[Uafsluttet] Tomme Gange (Makuro)

Selenas hånd fik kriller til at løbe gennem hele kroppen på Makuro mens han så med hovedet ned i sengen. det var ikke så meget fordi at han var blevet slået ud af alkoholen, men mere den lange flyve tur, ja og måske også lidt blandingen af whisky og forskellige vodka.
Makuro mærkede hvordan vodka flasken forsvandt fra hans hånd, lige pludselig var det som om han fik en ny energi. hurtigt vendte han sig om på ryggen og satte sig op i sengen og så på Selena.
"Hey jeg vil også have!
udbrød han hurtigt og smilede roligt. han fortsatte grinende.
"Hahaha! der skal sgu mere sprut til at slå mig ud! det var bare langtid på fugle ryk så jeg glæder mig lidt til en blød seng!

med et roligt smil og et flirtende blik tog han vodkaen fra hende og pillede låget af og tog en slurk.
"tjo jeg har ikke lavet så meget interessant, altså medmindre det at jeg er leder over alle dæmoner er interessant?
han grinede højt og smilede fjoget og tog endnu en slurk vodka, for han trængte virkelig til at få slappet af. han havde haft mange ting at se til det sidste stykke tid så det var derfor rart ikke at skulle tænke over alle de ting han skulle lave, sige eller gøre, og så bare nyde at slappe af med den pige han elskede.

han lod sig afslappet falde bagover i sengen igen og så op i loftet og grinede.
"duu skat, hvorfor løber vandet ude på badeværelset?

Selena lage hovedet på skrå og grinet højt mens de grønne øjne strålet da den værste latter have lagt sig så hun på Makuro med underne øjne hendes stemme var silke blød og varm og indbydende.
"leder over dæmoner hvordan fanden er man leder over en race forstår over et land men en race ja undskyld mig pusling men jeg er virkelig ikke med her" hun lage hovedet på skrå og ventet på en forklaring Makuro måtte jo huske at selena aldrig have set den måde verden var blevet til og hvordan. hun levet den gang i demokrati hvor på trods af race og andet valgte alle sammen en leder.

hendes hale gled ned til Makuros øre og drillet ham mens hun kigget afventende på ham.
hun lå i tøjet og ørene var rattet ud mod ham før hendes stemme igen lød blid og blød.
"og hvor dine livvagter så jeg ser ikke nogle og jeg er jo mega farlig ikke sandt og et spørgsmål til skat hvordan er du blevet det"

øjne kigget på ham med et dybt drillende blik og da han nævnte vandet smilet hun stort og med en drillende stemme lød det fra hende.
"du lugter af din gril kylling og sved dit tøj trænger til og blive vasket hvad tror du selv min egen lille stink bombe" smilet var stort og hun skubbet ham drillende med halen

Makuro smilede roligt og forståeligt over Selenas undren.
"hehe vil give dig ret i det kan være svært at forstå! alle racer har deres gamle familier altså royale eller velhavende familier som kan sporet langt tilbage i tiden, og hvis ikke der er en som tager ledelsen så ender de alle i krig eller i strid med hinanden, fordi de alle jo gerne vil være størst!
fortalte han med en roligt og mild stemme.

en latter bredte sig over Makuro da følelsen af en blød hale kildede ham ved øreret. af reaktion af kilderiet rykkede han hovedet væk fra halen, men hen vendte dog hovedet mod hende igen og begyndte at grine.
"haha ja du er sateme farlig! hvorfor tror du jeg ligger her og gør alt hvad du ber om! hehe ej jeg har ikke brug for livvagter, meeen jeg har dog en! hun er en af de bedste skyggedæmoner jeg kender! hun er her i nærheden, men hun har lovet at holde sig på afstand!
han blinkede roligt til Selena som lå ved siden af ham før han fortsatte.
”Jeg søgte hjælp hos Mafiaen, og utrolig nok så fik jeg den! jeg er blevet en hel del stærkere siden sidst vi sås!

Han så med frygt fyldte øjne tilbage på Selena med et halv måbende ansigt.
”Siger du jeg lugter? Endnu være, mener du jeg skal have et bad!!?
Sagde han alvorligt rettede sit blik mod badeværelset. Hans ansigt ændrede sig til et stort smil idet han fortsatte med en mild og uskyldig stemme.
”okay, MEN kun hvis du går med!
Han greb fat i den hale, som hun brugte til at drille ham, og trak roligt i den med et stadig stort smil.

//hopper op på Selena xD VÅGN OP! :D for du sover da ikke? :P

selena smilet frækt til Makuro ved hans opfordring om at hun skulle med i bad og hun rejste sig blidt og satte sig til ratte på hans skød og så med forfærdet øjne mens hun blidt bed ham i øret og stønnet blidt.
"jeg har været i bad dumme hvorfor tror du jeg har silke kjole på din nød! det bare dig der mangler i mens vil jeg nyde den gave af en vodka du gav mig og drikke min ensomhed væk til du tilbage"

de grønne øjne smilet til ham før hun kysset ham på panden og rejsete sig fra hans skød og lage sig tilbage i den store drømme seng med kæmpe puder og smilet til Makuro. fræk og flabet som hun var plantet hun foden i ryggen på ham og skubbet ham ud af sengen og med en uskyldig stemme sagde hun
"kom så ud med dig dit stink dyr" smilet var stort og uskyldig
de grønne øjne så på Makuro

sorry tiden XD men det med og falde i staver for længe tid er ikke godt XD

Makuro mærkede blodet pumpe rund i kroppen da Selena satte sig til ratte i hans skød, og ikke nok med det løb kriller gennem hans krop da hun bed ham i øret. han nød hendes kys, men så sørgeligt på hende da hun rejste sig og kastede sig tilbage i sengen. de blå sørgelige øjne blev pludselige store og nuttede som om det var en hundehvalp som sad og tikkede om mad.
"men men men!
det virkede vist ikke. han mærkede hendes føder på ryggen og det uskyldige skub. han væltede ud over kanten men rejste sig op for at undgå at ramme gulvet. med et tøvende ansigt så han irriteret på hende, men han kunne jo ikke stå for hende. opgivende trak han på skuldrene og begyndte at tage jakken af mens han gik the walk of shame ud til badeværelset. inden han nåede badeværelset lå både hans jakke, bukser og trøje som spor efter ham på gulvet, han halv nøgne krop lignede et helvede med de mange ar. med et sørgelig tikkende hundeøjne så han tilbage på Selena inden han fortsatte ud og så på det bad hun havde gjort klar til ham.

roligt stak han en finger i vandet og mærkede på det, det var varmt og duftede rent og godt. roligt tog han de sidste få ting tilbage af på nær hans halskæde, som altid hang inderst og sjældent var taget af. halskæden var en sølv kære med en vedhæng som var en drage i sløv som slyngede sig rundt om en lille rød rubin. han slukkede for vandet så det ikke stod og løb længere og kravlede forsigtigt op i det varme vand. det varme vand prikkede og stak på hans krop, men det var dejligt alligevel. han lod sig glide ned under vandet og holdte vejret for derefter at puste det ud og tog sit hoved op af vandet, ikke helt op men kun lige så håret og ørerne var dækket. han nød duften af de brandende lys som roligt lyst badeværelset op.

//xD gør ikke noget :P kende det alt for godt selv ^^

en pluslig stemme lød bag Makuro nogle velkendte blå øjne så på ham som han lå i badet.
ulven med 9 haler der fløj bag ham satte sig ned og kigget på Makuro mens han talte.
"nå der en som er blevet leder høre jeg"
bones have ikke været der før. han var kommet ud af den blå luft.
bones tænkte voldsomt over de farer der var over Makuro's nye magt men også af at det kun ville være et spørgsmål om tid før han skulle præsentere hele verden for hans elsket han kærlighed ville røbes og selena var nok ikke det mest perfekte valg her.

hun var ikke født dæmon men menneske og have også haft engle blod i årende bones ville snakkke med Makuro om dette. han tænkte nok at Makuro ikke overvejet det men han bragte en hær på nakken af selena som troede hun var død nemlig MOM og ariske troende racer ville foragte selena et menneske der har engle blod i årende og som er dæmon det var et dårligt miks. godt nok have selena ikke selv engle evner eller andet men hun var på ingen måde ren racet.

Selena's stemme lød ude fra soveværelset silke blød og lokkende.
"sker der noget der ude skat hvad fanden laver du"
bones gik langsomt hen til Makuro og stillet sig oven på badet og han visket Makuro i ørerne.
"ved du elsker hende men ved også hvad farer du bringer hende i du bliver tvunget til og offentliggøre hende fra omverden du bliver nød til og vide flere racer vil foragte hende du bliver nød til og beskytte hende" han stod nu tæt på Makuro og åbnet munden og blåttet de uhyggelig tænder som var unaturlig ja de kunne ikke være i gabet på ham men de var det de kunne ikke ses når munden var lukket men åben og blottet var de tydelig.

han stoppet med og blotte og smilet og de blå øjne så faderligt på Makuro som en far der talte til hans svigersøn med et jagtgevær i hånden efter jagt.
"jeg drømmer aldrig om du kunne gøre hende noget ondt men ville der ske noget vil du ikke vide hvordan jeg kan få dig"

pluslig opløstes bones for øjne af ham og faldt i et med vanddampen og det var som om hans aura aldrig have været i rummet.
lyden af selena der rejste sig fra sengen og gik ind i badeværelset stod nu i døren hun have intet set eller hørt og hendes grønne øjne så undrerne på Makuro.
"hvad sker der snuske"

Makuro åbnede øjnene ved lyden af Bones, hvad pokker laver han dog her jeg ligger og bader! med rolige blå øjne nikkede han til Bones i at det var rigtigt. Makuro satte sig lidt op i vandet så hele hovedet var over vandet og så på den ulven og smilede roligt.
han så mod døren og skulle til at svare idet han hørte Bones lave stemme i hans øre, han tav og så på ulven som stod og lignede en som skulle til at bide hovedet af ham. han nikkede igen forstående og trak roligt på skulderne da han forsvandt. han kunne sagtens se hvad ulven mente, det var også en tanke som havde gået ham på, men tiden måtte jo vise hvordan tingene kommer til at blive.
Roligt lod Makuro sig sænke ned i det varme vand så vandet dækkede hans øre og lukkede afslappende øjnene, han havde godt indforstået at Bones aldrig havde været i rummet hvis nogen skulle spørge.
Makuro hørte svagt Selenas stemme gennem vandet og satte sig op med et sæt og rødmede, han så spørgende og pinlig berørt på hende.
"emm det ved jeg ikke? tror ikke jeg er særlig god til at bade! men bedre til at slappe af!
han smilede stort og nuttet til den smukke pige som stod og så på ham. forsigtigt uden at bryde øjenkontakten lod han sig sænke ned under vandet, hvor efter han helt oppe af kanten af badet lod sig stige op igen så kun hans øjne og alt over stak op af kanten at sparet, han blinkede roligt og begyndte at grine, hvorfor vidste han ikke men det var jo også lige gyldigt han var halvfuld.

da Bones forsvandt til åndeverdenen foran Makuro blev han mødt af et mærkeligt syn. foran ham stod en kæmpe drage ånd, det var Makuros Guide ånd Loimos. den store sorte drage lyste med et lilla skær, normalt i menneskeverden var han som regel kun synlig for Makuro, men her i åndeverdenen var den store drage synlig for de andre ånder lige som de var for ham. med en dyb stemme og en ånde som i menneskeverdenen var giftig sagde han alvorligt.
"jeg vil råde dig til ikke at true min mester!
det var tydeligt at dragen ikke brød sig om at folk truede hans mester, men også at det ikke var noget han gjorde på kommando fra Makuro men af egen fri vilje.

de kolde blå øjne der normalt have meget liv boret sig ind i dragens øjne og bones gik frem mod den hans 9 haler fløj bag ved og hans stemme lød mere end aggressiv over dragen og dens uforskammet råd.
"jeg truer ham ikke men jeg gør klart at bringer han selena's liv i farer vil jeg søger for han forsvinder fra jorden og de fysiskes verden"
hans 9 haler hævet sig og hans stemme lød mere end venlig men også overstående over for dragen.
"du af alle burte kende til Makuros historie men også selena's ved du hvad der gemmer sig i den pige. et væsen så grumt du ikke forstiller dig, da din ven dræbte hende indgik hun en handel med selveste djævlen selv om at bære et af hendes børn indvendig Makuro nok ikke klar over hvor farligt det enligt er. på trods af hans nye styrke vil det intet kunne gøre hvis væsnet ren faktisk slippes fri fra den forsegling som selena fik lavet af en vi mødte. den dæmon vil kun blive stærkere af direkte angreb mod den. det eneste der svækker den er hellige genstande fra selv samme dæmons søster men vi ander ikke om der findes våben smedet den. søsteren er født af engle men vi aner intet"

Selena så lidt på Makuro før hun så uroligt på ham og hendes stemme lød mærkelig urolig.
"har du set bones det følelse som om han er opstæmt lige meget hvor han er. skat jeg må tale med dig om noget og den dæmon i mig og fortælle dig lidt ting der sket"
de grønne øjne så lidt på ham mens de smilet lidt nervøst gik hun tilbage og lage sig i sengen. den fine krop lå der og Makuro måtte vide at bones vidste selena ville snakke og derfor have fortalt ham det som hjælp.

bones var i åndeverden og hans tænder var blottet over for dragen mens han talte.
"jeg vil skide på din mester og dig det eneste der betyder noget er at selena er i sikkerhed for hun har et rent sind og er ikke rådnet op af verden på samme måde som mange andre ville hvis de var hende. ikke sagt jeg ikke bryder mig om Makuro jeg holder skam af ham men rør han et hår på min selena flår jeg hovedet fra hans krop før han ved af det. selena elsker ham og det ikke normalt at en skov ånd beskytter en dæmon må du selv vide da vi normalt hjælper englene! vi dræber dem normalt men selena har noget over sig noget dybere følte jeg og jeg stoppet en engel fra og dræbe hende så vil du blande dig uden om Makuro har stor magt nu og skal vide hvad ansvar han har ikke bare for sig selv og racen og verden men også for selena"

bones øjne lynet mere af vrede over dragens frækhed til det råd han gav bones have ikke nogen synderlig store evner og dragen kunne nemt dræbe ham. men skov ånder var der længe før mange andre ånder og væsner. de var kloger og vidste mere om ting end andre.
mange andre ånder der var kommet efter dem var rådne fordi de gik efter den fysiske magt frem for viden og visdom i hans øjne var det en forkert vej og nu ventet han på dragens mulige angreb eller dens næste spørgsmål eller rådne råd.

alt i mens sad selena på sengen og krummet tær efter dæmon blev forsjelet talte den af og til inden i hende og bad hende om at lukke ham ud. bones have skabt en følelse vej mellem dem så de følte alt sammen og var tæt forbundet stor smerte på bones ville kunne give selena så store chok på selena hun fik hjerte stop.
hun ventet på Makuro blev færdig hun vidste han var klar over hun ønsket han fik slappet af og blev ren og bad til han forgudskyld ikke ville bruge det shampo der var der og balsam den dreng måtte virkelig få gjort noget ved det hår tænkte hun.

Den store drage stod med sine store tænder og normalt giftige ånde og så med kolde lilla øjne på ulven. den store vinger lå ned af siden og halen lå fladt hen af jorden. trods de store tænder bredte sig et smil over dragen.
jeg er uvidende om styrken af hendes indre dæmon! Men min mester ikke dum, og det burde du vide! trods store farer ved han som regel hvad han laver, eller i så fald finder udveje!

Makuro så spørgende på hende, hun lignede en som havde meget at tænke på. gad vide hvad der gik hende på? med en rolig stemme svarede han.
"jeg ved ikke hvor han er"
eftertænksomt så han efter hans elskede pige som gik tilbage og lagde sig i sengen. han lod sig sænke ned under vandet og pustede alt luften ud af sine lunger.

den store drage lyttede roligt til hvad den lille ulv havde af sige hvor efter den med en let latter svarede.
"frygt ej lille ulv, Den dreng han skadet hende nok! jeg har set meget i min tid! og den dreng er som på en lyserød sky når han er med hende! men med det sagt så kender drengen til det ansvar som du taler om! det har ikke bare været en dans på et blød madras for ham at nå så langt som han er nået, han har tabt en del! dele som gør ondt på ham! og jeg vil særdeles ikke blande mig uden om når du truer min mester på livet! lige som dig har jeg et stærkt bånd med min mester!
Dragen så tøvende på den lille ulv. måske var skov ånder kloge og tit klogere end andre, men denne Drage har levet utrolig længe og ville alders mæssig sagtens kunne følge ulven, derved var den store drage heller ikke dum. den store drage skulle til at sige noget mere men tænkte sig tøvende om, han ville med sikkerhed få ballade af den lille dæmon hvis han gjorde noget som dæmonen ikke selv ville gøre, og det havde ikke just set ud som han var sur på ulven. den store drage åndede tungt ud så dens ildelugtende ånde bredte sig om dem begge før den spredte sine faretruende store vinger, med en kraftig bevægelse lettede dragen fra jorden og forsvandt op i det uendelige loft.

Makuro lå under vandet uden luft i lungerne som om han var på vej til at dræbe sig selv, men med et roligt ansigts udtryk blev han under vandet så længe han kunne får han lod sig hoved stige op overvandet hvorefter han forsøgte at trække vejret så roligt som muligt. roligt tog han fat i en af de flasker som lignede sæbe og hældte det i håret og masserede kort hvorefter han dybbede hovedet i vandet og skyllede sæben ud. han rejste sig nøgen fra vandet og trådte ud i badeværelset hvor han roligt tog et håndkæde og begyndte at tørrer sin krop og hår. da han var færdig foldede han håndklædet om maven så det dækkede skridtet. han tog hans ting fra badeværelset og samlede samtid det kluns han havde efter ladt på vej ud til badet med sig da han gik over mod sengen. han smed sit tøj i en bunke ved siden af sengen og satte sig i fodenden vedsiden af Selana. han havde tænkt over hvad Bones havde sagt, og ikke mindst hvad Selena nok ville sige.
med en rolig mild stemme spurgte han.
"hvad går dig på min egen?

Selena sad lå i sengen og kigget op i loftet de grønne kigget op og tænkte over de ord hun brugte hun begyndte og tale med en letter nervøs stemme.
"kan du huske dæmonen inden i mig den blev forsejlet da jeg mødte hende trunten Konan der tvang sig ind i mit sind så den kan ikke gøre noget når jeg bliver gal men jeg hører den tit tale den vil have jeg låser op og blev advaret om det"

hun sukket blidt mens hun forsatte med og snakke. hendes sidste måneder have været mere end svære og sluge.
"jeg mødte og også en mand der boet på en skole med nogle underlig væsner han er bror med Kuuma jeg kan ikke huske hans navn men han gav mig en besked der muligvis giver mig mulighed for vide hvor Maria er"

hvis det sidste passet med Maria ville Selena ofrer alt for at beskytte hende selv livet. hun forsatte mens hun fisket en lille lap papir op med nogle koordinater
"jeg fik denne seddel af ham kordinaterne var til Green bech omkring NEW MIami Han fortalte mig at hun var leder for en lille oprørs gruppe mod hvad aner jeg ikke men hvis det hende"
hun så opgivende på Makuro det var tydeligt alt var rodet i hovedet på hende.
Makuro blev også nød til og forberade Selena på livet med ham og forklare hun måtte have ny Person hun måtte blive en anden i navnet og hun skulle til ikke og vække for meget opmærksomhed for ikke blive et let mål

Makuro lod sig falde bagover så hans håndklæde var ved at falde af. han lagde sig op af Selena og begyndte roligt at ae hende i håret mens hun fortalte.
et roligt smil bredte sig over han ansigt, forsigtigt hapsede han sedlen fra Selena og studerede koordinaterne. med en rolig stemme sagde han opmuntrende.
"jeg kender en som i de her dage er i nærheden af Miami! jeg kan sende ham der op for at tjekke det ud? ville det være noget?

Makuro sukkede tøvende og fortsatte med at ae Selenas hår.
"ved godt det har været en hård periode, men lad og håbe det kommer nogle lyse tider snart!
han smilede roligt mens ham blidt fortsatte.
"men jeg har på fornemmelsen at vi er nødt til at gøre noget for at beskytte din identitet, nu når jeg er blevet leder og gerne ville kunne tage dig med og vise dig de mange ting jeg nu har lært at kende til! det er mere så Dæmon familierne ikke tror jeg er kæreste med en ikke fuldblods dæmon, for det kan blive farligt for os begge!
han tøvede kort før han inden hun kunne nå at svare, roligt lænede sig ind over Selena og kyssede hende blidt på læberne. den røde farve blussede roligt frem i ansigtet på ham, han var ikke vant til at kysse eller at blive kysset.

//godnat xD skal tidligt op ^^

Selena lyttet til Makuro mens han snakket og spilet øjne op da hun hørte at Makruo kendte en der og hun sprang op.
"ja gør det nu" de grønne øjne lyste op hvis Maria var i live og hun kunne finde hende ville hun mere end gerne have hendes lille leder greb til tråden på personen.

da hun var faldet lidt ned faldt sammen igen da hun skulle til og svarer mærket hun de varme læber mod hendes de grønne øjne spilet sig lidt op før de lukket sig og hun trak ham ind til sig med hendes arme om ham.
drillende kørte hun 2 af hendes haler i nakken på ham før hun skubbet ham let væk og med et smil lød hendes stemme.
"du siger alså jeg skal skifte navn og hvad er det for noget med fuldblodsdæmon lad mig hører jeg er ikke født dæmon nej men gør det nogen forskel"

i bag hovedet kørte tankerne om hendes plage mor som var engel og at flere af menneskerne i hendes familie have haft noget med engle og gøre og nu var hun endt her

et sus løb gennem Makuro da han med lukkede øjne mærkede Selena trække ham ind til sig. han vidste ikke hvad han skulle gøre med sig. men mærkede de bløde haler i hans nakke og et gys løb gennem hans krop før han blev skubbet væk. trods han mystisk nok hungrede efter mere af de de lige havde lavet satte hans sig oven på hendes skød lige som hun havde siddet tidligere. hans håndklæde var ved at falde ned sådan som han sad.
"rigtigt nok er du dæmon, men din familie bestod af engle.
han tøvede kort, han ville aldrig glemme den dag.
"og det vil dæmon familierne nok ikke være så glad for!
han tøvede igen som om han fik en lille åbenbaring. Det nytter jo ikke noget! klodsmajor!
"men det slog mig lige! efter som jeg er leder, og de tilsyneladende godt vil acceptere Vladimir som er vampyr.... Så er de tvunget til at nikke royalt med hovedet når jeg siger de skal!
han smilte roligt, der ville uanset hvad være nogen som ville tjekke hendes baggrund lige som han med garanti også var blevet, trods der intet ville være at finde. efter som han jo er leder, så nytter det ikke noget at lyve for dem som er ham royal.

med et smil på læben og håndklædet på vej ned om om knæene kyssede han Selena på kinden før han hoppede ned af hende og listede let på tå over til hans bunke tøj. han fiskede efter sin jakke og fandt den hurtigt, roligt stak han hånden i lommen på jakken og fandt en kugle som begyndte at lyse idet han rørte ved den. han så på Selena med et smil mens han med kuglen i hånden satte sig i sengen. roligt begyndte han at tale til ånde kuglen.
"Arenicus!? er du der?
det gik lidt tid før en rolig kold stemme lød gennem kuglen.
"boss? hvad bringer sådan en hellighed at jeg hørere fra dig nu?
man kunne tydeligt høre af personen på den anden side sagde det med et roligt grin. tøvende drejede Makuro opgivende på hovedet.
"jeg har en opgave til dig! men det bliver nok svær for dig... du skal tage til the Green Beach og finde en pige ved navn Maria!
svaret kom hurtigt.
"diskret eller åbenlyst?
Makuro udbrød fast og hurtigt.
"for guds skyld! ingen af delene! du skal finde hende, jeg skal bruge hende! men du skal sikre dig at det er hende og så kontakte mig igen, for så finder vi ud af hvordan tingene skal forgå! så find på et eller andet for ikke at afsløre hvorfor du er der! forstået?
stemmen lød forvirret.
"tror jeg forstår! jeg skal blive ven med hende og så melde tilbage til dig?
Makuro svarede lettet mens han så muntert på Selena.
"du har forstået det korrekt min ven! du må snart komme forbi Sem'ya Doma, jeg er nødt til at se hvor langt du er nået med din bil!
"det skal jeg nok boss, slut her fra!
med et smil nikkede han roligt og rejste sig og gik over til sin jakke for at lægge kuglen tilbage på plads.

De smukke grønne øjne så på Makuro med et forviret udtryk "sender du en lejemorder efter min søster"
hun sad på knæende og så underne på Makuro med et udtryk der ikke just var tryk men dog hellere ikke nærvøst lidt mere over det akavet i og snede en lejemorder efter hendes søster for finde hende og hjælpe hende en mand med blod på hænderne er ikke den bedste lege sagde man i hendes tid.

smilet kom frem da en velkendt følelse kom frem i hendes krop træthed blandet med alkoholdens gode virkning på kroppen fik hende til og svinge og hun begyndte og nyde blidt.
"ohh baby i never let you go beforer you now i love you" Melodien var fortryllende og stemmen var helt anderledes end hendes normale.
med et bom faldt hun forover med hovedet ned i de mange puder og dyner de 9 haler faldt sammen bag hende og de ører på hovedet hun have lage sig tilbage.
første gang Makuro nogen sinde så Selena gå kold på Alkohold pigen var normalt vand til og tømme et barskab og holde sig oprejst men trætheden have overmandet hende.

Alt i mens Selena og Makuro var i den virkelig verden vågnet Selena i hendes sind med en lang gang med de symboler hun have på halsen vandet gik lidt over hendes føder og hun gik langsomt ind i mørket der ikke var oplyst af faklerne.
en stor bort lavet af kvinden med navn Kanon hun have mødt på vejen her hen have fanget hendes Dæmon bag denne port for vise selvste Djævlen at han nittet kunne gøre ved hende.
i stedet for hjælpe Selena den gang have hun startet en krig inde i hende.
en dyb rungende stemme lød så jorden under pigen rystet og vandet rystet.
"Hvad bringer du hid dit usle skum og livet intet er værd og du aldrig ser Maria igen”

den sidste bemærkning om Maria vækket voldsomme følelser i Selena som skulle til og løbe ind mellem tramperne da lange røde bund greb ud efter hende.
Selena sprang tilbage og bundene blev opløst og stemmen lød vred

”du vover at skin angribe mig jeg flår dig når jeg kommer jeg”

selena forsvandt og faldt i søvn hun have ligget urolig under hele denne episode men pluslig lå hun stille.

Alt i mens dette skete vandret Bones igennem ånde verdenen han søgte efter dragen han have snakket med han måtte spøger den om nogle ting især om hvordan det kunne være At den have undertrykt vreden ved hans svar om Makuro og Selena Dragen var Makuro’s og Bones Selena’s de begge elsket hinanden og begge ånder ønsket kun at beskytte dem.
Men dragen lod ikke til og vide hvem denne dæmon som selena have i sig var.
lige meget hvor stærk Dragen var ville denne dæmon kunne flå ham og Makuro og en hær hvis det skulle være det uden problemer da den var en dirakte efter følger til djævlen selv

Makuro lage kuglen ned i jakken og smed den tilbage i bunken. Med er stort smil vendte han sig og blinkede til hende, hun havde jo sådan set ret!
"nok er han min lejemorder, men han er sgu en venlig ven jeg reddede for lidt over et år siden! Han er vampyr og har ligget i dvale i godt 1000 år! Men han er god nok!
Med rolige skridt gik Makuro tilbage til senge og satte sig ned.

Lidt forvirret kiggede han smilende på Selena idet hun begyndte at nynne, havde alkoholen virkelig slået hende så meget ud? Jeg troede hun havde russiske gener! Han smilede roligt.
Men hans smil blev dog lidt urolig da hun faceplantede sig i puderne. Var hun gået ud? Roligt kravlede han i sengen op ved siden af hende for at ae hende. Men han nåede ikke igang tæt på før hun begyndte at bevæge sig, ret voldsomt faktisk. Med en hurtig bevægelse svingede hun sin hånd mod Makuro som hurtigt undgik den og trak sig lidt væk i den store seng.
"hvad fanden drømmer hun dog??
Forvirret sad han og studerede og lyttede, mens Selena lå og moslede med sig selv mens hun mumlede utydelige ting.

Den store drage Loimos fløj gennem roligt åndeverdenen. Når han havde brug for at tænk så fløj han ofte rundt. Dette var også grunden denne gang, var hendes indre dæmon virkelig farlig? Et roligt smil bredte sig over dragen, han var blevet undervurderet! Og det var ikke første gang af han var blevet det, nok heller ikke sidste.
Bare fordi de ikke kunne finde spor af de så kaldte hellige relikvier, så kunne det jo være at en gammel sur drage havde sine metoder til at finde dem.

//sry jeg har været så længe om at svare ^^ har været mega krea død :)

for an Loimos fløj pluslig noget op igennem luften et stort træ bræte sig med en fart som en racer bil der overhaler i højfart. en velkendt Aura fra en 9 halet ulv sprang op fra grenene før han stoppet og så på dragen med et smil.
de blå øjne kigget på ham da træet tvang ham til og stoppe.
den vendelig stemme lød fra ulven.
"du er sværd og finde i disse højder ved du det?"

alt i mens bones stod over for dragen i åndeverden lå Selena stille og den tynde kjole var glædet lidt op og på trods af hendes smukke krop og sunde sind var det nu tydeligt for Makuro. Selena spiste ikke meget af ren mad var tydeligt hun var mættet men Sjæle var det hendes Dæmon krop hungeret efter.
pigen have ikke vænnet sig til tanken om at dræbe for selv at være i live og det stred også med hendes egen moral.
hendes krop rystet lidt som om den frøs og hun var lidt varm.

de 9 haler trak sig over hende så de fungeret som en slags dyne og hendes pels på den var også ved og skifte til en lettere rød farve som om der var vinter pels på vej.
et ryk som om en trak i nogle snorer som en død dukke fik Selenas krop til og ratte sig og øjne spilet op med det hvide men det var som om Makuro så ind i den gang som mentalt var i Selena og så ind i dæmons øjne.
hun åbnet munden og et skrig brød fra hendes krop ikke et skrig fra den fysiske verden men fra en verden hvor selv de største radsler her på jorden kun var standart og det der var mere grufuldt var hverdagen.

efter skriget som varet i nogle sekunder faldt hun sammen igen og lage som hun sov før.
de gamle mærker på halsen hun have fået som dæmon var tydelig i øjne mens hun kigget på Makuro og så kom Selena's egen tilbage.
Skriget var et løfte om at Makuro nok skulle blive dens første måltid når den kom ud.
Selena lå nu en smule udsultet sovende og en svag snorken kom fra den lille krop der rystet.

De store vinger viftede næsten lydløst på den dragen, næsten lydløst gled dragen gennem luften. han følte auraen fra ulven nærme sig og begyndte at undre sig, hvad mon ulven nu ville ham.
Loimos stoppede ved synet at træbrættet og hang nu svævende i luften som en lilla stjerne på himlen. det lilla lys skindede gennem den drage skældende og endnu stærkere var skæret fra øjnene som nu roligt hvilede på ulven.
"ja, så når enelig jeg bliver forstyrret så er det som regel vigtigt... hvad vil du ulv?
svarede han roligt ulven med den dybe stemme som drager nu normalt har.

Makuro sad på sengen ikke langt fra Selena, men lige akkurat så kun ikke kunne lange ham en flad eller hvad hun nu kunne finde på i sin mærkelige søvn. efter som hun pludselig virkede roligere rykkede Makuro tættere på i sengen og satte sig lige ved siden af hende og sad og nussede hende i håret.
hendes halers dyne 'funktion' fascinerede dæmonen som havde været trylle bundet af hende smukke haler fra han så hendes nye krop første gang.
det pludselige ryk i den sovende pige gav Makuro et chok, men det var intet i forhold til skriget og de følelsesforladte øjne. han fattede ikke helt hvad der forgik, men han havde en ide om det og det var ikke en god ting. på grund af skriget havde han fået rykket sig lidt væk fra Selena.
kort efter blev der stille igen. Makuro sad og stirrede på hans elskede med et tænksomt blik. var det lige hendes indre dæmon han havde mødt? og hvorfor virkede den så vred på ham?
efter som der forblev stille indtil videre, rykkede han tæt på igen. denne gang lagde han sig op af siden på hende og lagde sig igen til at nusse hende.
hvad pokker havde dog forsaget at hendes dæmon pludselig var fremme på den måde?

Bones mærket med det samme det der skete i den fysiske verden og med et blev han nærmest til et lyn foran dragen hans stemme lød mere end undskyldende da den form han have taget viste han blev nød til og rejse til den fysiske verden.
"jeg beklager meget sjove øgle men jeg bliver nød til og rejse Selena har haft kontakt til Dæmonen inde i sig og den har et kort sekund haft kontrol nok til og snarer af din ven Makuro jeg vil flyve til den fysiske verden og forklager ham om handels pagten da det ikke tyder på han kender til den håber du forstår mig og jeg mange gange undskylder den forstyrelse det har været jeg stoppet for spøger dig om noget så gammeldags som et navn da det siger meget om et væsen" med et smil før dragen fik svaret fløj Bones op mod himlen og træet brød i en voldsom blå ild bag ham før han forsvandt i et stærkt lys glimt til den virkelig verden.

forskellen på bones og mange andre ånde væsner var han tilkaldte sig selv som han lystet han var ikke kontrolleret af nogen og han kunne gøre alt af frivilje og der med var han ikke knyttet til nogen.
selena sov tungt og lage ikke mærke til hvad der skete i rummet men et pluslig hold kom frem i luften et stort blåt et hvor et lyn kom ud af og fløj lidt rundt før det stoppet for øjne af Makuro og samlet sig til Bones. der stod med hans blå øjne og stiret på Makuro med et frygtsomt blik han så dog Selena sov og på Makuro.

"Makuro hvad der sket jeg mærket noget voldsomt med selena og"