[Uafsluttet] Barbar (Eline og Phoenix)

tid: eftermiddagen
vejr: vind stille en smule køligt
påklædning: http://best-wallpaper.net/wallpaper/2560x1600/1205/Elegant-anime-girl_2560x1600.jpg


Eine gik med rolige elegante skridt og undgik det fleste revner og så efter de mest plane stadiger at gå. hun havde sin lille tjener Coco med sig, som gik bag hende med sin kasket på hovedet og noget mørkt tøj og en klap for det ene øje, hvor man lige kunne ane nogle ar komme fra. de havde været på noget af en rejse og hun havde ikke ligefrem været god mod den lille dreng. men han var blevet mere bevidst om verdens uhyggelige virkelighed og var ved at blive voksen. det passede hende godt, for det gjorde han ikke generede andre længere. men han var blevet utrolig stille på det sidste. hun så let om på ham over skulderen med et roligt og køligt blik "Coco.. vil du ikke synge mig en sang.." spurgte hun roligt, men en kælen stemme som havde en uhyggelig kølig tone i sig. den lille dreng nikkede blot og begyndte at synge en gammel vugevise, med en flot lys drenge stemme. et lilel smil formede sig på hendes lyserede fine læber. det krid hvide hår bølgede lidt bag hende, det gik omkring til hendes knæ og lignede nærmest silke. hendes hud var porcelæns bleg og de smukke hav blå øjne glimtede svagt. med det lille smil på læben lyttede hun til sangen og fandt en stor ro i hans lyse drenge stemme. roligt sænkede hun farten en smule og greb fat i drengens lille hånd, som et drengen til at se op med et næsten lykkeligt smil. han sang videre, men sangen gik fra en dyster og uhyggelig vugevise til en mere lys og blid en. godt nok var Eline ikke den sødeste, men hun kunne godt behandle den lille Coco godt nogle gange. det undrede hende stadig han var med hende og stadig vigede sit liv til hende efter alt hun havde trukket ham igennem.
Roligt så hun mod himlen som var let overskyet, men den blå himmel kunne godt lige skimtes nu og da. dog var der ingen sol. det kunne hun godt bruge da den lette kølighed i været fik hende til at fryse. hun var kommet fra varmere steder, så hun havde ikke direkte tøj der passede til vejret.

Tøj: hendes sorte heldragt som sidder godt til, sorte støvler, sorte handsker, en hjelm, med militsens mærke på siden.
våben: hendes LM F-16c (kan ses i profil)
Udrustning af fly: 4 missiler og 2

Bare fordi man var et væsen og ikke et menneske, skulle man åbenbare igennem en del hårde ting… så Phoenix var stormet ud af trænings hallen efter at have været i slåskamp med 4 gutter… hendes ene øjenbryn var flækket og det blødte kraftigt, hu havde fået et blåt øje og en lille flænge i læben var det da også blevet til, men intet i forhold til en af de andre som hun var gået amok på… han skulle bæres ud da hun vidst nok havde givet ham en hjernerystelse…
Men hun var gået da hendes overordnet var kommet og havde råbt ad hende. Han mente det var hendes skyld fordi hun var varulv… men det var ikke hende der startede det, men hun var den første til at slå fra sig.
I ro og mag var hun fløjet fra den hemmelige base under jorde helt hen til the land of fire.
Det sorte fly mod den næsten grå himmel, var nem at spotte. Men hun var lige glad. Hun skulle bare have noget skudt ned, og se det brænde.
Da hun fik øje på 2 skikkelser fik hun en sindssyg idé. En eller to missiler mod dem ville da ikke skade. Så hun besluttede sig for med vilje at skyde forbi dem. Med en rolig hånd sigtede hun lidt over dem og skød. Et lille pift lød og to missiler fløj ned mod de to væsner som hun ikke helt kunne afgøre hvad de var.

Eline havde godt set et fly af en art på himlen, men lyttede bare til sin tjeners sang og nød det. dog stoppede hun brat op da hun hørte en fløjene lyd og fik øje på missilerne. hun så hurtigt ned på den lille dreng, som hun hurtigt tog op til sig og satte i løb. missilerne landede lige bag dem og trykbølgen fik dem til at flyve et godt stykke afsted. hun holde Coco godt ind til sig og tog derved det værste af faldet. hun blødte flere steder fra og havde nogle store sår fra faldet, da jorden ikke ligefrem var blød. det var klippe grund. der lå hun lidt og hev efter vejret. hvem var nu dette? hvorfor blev de beskudt? hun havde intet ulovligt gjort i denne del af verdenen? hun så svagt ned mod Coco i hendes arme, som så op på hende med sit ene øje "Frøken Trystan.. du må ikke dø" sagde den lille dreng med en små trist stemme "tag dig sammen knægt" sagde hun helt roligt med en kølig stemme, hvorfeter hendes smukke hav blå øjne blev gule. alle hendes sår healede sammen og blodet stoppede med at løbe "Coco.. løb og bliv ved med at løbe" sagde hun så og slap den lille dreng, som med det samme løb afsted. roligt og elegant fik hun rejst sig op og så op mod flyveren. hendes øjne var stadig gule. hun håbede hendes psykiske healing kunne nå så højt. hun løftede let hånden op mod flyveren og med alt kraft hun kunne sende hun en stræk psykisk healing afsted, med så stor en kraft det ville ramme piloten, så hun ville føle stor smerte i hele kroppen og hovedet men uden nogen fysiske skade. dog kunne Eline ikke holde den ret længe og faldt på knæ kort efter og den store smerte som piloten ville havde fået, ville være forsvundet. dog ville den enorme smerte hun havde påført piloten kunne være nok til at komme lidt ud af kontrol. spørgsmålet var bare om det var nok til flyet styrtede ned. de sår hun lige havde healet på sig selv kom langsomt frem igen. hun bed hårdt tænderne sammen og krymmede sig sammen af smerte. healingen havde ikke fået lov til at sætte sig før hun havde brugt alt sin energi på piloten, så hendes angreb havde bare at havde virket nok til at den pilot hvertfald var ude af kontrol.

Hun grinede svagt da missilerne ramte grunden. ”Hm, sjovt.” Mumlede hun og grinede for sig selv. Hun så den korte tid de to skikkelser lå ned på jorden. Men den sorte skikkelse stak af. ”Du skal ikke nogen steder.” mumlede hun og sendte en missil efter ham, om den ramte eller ej, lagde hun ikke mærke til.
Hun fløj lidt rundt da en kraftig smerte i kroppen. ”Hvad sker her?!” hun trykkede hænderne mod hovedet og brokkede sig lav meldt. Flyet dalede langsomt ned ad. Hun mistede højde. ”FUCK!” råbte hun og prøvede at ignorere smerten. Og det virkede… eller smerten var ikke længere at føle. Hun så op og fik øje på et mindre bjerg. ”Satans… mit elskede fly…” hun snuppede sin M16 som lå ved siden af hende. Hun spændte sig fast til stolen og trykkede på nød knappen.
Hun blev skudt ud få sekunder før flyet ville ramme bjergvæggen. ”Mit fly…” mumlede hun trist og besluttede sig for hævn.
Hun tog sin M16 op og indstillede kikkertsigtet. Det var en kvinde… Hun sigtede og skød, Hvis pigen ikke flyttede sig ville hun ende med en kugle i armen. Phoenix skød og så ned. Jorden var tæt på. Hun spændte sig op og hoppede de sidste stykke ned.
Da hun landede på jorden begyndte hun at løbe. Den tøs skulle bare ned med nakken og det samme med den anden skikkelse som hun ikke kunne huske om hun havde ramt. Men en ting var sikkert. Hævn var det der skulle til…
En høj stemme lød i hendes hjelm og hun for sammen. ”PHOENIX, DIN SNOT HVALP!” hun lukkede øjnene og kunne høre Colins. ”Jah?” hun kiggede rundt og talte lav meldt. ”Hvad pokker sker der?! Hvor er dit fly?” hun sukkede svagt og fortalte at hun var blevet skudt ned i land of fire, hun var overlevet og var nu i gang med at finde de skyldige, og hun havde da også fundet nogen som kunne være skyldige. ”okay.” han lukkede kontakten og Phoenix var alene i hjelmen.

Eline begyndte langsomt atheale sine sår igen som langsomt forsvandt. et roligt og koldt smil tegnede sig på de feminine læber da flyet styrtede ned. det kunne ingen overleve.
hun havde godt set missilet der var blevet sendt afsted mod Coco, men hun havde ikke tid til at tænke over det nu, han var en dygtig dreng og havde det sikkert fint. alle hendes tanker forsvandt, da hun mærkede en pludselig smerte i armen og den varme røde og klistrede væske løbe ned over hendes arm. døde piloten ikke? hun knurrede stille og lagde hænden henover skud såret og gispede en smule af smerten. hun hadede den smerte. men hun kunne ikke heale såret så længe kuglen sad i hendes arm, så med en prøvende rolig vejrtrækning gravede hun tog fingre ind i skudsåret. smerten var stor og flere smertens lyd kom fra hende, gisp, støn og små skrig hun ihærdigt prøvede at dæmpe så meget som muligt. hun fik fat i kuglen og revet den ud, med et stort gisp og nærmest forpustet vejrtrækning. hun smed kuglen fra sig og Healede skudsåret nogenlunde, så blodet ikke fossede ud. men hun Healede det ikke helt. denne pilot var stadig i live, så hun skulle havde energi nok til at give ham eller hende sp megen smerte at personen ville besvime. ELine havde nemlig ingen våben, så det var hendes eneste mulighed.
roligt så hun op og fik med det samme øje på Piloten kom løbene mod hende og med det samme rejste hun sig op og skulle til at løbe, da personen for sammen. hvad skete der? hvorfor havde den person skudt efter hende og Coco? det kunne ikke passe de allerede ville være eftersøgte her i denne del af verdenen. hun gik nogle skridt tilbage da hun mærkede en lille hånd i sin. Coco han var okay. den lille dreng havde fået en del skræmmer, men var ellers ikke kommet tilskade fra den sidste missil "frøken Trystan.. jeg passer på dig" sagde han bestemt og stilte sig ind foran englen. han vilel tage hvert at skud der blev fyret af hans elskede Eline skulle ikke dø. ELine så på Coco med et tænksomt blik. han var ved at være på højte med hende så han kunne sagtens dække hende. hun forstod ham stadig ikke. igen rettede hun blikket mod personen hun endnu ikke kendte kønnet på, dels fordi personen var langt væk. hun gik nogle rolige skridt baglæns imens hun stille træk Coco med sig "Coco hver klar til at bruge din evne" sagde hun lavmælt og den lille dreng begyndte at gnide sine hænder mod hinanden imens han gik baglæns sammen med Eline.

Phoenix hørte godt de små skrig der kom fra den hun havde skudt. ”fedest.” mumlede hun glad jublede indvendigt over at hun havde ramt kvinden i armen. Skulle hun gøre det igen? Var det den måde hun skulle dø på?
Det var svært at beslutte sig om hun skulle lide en hurtig blid død, eller en lang og smerte fuld død.

Den skikkelse fra før som hun havde sendt missilet efter, var ikke død, og havde bevæget sig fra det sted til her. Hvordan kunne han dog gøre det? hun havde jo skudt efter dem… hvordan?!
Phoenix var stadig langt fra Kvinden og den anden skikkelse, hun tog geværet på og kiggede i gennem kikkertsigtet. En tøs, med hvidt hår og en knægt, med kasket… Hun plantede dem i sin hjerne og mumlede noget i retningen om at de skulle dø, fordi de havde dræbt hendes fly.
Hun sendte 3 kugler mod dem, som ville ramme lidt forskelligt. Den ene ville ramme drengen i benet, den anden i hans bryst og den tredje ville ramme ham i armen, med mindre han kunne noget helt andet en bare være et væsen, men selvfølelig kunne han godt undgå dem.
Efter at de 3 skud var blevet fyret af, satte hun i løb hen mod dem og skød igen 3 nye skud efter dem, de skulle bare ned, og det skulle være nu!
Hun havde set sig blind på hævnens begærlige side og ville bare dræbe, hun havde slet ikke over vejet hendes træk… intet af dette var gennemtænkt… intet.

//Sorry det blev kort, men min krea svigtede mig.^^''

Eline kunne sp piloten trække geværet og trykkede let om Cocos hånd, da hun mærkede hans hånd klemte hrdt om hendes. han var ramt, men han bukkede ikke sammen *Coco.. jeg kan ikke Heale sig med kugler i brystet.. buk sammen* hun anede ikek hvorfor den knægt kunne være så stædig og ville beskytte hende. da Piloten skød igen slap satte eline sig på hug "Coco et jordskælv" hviskede hun til ham og drengen som rystede og så ud til at være i store smerter og virkelig kæmped efor at holde sig oprejst, nikkede stille og slap Elines hånd, den næste skudsalve lød og drengen blev ramt igen en gang. han slog hænderne sammen og hamrede dem derefter hårdt ned i jorden, som skabte et kæmpe jordeskælv og den tørre jorde sprækkede i en dyb og lang revne som styrede direkte med piloten og som fik det hele omkring dem til at ryste. ELine sp lidt overreakset på drengen. sikke en kraft den havde haft. hun tog hurtigt fat om ham og vente sig om, hvorefter hun løb afsted med ham i armene "Coco hold ud.. det jordskælv vil sænke det bæst!" sagde hun knurrende og løb alt hvad hun kunne. hun kunne tydeligt mærke det varme blod fra den lille dreng ramme hende. pludselig hørte hun så hans stemme "lad os være! vi har intet gjort! hvorfor gør du der her!!" råbte COco med alt hans kraft og så hen over Elines skulder, hen mod piloten "stop så!" endnu et råb fra ham. han havde ret de havde intet gjort. denne pilot var bare gået amok på dem uden grund. ELine smilede lidt imens hun løb. hun fik øje på en hule længere fremme i bjerg væggen og satte hurtigt Coco ned "løb dreng.. stop blødningen i hulen.. jeg klare resten!" sagde hun hurtigt og Drenge vaklede afsted. hun vente sig igen om og løftede hånden op. hun smalede ås megen energi som muligt og de hav blå øjne blev gule. i det de blev gule ville piloten føle en kæmpe smerte i hoved og krop, som vil kunne få selv den mest hårdføre soldat i jorden. en ulidelig smerte der ville føles som om den aldrig vil stoppe og bare ville tage livet af hende "lad os være bæst" vislede Eline vredt stadig med hånden oppe. denne pilot skulle lide. lide så grusomt meget. det tærede godt nok på ELines kræfter, men dette var hendes eneste våben.

Hun kunne lugte blodet fra knægten hun havde ramt. Et stort smil dannedes om hendes læber, som prikken over i’et i en uhyggelig grimasse. Men at knægten ikke bukkede sammen efter skuddene var nu meget imponerende.
Endnu en kugle ramte ham og et bredere og mere grusomt smil, blev vist i hendes ansigt. ”Hm, de er da nemme at få ned.” hun begyndte langsomt at gå imod dem med geværet på dem.
Da drengen slog hænderne mod jorden løftede Phoenix øjenbrynet og mærkede med det samme hvordan jorden skælvede under hende. ”Hvad fanden?!” hurtigt placerede hun sin M16 på ryggen igen og prøvede at holde balancen, men da sprækken nærmede sig hende satte hun i løb over i mod siden, men inden hun var nået ret langt, åbnede jorden sig under hende.
Hun prøvede at holde fast i den jord som ikke var brast sammen under hende. ”Jeg skal fandeme ikke dø uden at have kæmpet mere.” mumlede hun og med en kraftanstrengelse fik hun hevet sig op. Da hun så sig om var de væk…
”Det her skal nok blive underholdne.” hun tog hjelmen af og rørte svagt ved hendes øjenbryn og læbe. Det var begyndt at bløde kraftigt igen og hun havde ikke noget som kunne stoppe det.. Hurtigt tog hun hjelmen på igen og slog det mørkevesir ned igen så man ikke kunne se hendes ansigt.
Roligt begyndte hun at løbe den vej hun regnede med de var løbet, og hun havde da også gættet rigtigt. Knægten råbte efter hende smilede hun svagt. Det havde som sådan ikke gjort noget, de var bare det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Et øjeblik forstod Phoenix ikke hvad der skete, men hun fik øje på hulen længere fremme og smilede roligt. Hun skulle lige til at tage sin M16 og skyde, da hun så øjnene. Hav blå… hun tænkte på hendes kære, og mærkede med det samme smerten da det der før havde været kendte hav blå blev gule. Hun tabte vejret og snak i knæ, hun landede på hænderne og knæene. Inderst inde kunne hun mærke en kamp ulv bevæge sig. Den ville ud og forsvare den person der angreb hende med så megen smerte.
Roligt prøvede hun at rejse sig, men smerte var for stor og hun kunne ikke holde til det ret meget længere. Hurtigt trak hun hjelmen af og knækkede sig på jorden. Roligt tørrede hun sig om munden og undertrykte et smertes gisp. ”Så slå mig dog ihjel, men jeg vil dø med et smil på læben.” hun så op på tøsen, med et kækt smil om munden og et smertes glimt i hendes røde øjne. ”jeg vil..” hun gispede og stønnede svagt. ”Gerne forlade dette sted, hvis jeg ikke kan komme af med uduelige mennesker eller svag pissere der ikke kan se at man er her.” hun gispede og slikkede sig om munden. En blanding af bræk og blod fandt sted i hendes mund. Hendes flækkede øjenbryn og læbe blødte kraftigere og kraftigere. ”Så lad mig dog dø.” hvæsede hun ad tøsen der stadig udsatte hende for smerte.

Eline smilte køligt, da piloten, som hun havde set åbenbart var en pige, faldet sammen. rolig gik hun mod tøsen stadig med hånden løftet og det gule uhyggelige øjne. da hun kom hen til hende og hørte de ynkelige ord og så opkastet, grinte hun stille "så let slipper du ikke kære" sagde hun kælent med en uhyggelig kølighed i sig. hun sparkede let hjelmen af pigen, så hendes ansigt kom til syne. hun betragtede lidt det flækkede øjenbryn og læbe. egentlig en køn pige, bare ærgelig der ikke var andet et vold og dumdristige handlinger i den hjerne. Eline så intet klogt i denne tøs. hun tog pigens våben fra hende. det begyndte at blive virkelig hårdt at påføre hende smerte, det tog en del energi. Eline var begyndt at ryste lidt i kroppen og lugten af bræk hjalp på ingen måde. hun sigtede våbnet mod pigen hoved dog med lidt afstand sp pigen ikke bare kunne gribe fast i våbnet. selvom hun nok ikke ville være i stand til det med den smerte i kroppen og ømheden der ville komme efterfølgene. derefter blev hendes øjne langsomt den smukke hav blå farve igen og smerten ville langsomt forsvinde fra pigen krop, dog ville kroppen være en del øm og være lidt bøglet at kontrollere til at starte med "rejs dig.. der er noget du skal gøre for mig.. og lad hver med at gør noget dumt ellers så påføre jeg dig bare smerte igen" sagde hun stadig kælent med den kølige undertone og et sensuelt og på samme tid ondt smil sad på hendes feminine lyserøde læber. Coco lå og var ved at dø med kugler forskellige steder i kroppen som skulle pilles ud før Eline kunne heale ham.. det kunne denn køtte gøre for hende og derefter kunne hun måske få hendes ønske om at dø opfyldt. nu havde Eline som den svagpisser tøsen åbenbart tænkte hun var jo overtaget. kunne godt være hun ikke var fysisk stærk og ingen våben havde, men hun havde kræfter det kunne være meget svære at hamle op med og så havde hun et så godt hjerte at et ønske om at dø kunne hun da sagtens opfylde.

En lille knurren lød fra Phoenix’s strube da kvinden kom nærmere, og tog hendes våben. ”Det de vil di fortryde.” mumlede hun og bed tænderne sammen.
Phoenix lagde mærke til at pigen var begyndt at ryste. ’udmattelse? Er hun træt? Jeg er jo næsten lige begyndt.’ Tænkte hun og undertrykte et lille skrig af smerte, så der kun kom en klynkende lyd ud i stedet. ’Det her skal du fortryde min ven, det her skal du fortryde.’
Da smerten fortonede sig så hun op på tøsen med et smil. ”Kunne du virkelig ikke give mere? Ha.” hun skikkede sig igen om munden og så på pigen med et drillende blik.
Da hun bad hende rejse sig, gjorde hun det uden tøven og smilede skævt. ”hm, alt for dig.” hendes stemme var kælende og legesyg. Hvorfor ikke få noget sjov ud af det sidste stykke tid hun var her?
”Men lad være med at affyre det der våben mod mig, sænk det dog, det kan alligevel ikke skade mig med de patroner som den er ladt med.” hun lagde armene overkort foran hendes bryst. Almindelige patroner virkede jo ikke på varulve, kun sølv. Hun så hen på knægten som var ved at forbløde. ”Skal jeg hjælpe ham eller skal du stå der og lade som om det der våben er farligt for mig? seriøst, du burde vide bedre.” Phoenix himlede med øjnene og gik hen mod drengen uden at vendte på svar fra hende som truede hende.
”Se det, jeg gør først er at give dig denne sprøjte,” Phoenix trak en sprøjte op ad en lille taske som hang i hendes basis bælte. ”Den vil give dig en midlertidig bedøvelse så du ikke kan mærke noget, men hvis din ven der over ikke vil have at jeg bruger den, vil det påføre dig være smerte end det jeg lige fik.” hun drejede hovedet og så på pigen. ”Skal jeg bruge en sprøjte, så han ikke skal lide? Eller skal jeg lade ham lide imens jeg hjælper ham?” hun klar gjorde sprøjten. Rolig tog hun noget mere op ad tasken. En pincet. Et skævt smil dannedes om hendes læber da hun kunne mærke en varulv gemme sig under hendes hud, den mindste ting som kunne få hende til bare at blive en smule sur, ville udløse et udyr på 2 meter beklædt med snehvid pels, syle spidse tænder og lange dræber klør, så det var bare op til tøsen.

Eline smilte koldt til den lille varulv med hovedet let på skrå og våbnet sigtet lige i panden på hende "jeg har mere i mig.. bare rolig.. jeg skal bare bruge dig til andet" sagde hun roligt med den uhyggelig kølighed over sig. da hun rejste sig op og snakkede med denne kælen og legesyge stemme, rystede Eline en smule på hovedet. hun skulle passe på en lille ulv, Eline var ikke en engel man bare skulle tage sig let omkring.
Eline rystede en smule på hovedet. om de patroner der var i våbnet ikke var nok til at dræbe varulven, så var det nok til at skade hende nok til hun ikek ville kunne gøre noget mod dem "jeg er ikke dum kære.." sagde hun roligt. hun vidste godt det helst skulle være sølv patroner eller noger ud af sølv hvis hun skulle dræbe køtteren, men det var ikke hendes hensigter lige nu.
hun sukekde stille da hun blev ved med at være en lille flab og smilte kælent til hende "søde hund.. du burde virkelig passe på med hvad du siger" hun så direkte ind i pigens øjne med sine hav blå øjne. hun fulgte rolig med stadig me dvåbnet rettet mod pigens hoved.
da de kom hen til Coco, så hun ikke engang på ham. han havde prøvet værre. Eline grinte let fa det hun sagde "du har ingen i det om omfanget af mine evner.. smerter er bare en psykisk ting.. knægten ænser næsten ikke smerte længere og hvis det bliver for hårdt for ham kan jeg sagten berolig hans sind.. " hun nåede ikke at sige mere før den lille dreng afbrød med en rystende og svag stemme "jeg tager sprøjten.. min frøken du skal spare på dine krafter" drengen var blevet meget bleg, rystede i hele kroppen og læberne var en lille blå farve. Eline stod lidt og så på pigen med et roligt blik "gør hvad drengen siger.." sagde hun køligt og virkede ikke specielt tilfreds med beslutningen. men Coco var sin egen og måtte selv bestemme og hvis han virkelig troede på at det i sprøjten var det varulven sagde, så måtte han selv tage konsekvenserne.

Phoenix grinede let. ”Jeg påpegede skam heller ikke du var du, bare at du burde vide bedre.” Phoenix så på kvinden og lagde hovedet på skrå.
’Hund? Seriøst? Hund?! Nå, jeg er da blevet kaldt værre ting end det.’ Hun trak på skuldrende og smilede svagt. hun kunne da godt være en hund, men der var ikke rigtig kontrol over den hund hun havde i sig, så det måtte kvinden da selv bestemme, men Phoenix’s blik fjernede sig ikke da hun så direkte ind i hendes, hun måtte glo hvis hun ville, Phoenix nægtede at bukke under for hende.
Phoenix sukkede irriteret. ”Sænk nu den forbandede M16, den kan ikke gøre mig noget, det eneste du gør, er bare at lege med ilden.” Hun så op fra drengen og hen på kvinden, da hun snakkede om smerte.
Phoenix forholdte sig rolig under deres lille snak og nikkede, da hun fik svar på hvad hun skulle gøre. Hurtigt snuppede hun en lille klud, fandt hans blodåre, tørrede snavsen af og stak nålen ind i hans arm. Langsomt trykkede hun den ind, og da sprøjten var tom smilede hun til ham. ”Godt, nu begynder det sjove så.” mumlede hun og stak pincetten ned i en af hans skud huler og trak kuglen ud. 1 ud af mange…
Phoenix fortsatte til hun var færdig og så ned på drengen. ”Done.” roligt rejste hun sig op og rullede med skuldrene. Hun havde siddet forover bøjet i lang tid og hendes ryg protesterede svagt over det, men så længe hun ikke blev dolket i ryggen af et længere stik våben, gik det nok.
I ro og mag gik hun hen mod sin hjelm samlede den op og smilede. Den havde ikke taget stor skade, men den var bestemt heller ikke uberørt længere.
”Godt, sådan, nu regner jeg så med at få lov til at få mit våben igen og der ved vil jeg smutte ud til mit fly og bede om en der kan komme og hente mig, så jeg kan komme hjem.” hendes stemme dryppede af ironi og sarkasme. Phoenix vidste godt hun ikke fik lov til at forlade dette sted, og slet ikke med hendes våben. Men Phoenix stod nu alligevel som om hun var på sikker grund, som om hun ikke havde noget at frygte… men der var en lille grund til at hun hed som hun gjorde.

Eline sukkede lydløst. en flabet lille møg unge, hvorfor var det altid sådan nogle hun skulle ende op med. de havde intet værdi. hun svarede ikke så bare roligt på varulven og smilte roligt, da hun igen bad om at fjerne våbnet "hvorfor er du så opsat åp det.. hvis den ikke er farlig, så burde du ikke være bange for jeg har et våben mod dig ikke sandt"
hun betragtede det varulven gjorde og lagde hovedet let på skrå. hun havde vidst ikke noget imod Coco.. så helt hjerteløs var denne varulv ikke. Coco stirrede bare på pigen uden at sige noget eller at smile tilbage.hun havde lige prøvet at dræbe ham, så hvorfor skulle han smile tilbage. han reagerede ikke på noget af det hun gjorde, men lod hende dog gøre det.
da varulven fjernede sig fra Coco efter hun var færdig, satte Eline sig på hug foran ham, lagde sin slanke porcelæns blege hånd på hans brystkasse. det smukke hav blå øjne blev igen gule og en llille glød kom fra hendes hånd. langsomt lukkede skudsårene sig på hele hans krop og da de vra helt lagde hun hånden på drengens hoved der langsomt lukkede øjnene og så ud til at være i stor behag og til sidst faldt i søvn.
Eline rejste sig roligt op stadig med våbnet i den ene hånd, dog ikke rettet mod varulven. hun så køligt på pigen med hovedet let på skrå. et koldt smil tegnede sig på hendes læber over det pign sagde "ville du ikke dø?.. det var det du bad om og jeg har tænkt.. nu når du spurgte så pænt kan jeg vel godt opfylde dit ønske" hendes stemme blev nu meget kælent og forførende, imens hun med elegante skridt gik helt hen til pigen og helt blidt let tog ft i hendes hage med den frie hånd. hun så med det smukke hav blå øjne, dybt ind i hendes røde øjne. hun søgte ikke frygt fra ulven, men måske en smule leg. denne tøs havde lige prøvet at slå dem ihjel og som alle andre der havde forsøgt det skulle hun lide lidt for det. med en hurtigt bevægelse kastede hun våbnet et godt stykke for dem og tog fat om pigen med begge arme og tryggede hende hårdt ind til sig. i det blev hendes øjne gule og igen strømmede en voldsom og ulidlig smerte igennem pigen krop, dog meget, meget stærkere en tidligere da der denne gang var krops kontakt. smerten ville være værre en noget andet. de gule øjne så dybt ind i de røde med et ondt og koldt blik, med et snert af sindsyge.

Phoenix himlede med øjnene og rystede på hovedet. ”Fordi ingen kan lide at få peget et løb ind i hovedet.” Det lød logisk nok. Phoenix hånede eller drillede ikke kvinden, dette var en ren konstatering fra hendes side.
I stilhed betragtede Phoenix Kvindens øjne. Gule… hun tænkte kort over hvor hun havde set dem henne… Kuuma havde gule øjne og det samme galt Ellie… men hun var hverken hendes store bror eller den lille Ellie som hun ville beskytte mod alt og alle. Imens Kvinden healede sårende på Knægten stod Phoenix og tænkte over hvad pokker hun var for et væsen… dette var ikke et menneske… måske drengen, men ikke kvinden. Hun havde ikke den samme færd som et almindeligt menneske eller væsen..
Phoenix, stirrede på Kvinden og grinede svagt, joh… men vil du så ikke bringe min døde krop hen til min klan og fortælle Alpha’en og Beta’en at de har mistet deres kaptajn? Så ville jeg være meget beæret.” Phoenix lagde armene overkors og ignorerede den kælende stemme. Men da kvinden kom helt hen mod Phoenix, og tog fadt om hendes hage stivnede Phoenix, svagt. hun hadede når folk rørte hende, med mindre hun selv søgte kontakten, men her stod Phoenix som lammet og kunne ikke røre sig ud af flækken.
Phoenix blev vagt til live igen da hun kastede hendes gevær fra sig. ”Hey, de...”Phoenix gispede da Hun lagde armene om hende og sendte en ulidelig smerte igennem hendes krop. Phoenix drejede hovedet svagt og sank i knæ. ”Det… her… vil.. han.. ikke… blive.. glad.. for…” Gispede hun og hev efter vejret. ”Kuu-mm-aah, vil finde… dig.” Phoenix kæmpede for at blive ved hendes bevidsthed men ikke alt lykkes. Phoenix glippede svagt med øjnene og rystede stille. Smerten overgik alt det hun før var blevet udsat for. ”Du beder om det her.” Phoenix, lukkede øjnene og fremkaldte varmen omkring hende. Hun fik frem tvunget et skævt smil og gnister begyndte at flyve rundt omkring Phoenix, nogen landede i græsset og begyndte at flamme op, andre landede på Phoenix og satte ild til hendes hår og hendes tøj.
Hvis kontakten med kvinden blev brudt ville flammerne med det samme opsluge Phoenix, og holde hende i sikkerhed, hvis ikke måtte kvinden vælge mellem hende og den sovende dreng.