Rør mig ikke... (Maria)

Sted: Sydamerika
Omgivelser: Hun kan ikke se noget
Tid: Lidt over midnat
Vejr: månen er oppe men skjult bag et skydække
Tøj: En sort møg beskidt top, grønne mudrede militær bukser og snavsede militær støvler
Våben: Ingen, da de er blevet fra taget hende.

Phoenix lå bag bundet. Hun ved ikke hvor og heller ikke hvorfor, men hun kunne høre svage stemmer. En brød i gennem ” Se efter hende! Hun må ikke stikke af!” Det var en mand, men Phoenix kunne ikke se noget. Hendes krop gjorde ondt. Langsomt var hun ved at komme til sig selv. Hvor var hun? Phoenix prøvede at rejse sig op. ”Du bliver ned! ” Stemmen var hård. ”Hvorfor skulle jeg det?” spurgte hun hæst, hun kunne ikke se andet end indersiden af en sæk.
Et hårdt spark i hendes side fik hende ned på gulvet igen. ” Jeg bad dig om at blive nede.”
’Hvorfor er jeg her? Hvor er her? Hvad skal jeg? For pokker hvor har jeg mange spørgsmål…” Hun lukkede øjnene og lod sin næse og øre blive stærkere.
Hun lå på noget koldt. En bil? En motor larmede. ’Jeg er i en bil, der køre… hurra.’ Tænkte hun og prøvede at bevæge sine fingre. Den ene hånd var kun øm, men den kunne bevæge sig. Der var ingen tvivl om den anden. Alle hendes fingre på højre hånd, var brækket, eller knust. ’Min gode hånd… hvorfor fanden skulle det her lige ske for mig?’
Med en kraft anstrengelse kom hun op og sidde. ’Hurtigt!’ i en klodset bevægelse kom hun op på sine knæ. ” NED MED SIG! OG BLIV SÅ NEDE!” Hun kunne høre støvle tramp og mærkede en hård smerte i baghovedet før alt blev sort og stille.

” Er du vågen?”Lød en kvinde stemme, men Phoenix ville ikke svare, bare sove. ”Hallo er du vågen? For hvis du er, gør du klogt i at se på mig. ” Phoenix opgav og åbnede øjnene. En kvinde med store mørke øjne kiggede på hende. ”Hvad er det her? Hvor er jeg? Hvad er der sket? Seriøst!” Hendes stemme var hård, men hæs.
Kvinden havde sorte rander under øjnene og var helt bleg, det der en gang måske havde været flot lyst hår, var ikke længere lyst men sort af snavs. ”Hvad fanden er der sket her?” Kvinden kiggede væk og gik sin vej. ”Ey! Jeg snakkede til dig!” men kvinden ignorerede hende. ”Tak for en god velkomst…”
Men det var først nu at Phoenix så hvor hun var. Et stort lukket rum, hun sad midt i rummet bundet til en stol. Phoenix kiggede rundt og fik øje på nogle andre væsner. Nogen lå i underlige stillinger andre lå op ad væggene, men de havde en ting til fælles, de var alle varulve. ”Hvad i!?” Hun kæmpede for at komme fri af stolen da en stemme skar igennem rummet.
” Det der kan du godt glemme .” Han kom hen mod hende. Det var først nu at hun kunne se hvem denne mand var. En høj, bredskuldrede mand, han var kronraget og bare et militært outfit. Da han var helt tæt på hende tog han fadt om hendes hage. ” Godt, jeg ved hvem du er Phoenix. Vi har holdt øje med dig. Du er kaptajn i The Wolf Clan. Du har mange underlige venner. Men kun en af dem vi vil høre om. Hvad ved du om Kuuma?” Hendes indre frøs til is. Var hun her pga. Kuuma? ’Du siger ikke noget!’ rasede hendes indre stemme.
”Du får intet ud ad mig! Intet.” Phoenix stirrede ind i øjnene på manden. ”Du får intet ud ad mig, om du så piner og plager mig.” hendes stemme var selvsikker og hård. ” Jeg tror nu godt jeg kan få dig til at tale.” han slap hendes hage og trak i stolens ryg. Den høje skingre lyd af metal mod metal, skar i hendes øre.
Da han stoppede lød det som om en tung dør blev åbnet. ” Hey drenge! I har fået nyt legetøj!” En flok unge drenge jublede og kom løbende hen i mod dem. ” Hun skal stadig være i stand til at tale, men hun kan lide det hårdt!” Han gav stolen til en ny fyr. Han smilede kækt til hende og trak hende udenfor.

Månen var oppe, men gemt bag et skydække. ” Dette er perfekt. Hvem vil først?” det snakkede sammen og blev enige. En lille gruppe på tre kom hen i mod hende og begyndte at trække hendes bukser af. ’Det her sker bare ikke.’ Tænkte hun og vred sig. ” Slap af, ellers bliver det ubehageligt for dig.” sagde den ene af drengene. ”Hold dig fra mig.” Hvæsede Phoenix og krydsede sine ben. ” Se hun vil lege.” han spredte hendes ben og lagde sine hænder på hendes lår. ”Jeg skal love dig, at du vil fortryde det her.” knurrede hun og sparkede ud efter ham, men det mislykkedes. En af de andre drenge løsnede hende fra stolen og bandt hendes hænder på ryggen.
Nu blev hun holdt oprejst. De 8 drenge smilede stort. Ham der havde taget på hendes lår tog en kniv frem og skar hendes trøje op, så hun nu kun havde trusser og sports bh på. ” Se! Det her er noget vi alle kan lide!” Råbte den ene af mændene.
Hun så væk. ’Hvordan kunne det her ske?’ Da en klam hånd lå på hendes numse lavede hun en grimasse. ”Fjern den.” men de grinede bare højre.
Manden tog sine bukser af og trykkede sig i mod hende. ’En eller anden, seriøst! Hjælp mig, jeg beder bare om denne ene gang, please.’

som svar på den lille bøn lød der et lille pift lyd og en ubehagelig fornemmelse brød igennem det rum hun var i. 3 tårer gas granater var blevet smidt ind af døren som var åbnet lydløst og gassen fik mange af de andre væsner i rummet til og skrige tude og hyle af frygt og smerte. pluslig lød et svagt pift til og Phoenix mærket blodet fra et væsen ramme hendes ansigt med små kødklumper på.

skuddet var affyret fra Sita en 27 år gammel kvinde med blåt hår som var trænet i krig og rednings opgaver. lige som alle andre var hun iført noget stil af nat udstyr med der gjorde dem svære og se i mørket brune sorte og grønne farver blandet sig med hinden på en måde der gjorde det svært og se dem om natten. Maria gik foran mens de andre væsner ikke andet hvad der skete de skulle ikke dræbe flere end nødvendigt. rummet var fyldt med gas og Maria gik lige mod Phoenix og stoppet ved stolen langsomt satte hun en lille højtaler med en indtalt besked på.
"hej vi er i kommet for hjælpe dig ud men du skal forstå hvad jeg siger forstået først ikke snak bare lyt og nik med hovedet hvis du forstår jeg er iført gasmaske når du hører denne besked så jeg vil ikke kunne svarer med ord lyt.

vi beder dig gøre hvad vi siger til punkt og prikke der står en helikopter og venter ikke langt her fra men vi skal igennem junglen vi fjerner dit bind for øjne og binder dig op du vil få en gasmaske men tag den ikke på nu da vil blive foruranet af gassen her og være lige meget så jeg ved det sværd men følg os ud mens du har det våben vi giverdet er en MP5 med lyddæmper 30 skuds magasin har du forstået beskeden nikker du og jeg binder dig op"

Phoenix reagerede på den lave pift lyd og lukkede øjnene. Hun ville hverken skrige eller åben de øjne. Men hun fik kuldegysninger ned af ryggen da hun mærkede noget klamt, klumpede og vådt ramme hendes hud. Hun havde en trang til at åbne øjnene og komme væk men hun stod stadig bundet.

Phoenix fik en kraftig fornemmelse af at der var nogen som stod ved hendes side, og det var der da også… og der lavede hun en fejl. Hun åbnede øjnene og så en skikkelse så ved hendes side. Hun kunne ikke bedømme om det var en kvinde eller en mand, da gassen slørede hendes blik og sved i hendes næse og øjne.
Da en lille besked fra højtaleren. Phoenix lyttede og kæmpede for ikke at snakke eller råbe… ingen skulle give hende ordre, ikke andre en hendes Alpha og Beta. Men efter kort tid nikkede hun til det første stykke.

I stil hed lyttede hun til beskeden og gentog det samme nik fra før. Hvem var de? Hvor kendte de hende koordinationer fra? Hvordan havde de fundet hende? Hun havde 1000 spørgsmål i hendes hoved, som manglede at blive besvaret, men lige nu, skulle hun holde kæft og lytte… ellers kunne hun jo ødelægge det hele…

Maria små løb om bag stolen og Phoenix ville mærke det kolde stål fra en rat stor kniv muligvis noget stære end en kniv mod hendes hånd lød med et ryk flået Maria det op og rebet blev kappet over rebbet faldt til jorden med et svagt pump før Maria ræv Phoenix af stolen med en voldsom kræft og smed en MP5 med lyddæmper og rødpunks sigte i hånden på pigen og håbet bare på hun kunne håndtere det.
hun gjorde tegn til resten af gruppen om at forlade rummet og løbe i forvejen.
før Phoenix kunne nå og fjerne bindet fra øjne rev Maria det af og et støre rum af Beton kom frem med en 15 CM tyk stål der ikke havet været lukket Maria holdte det blodige bånd Phoenix have haft for øjne og det var tydeligt at Phoenix ansigt var smurt ind i det samme blod.

Maria greb hendes arm og løb med en god fart ud af døren ud af rummet ud fra gassen hun stoppet dog da de var kommet ud af rummet smed hendes Tavor riffel over skulderne og ræv i døren der hylet gennem den lange gang de stod i og et stort (BOM!) lød da døren klappet i gassen var svag her ude og stank men langt fra nok gas til det kunne gøre Maria den store skade. hun vente sig mod Phoenix og så på hende mens hun klikket hendes maske af.
et par genkendelige grønne øjne kom frem for an den lille varulv dog ikke i det ansigt hun var van til bar dem nej ansigtet var mere fint og skrøbeligt og have langt pink hår der så ud til og være naturligt kvinden var langt fra så høj et på højhælet støvler gav Maria en højde på omkring 168-170 men naturligt ville hun nok være 160-165.
hun var tynd af bygning og smilet let til Phoenix mens hun så ud i gangen og talte lavmælt.

"du har sikket mange spørgsmål og det fair men vi har ikke tid til dem så lydt godt efter.
jeg er Maria og er højt stående inden for frihedskæmperne og dette er militær base der tilhører the Amigos nogle af vores største fjender i syden du er heldig vi var på hjem fra et angreb på en anden base da vi tilfældigt hørte over radioen at du var fanget hær og vi fløj mod koordinaterne. at komme ind var svære end vi troede du er lige nu 12 etager under jorden i et hemmeligt fængsel/militær base så hvad end du ved er det værdig fuld for dem måske har det noget med den kommende krig mod norden ved jeg ikke men lige nu skal vi få dig ud og så finder vi ud af betalingen bag efter"

som svar på alvoren kom en deling løbende mod dem af soldater Maria greb Phoenix i nakken og smed hende bag nogle kasser Mens hun selv hoppet op og greb en stige og hæv sig op rundt omhjørnet løb nu en gruppe på 24 tungt bevæbnet soldater mest Dæmoner men mennesker var også i blandt hen af gangen deres våben og uniformer viste dette ikke var for sjovt.
Maria så på Phoenix og håbet hun ville holde kæft mens de løb forbi for ingen af dem have muligheden for klare dette.

Da hun mærkede noget koldt mod hendes håndled, frøs hendes indre til is. ’Hvad i?!’ skreg hendes hjerne, men da hun kunne bevæge hendes hænder rev hun sine bukser op og knappede dem inden Maria hev hende væk fra stolen. Phoenix havde en del spørgsmål og var pænt irriteret og godt og grundigt sur. Men da hun fik en MP5 i hånden smilede hun kækt. ’VÅBEN!’ skreg hendes hjerne og straks følte Phoenix sig mere sikker end hun havde gjort før.
Men det bånd hun havde om hendes øjne var stadig i vejen og inden hun fik set sig om havde den ukendte kvinde revet bindet væk. En svag knurren undslap hendes mund, men hun kunne ikke lade være… Phoenix kørte en hånd hen over hendes ansigt og så de blodige klumper. ’lækkert mad… ‘ hun smilede af sig selv.

Da kvinden rev hende med ud bandede hun indvendigt og havde en stor trang til at rive sig løs og fare i flæsket på den ukendte kvinde.
Uden for var gassen ikke særlig hård mod Phoenix, men nok til at hendes næse sved en smule. I mens kvinden rev døren til, skulede Phoenix svagt til døren, det her var alt andet end godt… og for at være ærlig ville hun gerne have noget tøj som dækkede lidt mere end hendes trøje gjorde. Bukserne fik hun knappet og lynet.
Phoenix så på hende da hun tog masken af. ’SELENA!’ tænkte hun da Kvindens øjne kom til syne. Men ansigtet var forkert… dette var ikke Selena’s ansigt, dette var for skrøbeligt og det pinke hår, var i hvert fald ikke Selena’s.
Kvinden var laver end Phoenix, da hun var omkrig 176, men hun så roligt på hende og ventede en forklaring på alt dette kaos.

I stilhed lyttede Phoenix. Hun havde mange oplysninger, men krigen mod nord havde hun ikke ret mange om. ’The Amigos… nye fjender? Flere af dem… hurra, den her dag kan da heller ikke blive bedre end nu… ‘ tænkte hun og nikkede til Maria.
Phoenix skulle lige til at stille Maria en spørgsmål, da hun tog fadt i hendes nakke og kastede hende ned til nogle kasser. Indvendigt bandede hun høj og larmende, mens hun uden på var så lydløs som muligt. Hendes vejr trækning fortonede sig til det næsten uhørlige. Der var stor kontrol over Phoenix’s krop og vejrtrækning.
Phoenix havde godt hørt de støvletramp, som var kraftige nu, da de løb forbi hende og Maria. Hun så roligt på Hendes våben og smilede. Det var rart at kunne forsvare sig, men hun havde jo også sin kamp skikkelse, den kunne klare det meste, men der var ikke nok energi i hende til at skifte form og samtidig fast holde den menneskelige tankegang i den form. Så at skifte var en dum idé.
Da militærfolkene var løbet forbi. Rejste hun sig roligt op og så i den retning Maria var forsvundet. ”Hvor pokker smuttede hun hen?” mumlede Phoenix for sig selv og kiggede rundt, roligt stillede hun sig hen til den ene bygning for ikke at være så opsigtsvækkende.

pluslig lød en stemme bag Phoenix en stemme der grinet af hende en mand stod foran hende med et oversavet jagtgevær og hans stemme var spydig da han nærmest hånet hende stemme var velkendt manden der have kastet hende ind til de andre folk i rummet som var lige ved og voldtage hende stod med våbenet lettere rystende som om han lige vidste hvad der var sket og hans frygt var stor.
"du er færdig Phoenix jeg skyder dig synder og sammen og bruger dine tarme som seler til mine bukser du er..." med et lød et overdøvende skrig da Maria bagfra uden nogen af de to opdaget det have hoppet ned fra stigen i den lange gang og listet sig om bag manden og velrattet et spark i hans ene knæ lyden af hendes høje hele der buret sig ind i kødet på manden og lyden af hans knogler der gav efter for sparkets kræft runget i ørne på Maria som ikke have nær så god en hørelse som Phoenix mens manden skreg greb Maria rundt om halsen på manden og lænet sig forover så manden faldt og på grund af skaden i benet ikke kunne rejse sig op. da han landet skubbet Maria sig væk mens hun ræv en pistol frem en M9 barata sad nu mod manden bag hoved og de grønne øjne så på Phoenix mens Maria's stemme lød.
"Phoenix så det er dit navn fair jeg ved manden har gjort meget ondt og du i øjeblikket er vred men nu har du valget om at synke ned på hans plan eller vise dig stor sindet. det eneste du skal er sige skyd og jeg vil plante en kugle i baghovedet på ham og han vil ligge død men så du ikke beder end ham du kan også vælge jeg skal bruge den her"

hun rev en kanyle op med en blålig væske.
"dette er et udtræk fra flere planter der til sammen danner en lammelse gift der virker i 3 dage den er tydelig og stærk virker med det samme den vil gøre ham uskadelig og give ham muligheden for overleve så Phoenix prøv og tænk dig om er du dyrisk eller menneskelig"

Maria stillede Phoenix over for et valg der mest handlet om hun kunne stolle på Phoenix nok til og hjælpe hende ud svaret pigen forkert ville Maria skyde Phoenix og efterlade hende. i Maria's øjne var verden fyldt med for mange røvholder og alt for få helte som kunne komme videre i livet uden hævn så Phoenix var nød til og vise Maria hun var beder end manden selv.
manden lå skrækslagen tårne løb fra kinden og hans øjne desperat at søge en flugt vej manden var desperat og mere end det.

Maria's Aura stod om hende som et mystisk skær.

Phoenix vendte sig hurtigt om og fik et lettere chok. Ham. Hendes indre frøs til is da hun så hans oversavede jagtgevær. Hun var langt fra tryg ved denne situation, selv om hun havde et våben selv. ”Dig!” hvæsede hun og hendes øjne borede sig ind i hans.
Phoenix rystede svagt da han begyndte at snakke, men da han stoppede midt i en sætning og skreg bukkede hun sammen og landede på knæerne. I ren og sker forsvar mod hendes sanser, bed Phoenix tænderne sammen, satte hænderne for ørene og lukkede øjnene, men kunne stadig ikke holde skriget eller den forfærdelige lyd af knogler der gav efter, ude, det var som om det hele blev afspillet igen og igen i hendes hjerne og aldrig ville stoppe.
Phoenix åbnede øjnene og så hvordan manden blev lagt ned af Maria. ’NAR!’ skreg hendes indre. Det Phoenix allermest ville, var bare at flænse denne mand op, med de bare næver, men hun stoppede midt i hendes voldelige tanker da Maria begyndte at snakke, roligt så hun på sin rednings kvinde.
Hun tænkte kort over de muligheder som hun fik. Dræbe ham, eller lade ham leve med smerte i behold og et frygteligt minde.
Det var helt klart at være ond, led og være ond, hun ville vælge. Så hvorfor ikke lade manden leve? Det ville give ham flere ar på sjælen og forfærdelige minder som han aldrig ville glemme.
Men hvis hun skulle være barmhjertig, ville hun bede Maria skyde ham, men som Maria udtrykte det, ville det være barmhjertigt at lade ham leve. Så hvorfor ikke?
”Giv mig den kanyle.” hun snuppede den og tog fadt i mandens arm. Roligt satte hun sig på hug og lænede sig ind mod mandens øre og hviskede: ”Husk lige hvem der viser at være storsindet. Jeg havde personlig valgt at lade dig blive skudt, men dette er bedre. Du kan få lov til at leve med det du har gjort, hver gang du drømmer vil du se hvad du har gjort, hvor megen smerte du har påført andre.” hendes stemme var kold som is, og hård som sten.
Hun sørgede for at kanylen var klar, ved at trykke på den så noget væske sprøjtede ud. ”Sov godt de næste tre dage.” hun stak den i armen på manden og trykkede den langsomt i bund, i mens hun så ham i øjnene. Den lammelse satte ind hurtigt. Hun kunne se hans forskrækkede udtryk i hans øjne, da han ikke længere kunne bevæge sig.
Hun tørrede mandens kind og smilede svagt. Hun rejste sig op og så på Maria. Phoenix øjne viste med menneskelighed. Selv efter så lang tid hos militæret med hård træning og straf, var der stadig et menneske i hende. ”Men hvis du regner med at jeg er totalt i gennem menneskelig, tager du godt og grundigt fejl.” hun så på manden og rystede følelsen af sig.

Maria rejste sig op og så mere end vredt på den lille ulv og hendes øjne lynet og vreden var tydelig hun gik med rolige skridt mens hun have hendes tavor i hænderne og gik forbi Phoenix før hun stoppet et par skridt efter hende. Marias stemme lød kold og meget fjendtlig i de ord hun sagde.
"en ulv der kender ørkendes regler ved at vandholdet skal forsvarers men en ulv der kommer fra ørkenen og ind i junglen må vide at det eneste den skal beskytte her er dens eget sind mod den sindssyge der river og flår i den hver dag de få dage du har været i junglen har allerede smadret dig hvordan tror du de folk som viste dig tillid og kærlighed ville have det med og se dig nu du væmmes ved og vise nåde og du væmmes ved og ned kæmpe din indre blodtørst det er væsner som dig der starter krige uden og kunne stoppe dem igen når blodet endelig flyder er du lykkelig"

Maria's blik var hadefuldt og hendes øjne var blevet en smule mere rødlige hendes Aura var også en del varmer som om noget inden i hende brændt.
"du skal vide at hvis du nogen sinde som overvejer udfører de tanker du har haft om hævn er du ikke en skid beder end dem du kæmper mod du ikke andet end en lille hånd der bjæffer højt og under alle omstændigheder kan du ikke tillade dig og angribe mig for så kommer du aldrig ud fra disse underjordiske gange"

som svar På Maria's ord lød en støre eksplosion længere oppe fra muligvis fra overfladen og alarmen gik det røde lys blinket i gangen og alarmens hylen var høj og gennem trængende en stemme lød mellem hylende fra alarm systemet.
"dette er ikke en øvelse jeg gentager dette er ikke en øvelse alle soldater på deres poster jeg gentager dette er ikke en øvelse"

Maria kigget på Phoenix før hendes stemme ændret sig til en mere i mødekommende og venlig stemme som før som om hun aldrig have vist den dybe foragt fra før mod Phienix.
"godt uden for venter der et helvede jeg regner med at" Maria blev afbrudt da radioen i siden på hende snakkede på spansk Maria trykkede på Knappen og talte selv på flydende spansk ind i radioen og trykkede for afvente svar stemmen lød med noget der kunne minde om en lyste og Maria smilet før hun vente sig mod Phoenix og forsatte.

"godt Gruppen er i gang med et front angreb på bassen her om 40 minutter vil himlen blive brudt af 3 jægerfly der vil tage anti luft skytset ud 10 minutter efter lander 3 helikopter du og jeg tager den jeg fører dig til det vil minum tage os 35 minutter i god fart at komme op til overfladen hvis vi ikke møder alt for store problemer er du klar"