I have never seen anything else than this - Dust -

Tid Klokken er 18:45
Sted The tempel of the unknown
Omgivelser Det vil blive beskrevet i emnet
Vejr Solen er gået ned, så det er lettere kølligt
Påklædning Hun er iført denne hvide kjole

I en lille efterladt fransk landsby, langt væk fra alt form for civilsation var der et tempel, et tempel ganske gemt faktisk. Set udefra var det smukt, med sandfarvede murer, og smukke vinduer med ufattelige mønstre på sig. Hvert enkelt vindue var beklædt med UV sikret film, hvilket gjorde det sikkert for enhver vampyr at bevæge sig roligt rundt i templet. Det var stort, majestætitisk og som noget ingen anden havde set. Det var bygget op på et bjerg, og var opdelt i tre etager. På den øverste etage boede Aurora, en ung kvinde der havde levet 2260 år, hun kende til intet i omverden. Hun havde aldrig været ude for templet, hvilket alt kunne beskyldes hendes kære tvilling, manden der fik hende sat der og gjort således hun ikke kunne forlade stedet. Hun var konstant holdt under bedøvelse, hvilket gjorde hun ikke var stærkt nok til at kæmpe sig vej ud. Alt sammen fordi hun var ustabil, dødbringende og farlig. Hendes besættelse kom fra tabet af hendes elskede datter, fra det sekund af kunne hun ikke tåle at se børn der bare lignede hende det mindste smule. Hun ville bortførere dem, og hvis de ikke gjorde som hendes datter havde gjort, ville hun dræbe dem koldblodigt og efterlade liget liggende omkring i gaderne. Hun ville ikke bekymre sig om dem, og det var i disse øjeblikke hendes mest mørke kom frem, monstret kom frem. Det var her hun var ens værste mareridt. Det var her lyset der tiltrak folk, ende ud med at være folks død. I templet var folks sikret fra hende, og de munke der var omkring hende var stærke dæmoner, alle med den bedøvelse som blev brugt imod hende.
I dette øjeblik sad hun på en pude, bag hende var en munk der blidt redte hendes lange hår. Eftersom hun altid havde elsket langt hår, havde ideen om at klippe det virket så underligt. Ergo havde det fået lov til at beholde sin originale længde, hvilket var omkring hendes knæ. Hver aften ville en af munkene rede hendes lange rødelige hår, her blev det flettet og tildelt den olie som forstærkede hendes naturlige duft. Hun havde per natur en duft omkring sig af sommer, vilde bær og lavendel. Olien gjorde gjorde denne sommeragtige duft blev forøget og en med en stærk lugtesans, ville blive beruset af duften, duften af sommer. Folk beskrev den som værende berusende og det var blot endnu en ting ved hende, som folk godt kunne lide. Manden bag hende nynnede blidt, en melodi der synes at kunne berolige hende og det var en melodi hun kunne huske fra dengang hun var lille "Lady Aurora der er brev fra din bror, jeg må meddele han desværre ikke kommer" skarpe grønne øjne mødte manden der netop var kommet ind, hun stivnede fuldkommen. Man kunne sige hun var afhængig af sin tvilling, han var med andre ord alt hvad hun havde tilbage. Hun greb brevet og med en hurtig bevægelse skar hun halsen over på den ny ankommende munk. Dette fik selvfølgelig munken bag hende i alarm, og her fik hun en sprøjte direkte skudt ind i halsen på hende, og ligeså stille blev alting sort for hende "Nej!! Jeg lover jeg bliver god, han lovede han ville komme" hun blev holdt fast af munken, og i takt med bedøvelsen virkede, faldt de begge ned til jorden og her besvimede hun