[Uafsluttet]Just hovering through the woods(Selena og Konan)

Tid: eftermiddag
Sted: Blackwood
Omgivelser: stille
Vejr: summerlike

'Sikke en dejlig dag, at være ude i det fri' tænkte Konan, mens hun surfede gennem skoven på hendes hoverboard, som hun havde lavet ved at fusionere et snowboard, med nogle plasma våben, så det var i stand til at svæve. Snoawboardet matchede hendes long coat lignende frakke, da de begge var sorte med røde skyer på, hendes long coat var åben så den blafrede efter hende i vinden, da hun med en god fart svævede igennem skoven, hvilket afslørede hendes yndige kropsbygning, der var iført stramme sorte læderbukser, og en pæn top der gik rund om hendes hals, ned over hendes barm og skilte sig på midten under hendes barm, for at samles ud for hendes haleben, så hendes mave og det meste af hendes ryg, var blottet for tøj.

Hendes lydløse hoverboard fik fuld gas på, så hun styrtede gennem skoven i høj fart, og snoede sig ubesværet mellem træerne, med erfarne bevægelser der indikerede, at hun havde gjort den slags her længe. Der var dog noget der fik hende til at stoppe, og det var da hun med et fandt sig selv midt i en kamp, mellem en menneskelignende kvinde, og en mindre deling sortelvere, en af sortelverne opdagede hurtigt Konans tilstedeværelse, og gik til angreb på hende nu hvor Konan, svævede stille i luften. Uden at lave en eneste bevægelse, udsendte Konan en trygbølje, der skubbede alt omkring hende i en radius af 20 meter, af helvedes til så selv træerne blev revet op af jorden, og smidt ud til siden, og efterlod Konan i midten af en krater lignende plads.
"Hvad fanden sker der lige her?" spurgte hun tænkende, men forventede ikke rigtig et svar, fra hverken sortelverne eller den anden kvinde der var der sammen med hendes ulv, der alle sammen havde været inden for hendes angrebs radius, og derfor var blevet smidt væk fra hende. En af sort elverne kom hurtigt på benene, og styrtede mod Konan med en daggert, mens en anden fyrede en pil mod hende '5 sekunder er gået!' tænkte Konan og lavede det samme angreb igen, så både pillen og sortelveren blev smidt af helvedes til.

et chok fløj gennem selena der have fornemmet noget men ikke noget at opdage pigen på bordet da hun var i gang med slås med en sort elver. hun fløj igennem luften og trærer fløj om hende hun slog hende 9 haler ud der gav luftmodstand og på den måde sænket hende i farten og der med fløj et af træerne direkte mod hende sværdet i hendes højere hånd blev rattet frem og strakt bag ryggen på hende. med et brøl kløvet hun klingen igennem luften. lyden af luften der blev skåret over skar i ørne på alle i området og klingen ramte træet der blev skåret perfekt over i 2 og braget lød bag selena da de kæmpe stykker træ ramte jorden. selena rattet sig op med sværdet strakt armen og med fødderne og den anden arm landet hun i strakt krop. hendes haler fløj bag hende og de grønne øjne boret sig ind mod sort elverne.

ulven have sprunget på et af træerne og løbet op af det og løb nu hen til selena og stillet sig foran hende den have også 9 haler der fløj bag den. selena rejste sig op med sværdet hævet klar til og gå til angreb de stramme læder rustning var ikke en ulempe tvært i mod den var fyldt med udstyr kaste knive og andet og gav hende god bevægelse. hun så konan lave en tryk bølge igen der fik deres våben til og falde til jorden hun have tilsyneladende ikke skelnet selena en tanke.

slenea nikket til bones da en af sort elverne spænet mod pigen på det sjove bort i luften. selena satte i løb med bones for an hende og sprang op på bones der rummet ryg så selena sprang op af og op på konan skulder og brugte til og site af med dog betød dette at konan skulle gøre sit bedste for holde hendes balance. i et selena landet på konan og bruge hende til og sætte af med mærket hun underlaget give efter under hende og sprang. med et brøl væltet hun den sort elver der var begyndt og løbe mod konan og begyndte med hendes knyttet knæve at slå ham i ansigtet.

Konan så den nye sortelver, komme løbende mod hende, og skulle til at lave endnu en trykbølge, da hun så kvinden og ulven komme mod hende samtidig. Hun troede først Selena ville angribe hende, hvilket var årsag til undren, men da hun brugte ulven til at hoppe op på Konans skuldre, og videre mod sortelveren var hun mere rolig igen. Hun så ned på sit board, og med det samme blev det suget ind i hende, så det forsvandt og hun landede på jorden, før hun trak ærmerne op og hendes arme blev fusioneret, med boardet og plasma pistolerne. Hendes hænder blev til plasma pistoler, mens træet fra selve boardet, blev kombineret med armene så de fik mønsteret, der matchede hendes long coat.

Uden videre begyndte hun at angribe, ved at skyde sortelverne ned med plasma skud, indtil der kun var den tilbage, som Selena havde fat i. Konan så på sortelveren som hun ikke kunne ramme ham, uden at ramme Selena samtidig, så derfor rakte hun bare hænderne frem, og dannede hoverboardet igen ved at sammensætte materialerne, som de så ud før, med spænder til fødder og alt det. Hun tog en slags sort sele frem, som hun satte fast på fodspænderne, så hun kunne tage boardet på ryggen, mens hun alligevel bare stod der, og ventede på at Selena blev færdig med at banke, den sidste tilbageværende sortelver.

"Er det ikke snart på tide, du bliver færdig med den der?"
Spurgte Konan let, mens hun tjekkede sine negle, som om det her var ingenting for hende. Hendes ravgule øjne faldt på en opsplidtet trædel, der lå og flød blandt de store oprevne træer, som lignede lidt et spyd med flere spidser, og hun valgte at tiltrække den og gribe den, så hun kunne bruge den som affyrings våben, hvis hun fik brug for det. Hun stod nu og holdt om dens ene ende, brugte den som en slags dårligt lavet stok, og så på Selena med hovedet lidt på skrå.
"Du kan vist klare dig selv herfra, så jeg vil bare smutte videre og nyde, min hoverboard tur!"
Sagde hun tænkende med et smil på læben, før hun smed grenen fra sig igen, og begyndte at tage boardet af, så hun kunne komme videre.

selena skævet ikke konan et blik mens hun snakket. hun mærket dog hendes blik i nakken og følte sig irriteret over hendes indblanding. da selena rejste sig fra elveren der lå svagt og trak vejret kigget hun mod konan og gik lige forbi hende uden et ord. hun stoppet ved noget buskas der for konan ikke lignet noget og ræv det til siden en stor rygsæk kom frem. hun svang den over skulderen med en stor ynde og smæd den anden arm igennem så den sad som den skulle og kigget over mod konan og studeret hende lidt. hun satte sig på hug og rodet lidt kunne man se og ud af busken fisket hun en FN SCAR SSR sniper og svang over skulderen.

hun drejet sig om og gik igen forbi konan uden et ord. hun stoppet foran sort elveren og bukket sig og fisket hendes sværd op der lå ved siden af ham og slog stærkt ud i luften og den syngende lyd fra metallets skarphed der skar lyden over sang selv i konan. hun smed sværdet i en farve strålerne skede med rødt rosentræ og guld der var smedet i et flot mønster der endte i et slange hoved på spidsen. hun rodet i lommen og lage noget mad vedsiden af den bevisløse elver og vente sig om og så direkte ind i konan øjne.

som selena nu stod var hun lettere fortryllende de 9 haler fløj svagt bag ved hende og hendes løse hår gav hende et smukt feminin udtryk. hendes krop var noget i sær klasse og de små ører på toppen af hovedet peget lyttende mod konan og afventet hendes stemme igen.
den 9 halet ulv sprang ned fra et træ og landet foran hende og smilet lige som pigen der stod der.
et svagt piv kom fra kvinden og en Firera kravlet op af hende og satte sig på hendes skulder og så undersøgende på konan.

det virket ikke til hun vidste og hun skulle farer på kvinden der næsten have sendt i træ i hovedet på hende ulven smilet og dens blå øjne så sulten på konan og den lille Firera tænkte nok mest om hun var farlig. de var normalt meget sky men denne var totalt tam for kvinden.

Konan virkede egentlig ikke så påvirket af, at Selena virkede sur på hende, hun kunne egentlig også godt forstå det, eftersom hendes trykbølge nær havde smidt et træ, straight i hovedet på hende, hvis ikke det var fordi hun havde været hurtig og skåret det over. Hun så let på sine arme og hænder, der stadig var fusioneret med boardet og plasma pistolerne, hun sugede det ind igen så hun så normal ud igen, og samlede det som et hoverboard under hendes føder, i samme øjeblik som hun hoppede, så hun igen svævede en fjerdedel meter over jorden.
Da Selena stoppede op, og stod foran hende sammen med ulven, og den lille dims der kravlede op på hendes skulder, smilede Konan blot til hende og så let på de 3, totalt upåvirket af hendes skønhed, som om hun var totalt ligeglad med det selvom hun faktisk var til kvinder.

"Skønt med lidt motion sveskemås, du må ha det!" sagde hun let, og rettede let på den origami blomst hun havde i hendes blå hår, der var lavet af sort og rødt papir så den lignede en rose, med 2 farver i dens blade. Hun fik boardet sat i bevægelse, svævede en gang rundt om Selena, og hendes 2 dyre venner før hun fortsatte den retning, hun var på vej i, da hun var kommet ind i kampen. Hun bevægede sig kun 10 km i timen til at starte med, så imens hun bevægede sig på hendes vej ud af syne, kunne Selena godt nå at stoppe Konan.

Selena lod konan stige i fart før hun vente sig lydløst og med en næsten umenneskelig fart selv ikke konan kunne forstille sig løsnet nu en af hendes kaste knive og kastet den lige forbi konan så den landet i et træ foran hende og der med tvang hende til og stoppe. selena gik med langsomme skridt frem mod pigen mens hun smilet blidt og de grønne øjne var store og udvidet. en mild stemme kom fra hende.
"næste gang du smider kæmpe tændstikker i fjæset af mig må du godt advarer mig om det så jeg kan nå at spise færdig"

hun smilet til konan og afsløret hvorfor elverne have faret på hende blodet flød fra munden. hun slikket det op og en slugende lyd kom fra den ellers så uskyldige pige konan stod over for. ulven smilet til hende og det lille dyr på selena skuldrer så undersøgende igen på kvinden.
selena stoppet et stykke foran konan og undersøgte hende og grinet så vendeligt og drillende.
"jeg vil næsten sige du en rat lækker dessert" de grønne øjne gav et beroligende blik og hun smilet blidt til konan og peget på ulven der ændret blik til noget i stil af gæstfrihed.
"desværre har jeg ikke plads denne om gang"

dette var selena's måde at sige hun ikke ville konan noget ondt

Da kastekniven ramte træet, løftede Konan hånden i retning af den og tiltrak den, så den fløj ud af træet og kom til hende, så hun kunne gribe den og se nærmere på den, mens hun ikke rigtig så på Selena, selvom hun snakkede til Konan. Hun brugte sin fusions evne, til at ændre den så den nu lå i 2 kugler i hendes hånd, den ene kugle var metalet der blandt andet dannede bladet, den anden kugle var stoffet der dannede håndtaget. Hun kastede de 2 kugler hen til Selena, og brugte boardet til at stå lige foran hende, så hun kunne rykke sin hånd mod Selenas bryst, men i stedet for at ramme Selenas ydre, fusionerede Konans krop med hendes, så Selena burde kunne mærke at Konans hånd, var fusioneret med organerne rundt om hendes hjerte, så hun ikke forstyrrede Selenas indre funktioner.

"Jeg kan ikke lide, når folk kaster ting efter mig, eller har lyst til at spise mig for den sags skyld!" sagde hun sødt, og smilede mildt til hende "Så meget som prøv på en af disse ting, og jeg fusionere mig på den her måde med dig igen, så jeg kan masse dit hjerte og dræbe dig!" Konan trak hånden til sig igen, så de ikke længere var fusioneret, før hun blinkede drillende til hende, og lavede et kys i luften i retning af Selena "Opfør dig nu pænt ikke, og en anden gang hold styr på din mad, i stedet for at lade den rende rundt, og angribe dem der kommer forbi!" hun satte boardet i gang igen, og svævede videre væk fra Selena. Hvis hun gjorde noget angrebs lignende mod Konan, ville Konan lave endnu en trykbølge, og sende alt indenfor 20 meter væk fra hende.

selena så konan flyve langsomt væk da vreden ramte hende hvad fanden bilde den kælling sig ind. selena begyndte og gå vredt efter konan og hendes grønne øjne lynet af vrede og hendes stemme brød den ellers fredfyldte stilhed.
"ellers kunne den lede kælling bare lade hver med og flyve igennem min frokost ikke sandt" selena's stemme var hård og spydig. bones den 9 halet ulv begyndte og rejse børster ikke af konan men af selena den stillet sig op foran hende med ryggen mod konan. det var tydeligt den ville have selena til og køle ned men selena var bitter over denne lille scene konan have lavet med hende ved og smelte sig sammen med hende og der var mange spørgsmål i selenas hoved.
hvem var denne kvinde der vovet og blande sig have hun ingen respekt for andre og have hun slet ingen ironi.
selena's kommentar med desset var ment som en anerkendelse af hun så rat godt ud og så truet hun hende.

selena satte af i et spring fra jorden og slog en salto over konan og landet foran hende som en mur så hun ikke kunne køre videre uden og at ramme selena de grønne øjne buret sig ind i konan. de løse hår var strøget tilbage og nogle symboler på halsen var tydelig. selena gik med tunge skridt helt op foran konan og stillet sig op og hendes stemme lød mere end kamplysten.
"er du så sikker på du kan dræbe mig så prøv" opfordringen var en udfordring og selena ville nyde de kræfter der ville ramme denne kvinde. men før konan kunne gøre noget lød en stemme bag hende en rung dyb stemme fra et dybt stemme bund lød nærmest som en knurren.
"stop med det vandvid dit sindssyge kvinde menneske" ulven stod med et åben gab og blottet nogle tænder som nemt kunne bide gennem store dyr og flå hovedet af sammen med rygraden.
selena spilet øjne op og bakket fra konan før hun landet på røven foran hende og konan så hvordan symbolerne på halsen trak sig sammen til et lille bitte mønster. dette var tilsyneladende en lås af en slags der sad i pigen.

de grønne øjne så nu forviret op på konan som hun sad der og selena slog over i hendes gamle moders mål russisk i troen om at konan intet forstod af de ord hun sagde.
"hvad fanden skal der også blive af mig den her verden fuckker en pænt meget op" ulven så uforstående på hende da den ikke forstod selena's russiske sprog. det lille dyr som konan have lagt mærke til kravlet glad op fra hendes lomme hvordan den var endt der vidste hverken selena eller bones men den kravlet op på konan bryst og løftet det den have set i hendes lomme et lille stykke slik og den så med spøgende øjne om den måtte spise det. de store øjne var fyldt med et bedene blik den have ikke opfanget noget af det der var sket den have kun haft øje på det lilles stykke slik i konan's lomme.

selena smilet til konan og hendes stemme lød blid igen.
"jeg ser han kan li dig så må du være ok"

Konan stoppede hoverboardet, da Selena hoppede over hende, og landede foran hende, selvom hun nemt kunne dreje boardet som når man snowboardede på en løjpe, og undveg en pludselig forhindring, men hun lod vær bare for at se hvordan denne lille dame reagerede, på Konans trussel. Mærkerne der kom frem på hendes hals, fik hende til at tænke på en juin man normalt brugte, til at låse væsner inde med, eller var dette mon en slags himmel eller jord juin, der var mere eller mindre en styrke forstærker? Nej den her mindede mere om en hakke fuin i Konans øjne, men hun sagde ikke noget om det, lyttede bare uden at ændre ansigts udtryk, til Selenas ord såvel som ulvens.
Efter Selena var faldet på halen, og snakkede på deres begges modersmål, stillede Konan sig med fronten ordentligt rettet mod Selena, så boardet gik på tværs med Selena, før hun svævede hen foran Selena så deres ansigter var tæt på hinanden, og Konan kunne give hende et kys på panden, med silkebløde læber og et kys så blidt som var de elskende, som elskede hun Selena mere end nogen anden i hele verden, selvom de ikke kendte hinanden.

"Lad ikke verden gå dig på smukke, hvis verden bider af dig så slå den! Slå den hårdt så den ved, at det er dig der bestemmer over din fremtid, og ikke denne her kaotiske møg verden!" sagde hun på russisk, og smilede mens hun rettede sig op igen, og så Selena i øjnene, med et par skinnende rawgule øjne der indikerede, en upåvirket personlighed der var uspoleret, af verdens kaosset. Da den lille dimmer Konan før havde set på Selenas skulder, kravlede op af Konans lomme med hendes sidste stykke slik, og stoppede på hendes bryst for at se bedende på hende, med spørgende øjne der indikerede den gerne, ville have slikket den havde fundet i hendes lomme. Konan smilede kærligt til den, og løftede den let op i hånden, for at nusse den blidt på hovedet med en blid finger.

"Spis du bare lille ven, jeg kan skam altid finde mere hvis jeg får lyst!" sagde hun mildt, og brugte sin fusions evne til at frigøre sig fra boardet, så hun kunne sætte sig ned på det, mens det stadig svævede i luften. Hun holdt den stadig med en hånd, og så let op på Selena med et mildt smil, da hun hørte hvad hun sagde "Hvad er han?" spurgte hun mildt på russisk, og lagde hovedet tænkende på skrå, da det var rart at snakke med nogen, der også kunne tale hendes modersmål.

selena rejste sig op mens hun så undersøgende på kvinden der talte hendes eget sprog som om hun kom fra Rusland selv. Selena stod nu med et forivrede blik og undersøgte den Firera der bad om slikket og fik det.
hun valgte ikke og svarer på kvindens kommentar om verden da hun ikke have lyst til og blotte hendes historie nu men svaret der i mod på kvindens spøgersmål til den lille Firera der stod på hende og nu gnasket slikket i sig.

"han er en Firera! små dyr der lever rundt omkring og normalt er meget sky men ham her har jeg ikke kunne slippe af med!" hun slog en lille latter da dyret så på hende og var indsmurt i chokolade og forsatte med og forklare. på russisk.

"de normale meget sky som sagt og lever i jordhuler. ingen ved som sådan meget om dem men de er praktiske til mange ting på grund af halen. som du ser har han noget over halen aner ikke hva det er men det holder til varmen deres haler er normalt glødende og over 5000 grader varme og har en flot rød gul farve men ham her har nok omkring 7000 ud fra farven da den er blå grøn og som du ved er det en varmer farve end de andre hvis vi taler fysisk"

hendes lange hår hang løst og fik selena til og virke stærk menneskelig hvis det ikke var for hendes ører og 9 haler der fløj bag hende.
som hun stod i den stramme læder rustning var det en underlig feminisme over hende som ikke mange kunne få i den slags beklædning. de lange ben var rattet i et par flotte støvler med en lille hel men praktiske at gå og løbe i en stor sjældenhed selv i denne tid. de stramme bukser var på højere side fyldt med kaste knive på indersiden og på den venstre side sad et pistol hylster. lidt over den var skeden til hendes smukke sværd skåret i rosen træ og med guld i et mønster der i enden af skeden endte i et flot slange hoved.

overdelen var stram og med 1 grant på endu en pistol og med en gasmaske på den nederste del af maven i højere side. yderlig var der plads til og klikke en masse på den. den sad stramt og viste der med selena's smukke former som både fik kvinder og mænd til og falde pladask for hende på de mest mærkelig tidspunkter.
halsen var dækket af håret og førte op til hendes stor set perfekte ansigt. huden var galt og let bleg dog med en fin glød nogle steder de grønne øjne sad over hendes lille fine næse og mindet mest om de smukkeste grønne træers blade i farven eller den lyseste krystal man kunne finde.

det lange hår hang ned af skulderen løst og var silke blødt og fint og vel raget på trods af kampen sad der ikke meget snavs i det.
de 9 haler var fine hvide i pelsen og så mere end bløde ud og øreende gav hende et uskyldigt lille pige udsende som ikke passet med påklædningen.

hun smilet stort til Konan som stod og kigget på hende og undersøgte hende før hendes stemme lød.
"og næste gang må du godt tage en joke min kommentar om dig som dessert var ment som at du så rat godt ud søde ikke at jeg ville æde dig" hun grinet højt og så hen mod ligene fra elverne og den såret der låg bevidstløs og drejet sig så om og gik hen mod ham og satte sig på knæ mens hun så på hans venner der lå med åbne skud sår.

hun rodet i tasken og fandt en fæld spade frem og begyndte og grave som på ingen måde gav mening for Konan.

"Hmm en fierar, jeg følger vist slet ikke nok med i omverdenen, til at vide særlig meget om dens mere sky væsner!" sagde Konan mildt på russisk, og smilede kækt af den lille chokolade ædende sjover, der havde spist slikket med hele ansigtet. Hun havde lyttet, til alt det Selena forklarede om dyret, og hun syntes nu de var ret kære disse dyr "Det er da i hvert fald, en nutted lille kammerat at have med sig, rundt i den hersens gakkede verden!" hun nussede det lille dyr på hovedet, og bemærkede godt den havde chokolade i hele ansigtet "Og en lille grisebasse er den da også!" tilføjede hun glad på engelsk, og tørrede ham let om munden, for så at holde fingeren frem med chokoladen, fra dens ansigt på, så den selv kunne slikke det af og derved få det hele med.

Konan syntes godt om Selenas udseende, men hun vidste også godt at hun var succubus, de var trossalt naturligt smukkere fra starten af. Konan selv var en mutant, og selvom hun ikke ville indrømme det for nogen, følte hun sig heldig fordi hun var en af de mutanter, der ikke var endt med at ligne en freak med ekstra kropsdele, eller hun var blevet grim på andre måder. Hun vidste godt hun var smuk i andres øjne, men hun var ikke altid så selvsikker, så hun var ikke den der følte sig bedre end alle andre, eller førte sig frem, bare fordi hun havde en smuk krop. Men da Selena fortalte at hendes kommentar, om at Konan ville være en lækker dessert, var ment som en komplimant og ikke en seriøs hentydning, smilede Konan blidt til hende, mens hendes rawgule øjne glimrede let, i skæret fra lyset.

"Årh hvor du sød, men jeg tager ret ofte den slags kommentarer seriøst, da det trods alt kan være, en potentielt seriøs trussel rettet mod mig, men det er alligevel sødt af dig!" sagde hun mildt, hvorefter hun fulgte Selena med øjnene, da hun gik hen og begyndte at grave et hul "Øhm hvad laver du, og hvorfor spørg du ikke bsare mig, om jeg vil bespare dig besværget?" spurgte hun mildt, og styrede boardet hen så hun stod ved siden af Selena, dog med en meters afstand til hende.

selena så på Konan som have hun forslået at brænde hendes eget hjem ned. de grønne så med et alvorligt blik og panden samlet sig til nogle små aggressive rynker. den ellers så vendelig pige stemme hun have blev nærmest som et skarpt spyd der boret sig igennem en hvers hjerte da ordne lød over hendes mund.
"ville du ønske at dine venners grav blev lavet på dovenskab" hendes fingere peget på de 8 døde sort elver der lå på jorden og den 9enede der lå bevidstløs på jorden. selena vendte vredt ryggen til Konan og gravet videre det var tydeligt at blande sig i dette var det samme som at løfte et våben i selena's øjne. den 9 halet ulv så på pigen der gravet det første hold til en grav før hun kravlet op og med sveden fra panden begyndte på nummer 2.

dette var noget hun gjorde meget ud af før Konan's indblanding have selena svoret at begrave deres raster for de kunne få fred. dette handlet ikke om graven som sådan men mere om den respekt en kriger har krav på til hver en tid.
bones stillet sig ved siden af Konan og de blå øjne så op og ned af hende og et smil faldt over hans læber før hans stemme lød forklarende til Konan.

"for dig virker dette måske dybt latterligt men for hende er det et spørgsmål om at vide hvem hun er og hvor hun er fra"

han slikket sig om munden og de 9 haler bevæget sig langsomt bag ham den sne hvide pels var tæt og yderst velplaget. han lignet et utroligt sundt eksemplar. hans muskler var tydelig og de blå øjne have en farve og dybe som næsten ingen have set mage til. hans stemme var silke blød da han forsatte.

"som du selv sagde måtte man aldrig glemme hvem man var i denne tid og det er hvad Selena husker nu forstår du en ægte kriger bevarer deres menneskelighed sammen med den dybeste respekt det er ikke det vi dræber der gør det forkert men de hensigter der bagved dem om det drejer sig om overlevelse eller magtliderlighed er der altid en dybere grund bag et drab. den respekt det er og begrave folk på denne måde vil vise den sidste af dem at Selena ikke er Monster men en vendelig sjæl fanget i det største uhyrers krop"

selena sprang op af den anden grav og forsatte på nummer 3 sveden drag ned af hende og læderet klæbet til den smukke krop og det var tydeligt hun have det varmt.
ulven stod og så med mens hans stemme igen lød til Konan.

"dit forslag i hendes øjne er og være doven og sjusket i hendes øjne man tager tiden som respekten kræver hvis du forstår?"

han forsatte igen efter en kort pause de bare så på.

"tro det eller ej men du står over for en ægte kriger. en som er trænet i en så gammel kampkunst at verden har glemt den og dens tænke måde. folk hylder dem i dag som blod tørstige sindssyge kriger med sværd og en sindssyg tankegang men er de langt fra!"

Selena sprang op fra den gravet og satte sig og trak luften dybt ind før hun så over på Konan med et stort smil og begyndte på en grav mere. det var tydelig hun var van til dette grave og vidste hvordan man svang skovlen og sparet på kræfterne mest muligt.
ulvens stemme lød igen ved siden af Konan og han smilet blidt til hende mens han rystet på hovedet.

"denne dæmon du ser er den sidste der blev oplært af en ægte samurai af kød og blod en gammel krigskunst men også en livsstil med balance og ritualer som ingen forstår ud over folk der altid har levet i den verden. personligt forstår jeg ikke meget af den men hendes syn på livet er meget godt i bund og grund og hun prøver værne om disse værdiger"

"Jeg har ikke nogen venner, og det har jeg aldrig haft, verden skider på mutanter som mig i hvert fald hvad angår personlighed, den er kun interesseret i hvordan jeg ser ud, og derfor er jeg ligeglad med den!" svarede hun mildt, da Selena spurgte hende om det med hendes venners grav. Hendes uspolerede og ukuelige personlighed, kom blandt andet af at hun altid var blevet set på som et sex objekt, der var som sådan ikke nogen hun havde oplevet i hendes liv, som havde holdt af hende for den hun var udover hendes mor, og derfor havde hun bare skidt højt og helligt på verden, og siden hun ikke havde mødt nogen endnu der var i stand til at røre hende i kamp, når hun brugte sine evner, var hun endt op med at have det sådan at hun ikke fandt andre væsner som en trussel. Livet kunne selvfølgelig godt være ret ensomt nogle gange, men det havde sku aldrig stoppet hende i at vedligeholde, et godt humør og en god levestil for hende selv, hun kunne lige så godt få noget godt ud af livet, selvom verden ville kneppe hende.
Hun lyttede til hvad den underlige snakkende ulv sagde, mens hun stod og kiggede på Selena der gravede grave til de fjender, som de lige havde dræbt for lidt siden, og på sin vis kunne hun godt forstå, hvorfor Selena gjorde dette og var sådan. Men på den anden side, på grund af det faktum at verden aldrig havde vist hende respekt, kunne hun alligevel ikke forstå hvorfor nogen ville vise andre den slags respekt, som Selena viste de afdøde modstandere.

"Jeg forstår godt hvad du mener ulve fætter, men jeg vil gerne spørge om en ting alligevel!" sagde hun mildt, og fik boardet styret hen til Selena for at spørge hende om det, om det hun gerne ville have svar på "Jeg forstår godt at du holder fast i den du er, ved at holde fast i det respekt kodeks du har lært, men verden har ikke fortjent din respekt! Verden og dens befolkning er ligeglad med dig, lige som den er med mig, folk ser på væsner som os og vil hellere kneppe os end vise os respekt, så alt jeg egentlig vil vide er bare, hvorfor viser du dem respekt? Jeg viser kun respekt overfor en værdig modstander, og væsner der kan bevise overfor mig at de viser mig respekt for den jeg er, og ikke for mit udseende, og ind til videre har jeg ikke fundet nogen som helst der opfylder disse kriterier!" Konan så stille på Selena, med et blik der indikerede at hun ikke forstod hvorfor, Selena udføre denne form for respekt, overfor disse væsner der i hendes øjne, overhoved ikke havde vist sig værdig til hendes respekt.
"Jeg har forståelse for at dette er den du er, men hvis jeg ikke husker helt forkert har væsner som disse, ikke opfyldt kravene for en samurais tildeling af respekt!" sagde hun stille "Men selvfølgelig ved jeg ikke lige så meget som dig, om hvordan det er at være samurai! Jeg mener bare at respekt, er noget man skal gøre sig fortjent til, og disse sortelvere har ikke gjort en dyt for det! De angreb mig, selvom jeg intet havde gjort og bare var en uskyldig forbipasserende, og at dømme ud fra deres angreb på mig, havde de tænkt sig at dræbe mig bare fordi jeg beskyttede mig selv! Den slags går under definitionen svin, og fortjener ingens respekt!"

selena kravlet op fra den færdige grav og lyttet til Konan's ord og et smil man ikke kunne aflæse kom frem på hendes læber de grønne øjne lynet af vrede og foragt for de ord Konan sagde hun stillet sig helt tæt på Konan og smilet som om hun ville til og sige nogle ord til hende men i stedet for ord ramte en stor spyt klat hende lige på kinden og før Konan kunne noget kom en blid hale foran hende fra ulven og selena vendte sig om og begyndte på den 5 grav. hun rystet voldsomt af foragt og vrede over de ord Konan lige havet slynget ud og pluslig lød hendes stemme mere foragtende for Konan end man troet muligt Koana have tændt noget dybt i selena og hun nærmest råbte og værste ordende ud fra de finde læber.

"du siger respekt er noget man gør sig fortjent til men du kommer aldrig selv til og blive værdig til en grav. du siger at man gør sig fortjent til respekt! du taller som du ved noget om livet men du ved intet"

selena stoppet med og grave og smadret skovlen i jorden og rystet af vrede og foragt for kvinden der stod foran hende. hvordan kunne hun have det syn på livet hun troet hun andet noget om tingende men dog var hun så dum. selena's stemme var som spyd der ramte flere steder på en gang.

"barnet der aldrig blev voksen på grund af bomberne har ikke gjort sig fortjent til respekt! bunden der aldrig har været i krig og tjent sit land har ikke fortjent respekt! i dine øjne og sig mig ikke i mod. respekt er ikke noget vi gør os fortjent til men noget vi andre viser os stor sindet nok til og give. du har aldrig i dit liv vist respekt for nogen dit syn på alt levende og verden lader dig falde i et hold se bare på min joke du forstod den ikke!"

de grønne øjne var nærmest fyldt med tårer af vreden der presset på inden fra det lille hjerte der banket kvinden der for få minutter siden have haft selenas respekt skulle nu vinde den tilbage med stor stil før hun kunne gøre sig nogen forhåbning om at selena ikke ville afsky hende.
bones stod ved siden af Konan og kigget med et blik der sagde hun skulle lytte. Selenas stemme lød igen og den rystet så vred var hun.

"hvis du har denne holdning er du ikke beder end verden selv. du kan ikke forvente at verden giver dig noget hvis du intet giver tilbage. dit syn på en modstander er afskyeligt du dræber ikke som et menneske men som et dyr. du tænker ikke på de kærer disse kriger har eller om deres minde du tænker kun på fysiske ting og på samme måde omtaler du respekt. respekt er ikke en handels varer men et tegn på tillid og anerkendelse. du har ingen anerkendelse i din evner men i din måde og bruge dem på"

med langsomme skridt gik hun hen til Kanon og stillet sig foran hende. en hånd løsnet langsomt og tydelig en af hendes pistoler og hun greb Kanon's hånd og lage pistolen i hånden på hende grønne øjne lynet af vrede og afsky. Selena greb nu pistolen's front og førte den og dermed Konan's hånd op så pistolens munding peget lige i panden på hende et tryg og selena ville ligge livløs. hendes stemme forsatte igen med vrede og forklaringen.

"jeg har været mere igennem end du tror så undervurder ikke mine ord jeg er død en gang og stået op fra graven igen jeg er blevet voldtaget mentalt hele mit lov jeg har været et fucknig levende forsøgsdyr siden jeg var 10 og set min søster blive lavet forsøg på du ikke forstiller dig uden og kunne gøre noget. jeg har været mere igennem end du forstår jeg har mistet mine forældre 2 gange så om sige hvis jeg var blevet smadret af mine oplevelser ville jeg have set på livet lige som dig"

de grønne øjne så ind i Konan's og ændret pluslig udtryk et dybt sår i sindet begyndte og bløde for øjne af Konan det var tydelig at Selena's smerte begyndte og rykke minder frem i hende. en støre varme steg frem fra den lille krop og sveden begyndte og rande fra panden. mærket på halsen udvidet sig og nærmest små grinet af Kanon.
en Aura som have nogle åbnet en dør til underverden begyndte og flyve svagt rundt om hende hvis Konan kunne fornemme den slags. bones spilet øjne op og bakket hans ryg var spændt og hans tænder blottet. frygten var tydelig i hans øjne.

symbolerne på halsen vandret over kroppen og blev mere tydelig varmen var stor og metallet fra pistolen begyndte og blive lunt. nogle underlige blikke kom fra hendes øjne det første var et skrig fra pigen inde bag ved om hjælp. det andet var nærmest som om hun vendte det hvide ud af øjne før hendes øjne blev skiftet farve og nærmest som de blev ædt inde fra ændret sig til en klar hvid farve der lyste op. inden Konan kunne nå og gøre noget sprang bones og væltet hende om kuld dog have Konan ansigtet mod selena og så hvorfor denne handling.

et underligt rødt skær stod om selena der nu stod som et dyr på alle 4. symbolerne var spredt ud over hele kroppen og huden slog stille revner som om den tørret ud af en voldsom varme. huden bulet også rundt omkring og så man godt efter løb bulerne faktisk rundt på kroppen på hende.

pluslig lød bones stemme til Konan og der var ingen misforståelse i denne.
"følg mig forklarer dig alt bare løb NU!"

Konan så bare på Selena, og så snart hun hørte hendes stemme, tale sådan som hun gjorde til hende, skiftede Konans øjne fra de varme og uspolerede øjne, til et hadefuldt blik der indikerede et helt liv, udelukket med smerte og afvisning. Konan havde den holdning hun havde, fordi hun havde mærket på egen krop, at alle forventede at man kæmpede for deres respekt, og de få gange hun havde gjort det havde folk bare udnyttet hende, og ville kneppe hende om de så skulle gøre det med vold. Det havde godt nok ikke lykkedes nogen endnu, men mange havde skam gjort sit forsøg, og derfor kunne hun til tider, virke som Selena lige havde set hende.
"Du er skam ikke den eneste, der har oplevet lort gennem hele dit liv, mit liv er som at gå gennem helvede 24/7, jeg har aldrig fået respekt fordi folk pisser mig op og ned af ryggen!" sagde hun koldt, og brugte sine fusions evner til at få pistolens partikler, til at falde fuldstændig fra hinanden, så det så ud som om den smeltede mellem deres hænder, og faldt ned på jorden som en vandpyt af sølv og sort plastic "Jeg ved at respekt er noget, man skal være stor hjertet nok til at give, men alt livet har lært mig er, at man lige så vel skal arbejde for den, før nogen giver dig den!"

Idet Selenas mærke ting, begyndte at dække hendes krop, og en aura der ikke var hendes, begyndte at pulsere ud fra hendes indre, blev Konan noget mere paranoid over hende. Konan så dog det skrig om hjælp der kom fra Selenas blik, efterfulgt af et andet hun fandt mindre vigtigt, før ulven prøvede at skubbe hende om kuld, hvilket Konan blankt afviste, ved en trykbølge rettet mod ham så det endte med, at det var Bones der blev sendt tilbage, og Konan stadig stod på hendes hoverboard foran Selena. Konan skred sku ingen vejne, hun havde set Selenas kald om hjælp i hendes øjne, og lige meget hvad der skete med denne succubus, var Konan ligeglad.
Hun hoppede let ned af sit board, og lod det hænge i luften bag hende, mens hun uden videre gik direkte hen til Selena, og rørte ved hende. Men i stedet for at Selena mærkede Konans hånd, begyndte Konan at fusionere med hende, hun kravlede ind i Selenas krop, så deres hjerner kunne være i kontakt med hinanden, og Konan kunne kommunikere direkte med Selena. Det tog hende ikke mere en få sekunder, før deres gener var forbundet, Konan kunne ikke afvises nu hun var inde i Selena, og nu hvor deres hjerner var i kontakt med hinanden, begyndte Konan at tænke, så Selena kunne høre hendes tanker.

"Fald til ro smukke, vi har begge oplevet megen smerte, men hvad end der sker med dig lige nu, så er det her ikke dig, det her er ikke den smukke lille succubus samurai jeg lige stod og snakkede med, som af et godt hjerte gravede grave til de afdøde sortelvere!" tænkte hun på deres modersmål, i håb om hun ville kæmpe for at holde kontrollen, ved lyden af Konans tanker "Vi oplever verden forskelligt, jeg selv har kun haft dårlige oplevelser, lige som du har haft mange af dem! Jeg har aldrig haft nogen oplevelser, der har gjort at jeg har fået de holdninger som du har, men på den anden side, vil jeg måske kunne forstå din smerte på så mange måder! Kom tilbage til mig smukke, så kan du fortælle mig mere om dit begreb af ordet respekt!" Konans fysiske binding til Selena, der var kommet af hendes fusionering, gjorde at hvis Selena ville det, kunne hun også kommunikere med Konan, og hvis hun ville se Konans smertefulde livs minder kunne hun bare sige til, så ville Konan vise hende dem, så hun kunne se at selvom de havde levet så forskelligt, kunne de sagtens have meget tilfældes.

det eneste Konan fik igen var et langt skrig som en der døde stilheden faldt over sindet men snart fik Konan svaret et sygeligt grin brød igennem hendes hjerne og billeder fra en verden som Konan aldrig kunne forstille sig af smerte flød igennem hendes hjerne det hende og selena var vand ved siden af disses smerte hun nu så et syret grin brød igennem hovedet på hende og et brøl efter fuldt af en fornemmelse som om nogle greb hende i halsen dette var det selena følte og Konan følte det samme som hende nu. en pluslig smerte genbrød munden og det var som om kroppen smeltet i selena's sind. en ond latter brød igennem og svaret Konan på hendes forsøg på kontakt med selena gjorde de nu var i et med hvad den anden følte
var et nu at hun blev ført ind mentalt i en lang gang mentalt hun blev revet ind i sidet der blev visualiseret for øjne af hende.
en lang gang med blod til toppen af fødderne hvor spædbørn græd mens de rakte hænderne op mod Konan flere af børnene forsøgte og sluge den rygrad der var revet ud igennem munden på dem.
skrig lød over alt i dette mentale billede af selena's sind som konan var fanget i.
et pluslig underlig lys kom og Konan så selena spiddet igennem halsen så skrigende ikke kunne komme ud af munden. flere underlige sorte røg skyr der glædet fløj ned i munden og en ond latter lød bag hende.

Svagt bag hende stod et væsen med en sindssyg blodløst som selv ingen kunne forstille sig. den glødet rødt og det eneste den bestod af var ren aura rundt om den stod et skillet som mindet om en ulvs. 9 haler blafret bag ved den og et brøl lød fra den. der var ingen ord i brølet men det var som om hver en knogle i alle i dette mentale billede vidste hvad det betød og dens sætning dannet sig i hovedet på selena så Konan kunne høre det blandet med lyden fra blodet i munden.

"at trænge ind i folks hjem er ikke pænt" smilet kom på væsenet der brølet igen og Konan fløj bag over igennem gangen og alt blev mørke og det mentale billede forsvandt. svaret kom for Konan selena have ikke længere kontrol over sig selv væsenet hun have set have totalt kontrol og begyndte og gøre skade på selena's krop så længe hun var slået sammen med hende. selv Konan måtte have forstået budskabet forsvind fra kroppen eller dø med den. en smerte fra nogle tænder i skulderen i den fysiske verden og smagen af blod ramte selena's egen mund og dermed også Konan's smagsløg

et svagt billede kom frem For Konan's øjne en selena uden 9 haler ja faktisk ren menneske sad over en lille fyr i noget hvidt tøj og blodet randte for munden man kunne svagt se sværdet der have boret sig ud af selena's ryg det have spiddet hjertet på hende. det var tydeligt et minde Konan nu så af en død selena som var et menneske.

Pluslig forsvandt billedet og en kontrakt svævet foran hende med selena's navn skrevet med blod men i stedet for forsvinde sprang det der have kontrollen over selena frem fra ingen ting og spiste kontrakten.
Konan ville opleve at hendes evner i selena's mentale verden ingen kræft have og jo længere hun opholdte sig i kontakt med selena fik hun kun støre skade på hendes krop
grinet kom igen efter  fuldt af en smerte som brændte øjne på selena.

Konan kunne mærke smerten, gennem Selenas krop, men for hendes vedkommende var smerte relativt, det var en illusion skabt af hjernen baseret på at smerte, skulle advare om fare når der skete noget, som ikke var godt for kroppen, og efter et langt liv med smerte, var Konan efterhånden vandt til at føle den slags, og hun var ligeglad med den. Dæmonens forsøg på at jage Konan ud, ved at true med at dræbe Selena for at dræbe Konan, var egentlig ikke besværet vær, Konan bestod af muterede celler der ikke fungere, på samme måde som et normalt væsens celler, for selvom de delte krop lige nu, ville Konan ikke være i stand til at dø sammen med det væsen hun var en del af, hendes psykiske del var stadig adskilt fra Selenas og ville derfor overleve, så hun blot kunne affusioner sig med hende, selvom Konan havde været inde i hende ved døds øjeblikket.

Da Konan kom ind i denne psykiske gang, virkede hun kold og fattet lige meget hvad hun så, hendes øjne havde set nok af sindssyge ting, så at se den slags her var for hende, blot en ny sindssyg ting at se på men så alligevel, ikke noget særligt for hende.
"Du er ikke en del af folk, du er bare en sygdom der har besat min venindes krop, og gør det svært for hende, at få et ordentligt og godt liv!" sagde hun roligt til dæmonen "Jeg er ligeglad med hvordan du er kommet herind, men kroppen tilhøre som sådan ikke dig, hvis du vil manifesteres på jordens overflade som du ser ud til at prøve på nu, synes jeg du skulle skaffe dig din egen form, i stedet for at misbruge denne smukke og stolte lille dame!" Konan virkede kort for hovedet overfor dæmonen, men utroligt ærlig i de ting hun sagde om Selena "Du kunne jo gå efter at blive et bløddyr, det ville klart være en forbedring af dit grimme fjæs, og skrid så med dig så denne kære lille skabning, ikke skal lide under dit forsøg på at lege dominans sex, på din abstrakte underlige måde!"

Konan fokuserede sine tanker på Selena, og prøvede at få hende til at komme tilbage til hende selv, hun vidste at den eneste der kunne styre denne dæmon bedst, var væetskroppen for dæmonen, og som regel kunne værtens følelser være som foder, hvis man havde en dæmon i sig som Selena havde.
"Selena du er en stærk og stolt samurai, lad ikke den fucking skidespræller tage kontrol over dig, bekæmp den og vis den hvem det er der bestemmer her!" tænkte hun på russisk, i et forsøg på at nå ind til Selena "Dæmoner som den er svage, når værten bestemmer sig for at undertrykke den, og jeg ved du er en stærk kvinde der kan besejre den, uden problemer!"

et mentalt billede dannet sig igen for øjne af Konan et dejligt rom kørt i gammel stil flot mørk rosentræ beklædte de tunge vægge der lå bag dem. en pejs hvor ilden svagt var i gang. de gule og røde flammer greb svagt om brændet og en behagelig varme kom ud i rummet. 2 store flotte røde læderstole stod foran pejsen og et flot træ bor med sten bordplade stod mellem dem. på boret lå et stykke papir og 2 glas og en stor flaske rødvin.

en sofa med flot blåt stof stod på Konan's højere side og rummet var egentlig meget hyggeligt. bag hende lød pluslig en klappen fra 2 hænder og en mand stod der.
han var klædt i et flot hvidt jakkesæt og han så uroligt ung ud. de røde øjne smilet med en voldsomhed som var over det jordiske og hans aura var gammel og stærk hun fik selv de største historier i new world og fortællingen om deres aura til og være vand mod sig. hans lange sorte hår gik ned til midt i ryggen og smøgen han have i munden lavet en svag stråle røg. han kigget op og ned af Konan og smilet meget høfligt.
han rakte armen ud mod stolen for at inviterer hende til og side ned mens han selv gik forbi hende og hans parfyme var virkelig fantastisk nærmest skabt til og forfører alle sanser i Konan's krop han satte sig med ryggen til hende og hans stemme lød mens Konan bare stod.

"at bryde en aftale er det væreste for en samurai og det vil være det hun gør hvis hun griber til modstand mod min søn" det han satte hænderne foran ansigtet og lod fingerene glide mellem hinanden og hans stemme forsatte mildt.

"tillad og præsenterer mig selv navnet er lucifer. mine børn er dæmoner og din smerte er mit levebrød og ud over bestyrer hele underverden elsker jeg og gøre en god forretning og hjælpe folk hvor jeg kan!" et syret smil kom frem på hans læber og han begyndte og skænke vin i de 2 glas og lyden fra flasken blandet sig med hans stemme som igen lød nærmest som eva måtte have hørt langen i paradiset.
"forstår du Konan selena har solgt sin sjæl til mig da hun døde! hun er født menneske i samme tid som dig før alle krigende og kender ikke til ligegyldighed eller egoisme og det kostet hende også livet som menneske. hendes elsket dæmon Makuro opdaget at selena's plage mor var en engel der have givet ham så store smerter du ikke kan forstille det og sig ikke du ved noget om smerte det trods alt sammen mit værk"

hans smil var stort ved den sidste hentydning om at han have planlagt alt smerten i Konan's liv han var jo tros alt djævlen selv og han var også rat irriteret over Konan have smeltet sig sammen med Selena's krop han forsatte.

"hendes elsket Makruo gik til angreb og selena kæmpet mod ham selv om hun have mistet sin ene arm fået fuckket sindet af en gift jeg intet kender til men som jeg meget gerne vil lege med. de slåsset og i kampen fik hun smadret sværdet igennem hjertet af sin elsket Makuro og hun ende ved mig. hun ville tilbage til livet for rede hendes søster og være sammen med hendes elsket Makuro og for jeg kunne lade hende gå måtte hun indgå en handel med mig så slås hun mod min søn den dæmon der lever i hende så tager jeg hendes sjæl tilbage har du forstået det du må kæmpe mod den alene for gør hun så dræber jeg hende og så har du en død kvinde foran dig som har håb og drømme alt sammen knust under dig"

han smilet og nikket med hovedet for få Konan til og side ned i den tomme stil ved siden af

"Tror du ikke jeg er ligeglad? Hvis du har organiseret alt smerte i mit liv, ved du også at jeg er fuldstændig ligeglad med smerte, det er skam ikke din skyld hvis jeg mærker det, for smerte er kun en illusion man mærker, når kroppen tror den er i fare, og jeg tror ikke på smerte!" sagde hun mildt, og gad ikke at sidde ned, bare for at vise djævlen selv, at hun sked højt og helligt på ham og hans eksistens "Når det kommer til stykket, er jeg totalt ligeglad med den her pige, jeg vil meget hellere nyde at dræbe din søn, bare for at se om det irritere dig! Jeg ville nyde at fusionere med hans døde lig, og styre hans krop og kræfter, så jeg kan håne dig og din arvemasse, for dit lille djævlebarn kan ikke røre mig, og i det sekund han indser at han ikke kan skade mig, mens jeg dræber ham med mine bare hænder, vil jeg grine af ham og derved også af dig, ene og alene fordi jeg er så pisse ligeglad, med alting omkring mig!"

Hendes stemme var sukkersød, og det var som at høre på en komplet psykopat når hun snakkede, og det burde stå klart for Lucifer nu, at lige meget hvad han gjorde, ville det ikke have en dyr effekt på Konan, hun lod sig ikke forføre af noget ved ham, hun ville ikke have noget som helst, og der var absolut intet der gjorde at hun ville holde sig tilbage, fra at dræbe en uskyldig ved at dræbe et andet væsen. Konan var og ville altid være, et neutralt væsen i denne verden, hun behøvede slet ikke interessere sig for, hvilke følger hendes handlinger ville skabe, for det ville ikke plage hende det mindste, sådan rent sindsmæssigt.
"Men siden du er så glad, for at indgå aftaler med andre væsner, og du sikkert gerne vil have at din søn, fortsat kan vandre blandt væsnerne på denne jord, så har jeg et simpelt forslag til dig!" sagde hun mildt, og vente ryggen til Lucifer "Aftalen mellem dig og Selena forbliver stående, og jeg låser din søn inde i et fængsel i Selenas krop! Hvis du prøver at stoppe mig, overtager jeg din krop gedebukke ben, og så er det mig der styre helvede, mens du er et legetøj i min hjerne!" Konan lukkede let øjnene, og med det samme påtvang hun sig adgang, til det sted inde i Selena, hvor dæmonen befandt sig i dens faste form.

"Du der dæmon, din fars aftale med Selena er ændret, du skal i fængsel herinde og der er fandme ikke nogen diskussion, for jeg gider ikke høre på nogle dårlige, svagpisser undskyldninger fra din side af!" sagde hun mildt og lagde hænderne mod væggen, der som sådan var en del af Selenas sind. Konan fusionerede med denne sinds væg, og med det samme blev alt sort med røde skyer, som var det et fængsel dannede af en kombo, bestående af Selenas og Konans sind. Det kunne godt være Selena var underlagt dæmonen, men det var Konan ikke, og derfor kunne Konan bruge omgivelserne, til at danne et kæmpe bur rundt om dæmonen, som var lavet af denne blanding, mellem Konans og Selenas sind, og da buret var lavet gik Konan hen til lukningen, fremdrog en sort seddel med en rød sky på hvor et segl var på skyen, og satte den på låsen.
"Sådan, nu kan du kun komme ud, hvis Selena vælger at fjerne den her del af mig fra hendes sind, så nu er du egentlig bare som et fanget dyr i en sød lille dame fra Rusland!" sagde hun mildt, og kyssede sin hånd for at puste kysset afsted mod dæmonen, bare for at drille den, før hun lukkede øjnene og defusionerede sig fra Selena, så deres sind og krop blev adskilt, og hverken Lucifer eller dæmonen i Selena, kunne komme ind i hendes sind igen. Konan satte sig let på sit svævende board, og smilede til ulven, før hun så på Selena der nu ikke burde være påvirket af dæmonen længere, eftersom den var blevet lukket inde og dukke kunne komme i kontakt, med resten af Selenas krop eller sind.

selena lå bevist løs og røgen steg fra de lukket revner rundt omkring på kroppen 2 voldsomme sår var på hendes skulder. rundt om hende lå jorden brændt af den dæmon der have forsøgt at komme ud træer var væsnet. ulven stod måbet på Konan og en anden skikkelse ved siden af selena den sort elver hun have banket synder og sammen lå bag hende fuldstændigt brændt og en masse religiøse symboler var på hans krop han lå med store forbrændinger og smilet til Konan og vinket hende blidt hen da han rejste sig og kastet en voldsom mængde blod op. bones stemme lød bag Konan mere nervøst end lettet.

"du har lukket det inde i hende men hvor længe vil det holde mon Konan" han nikket mod sort elveren som bad om at få ordet med Konan og han smilet stort før han forsatte den rar ulvs stemme fik elveren til og smile blidt mens blodet flød fra kinden.
"du var også heldig siden du smuttet ind i kroppen har han slåsset mod selena's dæmon side alt det du har oplevet var kun for trække tiden ud til de fandt ud af hvordan de skulle få dig ud og frigive ham helt alså dæmonen" han kigget over på blodet der ramte jorden og den dødende elver som med hans forbrændte arm forsøgte at gribe noget om alså.

en pluslig stemme lød fra den dødende krop der lå ved siden af selena's rygende krop.

"du Konan har meget at lærer om ting og jeg undskylder angrebet pigen du har redet dræbte min kone jeg troede hun var født dæmon men jeg forstår nu det hun slås med vi troede at du var en af hendes venner da hun have bedet om hjælp over en radio"
blodet løb svagt for læberne og gravende lå bag ham selena ville ikke være i stand til og gøre dette færdig og han smilet til Konan før hans stemme lød igen.
"du har redet hendes liv men ikke hendes person hun vil takke dig hvis du vil gøre disse grave færdige og ligge os i dem dog brug ikke dine evner end hvor træls det lyder så gør det på hendes måde tro mig hun vil genvinde alt for dig hun er ligeglad med livet hvis hun ikke har gjord det hun skulle godt nok"
ordne blev en smule utydelig tilsidst da blodet flød ud af munden elveren vendte det hvide ud af øjne og hovedet ramte jorden med et bom.

ulven sad og nikket hele tiden før han rejste sig og gik hen til selena han slikket blidt på sårne men det var tydeligt han intet kunne gøre han kigget over på Konan og hans stemme lød undskyldende.
"vil du hjælpe os der er et forladt hotel ikke langt herfra jeg har ikke hænder til dette"
tårne løb ned af ulven og dens aura var tydelig for Konan det mindet mest om en engel. det var et sjovt syn engle hadet normal dæmoner men bones græd over selena's smerte det var også en mulighed for høre hvordan selena var og hendes historie for Konan

"Seglet jeg satte inde i hende forbliver helt, så længe Selena ikke fjerner det, da jeg lavede det ud af en blanding af hendes, og min egen psykiske styrke! Det er kun hende og mig, der vil være i stand til at komme ind i det rum, som dæmonen er fanget inde i, så nu er det bare op til hende, om hun kan holde nallerne væk fra dæmonen og dens styrke!" sagde konan mildt, og så om på sortelveren der havde kæmpet mod Selenas dæmon, mens Konan havde ordnet situationen inde fra "Jeg mindes ikke, at jeg fortalte jer hvad jeg hedder! Hvor kender i mit navn fra?"

"Jeg har ingenting at lære sortelver, hele verden er ikke mit problem, og hvis jeg ikke havde været ligeglad, havde jeg ikke gjort det som jeg gjorde, mod Selenas dæmon, jeg gjorde det kun for at irritere Lucifer!" sagde hun mildt til sortelveren "Og lad vær med at undskylde, tilfældigheder kan ske, i gjorde mig alligevel ikke noget, og jeg er ligeglad med din undskyldning, så læg du dig bare ned og fald til ro, du har trossalt kæmpet hårdt!" Konan havde absolut ingen intentioner om, at færdiggøre gravene som Selena var startet på, hvis Selena ville begrave dem måtte hun selv gøre det færdigt, som hun var startet på. Hun rejste sig let op og hoppede op på hendes hoverboard, spændte sig fast til det igen, og svævede hen til Selenas bevidstløse krop, for at se på hende, med et tænkende blik i øjnene.

"Jeg er alt for god af mig, det her ender sku da med at bide mig bagi en dag!" sagde hun mildt, før hun samlede Selens op, og så på ulven med et smil på læben "Hop op vovse, du viser vej!" der var plads til, at Bones kunne stille sig på spidsen af boardet, og holde fast i Konans ben med dens haler, på den måde kunne Bones vise vej til det forladte hotel, og Konan kunne nemt følge hans anvisninger.

bones øjne faldt på gravende og den døde sort elver før han kigget på Konan igen og rystet på hovedet og kigget igen på gravende.
"Konan vi kender dit navn fordi selena skreg det flere gange hun ville have du fløj ud af kroppen det selena selv der har lavet de kæmpe sår hun bed sig selv og skreg" han gik hen til den døde elver Konan have snakket med og bed meget blidt i nakken på ham og begyndte og slæbe ham hen af jorden og ned i graven før han hoppet op af den og kigget på Konan.

de blå øjne kigget på Konan med et alvorligt blik og hans stemme lød nærmest knust mens han gik med tunge skridt mod en af de andre elvere.
"Konan bliver dette ikke gjord færdig så vil selena hellere ligge død end at forlade dette" han hev endnu en af kroppene mod graven der manglet 4 grave og jord på dem og alt sammen men dette var af stor betydning for selena Bones smilet til Konan og hans stemme lød blidt.
"Konan hvis jeg har forstået helt klar kan du føle hvad selena føler når i er sammen. hvis du forstår så kunne du prøve og tilslutte dig og følge hvad det vil betyde for selena hun vil virkelig takke dig når det er men det op til dig"

Konan så blidt på Bones, mens han slæbte det første lig ned i en af gravene, og kom op igen, hun ville aldrig komme til at forstå, hvorfor dette var så vigtigt for Selena, mest fordi Konan nok aldrig gad interessere sig for det. Hun lagde let Selena ned på ryggen, så tænkende på Bones mens han smed lig i gravene før hun så, så på jorden og brugte sin evne til at lave de sidste grave der manglede. Hun så over på Bones en sidste gang, før hun vendte sit board, for at flyve sin vej.
"Hvis i er så insisterende på, at jeres modstandere skal begraves, bare for at Selena kan holde fast i sig selv, er det op til jer selv, men bland ikke mig ind i det igen!" sagde hun mildt, og smilede til Bones før hun begyndte at svæve væk fra dem, blot for at efterlade dem der hvor de var. Hvis de insisterede så meget på, at gravene skulle ordnes før de skred, måtte de klare sig uden Konan.

en skuffet stemme lød bag Konan og bones så vandtro på det syn der ramte ham. selena som mest af alt lignet et dødt objekt med masser af revner som på en tør sten overfalde der sprunget kæmpet for komme op på bene hendes mund var vendt i et smil der mest af alt så mere sindssygt ud end skuffet.

"du vover træde ind i min egen krop som er mit tempel du smadrer alt og leger med mit liv og udtaler du fuldstændig ligeglad med mig og lyver for ham som var skyld i du ikke blev flænset i stykker" hendes hånd rystet voldsomt og små blod dropper ramte jorden fra fingeren der var peget lige mod den sort elver som have hjulpet Konan
de grønne øjne nærmest skreg af Konan men ikke had men sorg. hendes 9 haler var mystisk nok upåvirket i forhånd til resten af kroppen og de svang bag hende i nogle brede bævelse.

bones var stoppet og så mere måbende på selena. pigen stod og dryppet af blod og hendes løse hår hang hun haltet mod Konan mens hun forsatte.
"du sagde verden ikke skulle ødelægge nogen af os men den der mest ødelagt er dig du ser ikke nogen med respekt eller omsorg inderst inde må du være en lille pige som ønsker nogle du kan stole på og det kan ikke en hver give dig! men jeg kan tro mig jeg kender følelsen af smerte som dig men se på mig som jeg er nu" smilet kom over hendes mund og hun hostet og faldt på Knæ bag Konan's bort hun hostet og blodet dryppet for sprækkerne i huden hendes stemme blev til en væsen da hun forsatte på grund af den rene udmattelse.

"jeg vågnet op i et forsøgs rum da jeg flygtet og fandt min verden sådan her jeg have den gang sovet over 1800 år eller der omkring og flygtet og blev jaget af alt og alle. en nat mødte jeg Diana og Kuuma 2 personer der redet mig uden grund men de stolet på mig og de er i dag nogle af de nærmeste venner jeg har" hun smilet og rejste hovedet foran Konan før hun faldt sammen foran hende igen.

de blå øjne bones så på Konan mere forivret selena hadet hende for hendes syn men tilbød hende afligevel venskab dette gav ingen mening for ham men han vidste også at to Konan i mod den måtte hun gøre dette færdig hun ville nok takke nej og flyve sin vej men selena ville nok tilgive hende hvis de mødtes igen men lige nu have hun henvendt sig til Konan som en ligeværdig hverken under eller over men som en ligesindet.

"Du har oplevet smerten, og det at andre væsner har behandlet dig som skidt, men i det mindste sov du, i 1800 år af dit liv, jeg har været lysvågen i en god del af 2000 år, og aldrig har nogen behandlet mig, som andet end en genstand de gerne ville kneppe!" sagde hun mildt, som om Konan aldrig havde lyst, til at være i et andet humør "Jeg er min egen, og verden er kun et opholdssted for mig, ingen har vist mig respekt, og derfor er der ingen der fortjener min respekt! Selv ikke djævlen selv, kan gøre noget som helst for at få min respekt, og derfor låste jeg din dæmon inde, for at vise ham at han ikke skal fuck med mig!" Konan bukkede sig let ned, mens hun fløj hen på siden af Selena, og så hende i øjnene med et mildt smil på læben, og en klar varme i hendes rawgule øjne.

"Jeg begraver dem ikke, de angreb mig i troen om jeg var med dig, og lige meget hvad du siger til mig, så acceptere jeg ingen undskyldninger for at nogen angreb mig, jeg har ordnet gravene så de er klar, så du får selv lov at vælge nu!" sagde hun mildt, og nussede let en hånd gennem Selenas hår "Jeg kan få dig i sikkerhed med det samme, reparere din krop, og så kan vi snakke videre derefter, eller jeg kan reparere dig nu, og så kan du gøre hvad du vil, mens jeg smutter igen for at genoptage den hover tur, jeg var i gang med, før jeg blev angrebet af din mad! Hvis det kan gøre dig glad, venter jeg gerne til din ulv har lagt ligene, ned i de grave jeg har lavet, og så smider jeg jorden ned i dem med min evne, men mere hjælp tilbyder jeg dig heller ikke, og tro ikke det er fordi jeg ikke er ligeglad, det er kun fordi du har gjort dig fortjent til den respekt, fra min side af!" hun så over på Bones med det milde smil på læben, for at se om han forstod, at han godt kunne smide ligene i, hvis Selena valgte at sige ja til tilbuddet, før hun igen så på Selena.

"Det er sødt af dig lille skat, men jeg vil ikke have venner, jeg har ikke brug for den slags, jeg lever på må og få, jeg er aldrig det samme sted mere end højest nødvendigt, og jeg har aldrig været en venner type!" sagde hun blidt på russisk "At have venner, er i mine øjne det samme, som at integrere sig i verden, og som du allerede ved, er jeg overhoved ikke interesseret i den slags! Verden har intet gjort, for at gøre sig fortjent til typer som du og jeg, så hvorfor skulle jeg nogensinde vise, selv den mindste form for interesse i den?"