[Uafsluttet] Vil du virkelig være... min første ven?(Carmen + Konan)

Sted: the jungles
Tid: eftermiddag
Omgivelser: naturagtige
Vejr: godt

Sikke en dejlig dag, Konan havde valgt at tage ud i skoven på. Hun stod som altid på hendes waveboard, og surfede gennem skoven så hendes sorte longcoat med de blodrøde skyer, blafrede i modvinden og afslørede hendes nederdel og top, der matchede longcoaten og boardet. I hendes mørkeblå hår, sad en fin origami blomst i rød og hvid, som hun selv havde lavet tidligere på dagen, men tidligere på dagen var ikke lige noget, der gik igennem hendes hoved lige nu, da hun bare nød at føle friheden ved, at surfe gennem naturen og føle vinden i hendes hår, og mod hendes bare hud, de steder hvor tøjet nu engang ikke dækkede hendes velformede krop.
Men denne friheds tur i skoven, skulle vise sig endnu engang at være en af de ture, hvor Konan endte i endnu en fremmed persons problemer, som hun sikkert ville ende med, enten at løse eller hjælpe med at løse, selvom Konan var den type der var ligeglad med sin omverden, for i hele hendes leve tid havde hun aldrig haft en ven, verden blev kun mere kaotisk, destruktiv og selv ødelæggende, mænd var kun interesseret i hende, pga hendes evner og hendes udseende, hvilket var grunden til at Konan var lesbisk, og de kvinder Konan havde været sammen med, plejede at forsvinde ud af hendes liv igen, på den ene eller den anden måde. Alligevel var Konan den type væsen, der altid fandt sig selv midt i kaos på underlige tidspunkter, og denne gang bestod kaosset i, at Konan styrtede direkte ind mellem 2 ting.

Disse 2 ting, var henholdsvis omkring 4 mænd, der stod og frydet sig over den anden ting, som var en fælde der var klappet omkring en kvinde, der nu så ud til at være fanget i dette bur, og det der nok fik Konan til at reagere som hun gjorde, var nok det faktum at det var en kvinde, som var fanget af disse skummelt udseende mands personer. Det fik hende til at tænke på situationer, hvor hun selv var blevet fanget af mænd, eller hvor de hvert fald havde prøvet på det, og derfor valgte hun at hun ville slås mod dem, for hun kunne ikke døje sådan noget svineri, og hun ville i særdeleshed ikke efterlade en kvinde, i 4 grådige mænds varetægt, hun ville ikke kunne tilgive sig selv, selvom hun ikke lige var typen der interesserede sig for omverdenen.
"Hvorfor kan mænd, ikke finde ud af at være søde mod kvinder?" spurgte hun med en lettere vred stemme, mens hun langsomt svævede baglæns mod buret, indtil hun rørte ved metal stængerne, der gik fra bund pladen til top pladen, da mændene gik hen imod hende, med smil på læben der antydet at de havde ret skumle bagtanker. Hun så om på Carmen med et skævt smil på læben "Hvor god er du til kamp smukke?"

Carmen havde haft en ellers god dag hun havde vandret omkring i sine egne tanker og havde alt for sent opdaget denne fælde, nu kiggede 4 mænd på hende og hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på at hun nu stod denne fælde, hun havde slet ikke løst til at se på dem, men det svært når de stod rundt omkring hende. Hun følte sig som et dyr, Hun grinede svagt til noget en mændene sagde ja de prøve at voldtage hende, så forvandlede sig bare til sin dæmon form åd alle deres sjæle. Hun hadede sig selv over ingen evner at havde, måske havde hun dog havde hun ikke fundet dem. Hun følte sig lettere utilpas da en hånd rakte ind buret hun prøvede at undgå den, men det var svært med så lidt plads. så derfor bed hun manden som så rigtige gammel ud i hende i hendes øjne. Hun bed så hårdt at det begyndte at bløde, den metaltiske smag bredte sig i hendes mund og hun skar en grimasse. Hun hadede blod, ikke at se på det, men smagen var grim, smagte så ulækkert at hun havde lyst til brække sig.
Mænden begyndte at råbe op, alle de tilnavne hun fik og det var ikke d pæne af slagsen, men hun var ligeglad de skulle bare ikke røre hende, de snakkede om hvordan de skulle få hende med hjem, så vidt som havde forstået var de jæger, men ikke den slags der jagede dyr, men menneske . Hun sank svagt en klump. Hun ville ikke være slave. Hele hendes liv havde slave, eller det sige at hun faktisk brød ud. Hun blev lige pludselig bange. Hun satte håbløst ned buret de havde snakket tage hende med hjem og knække hende, men at de inden de gik nok heller måtte bedøve hende først. Hun sank endnu en klump og rettede svagt den blå cardigan. Mændene forsvandt for finde deres ting. Først da fik Carmen øje på pigen og hun rejste det blik hun sendte Konan var bedende og bange. Hun ville ikke være en slave.

Konan bedømte ud fra Carmens blik, at hun nok ikke var en der kunne kæmpe, så det var vist op til Konan at ordne det her. De metal tremmer hun rørte ved, blev suget ind i Konans krop, og skabte en metal legering på Konans krop, der beskyttede hende mod de skud mændene skød hende med, hvorefter en fremadgående trykbølge blev udsendt, fra Konan mod mændene så alt foran hende blev rytter fuldstændigt. Det var tydeligt at Konan vidste hvad hun lavede, hun havde ikke rørt sig ud af flækken siden hun kom, og alligevel havde hun såret sine modstandere pænt meget, da de var blevet ramt af træer og alt muligt, idet hendes trykbølge blev udsendt. Da de kom på benene igen, havde Konan formet metallegeringen på hendes krop til store pigge, og med et tiltrak hun de 4 mænd, så de fløj mod hende og blev dræbt mod piggene, hun gav slip på dem så de døde mænd faldt til jorden, og vendte sig om mod Carmen.

"Kom her smukke, nu er du i sikkerhed!" sagde hun mildt, og rakte en hånd frem mod Carmen, mens hun så op og ned af hende, for at nær studere hendes udseende "Hvad hedder du? Og hvad kan du bedst lide at dele seng med?"

Carmen anede ikke hvad der lige var sket, men sikker på at det var pigen skyld, hun kiggede hen på de døde mænd også over på pigen igen for vurdere om fare til da rakte hånden ud imod hende, regnede hun at pigen ikke ville gøre hende noget, hun tog imod hånden. Hun rødmede svagt i sine kinder da en masse spørgsmål væltede frem og til med et elevatorblik. Hun grinede svagt over hendes ligefremnethed og hun vis skulle være tiltalte det hende en lille smule. Hun kiggede på hende lagde hovedet en anelse på skrå " Navnet er Carmen, hvem bedst kan lide dele seng med lader jeg dig selv finde ud af" svarede på pigens spørgsmål. Hun følte sig overhovedet ikke fornærmet, men der var bare nogle ting som ikke ville dele ud af endnu for hun følte at visse ting delte man ikke med fremmede med mindre de var mad.
Carmen så slet ikke pigen som mad, det ikke fordi hun nød lege med piger overhovedet ikke, hun fandt bare mænd nemmere lokke med og derfor var de også nemmere bytte, men hun kunne da godt lide begge dele. Hun bed sig svagt i læben inden igen smilede " Tak fordi reddede mig" svarede hun. betragtede hende gad vide om hun skulle noget? Det kunne være at de kunne følges.

"Hmm så jeg må selv finde ud af det?" sagde hun tænkende, og tog Carmen til sig i et blidt træk, efter hun havde taget Konans hånd. Hun lagde let sine arme om Carmens nakke, og bøjede sig let frem på hendes svævende board, så deres næser rørte hinanden, og Konan kunne se Carmen direkte i øjnene, hvilket hun gjorde med et forførende blik "Jeg elsker en god lille udfordring, men hvis jeg når så langt vil du så bare æde min sjæl, eller ville du rent faktisk nyde mit senge selskab?" Konan virkede ikke glad for tanken om, at nogen hun gerne ville i seng med, kunne finde på at æde hendes sjæl, og derfor ville hun gerne sikre sig før hun fortsatte med, at prøve på at score Carmen.

"Du behøver ikke takke mig, bare du ikke spiser min sjæl så er jeg tilfreds smukke!" sagde hun glad og rettede sig op igen, rettede på hendes long coat og så på Carmen igen, med et flygtigt blik der indikerede, at Konan enten kunne prøve at score Carmen og hygge sig med hende, eller bare tage afsted igen og svæve ensomheden imøde med det samme.

Carmen lagde hovedet ganske kort på skrå grinede hun var da godt nok selvsikker det kunne godt lide da hun trak hoveder tættere sammen smilede hun og betragtede svagt Konans øjne de pæne, men hun havde ingen intentioner om skulle i seng med nogen, men det var sjovt at Konan havde lyst til at prøve og måtte også gerne prøve, men hun kunne ikke love noget. Hun smilede igen da Konan rettede sig op. Hun smilede endnu bredre grinede igen " du må gerne prøve" sagde hun med en drillende undertone, som hun vidste noget som Konan ikke vidste. Hun lagde atter hovedet på skrå, da Konan spurgte om hun ville spise hendes sjæl. Lavede hun for sjovt et sultent ansigt " hvorfor jeg er sulten" sagde hun med sådan klang stemme at man tydeligt kunne høre at kun mente det for sjov. Pigen da stod der foran hende havde reddet hende og selvfølgelig ville hun ikke æde hendes sjæl.

Carmen vippede svagt op og ned på hælene inden hun kiggede spørgende på den anden, hun havde bestemt ikke lyst til at være her i skoven alene måske de kunne gå sammen komme ud af denne dumme skov. Måske endda lærer hinanden bedre at kende " hvad så nu? Hvor skal vi hen?" Spurgte hun og havde bestemt ikke tænkt sig lade hende tage afsted uden Carmen.

Konan smilede frækt da Carmen sagde, at hun da gerne måtte prøve at score hende, hun strøg blidt en hånd gennem Carmens hår, mens Konan så hende dybt i øjnene med et forførende blik. Hun svævede let rundt om Carmen og stoppede bag hende, kiggede kort på hendes fine lille dame mås, før hun svævede helt hen til Carmen, flyttede hendes hår fra hendes kind, og lagde sin egen kind mod hendes kind, så de stod rigtig tæt sammen.
"Årh du da så kær, når du laver sjov med andre!" sagde hun drillende, og strøg let hænderne ned af Carmens hofter "Hvorfor er der ikke nogen bløde senge i skoven, som jeg kan lægge dig ned i, så jeg kunne gøre ophidsende ting ved dig og din fine mås! Og de der dejlige bryster du har der!" tilføjede hun da hun fik set ned af Carmen. Hun strøg let Carmens mås, og gav den et klem med begge hænder, før hun let vendte Carmen om så de igen så hinanden i øjnene, Konan smilede tirrende og strøg hende under hagen med en finger, hun var fristet til at føre den ned til Carmens bryster, men stoppede sig selv lige ved hendes kavalergang, da hun spurgte hvor de så skulle hen.

"Vil... Vil du seriøst tage med mig?" spurgte hun undrende, og lagde hovedet lidt på skrå, før hun svævede lidt tilbage. Hoverboardet blev absorberet af hendes krop, så Konan landede let på jorden med et lille bump, før boardet kom ud igen på hendes ryg, med en slags strop bundet fast til skospænderne, som så gik rundt om hende "Jamen... Jeg har ikke... Men du vil stadig... Vil du virkelig gå sammen med mig, selvom det ikke er blevet en fræk date? Mener du det seriøst?"

Carmen grinede drillende til Konan da hun så hendes blik hun kunne godt lide hende, men de havde kun lige mødtes, men hun måtte gerne blive troen, men grunden hun ville forsætte med hende faktisk en anden. Carmen ville gerne lærer denne pige at kende, måske endda uden sex involveret det nok mærkeligste sige når nu levede af sex som succubus, men pige kunne også trænge til venner. Hun havde aldrig selv haft en ven på samme måde som andre. Så lagt tilbage hun huskede havde været i fangeskab, det eneste gode ved det var at hun havde haft sin mor ved sin side. Hun sank svagt klump inden kom til sig selv. Hun kiggede ned på konans hånd og smilede svagt, men så stoppede det med et da den anden pige trak sig væk fra hende, hun kiggede underligt Konan hvorfor skulle hun ikke ville gå med hende, Konan havde trods alt reddet hendes fine mås tilbage der ved de mænd. Hun undrede da Konan snakkede igen " hvorfor ville jeg der jo mere verden end sex" sagde hun og kom til at lyde en smule sarkastisk.

Det var ikke meningen at lyde sådan, men fordi hun selv levede af sex lød det en smule dumt da det kom ud i verden. Hun vendte svagt blikket imod hendes fødder " det du undskylde det var ikke sådan det skulle lyde" sagde hun stille. Hun bed sig svagt i læben inden hun igen kiggede op, hun håbede ikke at hun havde stødt Konan på nogen måde det ville være syndt.
Carmen bed sig svagt læben inden hun begyndte at gå den retning hun mente var rigtig hun greb forsigtigt ud efter Konans arm for at få hende med sig.

Nu mændene var væk virkede skoven fredelig og rar, det føltes rigtigt følges med Konan,, hun virkede som rar person, vis bare Carmen kunne komme under huden på hende, kunne hun måske vise Konan at venskaber var noget godt og at man ikke kunne være alene.

Konan stoppede straks med at undre sig, da Carmen sagde at der var mere i verden end sex, det var ikke på grund af den sarkastiske måde hun sagde det på, men derimod fordi hun virkede til, seriøst at mene det hun sagde, da hun undskyldte for den måde hun havde sagt det på. Konan så blot på hende med et lettere måbende ansigt, grænsende til at hun skulle til at grine af, at hun rent faktisk lige havde sagt det der, for det var lige præcis det Konan, aldrig nogensinde havde troet på. Hun havde haft en del dårlige oplevelser gennem sit liv, og af den grund havde hun valgt udelukket at ignorere hele verdenen omkring hende, da hun simpelthen ikke gad den og dens kaotiske være måde.
"Hvorfor skulle der over mere i den her skod verden, end bare sex?" spurgte hun med et smil på læben, mens hun lignede en der holdt et grin tilbage "Den er jo overproppet med kaos, død, ødelæggelse, klamme stoddere som dem jeg lige nakkede, og alt muligt andet lort! Hvorfor skulle der være noget som helst godt, udover sex og ensomhed?"

Instinktivt lod hun Carmen tage hendes arm, og fulgte med hende i den retning Carmen nu gik, mens Konan let lagde armen om hendes, og flettede fingre med hende mens de gik. Hvis hun alligevel havde chancen for det, ville Konan da fortsætte med at prøve at score Carmen, men hun havde blot aldrig prøvet at bruge denne metoder før, med at komme ind på livet af nogen, så det var nyt for hende at gøre det. Alligevel følte hun noget rart ved, at Carmen ikke blot var et nyt mål for Konans sexlyster, men en der modsat de andre, måske stadig ville være der ved hendes side, lang tid efter den første nat var overstået. Den tanke fik Konan til forsigtigt at holde om Carmens arm, og holde sig lidt ind til hende, mens de gik igennem skoven.
"Det her er... Øhm... Hyggeligt!" sagde hun lidt stille og så ned, da hun aldrig havde prøvet at gå sammen med nogen, lige som de gjorde lige nu, og derfor følte sig usikker omkring hvad hun skulle sige.

Carmen følte sig underlig godt tilpas, men der var sted hun ville Konan inden de tog fra skoven, hun mærkede at deres fingre flettede sig sammen, men alligevel var der noget nagede hende, det var hvad Konan havde sagt, hun måtte virkelig havde været udsat for noget utroligt slemt, værre end være slave det meste af ens liv. Hun rystede svagt tanken af sig inden hun nåede søen, dette sted hvavde hjulpet hende igemmen svære tider. Hun bed sig svagt læben inden flettede sin finger ud af hendes og gik hen imod søen. Hun kiggede hen på Konan inden hoppede i vandet og svømmede ud imod en lille ø i midten søen. Carmen havde lavet en hule derude.

Konan fulgte bare med mens Carmen gik, og siden Carmen ikke sagde noget, sagde Konan heller ikke noget, hun så sig blot omkring mens de gik, og en gang imellem så hun på Carmen, da hun gik og tænkte på hvor de mon var på vej hen. Da de kom til søen, så hun spørgende på Carmen da hun slap hendes hånd, og fulgte hende med øjnene mens Carmen hoppede i søen, Konan var ikke lige i humør til at følge trop, så hun førte sit board fra ryggen, ned gennem hendes krop og idet hun hoppede, dukkede boardet op under hendes fødder, og fik hende til at svæve.

"Kom her det her er meget nemmere!" sagde hun mildt, efter hun havde svævet hen til Carmen. Hun brugte sin evne på Carmen, så hun blev trukket op i luften foran Konan, der straks lagde armene om hende, så Carmen kunne sætte fødderne på Konans board, og på den måde få et lift af hende "Hvor vil du have vi skal hen?" spurgte hun mildt, mens hun så Carmen i øjnene, og fortsat holdt hende om livet og knuget ind til sig.

Carmen smilede taknemligt, hun ville vise den fremmede noget inden de tog nemlig hendes hule, hun havde en gang haft det meget svært og dette stedet hun havde brugt det meste af sin tid, vis hun var ked af det. Hun havde sel lavet den efter hun undsluppet den slavehandler der haft hende imens voksede op. Carmen mærkede hvordan blev løftet op på Konans board hun sagde heller ikke noget da hun svang armene omkring hende, men man kunne tydeligt se at rødmende smule, man skulle tro dette her nemt for Carmen hun levede af det, men dette her sværere for hende, vedkommende skulle ikke død eller havde spist sin sjæl, så blev en smule gernert.

Konan lagde hovedet lidt på skrå, da Carmen ikke svarede på hendes spørgsmål, men hun lagde godt mærke til, at den kære lille succubus rødmede over, at blive holdt tæt ind til en kvinde, som hun kunne have lidt fræk sjov med, men som hun ikke skulle spise sjælen på bagefter eller undervejs. Konan holdt Carmen ind over boardet, og placerede hende så hun stod bag Konan, og kunne holde om hende når hun begyndte at svæve, men Konan kunne jo ikke rigtig svæve nogle vejne, før Carmen svarede på hendes spørgsmål om hvor de skulle hen, så lige nu hang de bare i luften over vandet, der bølgede under de punkter hvor de ombyggede plasma pistoler, havde udstødning og derved skabte tryk mod vand overfladen.