[Uafsluttet] Nattens jagt (Dust, Bloodknight og Haku)

mørke er stille falde på og bloodknight har ligge inde i sin grotte og gemt sig og tænkt 'hvornår kan jeg mund jage og hvor jeg har nemmest ved og gemmer mig i mørke og jage der fra' jeg kigger stille ud af grotten indgang og ser cirka 350 meter uden for grotten står der et stort flot og saftig rådyr og græsser med siden til grotten og jeg tænker 'vil have der er mad til 2 dage men må først sikker grotten' jeg sætter stille alamer op ved indgang og uden for indgang og sniger mig til ned af siden og tætter på råddyret men stopper pludsligt og ser en skygge et stykke væk på den anden side stopper op for og se hvad det er står og holder øje med mit bytte. tænker 'det skal være nu vis jeg skal have det rådyr som mad håber det der står på den anden side bliver skærmt når jeg kommer flyven og tager bytte' tager springet og laver et nem kill på rådyret men det der står og betrægter mig forsvinder ikke det er som om jeg bliver studeret af det der står og kigger.......

Dust som stod og betragtede ham bevidst om hvor han var fra starten bevægede sig ikke ud af stedet mens han dræbte sit bytte! Han havde altid været tiltrukket af drab men denne nat var det ikke kun på grund af bloodknight at Dust var dukket op lige her! Han vidste nemlig at der var en anden jæger i skoven denne nat som var ude efter bloodknigt og lige præcis denne jæger var en Dust havde meget stor interesse i at dræbe! Roligt og lydløs som han var forvandlede han sig til dæmon form hvilket gjorde ham et med mørket så han helt forsvandt for det normale væsens øje og afventede det næste der ville ske!

Der gik ikke lang tid før en puslen i skoven svagt kunne høres og det var lige det der virkelig var en fryd for hans øre
*Nu er det vist min tur til at jage* tænkte han roligt og med få sekunders varsel angreb jægeren bloodknight men han nåede ikke langt for straks var Dust over jægeren! Han gemte sig stadig i mørket men hans offer fik ikke et ben til jorden og et rædselsskrig spredte sig da Dust fortærrede hans skygge hvilket efterlod jægeren død på ingen tid!

Roligt rettede Dust sig op og så på bloodknight med hans kolde blodrøde dæmon øjne og et veltilfreds smil over hans læber der fik ham til at ligne en galning der nød at dræbe også selvom det var enten for sjov eller for føden
"De bedste ofre er altid ude efter andre væsner!" sagde han roligt "Og jeg elsker bare når de skriger nytteløst!" Han knejsede med nakken så der kom et utal af knæk og lænede sig let op af et træ lige i nærheden af ham mens han fortsat betragtede bloodknight tilsyneladende uden at være en trussel overfor ham!

bloodknigth hørt godt da angrebet kom men kunne samtidig høre dust angribe så derfor spist han stille vider og lod som igen ting dust glemte at varulve har ekstram god hørelse så de kan høre alt der sker men bloodknight tænker stadig imens han spiser 'hvorfor to han ikke mig og ham der angreb mig efter hinanden der må være en grund og den grund vil jeg finde ud af' jeg kigger op og for øje på en græn hvor jeg med et skyder mit bytte op og rammer meget pracist på den græn så det ligger der og lige efter jeg har send det afsted stå jeg med et lige forand dust og kigger ham dypt ind i øjne og spør *hvorfor dræbte du mig ikke* hvor efter jeg står og venter på et svar... imens jeg venter på et svar så svare jeg iskoldt som jeg nu er 'ved jeg godt det er osse derfor jeg jæger om natten fordi der kan jeg gøre det i mørke og stadig se og høre hvad der sker omkring mig stå længe og stirre på dust hvor efter uden dust rigtig har lagt mærke til at der står et væsen lige bagved ham som skal til og slå ud efter ham hvor jeg med et hurtigt træk flytter dust og laver et easy kil på væsne der stod bag ved ham med og knække nakke på og derefter rive hovedet fra kroppen og derefter vender mig mod dust med blod over det hele også rundt om munden og smiler til ham og siger 'nu har vi hvis redet hinanden liv så er vi kvit*

Dust smilede roligt og lage let hovedet på skrå mens han kort så op på månen ikke for at bedømme hvornår bloodknight ville miste sin varulve form men hvor meget tid han havde til solen ville stå op og begynde at påvirke ham! Med rolige skridt gik han hen til den usling Bloodknight lige havde dræbt og løftede op i liget som om han fremviste en vare
"Nå ja den her taber tog jeg selv med i tilfælde af dine dyriske instinkter skulle overvinde dig og få dig til at dræbe jægeren så jeg ikke fik hans skygge!" sagde han roligt "Lidt lige som en madpakke faktisk men selvfølgelig hvis du har lyst er du velkommen til at bruge ham som du vil jeg kan ikke bruge ham mere nu hvor han er død! Åhh ja i øvrigt jeg vil nu ikke kalde det at redde dig jeg har jagtet den jæger i lang tid og da du pludselig dukkede op på hans target liste tænkte jeg at jeg lige så godt kunne sørge for han ikke forstyrrede din middag!"

Dust smed roligt kroppen fra sig som var det skidt og betragtede så dette prægt eksemplar af en varulv der stod foran ham med en uhyggelig interesse i hans følelses forladte øjne mens han forvandlede sig til mellem stadie igen i tilfælde af at han kunne få brug for sine splittede evner
"For det ikke skal være løgn har jeg ikke nogen grund til at dræbe dig jeg kæmper ikke medmindre jeg får noget ud af det eller vil lege med maden!" sagde han roligt og så mod den grotte bloodknight var kommet fra "I øvrigt lagge jeg mærke til noget meget interessant som du gjorde før du forlod din grotte hvilket gav mig en ide om at du er trapper kan det være sandt?" spurgte han roligt og smilede lumskt

bloodknight kiggede på dust imens han gik hen og tog fat i den ting som jeg lige hade dræbt og den måde han holde det på var som om der var en ligehed mellem dust og bloodknight med og være ligeglad men slå ihjel og enden spise eller lege med maden....

bloodknight står og kigger på dust og siger "hm ja er trapper og kan jeg regne ud du osse er med den måde du kigger der op i mod"

kigger hurtigt op mod månen og ser der kun er nogen få timer til solen står op og ved jeg skal nå og have bytte op i grotten enden solen står op og kan se på dust at han osse snart skal finde et mørkt sted og være på grund af sollyset så tager pludslig dust i et snup tag og samtidig med hopper op og støder mog et træ og tager mit bytte med munden og forsætter oppe i træerne op mod grotten med den tanke at dust kan få det huld der er i jorden som jeg grave 2 dage før og hvor jeg ved der ikke kommer sollys ind

Med en smidig bevægelse med sin krop kunne Dust nemt flytte sig fra hans greb og op på hans ryg uden problemer og grinede let uden at det var hånligt overfor ham men derimod en slags gestus for den slags venlighed han mente at Bloodknight udviste
"Jeg opholder mig som regel alene under dag timerne da jeg aldrig rigtig har brudt mig om selskab fra andre væsner men nu kender du min duft du har den trossalt i pelsen så du skal nok finde mig alligevel i morgen nat når nu der er 2 fuldmåne nætter mere!" sagde han roligt "Hvis du altså har lyst til at snakke igen for jeg har helt sikkert nogle ting du kan bruge!" tilføjede han og satte af fra hans ryg da han var landet på alle fire spredte sine smukke hvide vinger og fløj væk ud i mørket hvor han forsvandt ved hjælp af sine evner! Han fløj direkte mod sit gemme sted hvor han aktiverede sine komplicerede spin af beskyttelses fælder på hans vej ind i grotten og satte sig ned for at kunne slappe af og så at sige genoplade sin energi!

Den næste nat ved mørkets frembrud bevægede Dust sig ud af sit gemme sted mens han fjernede sine fælder da han ikke længere var interesseret i at blive hængende omkring den grotte mere og smilede sultent for sig selv da han ville starte natten med at skaffe sig noget føde måske endda lege lidt med maden det morede ham trossalt så meget da der nogle gange kunne være noget ret så sadistisk over ham når hans skygge rus var over ham! Han betragtede fuldmånen og tænkte kort på om bloodknight ville opsøge ham når han havde spist da han fandt denne varulv yderst interessant hvilket var yderst sjældent da han nærmest aldrig fandt nogen interessant
*Hmm det er vist meget godt jeg gjorde mig klar på denne situation* tænkte han for sig selv *Jeg har arbejdet længe på det serum men det er helt klart det værd hvis jeg får det ud af det her som jeg ønsker* han kiggede roligt omkring sig og pillede ved en kolbe der hang i en af inderlommerne i hans long coat som han bar når han var i mellem stadie!

Efter han havde været ude og jage kravlede han op i et træ og gemte sig i mørket der var i træets krone så man var nød til at have rigtig gode sanser og vide hvad man ledte efter for at kunne finde frem til hans gemmested! Der sad han stille og roligt og slappede af mens han afventede bloodknights næste træk! Natten var jo stadig ung så det kunne sagtens være at Dust havde gjort varulven interesseret nok i sig selv til at ville tage kontakt igen da dette jo kunne være et yderst udbytterigt bekendtskab for dem begge! Som trapper kunne bloodknight bruge Dust´es alkemiker evner til at hans fælder og Dust havde trossalt endelig efter lang tids efterforskning og mange forsøg fundet ud af hvordan man lavede vampyr dræber kugler om så de i stedet for at lave lys udstrålede fuldmånelys og kunne bruges som drikkevare hvilket jo kunne være en god ting da det kunne aktivere en varulvs dyriske form!

bloodknight tænkte ikke vide over enden dust spræng af ham ande en han sage "tak og kan måske være"

bloodknight gik stille end i sin grotte med hans bytte hvor han lage det så han kunne se det heletiden men af en eller anden grund kunne har mærke der var en fare et eller ande sted som han ikke kunne se men han kunne mærke den som om den sad på ham men han ikke kunne se den bloodknight kiggede rundt og skimte at der sad et eller ande underligt muteret dyr i det mørkeste hjørne af grotten og kigge på bloodknight som tog en hurtig handling og krænge den muteret ting op i hjørne hvor han satte en klog for stroben på mutanten og sporte

"hvem er du og hvordan er du komme her ind" hvor efter bloodknight trykke sin klog hårde ind mod struben på mutanten så der begynde og komme blod ud og til sidst i rent raserrig brøler den samme sætning ind i hovedet på mutanten som er meget bange og ikke tør og sige noget til sidst bliver bloodknight så træt af ham at han slår ham hårdt i hovdet med en knytnæve så han besvimer og der efter binder bloodknight ham på arme og ben og hinger ham op og der efter sætter han sig til og slappe af....

aftenen efter kigger bloodknight til den mutant som var i grotten da han kom hjem aftenen før hvor han hade mødt dust. men mutanten ville stadig ikke snakke så bloodknight valgt og slæbe ham med ud til et sted hvor han viste der var nogen sultne ulve som nok gerne ville have ham som måltid men stadig hade han tanken om det dust sage aften før med de kunne mødes igen i baghovedet

Dust smilede roligt da han kunne høre de sultne ulve hyle mest af alt fordi de lavede den sjove snerrende lyd når de hoppede op efter et bytte de ikke helt kunne nå! Roligt rejste han sig og bevægede sig mod lyden stadig godt skjult af skovens mørke skygger der gjorde ham praktisk talt usynlig for det normale øje! Da han nåede frem stoppede han roligt på en gren et par meter over mutanten og smilede lidt af ham da han så Bloodknight var den der legede med mutanten
"Der kan man se jeg gætter på at ud fra dens sår på halsen at den er en indtrænger i din grotte og siden den hænger her nu må det jo være fordi den ikke ville snakke?" spurgte han roligt og smilede igen over det sjove i denne uheldige situation

"Vi har bare et lille problem ser du denne form for mutant er blevet udsat for så meget radioaktivitet at dens fysiske form ikke er særligt menneskelignende mere! Den er blandt andet hvad de normale mennesker ville kalde hjerneskadet fordi flere af dens hjernes funktioner er sat ud af spil lige så vel som dens stemmebånd og evne til at agere som et menneske!" Dust hoppede roligt ned på den stamme mutanten hang fra og så på den mens den vred sig for at komme ud af den situation den var havnet i "Den lever på sine dyriske instinkter og er simpelthen ikke istand til at hverken tænke tale eller være andet end en dum voldelig ting med en puls og evnen til at gå!"

Dust kunne ikke dy sig for at grine lidt af den analyse han havde givet af den mutant der nu hang og virkede direkte rædselsslagen for at dø mellem kæberne på de glubske ulve der stadig ivrigt prøvede at få fat i den! Dust rettede sit blik mod Bloodknight lagge sit hoved på skrå og smilede lumskt
"Jeg kan ikke lige på stående fod finde ud af hvordan den kom ind i din grotte men du bør nok finde en ny at bo i der ligger et mere sikkert sted så du er sikker på at det her ikke sker igen lige med det samme!" sagde han roligt "Og hvis du vil er jeg alkemiker for at lave rigtig gode fælder får du brug for ting som kun en alkemiker kan skaffe dig og det får du nok brug for hvis du vil sikre det sted du opholder i en højere grad end du kan uden en alkemiker!"

bloodknight grine hånligt af mutanten og kiggede op og svare "ja det er fordi den underlig ting der hinger her ikke vil svare mig på hvorfor den var i grotten igår fornemmer lidt der er en eller anden der på en måde har fået den end i grotten for kunne ikke skifte form af den grund at den her lille mutant ting var i grotten"

bloodknight kigge på dust da han sage nt sted og sporte "hvor?" og kiggede dust direkt i øjne selv imens han sporte ham.....

da dust sage det med alkemiker tænkte bloodknight for sig selv "hmm go mulighed for gode fælder" og sage "vil lige lege lidt mere med ham her så kan vi snakke om det imens de spiser"

Dust smilede roligt og hoppede lidt længere op i træet så bloodknight kunne komme til mutanten og lege med den han var ikke selv interesseret i hverken at stå i vejen for nogen der ville angribe eller lege med noget eller for den sags skyld selv lege med en mutant da denne af art af mutanter var ham ret så kedelig og uinteressant
"Jeg skal da ikke stå i vejen for dig hvis du vil lege med den tingest men lad hellere vær med at fodre den til ulvene medmindre selvfølgelig du er ligeglad med om de dør af radioaktiviteten i den mutant!" sagde han roligt og bevægede sig op i træets mere mørke afdeling af kronerne hvor han kunne slappe af mens han ventede på at Bloodknight blev færdig med at lege med hans grotte indtrænger!

Han satte sig roligt ned på en gren og lænede sig op af træets tykke stamme et sted hvor man ikke kunne se ham men hvor han selv kunne betragte henholdsvis fuldmånen der skinnede kraftigt på den næsten skyfri himmel og jorden omkring det træ de opholdte sig i! Han tog let en daggert frem og begyndte at lege med den så han ikke kedet sig mens han ventede på at Bloodknight blev færdig

//Har kun læst en smule igennem jeres emne, ja jeg stalker jer!! Ej just kidding :D Men vil lige sige, at varulve i denne verden ligesom på mange andre forums kan selv bestemme, hvornår de er forvandlet om eller ej, så de behøver ikke månen for det. :) Ja jeg ved, at i ikke lige kan gøre for det, da emnet omkring varulve, hvor alle informationerne skulle stå i er endnu ikke lavet. :) Og ville også kommentere, at på denne side har vi heldigvis skrivefrihed, men man skriver som regel bedst i tredje person ental i datid (henvendt til Bloodknight) Bare et lille råd :D Vil også minde om den sidste lille ting, det er ikke bestemt endnu, men varulve racen bliver også forandret på en eller anden vis ligesom alle andre racer. Dusts race(dæmon) kan f.eks dø af dæmonsyge, det er hans races mutation, som er sket pga alt den indavl, radioaktivitet og biologiske våben fra fortidens krige.. Men bare så du er ops på Bloodknight, at din race kan måske blive ændret lidt radikalt. Så du bare ved det til fremtiden, især når siden rigtig starter op osv. //

bloodknight lege stille vider med den meget skræmte mutant med og krasse og slå til ham hvor han efter lidt tid blev træt af og lege med det misforstert han hade fanget så bloodknight valgte og gøre en ende på ham ved og kaste ham op på en klippe hvor han viste der var nogen ekstram giftige slanger som kunne spise alt de fik uden og rigtig blive påvirke af det.. og bloodknight sage der efter til dust

"hade aldrig tænkt mig og foder dem med ham. kun og give dem blod på tænden og derefter finde et måltid til dem så de alle kan blive mætte og så ved jeg at vis jeg hjælper dem med det så hjælper de mig med og advare mig om de fare der nu kunne komme vis de er i nærheden"

efter han hade sagt det til dust kigge han op på ham og sporte. dust

"om han hade se nogen dyr eller ande på vej her hen af helst nogen halv stor dyr?" så de 100 ret så sultne ulve kunne få nået mad og blive mætte....

Dust så roligt smilende ned på Bloodknight og lagge hovedet på skrå med et tænkende blik i øjnene før han let løftede sin frie hånd som var fyldt med tynde stærke tråde som var forbundet til de fælder han havde sat op i området omkring dem! Han knyttede hånden i en næve og trak den ind mod hans bryst hvilket straks aktiverede en række af fælder der dræbte og trak dyr der stod i hans forskellige fælder hen mod træet de var i! Der var alt i alt gået 9 dyr i hans fælder og sådan som Dust havde sat dem op gjorde fælderne så alle dyrene landende rundt omkring i flokken af ulve så de bare kunne gå til den og æde som det passede dem!

"Jeg tænkte nok du ville få brug for lidt føde til dine venner der så jeg satte nogle fælder op når nu jeg havde tid til det det gør lige som tingene lidt nemmere synes du ikke?" spurgte han roligt og betragtede ulvene der straks tog for sig af alt den gratis og let tilkommelige mad der lige pludselig var blevet slynget direkte hen til dem og var dræbt så det var lige klar til at spise! Dust så let ned på ulvene der tog godt for sig af maden og så ud til at nyde synet da han elskede at betragte dyr spise når han kedet sig
"Jeg elsker bare at se dyr spise de er så voldelige på deres egne naturlige dyriske måder!" sagde han roligt "Man kan endda lære af det hvis man vil bruge dyrende til sine fælder lige som jeg gør når jeg er opholder mig i områder med dyr!"

Han hoppede let ned fra træet så op på Bloodknight som om han ventede at han ville følge med og gik så roligt mod en mørkere del af skoven da han vidste at når solen ville stå op ville den ramme denne del af skoven først og iøvrigt lå hans nuværende gemmested i den mørke del af skoven! Han ville dog snart finde sig et nyt sted at opholde sig han brød sig som regel ikke om at opholde sig det samme sted for længe og han var begyndt at finde stedet kedeligt da der ikke var særligt meget udfordring i det bytte han kunne finde heromkring! Roligt rettede han på sin long coat mens han gik og virkede til at have nogle ting at tænke på! Dust var lidt irritabel over at han ikke havde haft en opgave i et stykke tid men nu hvor han havde fundet en varulv der rent faktisk gad snakke med ham hjalp det lidt på hans humør selvom hans paranoide tankegang stadig gjorde at han blev ved med at holde ham årvågen!

bloodknight sage stille samtidig med han hoppe ned mellem sine venner der åd og tog en ordenlig låns af det ende dyr i munden og svare med munden fuld

"jo det er meget nemmer og gøre sådan her" smaske bloodknight til dust efter han hade taget det mad han hade brug for kigge han på dust og sage "skal vi komme hvider eller skal vi bare stå her og kigge?"

hvor efter dust hoppe ned til bloodknight og de begynde og gå et sted hen jo ikke rigtig kendt fordi han viste der var ting som han ikke kendte i denne ende af skoven hvor de gik hen og osse at det var en andens floks taritorium de var meget tæt på

bloodknight var meget på vagt hvad der skete om ham konstant og med et stoppe han op og kiggede rundt og spidse ørene og snust og var kamp klar for han kunne lugt en ting som han aldrig glemte lugten på og det var en stor 500 kiloes over muskuløs bjørn som have denne del af skoven og bloodknight hviste godt hvad det betyder for bloodknight kunne høre på bjørnens snusen den hade lugt bloodknight og var på vej mod dem

bloodknight sage hurtigt til dust " hop et sted hen hvor du er i sikkerhed for det her bliver en meget grim kamp"

og lige da bloodknight har sagt det kan han se den store bjørns øjne komme frem mellem nogen træer og gå direkte mod bloodknight med frode om munden og ikke særlig glad for dens enste rival her i skoven er komme ind på hans område og snuser rundt.

bloodknight laver et hurtigt træk og hopper cirka 2 meter op i luften direkte mod den meget sure bjøren da bjørnen ser bloodknight komme flyvene mod ham stille bjørnen sig på bagbenen og gjorde sig klar til kamp.....

Dust der ikke havde flyttet sig siden deres kamp startede betragtede bare udviklingen og smilede roligt for sig selv! Han tog roligt en simpel form for kniv frem bandt en slags spræng stof om den og tog noget reb frem! Da Bloodknight ramte sin modstander og begyndte at slås med ham var der ingen af dem der havde tid nok til at lægge mærke til at Dust tog et par skridt baglæns og lod mørket opsluge ham så han kunne lægge en hurtig fælde der passede ind i den hurtigt lavet plan han lige havde lavet bygget på den situation de var i nu! Han bandt roligt enden af rebet i en knude så den dannede en cirkel lagge den på jorden og svang den anden ende op over en højt siddende gren!

Han hoppede let op på grenen tog fat i rebet og ventede på at kampen faldt sammen med hans planlægning! Idet Bloodknight gav bjørnen et blodigt sår i hovedet og sprang væk fra den trådte bjørnen i Dust´es fælde og med det samme sprang han ned så bjørnen blev klynget op i træet hængende på hovedet! Dust bandt hurtigt rebet fast kastede kniven i brystet på bjørnen og løb direkte mod Bloodknight greb fat i ham og trak ham i dækning lige før sprængstofferne på kniven eksploderede så bjørnen så at sige blev flænset op i flere både større og mindre kødlunser! Hovedet landede ved siden af dem og Dust smilede roligt!

"Jeg elsker bare at få ting til at eksplodere især når tingen er stor tyk og levende!" sagde han og udstøtte en kort ond latter der tydeligvis indikerede den galskab han besad "Jeg havde nu godt nok håbet at han først var dukket op længere inde i skoven men jeg opnåede mit mål!" Dust rettede sig op samlede hovedet op og tømte det for blod før han fjernede alt overflødigt der sad på kraniet og var indeni det! Han drejede let hovedet for at se på Bloodknight
"Hvad siger du til at vi fortsætter jeg har nogle ting i mit nuværende gemmested du kan bruge til at rense dine sår?" spurgte han roligt og gik mod sin grotte! Han stoppede dog efter omkring 50 meter trådte på nogle tråde han havde sat op og aktiverede derved en række fælder som tydeligvis var ment til ære for bjørnen!

bloodknight gik lidt og tænkte for sig selv "den lille lette ting en 500 kilos bjørn op i et træ med hans lille vægt til forhold af bjørnensen vægt"

da dust aktiveret fælder hade bloodknight godt lagt mærke til de snuple tråde der lå lidt over jorden som han trådte på og ja bloodknight hviste det kun var de 2 der var trapper i det her område af skoven så han tænkte ikke vider over det men med et forvandle bloodknight sig til menskeform og virke ikke povirke af det ande ind han viste han var meget svag uden for sin varulve form men gik af lige vel hvider sammen med dust og sporte så dust "hvad er det der gør du snakker med mig og hjælper mig så meget?" og kigge på ham ventene

imens bloodknight vente på et svar kunne han fornemme en minder fare som kigge på dem oppe fra en afsat oppe på en klippe der lå ikke særlig langt væk fra dem af så bloodknight valgt og om formere sig til den milde version af hans varulve statie hvor han stadig var menske men hade krafterne fra når han var statie over det han var nu er højer i hans varulve form..... han sage stille til dust

"har du lagt mærke til vi bliver overvåget oppe fra det klippe afsat der ligger skråt oppe ved vores venster side der sidder et eller ande og kigger"

Dust smilede roligt for sig selv mens de gik over hans spørgsmål ja faktisk dem begge 2 da den der iagttog dem var en han havde aftalt at mødes med og som var hoved grunden til at Dust havde tænkt sig at flytte opholdssted mens grunden til at han hjalp Bloodknight også lidt havde noget at gøre med den der iagttog dem
"Tja jeg hjælper dig fordi du hjælper mig jeg havde aldrig fået nakket den bjørn så let hvis ikke du var kommet op og slås med ham!" sagde han roligt og stoppede op "Og hvad angår hende der holder øje med os skal du ikke være bekymret det er bare den nye ejer af dette territorium der afventer at jeg indlevere rapport om min mission!" forklarede han let og lavede tegn med hånden til personen der holdt øje med dem for at få hende til at komme ned til dem!

Hun hoppede roligt ned landede lydløst foran Dust og så afventende på ham! Dust holdt roligt både kraniet og blodet frem mod hende og hun tog imod det tjekkede om kraniet var det rigtige smagte svagt på lidt af blodet for at sikre sig at det kom fra den rigtige bjørn "Godt nok du har fuldført din mission så her!" sagde hun og gav ham en lille indpakning som Dust tog imod og gemte væk i sin long coat! Kvinden så lidt mistroisk over på Bloodknight før hun vente sig om og bevægede sig ud i skovens mørke
"Hmm altid interessant at gøre en god handel!" sagde Dust roligt og vente sig mod Bloodknight igen "Hende der er den nye ejer af det her territorium og hun er god til at skaffe sjældne ting så pas på med at komme i nærkamp med hende!" han gik roligt ind i en nært liggende grotte der tydeligvis var den han havde opholdt sig i mens han var i skoven da den var totalt mørklagt!

Han aktiverede dog en underligt lignede lampe der så ud til at køre på energi lavet af en sammenblanding af væsker der stille boblede! Dust tog et par kolber med noget rensende indehold samt noget stof der kunne bruges til at rense sår med! Han gav det til Bloodknight lagge hovedet på skrå og så ham i øjnene
"Rens hellere dine sår man ved aldrig hvor den bamsebjørn har været sidst!" sagde han roligt!

bloodknight kiggede på dust of sag "tak" og begynde og rense sårene han hade fået og efter han hade rense dem gik han stille mod indgange til grotten og kiggede tilbag og sage "vi ses dust skal have funde mig en grotte og sove i"

hvor efter bloodknight stille gik ud af grotten og ud mod den ende af skoven han kende for og finde flokken og være sammen med dem i den hemmelig men meget sikker grotte som ulvene brugt til og gemme sig i på vejen mødt han en dvæg han kendte som skyldte bloodknight en tjeneste og den tjeneste bede bloodknight om og dræven ramse den op imens han skrev dem ned

"du sage en hel kasse TNT og 3 store kolber med nitoglysrin i og 100 meter fiskeline den tynde og 50 meter reb og en tønde krudt.." dræven stod og kiggede på listen og sporte så bloodknight "hvad pokker skal du springe i luften med alle de ting her?" og bloodknight sage i

"ingen ting skal kun bruge det til noget ikke ande"

dvæen kiggede på bloodknight og sage "okay hvor mødes vi om 4 dage?" bloodknight smile til dræven og sage så "ved den mørke side tæt på hjemme og den gamle mølle" sage bloodknight til ham og dræven kigge op på bloodknight og nikke og sage " og huske om 4 dage er jeg der" og bloodknight viste godt hvad dræven mente med 4 dage og nikke til ham og de gik hver deres vej men

bloodknight fornemme at der var en der hade stået og lytte med et stykke væk så bloodknight lod sig forsvinde ind i mellem nogen buske og klipper hvor han forvandle sig til hans ultimative af varulven som var det væreste man kunne gøre sur og sad stille og vente og så så han at det var hende dust hade snakke med tidliger som hade bevæget sig efter bloodknight på rigtig go afstand af ham så han ikke fik færten af hende bloodknight hoppe frem fra det sted han gemmer sig og tog et fast greb om halsen på hende og tog en lille kolpe som dræven hade givet ham da de hilste på hinanden som var en ekstram etsene syre og bloodknight holde så fast om halsen på hende at han klemte hendes naver fra hjerne og ud til resten af kroppen og bloodknight sage så til hende

"du er i den forkerte del af skoven denne del til høre en flok ulve jeg er leder af så hvad er dit formål i denne ende af skoven" bloodknight kiggge og ånde hende i nakken og sage så

"du har 5 sekunter til og sige det eller du for den her syre ud over dig" og hende forhandleren stønne "jeg jeg vil bare snakke og handle med dig bloodknight" bloodknight kun bludselig se dust komme så han kiggede på ham og vente hvad han ville sige

Dust virkede særdeles kold og der var noget over ham der bare virkelig udtrykte at dette ikke overraskede ham det mindste at se hende der i klørende på Bloodknight inde på hans ulves territorium fanget som et dyr af en jæger med store evner og med livet hængende i hans valg om liv og død! Med rolige skridt gik han hen til dem og betragtede let hendes tøj som om han søgte efter noget hvilket han åbenbart hurtigt regnede ud hvor var gemt for han stak sin hånd ind under hendes tøj og fremdrog en speciel form for daggert der havde et dæmon hoved for enden af skaftet selve bladet var sirligt dekoreret med slange lignende dæmoner og daggertens skede var formet så den lignede fortabte sjæle der prøvede at bryde ud for at komme væk fra deres smerte! Han tjekkede den for at være sikker på at det var den ægte daggert han stod med før han igen så på hende nu med dræber lyst i øjnene
"Hvor vover du at tage røven på mig din usle taber troede du måske jeg ville være skredet uden at tjekke min betaling først?" spurgte han koldt og rettede sig op "En hver dæmon kan genkende en dæmons håndværk og det billige bras du prøvede at spidse mig af med var ikke det metal hver den var lavet af!"

Der var ingen nåde at finde i hans kolde øjne da han kiggede på hende mens han let lagge hånden på Bloodknights hånd som han holdt den ætsende syre med og førte den så syren blev helt ned over hendes bryst syrede sig ned gennem hendes krop og dræbte hende på stedet! Dust virkede stadig ikke tilfreds med denne smertefulde måde at dø på så han fremdrog en kolbe åbnede den og hældte den udover hendes døde krop! Han fik Bloodknight til at slippe hende tog en tændstik frem og tændte den før han kastede den på hende så hendes krop på sekunder brændte op og efterlod ikke andet end en silhuet på jorden af hvor hendes krop havde ligget som stille forsvandt da en mild vind blæste forbi
"Jeg er ikke endvidere glad for at handle med svindlere som hende men når der står noget af min slægts arv på spil må jeg gøre hvad der skal til for at tilegne mig det der retmæssigt tilhøre mig!" sagde han roligt mens han så på Bloodknight! Det virkede mere som om han konstaterede noget overfor sig selv end at han talte til Bloodknight men Dust var jo trossalt heller ikke vant til at snakke med andre på et venskabs lignende niveau!

Han gik roligt hen til den busk han var kommet fra tog fat om en ret så stor sæk og trak den så hen foran Bloodknight uden særligt store problemer hvor han efterlod den lige til at tage med! Nu hvor den lå stille kunne man tydeligt lugte den dejlige lugt af friskt fanget råt kød fra op til flere dyr som var ny fanget og uden tøven så Dust op på ham med et nu roligt og kontrolleret blik der viste tegn på at man godt kunne stole på ham hvad mad angik
"En lille gave i form af en gang frisk fanget dyr fra mine fælder jeg har haft siddende rundt om min grotte fra mig til dig og dit slæng som tak for hjælpen i har gjort mere end i aner og jeg håber vi kan hjælpe hinanden igen på et andet tidspunkt hvor vores veje krydses!" sagde han roligt og begyndte at gå mod sit gemmested da han kunne se på himlen at han havde omkring 3 måske 3 en halv time til at han skulle komme i skjul for ikke at blive ramt af solens første stråler når den stod op og begyndte at kvæle hans elskede mørke "Jeg må smutte inden lysets frembrud jeg har stadig noget vej at flyve for at komme til det sted jeg ønsker at opholde mig!"

Dust hentede sine ting som meget simpelt kunne pakkes til en rygsæk gik ud af den nu ensomme tomme grotte der så lige så forladt ud nu som altid og betragtede himlen mens han bredte sine smukke hvide vinger for at sikre sig hvilken vej han skulle flyve

bloodknight kunne godtt tænke der var et eller ande galt siden dust kom igen og ja bloodknight fandt jo så ud af hvad der gjorde han kom igen og smile til ham og sage "tak for kødet min ven" hvor han imens klappe ham på skulder og smile til ham og sage

"farvel dust på din tur og vi ses jo nok igen"

bloodknight gik stille hjem til flokke og hælde kødet ud til flokken hvor han selv tog 2 halv store stykker kød og tog med hen til åbning og kiggede op på himlen imens han spiste sin mad hvor efter han gik ind i grotten igen og satte sig og slappe a men pludslig kunne han høre fodspor et stykke væk fra grotten han gik stille hen og kiggede ud og kunne se nogen menske linde folk der gik rundt uden for grotten og med et kunne han se hvad det var det bønderne der bode uden for skoven der var komme for og gøre en ende på flokke tyranerrig med og spise deres deres dyr at de hade fået nok af det.

bloodknight vende sig om og kigge på flokken og ud på meneskene igen og kunne se at flokke ikke kunne klare det og bloodknight ville jo helst ikke give sig til kende så de så hvad han var men han hade igen val ande end og forvandle sig til den ultimative varulve som han hade brugt tidliger og efter han hade for vandlet sig kom han med et meget højt brøl hvor efter han hoppe lige ud i hovedet på den flok mensker der ikke stod langt væk fra grotten og begynde og dræbe en efter en med iskoldt blik i øjnene mange af de mensker der var komme i flokke flygt og mange ander prøve og få nedlagt bloodknight som var noget stærker ind dem og også større end dem og da flokken kan menskerne er minder eend dem angriber de dem og slar resten af dem ihjel og derefter ryder op med og slæbe omkring 200 lig ind i grotten og ja så lod de som om ingen ting var sket og lage sig stille ned mend bloodknight satte sig et stykke væk fra åbningen men stadig ende i grotte og kiggede ud på den flotte himel imens solen så stille stod op og lyste det meste af skoven op og efter lidt tid gik bloodknight selv end og lage sig og slappe af og faldt i søvn

Imens Bloodknight og hans ulve dræbte alle de mennesker var Dust kommet et godt stykke derud af han havde fløjet så hurtigt som han kunne og anstrengte sig for at skynde sig så meget han kunne hen til hans mål! Han ville ikke lade solen tvinge ham til at forvandle sig til engle form da han kun brugte den under missioner og hvis det var ham nødvendigt da han var meget mere bemærkelses værdig i engleform! Han nåede lige frem til en svært tilkommelig grotte der lå højt oppe på en stejl bakke fyldt med farlige giftige og kødædende planter og gemte sig i den før solen nåede at stå op og kvalte det mørke han havde gemt sig i på hele turen der hen! Han satte sine fælder op lige i udkanten af solens stråler så man ikke kunne se dem blandt andet fordi man om dagen ikke kunne se dem inde i mørket og om natten ikke kunne se dem fordi de faldt i et med mørket før han satte sig ind i mørket for at slappe af før hans næste opgave der ville finde sted den følgende nat!

Imens han sad der begyndte han at sidde og studere den daggert han havde fået ud af hans mission som Bloodknight havde så at sige hjulpet ham med! Den var et sjældent dæmon klenodie som var gået i arv fra far til søn i flere generationer siden den store atomkrig men som var forsvundet fra hans slægt da hans far døde den gang han var helt lille! Nu manglede han bare at finde det klenodie der gik i arv fra hans mors side af familien så ville han endelig have de 2 eneste eksisterende tegn på hans eksistens og hans fortid hvilket betød meget for ham da han var udstødt af alle racer han havde mødt på sin vej og derfor følte at disse 2 daggerts havde meget stor betydning for ham! De var hans følelse af anerkendelse som han aldrig før havde fundet for de var begge noget der gik fra forældre til barn som bevis på at man var voksen! Det han nu søgte var en sjælden engle lavet daggert der mindede utroligt meget om den han sad med bare i engle udgave og han ville ikke stoppe før han havde fundet den!

Der gik lang tid uden nogen så noget til Dust igen der gik dog rygter om en dræber skygge der dræbte sig vej fra den skov Dust havde fløjet hen til og direkte tilbage mod den skov Bloodknight var i! Hans søgen havde endnu en gang ført ham tilbage til der hvor han fandt sit dæmon klenodie og denne nat blæste der en kold vind gennem den skov der afdækkede Bloodknight og hans ulves territorium hvilket var usædvanligt eftersom det stadig var sommertid og det selv i vintertiden ikke blev særlig koldt! Denne nat bevægede et ensomt hætteklædt menneske sig gennem skoven ubevidst om at hun bevægede sig direkte ind på ulve territorium i sin flugt fra de rygter hun havde hørt om denne såkaldte skygge der var på vej! Under hendes hætte coat bar hun lige præcis den daggert som Dust var på jagt efter og nu hvor den ikke var under konstant belysning som hun havde holdt den i de år hun havde haft den men derimod i mørke var Dust draget mod den som møl mod en lampe! I mørket lige ude for hendes syns rækkevidde kunne man høre en svag knurren efterfulgt af måne oplyste ulve øjne tilhørende nogle af Bloodknights ulve venner der havde fundet færten af hende! Hun stoppede skræmt op og af ren panik vidste hun ikke hvad hun skulle gøre for på den ene side var hendes liv i fare på grund af ulvene og på den anden side var hun nød til at flygte fra dem for at slippe væk fra den dæmon der var på vej for at tilegne sig det der retmæssigt tilhørte ham og som han var klar til at dræbe hende for at få!

Hendes paniske hjerne arbejdede på højtryk og selvom hun prøvede at flygte blev Bloodknights ulve ved med at omringe hende og forhindre hende i at komme ud af skoven! Derimod blev hun ledt længere og længere ind i skoven i retning af den grotte hvor Bloodknight og ulvene opholdte sig når de sov og slappede af og panikken i hende blev kun større og større efterhånden som skovens mørke blev mørkere og mørkere!

bloodknight kunne kunne høre flokken kom nærmere og de hade et bytte med og bloodknight gik stille hen i åbningen og stod og kiggede den vej de kom fra men samtidig kunne han osse lugt dust var i nærheden..

da flokken kom med hende de hade funde hoppe bloodknight lige i ansigt på hende og lage hende på jorden og holde hende nede og sporte dust "hvad bringer dig tilbag?" og kiggede op på dust hvor efter bloodknight knække nakken på hende der lå på jorden og tømte hendes lommer for alt hun hade osse den meget underlig dolk hun hade inden under jakken og kiggede på den og på dust og sage "er det den her du vil have ven?" og så tøvne på ham imens han gav flokken lov til og æde det bytte de var komme hjem med

Dust der havde stået oppe på en gren da Bloodknight dræbte den kvinde der havde afsløret hvem han skulle jage ved at tage klenodiet frem hoppede roligt ned foran ham og tog daggerten fra ham med en flydende bevægelse som man nærmest ikke nåede at se fordi han var så opslugt af mørket der dækkede ham! Allerede på hans vej hen imod dem havde man kunne mærke at han var ufatteligt vred og skyggerne var gennemsyret af hans kolde gennemsyrende onde vrede indtil han stod med arvestykket i sine hænder hvilket nærmest på magisk vis fik ham til at falde til ro igen! Dust der stadig var i dæmon form hvilket han havde været siden hans raseri anfald over at udgiveren af den mission han var flyttet fra skoven her for havde forrådt ham betragtede daggerten trak den ud af den smukke hvide engle formede skede og betragtede det smukke blad

"Endelig fandt jeg det! Det her er det familie klenodie jeg har ledt efter så længe!" sagde han hæs efter så lang tid i bevægelse med kun meget få ofre for hans sult da hans vrede havde været hans drivkraft på hele turen og han kun få gange havde lyttet til sin krops træng til føde og derfor gjort andre væsner opmærksom på at noget ondt var på gennemrejse ved at efterlade ofrende frit fremme efter han havde spist deres skygge "Endelig kan jeg føle mig komplet med arvestykkerne fra begge siderne af min familie!" Dust så roligt op på Bloodknight som om han først nu rigtigt så ham og genkendte hans ansigt som en der før havde hjulpet ham med at skaffe det første klenodie!

Han lagge roligt hovedet på skrå som om han tænkte på hvad han skulle sige mens han roligt satte sit klenodie på plads i hans dæmon bælte
"Sjovt som jeg støder på dig begge de gange jeg endelig når frem til mine klenodier!" sagde han roligt mens han drejede hovedet for at betragte ulvene flænse pigen fra hinanden og æde kødet "Det undre mig lidt at tilfældet sådan lige spiller et pus engang imellem og tvinger mig til dit territorium efter de eneste 2 eksisterende beviser på hvem jeg er og det faktum at jeg eksistere!" Dust smilede roligt men fordi han stadig var i dæmon form var hans smil ret ondt at se på!

bloodknight hade stået og kigge på dust imens og tænkt jeg har endelig noget jeg skal og svare dust

"hved ikke hvad det er der føre dig her hen hvergang men hved at flokken kunne høre hende derfor de hente hende til mig" og grinde lidt over en ulveunge der prøve og rive et ben af hende som de var igang med og flænse op og ikke rigtig kunne

bloodknight gik stille hen og rev benene af for den lille ulveunge som gladeligt løb hen i grottens åbning og lage sig og der efter kiggede han på dust og sage "ja det er fordi at der er mange af dem der gemmer sig her ude i skoven når bønder ikke vil hjælpe dem med et sted og gemme sig. men ikke for og være kedelig dust jeg bliver nød til og smutte har en aftale med en dværg som har nogen ting til mig" og bloodknight smile stort over hele ansigt imens han sagde det i hans halvt meneske halvt ulve form.... og begynde stille og lunde væk og mod det sted hvor han skulle møde dværgen og have de ting som dværgen skulle skaffe til ham.

bloodknight forsvandt hurtigt og meget lydløst væk og skyndte sig hurtigt hen mod hvor han skulle dværgen som han kunne høre stod og var lidt gnaven over bloodknight ikke var komme i nu og ligesom dværgen skulle til og tage den vogne med tingen på og gå dukke bloodknight op og sage hvor skal du hen og dværgen sage "troede du ikke kom derfor jeg begynde og gå igen men du skal vide der er nogen bønder der er på vej denne her vej og de er meget sure og let bevæbnet med pistoler og sabler tror de er ude efter dig og flokke" sage dværgen til bloodknight

bloodknight grinte hundligt og sage "ja det er de for igår morges dræbte mig og flokke cirka 200 bønder der kom ud til grotten for og slå os ihjel så det er nok derfor de er lidt mere eller minder sure" bloodknight og dværgen sage hurtigt forvel og bloodknight tog hurtigt vogne med alle tingen på og løfte den op på skulderne og skyndte sig et stykke væk hvor han hurtigt lave 2 små fælder med lidt krudt og 2 stænker TNT og nået tyndt tråd som han smurte lidt nitoglysrin på og træk så de gik hen til hver af de TNT stænker og den lille mængde krudt der lå og fandt hurtigt to flente sten og noget mås til og bruge til og tænde lunderne med og der ilden begynde og brænde gik han stille ud til vejen og stod ikke langt fra de lunder han hade trukke så han kunne tænde dem der stod han så i sin meneske for og vente på bønderne kom og der gik ikke mange sekunder før de kom og sporte ham om han hade set en nogen ulve bloodknight stod stille og sage "ja har jeg er lige sluppe fra dem og de er i den retning der" og det var så den vej hvor hans fælde lå og hvor bønderne blev nød til og gå meget tæt for og komme igenemen og da de var mellem de 2 TNT stænger og de stod i det krudt som bloodknight hade lagt ud tændte han lunderne og med et spræng begge TNT stænger og der gik ild i krudt og ja det tændte ild til de fleste bønder hvor efter bloodknight stille gik hen og stilte sig og forvandle sig til halv meneske halv varulv og sage "tror i virkelig at i kan snyde mig"

kiggede på en bestemt som stod stille og kigge meget ondt på bloodknight og hans syntes han hade set ansigt før og da han hade studeret ansigt fandt han ud af hvem det var. det var en som bloodknight for nogen uger siden hade hjulpe da den bjørn som han nu hade dræbt var ved og angribe ham der hade bloodknight redet manden liv ved og gå i kamp med bjørnen så bonden kunne flygte bloodknight tøve ikke han gik hen til manden og tog fat i ham og kylde ham den vej som de var komme fra og hoppe hen og satte sin ende fod på ham og kigge på bonden og sage

"lad mig og min flok være og vi lader jeres lille lansby værre" og bloodknight kigge meget ondt på den stakelse bonde som lå under hans fod og prøve og komme fri og bonde kigge op på bloodknight og sage koldt

"aldrig vil jeg angribe en der har hjulpe mig. men jeg dræber gerne en som tyranisere det område jeg lever i" bloodknight tøve ikke 1 sekundt og skifte form til varulv og kræsse bonde i ansigt så han fik overfladiske men osse ret dybe sår i hele ansigt og der efter gik bloodknight sin vej og lod manden ligge og tog sine ting og gik tilbag til grotten og imens han gik tilbag tænkte han sådan lidt ved sig selv om det var dværgen der hade sagt til bønder han skulde mødes med ham for de pleje aldrig og komme efter dem 2 gange så tæt op af hinanden men kunne osse være de mænd som slap væk den anden nat som hade fortalt dem om hvor flokken var...

da bloodknight kom tilbag til grotten sad dust pænt i åbningen til grotten og kigge på bloodknight da han kom med de ting han hade hente

bloodknight kigge stille på dust og sage "er der nået galt?" og kravle op i en grotte der lå lige oppe over den grotte hvor flokken var og disarmere de fælder der sad oppe og gik ind i grotte med tingene og blev der ende og bloodknight kalde pludselig på dust som kom op til ham og så at bloodknight endelig hade mange former få fælder liggene i den grotte bloodlnight kigge på dust og sage

"vælg 2 fælder du vil have har nok af alle de fælder du ser her" og smile til dust som stod med et minder måbene ansigt og kigge rundt i grotten....

Dust virkede egentlig ikke så overrasket over at han havde så mange fælder for ham var det en logisk ting for en trapper i Bloodknights situation som nærmest konstant blev nød til at være på vagt overfor den nærliggende by i udkanten af hans og ulvenes skov territorium at han havde en masse fælder til at beskytte dem selv med det ville Dust da også selv have liggende hvis han havde bosat sig et bestemt sted lige som Bloodknight havde gjort det! Dust betragtede roligt fælderne og lagge så hovedet på skrå da han ikke rigtig kunne finde noget som han fandt særligt interessant da det alt sammen var noget han enten havde eller ikke var noget han kunne bruge fordi det var beskyttelses fælder eller noget han selv kunne lave hvis det var ham det nødvendigt! Let betragtede han den lille ulve unge mens den spiste glad af det ben Bloodknight havde hjulpet den med før han selv henvendte sig til Bloodknight!

"Der er ikke rigtig noget her jeg som sådan kan bruge desværre jeg blev egentlig bare hængende her ved din hule for at advare dig mod at nærme dig byen i morgen nat hvis altså i ikke har interesse i at komme til skade!" sagde han roligt og vente sig mod Bloodknight for at sikre sig han hørte efter hvad Dust sagde til ham "Jeg har tænkt mig at ødelægge byen og få den ryddet for de sidste spor af levende væsner udover dig og dine ulve der kender til eksistensen af mig og mine daggerts så jeg er sikker på at der ikke er nogen der kommer på den ide at lede efter mig eller for den sags skyld jage mig for at få dem så de kan finde ud af noget om mig!" han virkede dybt seriøs hvad denne sag angik da det værste han vidste var at blive jaget og at andre vidste ting om ham! Dust var et meget paranoid væsen han havde aldrig haft en eneste god oplevelse med andre væsner i hele hans liv!

Dust tog roligt en læderpose fyldt med en slags tæge lignende trackers indstillet til en bestemt kanal og som kunne bruges til at kommunikere med andre trackers som var på samme frekvens og var inde for rækkevidde frem fra sit bælte og rakte dem mod Bloodknight
"Medmindre selvfølgelig du og dine ulve har lyst til at være med til det kaos jeg har tænkt mig at skabe så bare giv dine ulve og dig selv en af de her trackers på så jeg ved hvor i er og kan komme i kontakt med mig for jeg sætter en række fælder op før jeg går igang og i har ikke lyst til at træde ind i en af dem!" sagde han roligt og begyndte så at gå sin vej igen! Han bukkede sig ned og nussede den lille ulve unge på hovedet hvilket virkede til at gøre den glad da den nussede hovedet mod hans hånd før den spiste videre og han gik sin vej så han kunne komme i dækning før solen stod op!

Den næste nat havde Dust på ingen tid sat en række af fælder op hele vejen rundt om byen så ingen kunne slippe væk levende når først han gik amok og ikke nok med det så var der eksplosions fælder overalt der skulle jævne byen med jorden når de blev aktiveret med snuble tråden! De sidste manglende steder hvor han ikke regnede med at nogen ville kunne aktivere en fælde havde han sat nogle detonatore op som alle var forbundet til en fjernbetjening han gik med i bæltet! Dust der var i dæmon form og stod med hånden om toppen af byens kirketårn der var det højeste punkt i byen betragtede let omgivelserne *Lad kaos begynde* tænkte han roligt idet en fælde blev aktiveret og eksploderede et stykke fra ham! Dust forsvandt ind i skyggerne og begyndte at folde sig ud i et raseri anfald hvor han bare begyndte at dræbe alt og alle han kunne komme i nærheden af! Dette angreb ville tage et par timer hvis han gjorde det alene men han havde mere end nok vrede og kræfter til at blive ved indtil han havde udslettet alle spor!