro fuldstændigt af som om man viftede et rødt tæppe foran en tyr "Flydt dig Selena, hun skal dø!" det gav ingen mening i Makuros hoved hvorfor hun beskyttede hende "det er hende som har givet mig mine ar!!" han kunne ikke styre sin vrede og var parat til at løbe forbi Selena og slagte kvinden.

Violet så Kuuma stille sig ind foran hende. han ville virkelig ikke have hun kom tilskade. hun mærkede så smerten i knæhasen og hvordan benene knækkede sammen under hende. hun faldt ned på knæ med en knurren og s¨hvad Selena gjorde mod Kuuma. hun fik rejst sig op med en vred knurren og skyndte sig helt hen til Kuuma og tjekke han var okay. hvad havde Selena gang i? hun skadede hendes egne kammerater. hun så knurrene hen på hende og havde virkelig lyst til bare at gå amok, da hun generelt ville angribe alle der skadede hende. men efter lidt gik det op for hende hvorfor Selena havde gjort det og lagde hovedet forvirret på skrå.. hun så godt Selenas blik og stilte sig nu tæt ind til Kuuma, for at sikre sig han ikke gjorde noget overildet. dette var ikke til at følge med i, men både Selenas blik og Makuros blik tydede på at de bare skulle blande sig uden om. Violet skulle aldrig være taget med de to.. det havde ikke været nogen nem vej hjem, så det passede hende faktisk rigtig dårligt at alt dette skete, for hunville bare hjem. hun sså så lidt op på Kuuma "vi skal vidst bare se på" brummede hun irriteret og så på alt det der skete mellem den blåhåret dame, Selena og Makuro.

Kuuma stod foran Lille Ulv, og holdt øje med Makuro og den fremmede kvinde, dog hørte hende knurre, han skulle til at vende sig om, for at se på Lille ulv, for at blive grebet i hjelmen af Selena, som han knurredet vredt af, mest fordi det irriteredet ham at hun klemte han's hjelm som gjorde ham små blindt i sin hjelm, som så resulterede i han svang med armene som en fuld malketøs på en kagerulle, for at holde balancen, dog uden at ramme Lille Ulv, og da han så genvandt balancen, så han vredt over på Selena, men alt gik så hurtigt nu, så han stod bare og tænkte på om Lille Ulv var okay, som han så stille sig over til ham, han nikkedet venligt til hende efter at have rettet på sin hjelm med en utilfreds knurren af Selena, dog fulgte han roligt med i hvad da skete, mest fordi han ikke vidste hvad han skulle, som fik ham til og se spørgende på Lille Ulv, han slog sit visir op så hun kunne se han's forvirrede spørgende blik da næsten skreg på at komme hjem, få mad, og sove i en varm seng sammen med hende, dog hørte han hende, og svarede varmt og blidt, for at trøste hende.
''åbenbart, lille ulv''
han kyssedet hende's pande med en blid venlighed og varme, og så der efter roligt på Selena, Makuro og den blåhårede kvinde, dog ville han mest af alt, bare hjem, men da det var hurtigere at komme hjem til Lille Ulv så var det nok det han ville gøre,

tårne løb ned fra selena's kinder og hendes stemme lød bange og trist da hun skreg mens hun så Makuro løbe mod dem "vil du dræbe hende må du slå mig ihjel først" hendes stemme genlød i de forladte skove og hendes krop stod klar da hun sprang mod makuro i en fart. og undgik hans sværd ved og rulle på hans slag midt i luften i forsøget på kløve hende midt over. da hun kom under ham sparket hun ham i maven og der med op i luften. de små Nano robotter pumpet i blodet på hende gav hende flere og flere kræfter for hvert minut kun på bekostning af mindre tid og leve i da hjertet ikke kunne følge med. hun lage af og sprang oppe i luften og slog ud efter Makuro som spæret hendes slag med sværdet og slog ud efter hende. de sprang fra sted til sted mens de slåset i lidt tid før de landet igen og selena løb mod Makuro og lukket alle lyde ude så hun ikke hørte hvad de andre råbte mod hende. hvis skæbnen ikke ville andet end at hun skulle dræbe hendes elsket for beskytte den blåhåret kvinde og der med hende's familie måtte hun dette. et gisp røg gennem hende da en sindsyg smerte ramte hendes hjerte og hun stod stille og så ned.

de ellers så elsket hænder der tilhørte Makuro holdt i en klinge som var boret igennem hende. ud fra det hun så måtte sværdet også stå ud af ryggen på hende. blodet flød ned af klingen sammen med en blå og grøn selvlysende væske. jep Makuro have boret hendes hjerte. et gisp kom fra selena og en samling af blod fløj ud af munden på hende og ramte Makuro på brystet. selena gav slip på hendes elsket sværd. og hendes hænder greb om klingen som boret sig dybt i hendes hånd og trak sværdet længere ind så hun stod lige foran Makuro og så ham i øjne. selena viste ham der med de samme øjne som Panina have og visket i hans ører "undskyld søde men jeg ville ikke lade dig slå min mors søster ihhh" hun kastet op over hans skulder og blodet flød ned af hans ryg hans stod nu badet i selena's blod. før hun åndet ud vente hun hovedet og smilede undskyldene til Violet og Kuuma som så måbende på hvad selena og makuro have gjort hver sit for nå deres mål for den blå håret kvinde tænkte hun da hun ikke var sikkeret blikket var så sløret og det sidste hun hørte var Panina's vrede der kom og hendes sidste ord var "du gør ham ikke noget" og hun faldt død over skulderen på makuro.

Panina den blåhåret kvinde sprede hendes store vinger og viste hun var en engel og fløj hen for spare tid i en fart så hun lamslået på Makuro selena og på violet og Kuuma hun så afventene på Makuro efter som selena have givet sagt hun ikke måtte gøre ham noget og kigget på den døde pige som lå over skulderen på makruo.

Makuro satte i løb imod Selena og gjorde klar til at løbe forbi hende med katanaen parat til at hugge, han reagerede overhovedet ikke på hvad Selena skreg da vreden i ham totalt havde taget kontrollen. klingen på hans sværd rungede i luften da han svingede ud efter Selena som kom imod ham. Smerten løb op gennem maven på ham da han missede Selena, og blev blev sparket i maven. det kraftige spark fik ham til at løfte sig fra jorden og da Selena sprang efter ham brugte han sin adrætte krop til at få balancen og gøre sig kampklar selv om de var i luften. Da Selena slog efter ham vendte han klingen og brugte den hårde titaniums klinge som skjold, hurtigt slog han hende i maven med den flade klinge. Mens de hoppede rundt og kæmpede voksede den vrede som ellers have overtaget ham.
da de igen stod på jorden overfor hinanden så han på Selena med sine sorte øjne som stadige ulmede at vrede. Makuro stilte sig i kamp position da Selena satte i løb imod ham. arret på hans højre arm begyndte at brande da han fik øje på Kvinden bag ved Selena, da Selena kom helt hen til ham så han i sin vrede en mulighed. han bukkede sig lidt og rettede sværdet lidt op af, han skubbede sværdet frem om mærkede modstanden fra Selenas hud.

Selenas hud var ingen match for titaniums bladet som roligt gled gennem kroppen på hende, han kunne mærke i sværdet da det gled gennem de pumpende hjerte og ude gennem ryggen på Selena. blodet løb ned af klingen og han kunne mærke hvordan vreden i ham blev tilfredsstillet, blodet som landede på hans jakke generede ham ikke. han skulle til at trække klingen ud af brystet på Selena for at fortsætte sin vredes hævn, men han nåede det ikke da Selena trak klingen længere ind i brystet så de stod helt tæt. øjnene som minde alt for meget om Paninas brande i hans sjæl. Et blåt lyn løb gennem ham da Selena hviskede til ham, hendes stemme helt tæt til sig øre fik lynet til at brande vreden væk.
Et hav af smerte brande dybt og overdøvede alle følelser og former for smerter han nogen sinde havde oplevet da han mærkede blodet fra pigen han elskede løbe i flod ned af ryggen på ham. han øjne var blevet sin normale dybblå farve igen men han bare stod og stigerede med et smertefyldt blik på Selena. Uden at kunne fatte hvad han lige havde gjort hørte han de sidste ord fra den pige som han elskede, som hang på HANS sværd. Hans sværd? Han slap sværdet som han ellers havde hold kampklart med begge hænder idet Selena væltede død over hans skulder.
Makuro kunne mærke det tunge slappe lig over han skulder mens han bare stod og gloede ned i jorden foran ham. han begyndte at ryste, han kunne ikke høre noget, han kunne ikke se noget, han kunne ikke tænke noget. Han stod bare og rystede over hele kroppen mens han gloede tomt ned i jorden. Smerten løb gennem hele hans krop som om han have fået brækket hver en knogle, han faldt på knæ og sad bare med liget over skulderen. Hvad havde han lige gjort? Et lavt gisp kom fra den knuste dæmon som sad på knæ med pigen død i sine arme da en voldsom smerte meldte sig i brystet på ham, som om nogen havde stukket en kniv i hjertet på ham. Han så blankt ud i luften idet tårerne begyndte at trille ned af kinden på ham.

Violet så kun kort på kampen, da hun virkelig ikke kunne mere af dette rod.. hendes liv var generelt simpel overlevelse og alt dette var bare for meget. dog vente hun sig da hun kunne høre klingen ramme sit offer og hun så med det samme hen for at se hvem det var klingen havde ramt.
hun så Selenas døde krop ligge mod Makuro og hendes blik fulgte en hver bevægelse som Makuro gjorde til han faldt ned på knæ... hun stirrede på de to væsner, som hele rejsen havde virket utrolig glade for hinanden.. og nu havde den ene dræbt den anden. med rolige lette skridt gik hun en lille smule frem og lagde hovedet på skrå. hun betragtede Makuro imens hun kunne se hvordan hans handling begyndte at gå op for ham. hun kendte den følelse han måtte have.. måske ikke lige så stærk, men hun kunne genkende hans reaktion. hun knyttede let sine hænder. mange ville måske se skidt på Makuro i denne situation, men Violet havde intet mistet for den lille dæmon.. hun så kort om på Kuuma med et blik, da fortalte alle hendes tanker, hvis han altså kunnehuske hendes historie om hendes fortid. med lidt tøven så hun han på den blå håret kvinde der havde bredt nogle store engle vinger ud og nu stod over Selena og Makuro. skulle de gøre noget? Violet anede det virkelig ikke for det virkede som om dette var noget der stod mellem dem, men hun kunne også se på Makuro han muligvis ikke var i stand til at forsvare sig selv "Makuro.. har du brug for hjælp?" hendes silke bløde stemme var helt rolig og det var tydeligt hun ikke mistroede ham.

Kuuma glodet med en blank tomhed i ansigtet, da han var totalt ude af fatning, han fulgte dog med i kampen uden at blande sig, det var deres kamp, men det var tydeligt, da han så på Lille Ulv, at han ville flyve på dem hvis Lille Ulv kom til skade, men indtil videre fulgte han bare med i tingene, dog fulgte han klingen og skulle til at storme frem, men forsent, han så klingen ramme Selena.
Han så stille på Selena's døde krop, ligge imod Makuro, og han glodet stumt, han gik dog roligt over ved siden af Lille Ulv, for og være nær ved hende, han så mistroisk over på den fremmede kvinde, som lugtede af engel, dog så han stille på Makuro igen, de elskedet hinanden, og nu havde Makuro dræbt den kvinde han elskedet, han skævedet til Lille Ulv da gik frem og han fulgte stlille med, trods raslen og skraben fra han's panser, holdt øje med Makuro sammen med Lille Ulv, han så dog med et blidt og varmt blik på Lille Ulv, han vidste præcist hvad hun tænkte på, og han havde samme tanke da han havde skudt den første kvinde han havde elsket, en kvinde han havde beskyttet et helt årti, for at miste på en enkel nat, ved han's hånd som hun havde bedt ham om, da kom en lille tårer ned af han's kind ved mindet, men smiledet varmt til lille ulv, for at vise hende's tilstedeværelse hjalp ham, dog så han stille på kvinden som fløj frem af imod dem, han overvejet at angribe, og han knurredet enig med Lille Ulv, han ville angribe hvis Lille Ulv bad ham om det, eller hvis kvinden rørte Lille Ulv, så ville hun ikke gå derfra med livet i behold, og det burde Lille Ulv vide på han's enige knurren og lave truende knurren af kvinden.

kvinden så mod Violet og Kuuma og hendes flotte grønne øjne viste nu Violet og Kuuma hvorfor selena have beskyttet kvinden med livet. hun stillet sig ved siden af makuro og en hånd blev lagt på hans skulder intet smerte intet hånd lå i den mere hun forståelse og forbløffelse. kvinden satte sig på huk og så på Makuro og selena vis ansigt lå i lykkelig folder over være sammen med makuro i den sidste stund.
Panina stemme lød undskyldene forivret og forbløffet. da hun stillet Makuro nok det mærkeligste spørgsmål måske han skulle høre nu "elsket du hende" det var tydeligt at læse i Panina's øjne at hun have truet at denne dæmon ville have taget hævn over selena og hun have truet at Makuro have vist de var i familie. en røg sky samlet sig om selena og førte langsomt sværdet ud af hendes døde krop og lage det respekt fuldt på jorden før røgen samlet sig til pigen som have leget med dem alle nede i bunkeren. hendes lange hår hang ned langs hendes højere skulder og hun så undskyldene på violet og kuuma.

Panina's lange blå hår hang ned af hendes skulder og hendes vinger sad bag på hende og hun så trist på selena før hun to hendes lange jakke af og lage den over selena's ansigt og krop. hendes ryg var bar op grund af blusens snit og et stort ar var på ryggen. den sindsyge pige opløste hendes underkrop og svævet hen til Makuro og satte sig ved siden af Panina som have sat sig foran Makuro og taget hans hænder i hendes og en tåre glæd ned mens ordet næsten lydløst glæd over læberne "undskyld" selena's sværd lå ved siden af det Makuro have dræbt hende med og Panina smilet mens hende stemme lød lidt mere glad "så sviger fars dumme håndværk i live i nu" hun nikket mod sværdet og understreget åbenlyst nu for alle at det var selena's biologiske mors søster de sad over for.





her fra behøver i ikke læse mere men for jer der vil vide hvad der sker i helvet med selena skal i læse her
Selena vågnet med et kæmpe gisp og røgen lå tykt om hende. en voldsom smerte i hjertet var der og hun så bange ned dog uden og se noget. luften var varm og tyg. det gys igennem hende ved skrigene i det fjerne. hendes blik blinket dog stærkt men kom langsomt tilbage og blottet noget hun ikke kunne forstille sig. hun sad på en lille bakke og så ud over et hav af bjerge og fløder og dette ville normalt virke hyggeligt men bjergene var bygget på knogler og floderne var med olie tønder der pumpet en tyg røg ud og i stedet for vand flød blodet i en tyg strøm. yderlig hjalp de store fabrikker i baggrunden ikke synderlig på lidefrelserne i dette tomme sted. en pige kom frem bag en sten og kravlet forsigtigt hen til hende hun have været på flugt og så bedene på selena. da selena to det første skridt frem fløj pigen op omkring 20 meter i favnen på et væsen der var så grufuldt man ikke kunne forstille sig det.

væsenet smilet sygt før det stak en finger ind i munden på den lille pige som spilet ud og en voldsom lyd kom da hendes rygrad blev revet ud igennem munden på hende. selv efter denne frygtelig smerte selena følte med pigen forsøgte hun og kravle mod hende og selena så måbende til. pigen døde ikke af dette.
hvad fanden var dette her for et sted tankerne flød igennem hende.

en klappen lød bag hende og hun vente sig vredt mod en mand med et mildt smil som så på hende med tomme sorte øjne. hans stemme lød koldt men glad og dette forvirrede selena meget "jamen dog jamen dog sikke en lille skønhed der kommet til os" han holdt en lang kunst pause og smilede stygt til hende før hans stemme igen lød "tillad mig og præsentere mig selv mit navn er lucifer" selena så underne på ham og hendes stemme lød forivret "hvem" andet kom ikke ud fra hendes mund.

^^ mere kommer når det min tur tænkte bare det kunne være sjovt i fulgte med i helvede ^^

Tårerne trillede ubrudt ned af kinderne på Makuro mens han bare sad og kiggede den i jorden. han kunne på ingen måde fatte hvad der lige var sket og mærkede tomheden melde sig i brystet på ham.
det gav et sæt i ham da ham mærkede hånden på skulderen, han havde ikke lagt mærke til de andre var kommet tættere på. forsigtigt lod han blikket glide ned over Selenas pæne ansigt, hun så glad ud selv om han havde slået hende ihjel. smerten pumpede stadig rundt i kroppen på ham mens tårerne trillede ned af ham og gjorde selenas blodfyldte tøj vådt. han kunne mærke den varme våde følelse af blod der løb langsomt ned af ryggen på ham, det gjorde ondt, som om det var lava som roligt brandte huden af ham.
spørgsmålet fra Panina løb gennem ham, det varede lidt før han reagerede. langsomt drejede han hovedet og så på hende med øjne som skreg smerte og sorg. mens tårerne løb ned af ansigtet på ham vendte han igen hovedet imod Selena uden af svare Panina.
Makuro sad bare og så tomt på Selena som blev placeret på jorden foran ham og blev dækket til. hans blik faldt på de 2 katanaer som lå vedsiden af hinanden som søstre sværd som de jo var. en grufuld tanke løb gennem ham, han forsøgte at gribe ud efter Selenas sværd men han var lammet af smerten i hjertet. tanken rungede i hovedet på ham, mon det gjorde ondt med et sværd i hjertet. hans tanker blev afbrudt da nogle varme hænder greb hans blodfyldte kolde hænder, han så op på Panina. han drejede hovedet og så over på Kuuma og Violet uden af sige noget, han vendte de smerte fyldte øjne ned i jorden foran ham igen.

//haha fed ide! xD

Violet så tænksomt på Makuro og lyttede til alt der skete. der var vidst ikke meget mere Violet kunne hjælpe med her.. det virkede lidt som som dette var mellem Makuro, selena og den blå håret engel. hun så lidt om på Kuuma med et roligt blik, hvorefter hun igen så på de andre... hun knyttede stille hænderne da hun så Makuros blik der meget kort faldt på hende Kuuma.. hun valgte så at gå nogle skridt tilbage så hun stod sammen med Kuuma. hun vidste ikke hvad der skete fra nu af, men hun vidste at der ikke var noget hende og Kuuma kunne gøre. hun tog roligt hans hånd, imens hun så på englen dækkede Selenas døde krop til med hendes jakke.

Kuuma stod roligt og fulgte med i hvad da skete, han var usikker på hvad han skulle gøre, og så på sin varulve mage, Lille Ulv, om hvad han skulle gøre, da hun var hjernen i firmaet af de to, dog osse den smukkeste, men det holdt han for sig selv, han så hende gå over til sig og han gav hende's kind et blidt kys, og holdt øje med de andre, vidste ikke hvad de skulle gøre nu, han flettedet sine fingre ind i hende's, med et lille smil, og han sagde kærligt.
''skal vi komme hjem?''
han gav hende's kind et blidt kys, han ville dog ikke henvende sig til de andre, da han ikke ville gøre noget forkert, så han forsøgte at være så passiv som mulig, dog ikke over for Lille ulv, det var helt andre sager.

Panina den blåhåret engle så mod Kuuma og violet og nikket forstående. hun holdt Makuro's hænder og trak ham ind til sig men på en måde som en mor gør ved sit barn. hun dæmpet sine evner for søgere for det gjorde mindst muligt ond på Makuro Panina's lange blå hår hang ned af hans skulder og tårne glæd ned af hans ryg. hun holdt Makuro som om hun faktisk holdt af ham og forstod hans smerte. hun flyttede sig blidt fra den lille dæmon og så mod jakken og rystet på hovedet og gik over mod violet og Kuuma. hun stoppet foran dem og hendes stemme lød trist og knust.
"kendte i selena godt?

vinden blæste blidt over dem





helvede del 2
manden foran selena blev mere fornærmet end nogen sinde før og væsender blusset op i takt med hans vrede. ilden begyndte og sprøjte op af jorden og pigen uden rygrad skreg i smerte. varmen steg om selena og pluslig faret nogle arme op fra jorden og greb hende. hun skreg i troen om hun skulle rives over men i stedet for fløj hun mod manden der grinet sygt og i et kæmpe glimt som et tog der skal til og ramme en bom.

Da hun åbnet øjne sad hun i en lægene stol i en gammeldags stue. jep en gammeldags stue. det store bornholmer ur tigget dybt og tungt igennem stuen og gangen. hun så på manden som sad i samme form for stol og røg pibe. han rejste hovedet og så på hende og med et elegant hånd lukket han bogen med et stort bom
"lucifer jeg er helvede's skaber og jeg er ejeren af dette sted" han peget rundt "jeg kan gøre hvad der passer mig" og med et kniks ente de hvor de var før. han knipset igen og de var i stolende igen.

jeg forstår du er død selena. ordene faldt ikke selena ind død og pluslig så hun alt fra hendes sidste minutter og så ned. blodet flød fra hendes hjerte i en uendelig strøm og manden smilede stygt til hende og nikket tilfreds.
selena var endt i helvedet langsomt gik det op for hende. lucifer udbrød i et stort grin og knipset med fingeren og de værste smerter man kunne forstille sig brød igennem selena's hoved og stolen forsvandt under hende.
hun faldt lidt og mærket en frygtelig smerte igennem hendes mave. hun åbnet øjne svagt og skreg ved syndet. hun låg speeddet af en kæmpe klippe mens alle dem hun have dræbt faret mod hende som blodtørstige zombier.

et lille knips lød og hun sad nu i legene stolen men med et TV foran sig forivret så hun rundt og fik øje på manden i døren.
"selena jeg er ikke et monster og vil meget gerne lade dig gå men kan jeg desvære ikke uden og få noget igen nogle forslag"
manden rullede med en mønt mellem hænderne mens han smilede sygt til selena og Tv'et tænde.
billederene af hende og Makuro sammen var på tv'et Diana kørte igennem Kuuma og hans dumme dåse skinke. pluslig blev billedet sort og hænder greb fat i hende ud fra ingen ting og forsvandt igen.

manden i jakkesættet sad nu på hug foran selena
"søde jeg kan ikke lade dig gå men har et forslag du giver mig maria's liv for..

selena's hånd ramte hans kind med sådan en styrke så et stort knæk lød fra hans nakke og han drejet vredt hovedet mod hende. han skulle til og bruge alle hans kræfter på og straffe pigen der have vovet og slå ham men han behersket sig.
han smilede sødt til pigen der sad i stolen.

"nå ikke hmmm hvad kan vi så tage fra dig mon.

han gik lidt rundt og tænkte før han vendte sig fornøjet om og så med hans sindsyge øjne hans hænder strakte sig ud mod hende og på en mærkelig måde gjorde han rummet mindre han styret alt med hård hånd her i helvedet. hans stemme lød styg og grinede.

"giv mig dig giv mig ratten til de følelser jeg vil have

selena så på mandes galskab og tøvede men lucifer have prøvet dette mange gange før dog ikke med muligheden for det han ville nu. han knipset og selena skreg da synet af væsender kom mod hende rædsel var ikke ordet.

hendes stemme brød igennem skrigende fra væsenerne der var så frygtelig at de kun kunne leve her.
"det en aftale bare du for det til og stoppe

en knoende smerte flød igennem hendes hånden og følte den over noget papir. hun åbnet øjne nok til og se hendes pris en dæmon så frygtelig med skiltet uden på grinet af hende før den sprang mod hende flået hende fra hinden. smerten var stor og voldsom og det sidste lucifer fik set til hans elskede dæmon var den faret op mod den ægte verden igen mens han smilede.

slut fra underverden ^^





et højt brag lød under de andre små personer ned på pladsen Panina som have fået snakket med violet og Kuuma og sad og trøstede Makuro begyndte og skrige af smerte. skyrende forsvandt og himlen blev nærmest blod rød. jorden under dem rystet som om 100 bomber ramte rundt om dem. Panina lå og skreg. pluslig var det som om himlen åbnet sig over dem og en varme udenlige kom.
Kumma som vidste noget om våben ville sige disse kræfter mindet mest om en kæmpe A-bombe der blev smidt ved siden af dem.

men i stedet for en kæmpe trykbølge og hvad der ellers følte med brød et lyn ud af den røde himmel ned mod dem og fløj forbi dem alle og rundt om dem som om det søgte efter noget. det fandt hvad det søgte og fløj direkte mod selena's krop og ramte det det hobbet voldsomt under jakken og med et blev alt klart igen.

Makuro som lige pludselig ikke kunne tænke længere mærkede hvordan hans tomme krop blev trykket ind til en varm livs form. et spørgsmål dukkede op som en lampe det blev tændt i mørket, hvem var det som hold om ham? langsomt åbnede han svagt øjnene som han havde lukket da han var blevet trukket i. blåt hår? var det Panina? han rettede hoved op og så hende ind i øjnene med hans tomme øjne. smerten som flød rundt i hans krop havde tømt ham fra følelser.
han mærkede hvordan Panina's varme krop forsvandt fra ham. han fortsatte med at glo ned i jorden igen, han havde ikke overskud eller grund til at se efter hende. vinden fik hans ellers normalt hvide hår til at blafre, han hår havde en mere rosen rødlig farve.

han mærkede hvordan den varme krop kom tilbage og satte sig ved ham igen. det høje brag og den pludselige røsten kunne ikke engang slå liv i Makuro som bare sad og sad. Men Panina's skrig der imod vækkede ham, der var noget bekendt ved det. han så forvirret op på hende, hvad skete der? han så op på den røde himmel, var han kommet til helvedet? eller var helvedet kommet til dem?
det mystiske lyn brød hans tanker, hvad fanden var nu det? han fulgte det sådan som det fløj rund mod dem. det blev hurtigt klart for ham at det gik efter Selena idet det for imod hende, med hurtige reflekser greb han sit sværd og sendte det i en svingende bevægelse mod lynet. forgæves, lynet susede gennem sværdet og sendte en mærkelig følelse gennem det. Makuro udstødte et lavt gisp idet jakken hoppede.

Violet så lidt på Kuuma og havde egentlig mest lyst til bare at smutte hjem af, for det virkede ikke som om de rigtigt skulle være der, men hun rystede dog stille på hovedet, da hun heller ikke syntes de kunne tillade sig at efterlade Makuro der. hun så roligt Kuuma i øjnene "ikke endnu.." mumlede hun stille og så let med Makuro og den blå hårede engel. hun så let mod jakken der dækkede Selena da englen spurgte om de kendte hende godt. Violet kendte hende ikke ret godt så hun rystede stille på hovedet "jeg har næsten lige mødt hende.. men det er sørgelig at dette skulle ske" hun mente det hun sagde, hun var bare ikke typen der sørgede, da der aldrig havde været plads til det i hendes liv, så hun lød måske en smule kold da hun sagde det. men hun mente det skam.
hun så igen på Kuuma da englen gik tilbage til Makuro for at holde om ham. hun strøg ham let over kinden imens hun studerede ham med blikket. hun så så mod himlen da den blev rød og lynene begyndte at slå ned. de slog dog ikke ned som normale lyn, de sværmede omkring dem og en let knurren kom fra Violet, da hun ikke vidste hvordan hun skulle reagere på det. hun så så lynene drøndede mod Selena og hun skulle lige til at løbe derover da Makuro kastede sværdet som bare gik igennem lynene. hun så hvordan kroppen hoppede under jakken. hun knyttede let sine øjne og gik langsomt og roligt med jakken. hvad forgik der?