vil du være min ven? (Ayuma)

sted: en mørk gyde
omgivelser: mørkt, fugtigt, skrald
vejr: regnvejr, koldt, små blæsende
tid: ved aften tiden

Shina trådte nogle skridt tilbage med et tåre fyldt blik op på to mænd. de havde fuldt efter hende der til. hendes grønne kanin jakke var gennemblødt og hendes hvide kjole var efter hånden ved at blive gennemsigtet på grund af regnen. hun krammede sin elskede kanin ind til sig "en sød lille pige burde ikke går rundt her i gaderne alene" sagde den ene af mændene med et grisk smil på læben "lad hende være hun har intet gjort!" den lille kanin dukke var blevet rakt frem og den mund bevægede sig efter ordene. med det samme blev bamsen taget fra hende og et ynkeligt piv kom fra hende "giv mig ham!" hendes stemme var helt stille og hendes blik bedene. begge af mændene grinede af hende og ham der havde taget bamsen fra hende kastede den væk. manden der havde snakket før tog fat i begge hendes håndlede  med en hånd og skubbede hende mod muren bag hende "shh tøs hvis du holder din kæft kan det være du ikke komme unødvendigt til skade" med de ord mærkede hun hendes hætte blev vippet ned så de blå bølgedehår kom til syne og derefter blev hendes kjole løftet op. hun prøvede at bevæge sig, men det var som om hele hendes krop var låst fast. hun kunne ikke forstå hvad de gjorde eller hvorfor. hun var bare kommet til byen for at finde svar på hvor hun var og måske få noget hukommelse tilbage. hun gav et piv fra sig da hun mærkede hendes trusser blev trukket ned og at manden kom tættere på hende "Nindo hjælp" hendes stemme var fyldt med gråd og den rystede.

//håber dette er okay ^^

hvordan var det at Ayuma altid endte i de her situationer igen og igen. han var kommet til byen for at sælge noget kød som han havde til overs. han sad på en hus top og spiste lidt brød da han så en lille pige, ikke ældre end seksten blev trængt op i et hjørne. inderst inde kunne han høre ekkoet af shino hans kvindelige side "du bliver nød til at hjælpe hende" han så ned mod de to mænd og hold sine tænder sammenbidt mens han så de to mænd "arh jeg hader når du taler, og mere når du har ret" han rejste sig og hoppede på hovedet ned i gyden, alt blev langsommere og han så sig rundt, der var en rille i muren over for ham. han tog sit våben frem fra en holder på sin ryg. den var meget speciel og var skabt som et kaste våben og havde tre blade der var skarpere end noget sværd. han satte den fast i muren og satte den fast i rillen for at sænke hans fart. han landede lige bag den ene af mændene og satte sin glaive som han kaldte den, på sin plads. han tog fat om mandens hoved sparkede ham i knæ hasen. et skrig af smerte kom fra ham "DIN LORT DU BRÆKKEDE MIT BE..." Ayuma brækkede halsen på ham før han nåede at snakke færdig. han trak sin bue frem og en pil han havde special fremstillet "jeg ville putte den tilbage i dine bukser hvis du ikke vil miste den" manden trådte tilbage mod den mur der var væk fra pigen "oi, er du ok" han så hen på pigen der græd og Ayuma smilede til manden "beklager men du fik hende til at græde. må dødsguderne have nåde mod dig, for jeg har helt klart ikke tænkt mig det" han smilede da han tog sin bue væk "løb jeg er lige bag ved dig" pigen løb forbi ham og han sendte hende et forsikrende smil. han vendte sig så med et ondt blik i øjnene "hvordan er det i har levet i alt den her tid, hvad for jer til at stå ud af sengen og tænke, ved du hvad jeg kunne godt tænke mig at voldtage en 16 årig" han knækkede sine knoer og gik tættere på ham "NEJ. BLIV VÆK. DIT UHYRE" Ayuma smøgede sit ærme op og viste en gammel tatovering "jeg er den blå død fra ghost ravens og jeg har intet til overs for din slags" han gik hen til manden og tog fat i hans hoved og pressede hans tommelfingre ind i mandens øjne huler og brækkede hans nakke i en enkelt bevægelse "arh det sviner altid, var det det her du ville have Shino, nu skal jeg vaske tøj igen" han gik ud af gyden og gik hen til pigen efter han havde tørret blodet af. han lagde en hånd på hendes skulder "er du ok, de gjorde ikke noget andet" hans lilla øjne var milde og han smilede broderligt til hende. hans blå hud var grunden til hans kælenavn. det var en forbandelse og en gave, han smilede til hende og tog noget brød frem "her, jeg er ikke sulten mere" han så rundt "har du ikke nogen forældre" han smilede til hende. det var underligt at han ikke havde set nogle forældre heller men hun kunne jo bo et sted i nærheden.

Shina hørte den anden man råbte op og stivnede i hele kroppen, da den som stod op af hende flyttede sig fra hende. først stod hun bare helt stille og stirrede ned i jorden. hun svarede ikke den fremmede der var kommet hende til undsætning. hun ville bare hen til sin Kanin. hun fik med rystende hænder trukket sine trusser op igen og hætten over hovedet. først der så hun op på sin rednings mand og løb i det han sagde løb, dog stoppede hun ved sin kanin og tog den på hånden, hvorefter hun fortsatte sit løb. hun løb lidt kluntet da hun havde ondt i hele kroppen og gummestøvlerne ikke ligefrem gjorde det nemt for hende at løbe. tårene trillede stadig og nogle små hulk kom nu og da. hun kunne lige høre det hendes rednings mand sagde og vente sig om i det hun hærte manden råbe. hun stoppede helt op og så hvordan hendes rednings mand dræbte manden. alt blodet der sprøjtede af den grumme måde at dræbe på, fik hende til at holde vejret. hun stod helt stille og lyttede lidt en latter inde i hovedet "Nindo" hviskede hun ked af det og med det samme reagerede kaninen på hendes hånd "så så Shina ignorer stemmen" sagde kaninen med et trøstene tone. i det hun mærkede hånden på sin skulder gav hun et lille piv fra sig og rakte kanin dukken frem "hun er okay" sagde den imens Shina gemte sig under den alt for store hætte med kanin ørene på. hun så så stille op på ham og så det broderlige smil, hvorefter hun krammede sin dukke ind til sig "Nindo har ret.. jeg er okay.. de gjorde ikke andet" sagde hun med en lille stemmen. hun så lidt på brødet og tog forsigtigt imod det. et lille smil tegnede sig på hendes læber og hun tog en lille bid. kaninen Nindo reagerede på hans spørgsmål "hun har ingen forældre.. hun har ikke andr..." før kaninen fik lov til at sige mere gemte Shina den ind under jakken, imens hun så op på den blå hudet mand "det er kun mig og Nindo.. og stemmen i mit hoved.." sagde hun stille og tog endnu en lille bid af brødet. hun havde ikke spist længe.. hun kunne faktisk ikke huske hun havde spidst siden hun vågnede op i ødemarken "ved du hvor jeg er henne? eller hvem jeg er?" spurgte hun så lidt ynkeligt. hun kunne intet huske fra sin liv. stille gik hun tættere på ham og lænede hovedet ind mod hans overkrop så hendes ansigt var helt gemt og det eneste man kunne se var lidt af hendes blå hår også ellers hætten "vil du ikke nok fortælle mig hvorfor jeg intet an huske?" sagde hun med et lille piv.

han smilede til hende med et glimt i øjet "jeg beklager men jeg kendte dig ikke før nu" han smilede til hende, hun mindede mest af alt om en lille søster "jeg kan dog fortælle dig at du er i new miami, ikke at den er bedre end resten af verdenen her. han smilede til hende og fik et glimt af hendes blå hår. der var ingen tvivl hun var en form af hans race, Shingenders. han rejste sig op og tog sig til baghovedet "jeg kan ikke bare lade dig være alene, der er sikkert flere af de banditter et sted i nærheden" han smilede til hende med det samme broderlige smil "jeg går vel ud fra at jeg kan lade dig komme med mig så længe det er ok med din ven" han vendte sig rund og satte sig på hug foran hende "jeg lover at ingen vil røre et hår på hovedet af dig igen" han smilede til hende "se det som et broderligt løfte" han rejste sig op og begyndte at gå og mærkede hendes hånd gribe om hans *arh hvordan endte jeg med at blive baby sitter for en pige med en talende kanin ven og en stemme i hendes hoved* han så ned på den uskyldige pige der påstod hun havde mistet hukommelsen * sig ikke at du ikke nyder det Ayuma, du har altid passet på børn* han ville ikke indrømmede det men han kunne ikke holde til at se børn lide eller græde for den sags skyld. han gik ned af gaden og drejede til højre ind af en opgang og op i en lejlighed, han havde sat midlertidig lejr op her indtil han kunne komme hjem "når ja det er rigtigt jeg har ikke givet dig mit navn endnu, jeg hedder Akise Ayuma men bare kald mig Ayuma" han smilede til hende og satte sig ned på gulvet. hans øjne kiggede rund i hans "lejlighed" hvis man kunne kalde den det. der var planter der var groet op af murene og der var rådne træ bræder over det hele "tja lad mig så høre det du ved om dig selv indtil videre, lad os starte med dit navn. han smilede til hende med en betrykkende rolighed over ham.

Shina lyttede til hans stemme og lod sit ansigt være gemt mod ham. da han så rejste sig op så hun forsigtigt op på ham. hun var i new miami. det sagde hende ingen ting. i det han nævnte banditterne rystede hun hurtigt på hovedet, hun ville ikke være alene "det er okay med Nindo.. " sagde hun hurtigt inden hendes kanin nåede at sige noget. hun vidste Nindo nok ikke ville give lov fordi han ikke kunne lide andre, men denne mand virkede flink og hans broderlige smil gav hende en god fornemmelse i maven. da han igen satte sig på hug foran hende trak hun hætten lidt ned over hendes ansigt, fordi hun følte sig en smule genert "et broderligt løfte.." mumlede hun stille og så for sigtigt frem fra hætten. i det han begyndte at gå grab hun fat i hans hånd og luntede med ham. hun holdte sig tæt ved ham og holdte hans hånd i et fast greb "bror.." mumlede hun stille og så ned på sine gummestøvler imens hun gik sammen med ham. et lilel smil havde tegnet sig på hendes læbe ved tænken om en bror. hun så en smule op på ham da han fortalte hende hans navn "Ayuma..Ayuma" hun gentog det flere gange og klemte let hans hånd. hun så lidt rundt i lejligheden og mærkede Ayuma satte sig, fordi hun stadig holdt hans hånd. med det samme satte hun dig ned foran ham så hun stadig kunne holde fast i hans hånd, osm hun nægtede at slippe. hun så lidt ned på sin kanin som hun holde oppe "mmhh.. jeg hedder Shina..min kanin hedder Nindo og stemmen i mit hoved hedder Shindo.." sagde hun mildt og så genert frem for hætten. mere vidste hun ikke rigtig, andet en hun vågnede op midt i ingen ting og intet kunne huske også mødet med det uhyggelige varulve kvinde. igen så hun ned og gemte sig ansigt under hætten. Nindo kaninen på hendes hånd var rettet direkte på ham og så nærmest ud som om den studerede Ayuma.

han smilede til hende da hun sagde hendes navn. hun nævnte et navn på en stemme i hendes hoved "aha nu forstår jeg vidst hvad du er" han tog sin jakke af så man kunne se mere af hans krop, han havde kun en tank top på inden under så man kunne se alle arene ned af hans hud og tatoveringen på hans underarm det var en ravn der sad på et kranium med vingerne spredte. han så på hende med et smil "du er lige som mig, vi er den samme race, vi har intet navn for os selv men under den krig der har efterladt landet her om det er gav menneskene os navnet Shingender, det er sjovt at tænke på at det siges vi var en fredelig race og de gav os navn der føres sammen med død" han så på hende med et distraheret blik "nå men jeg tror jeg har noget mad i min rygsæk der ovre" han fandt noget brød og lidt smør frem som han skar op med sin kniv og smurte noget smør på hendes halvdel af det og spiste sit eget uden, han havde ikke haft nok til dem begge alligevel så hun måtte vel gerne få det. han sad og så på hende spise det "det her er ikke hvor jeg normalt bor, jeg bor langt væk i en jungle i et lille hus hvor jeg normalt ikke for mange gæster" han tegnede et lille kort i støvet på gulvet "hvis du vil går jeg vel ud fra du kan komme med mig hjem, du vil være sikker der" han smilede til hende og så den lille kanin "det ser ud til at min største konkurent er ham nindo hva" han smilede til hende mens han tog en bid af hans brød.

Shina så små forvirret på ham. hvad hun var? var hun ikek bare en menneske? hun så lidt ned af sig selv og træk med det samme sin jakke helt om sig så hendes krop blev helt skjult. hun var stadig driv våd. hun så så på ham igen. de blå øjne løb ned over hans nue bare arme og studerede hvert at ar og tatoveringen å¨hans under arm "shingender?.. hvad er det? hvorfor er jeg en shingender?" spurgte hun forvirret og lagde hovedet på skrå. hun havde ingen hukommelse om hendes egen race og anede deerfor ikke hvad en shingender var. hun tog hurtigt fat i hans arm da han begyndte at bevæge sig for at finde mad, men hun slap hurtigt igen da hun så brødet. hun så forvirret på Nindo som stadig så på Ayuma. først sad hun lidt og kiggede på brødet med smør på og lagde hovedet lidt på skrå, hvorefter hun så begyndte at spise. det var så rart med mad i maven. hun lyttede imens hun spiste med at sødt smi på læben. hendes blik blev fanget af kortet han tegnede i støvet og fik hurtigt guffet det sidste af det halve brød i sig "i junglen? må jeg være i dit hus i junglen? må jeg være i sikkkerhed?" sagde hun spørgende og så på ham med store øjne. Nindo lagde de små stof potter over kors "ja og du vinder ikke, lille Shina er uskyldig og skal ikke skades så hvis du gør hende det mindste slår jeg dig ihjel!" Shina gemte med det samme Nindo væk under jakken og så undskyldende på Ayuma.

han kunne ikke lade være med at grine over det kanin dukken sagde " ej ej sir, jeg skal nok holde fingrene fra den pige jeg lige har redet fra at blive voldtaget af to svedende mænd i deres fyrre" han kunne ikke lade være med at være sarkastisk *kom nu Ayuma leg pænt* han smilede til pigen og tænkte sig lidt om "hmm hvordan skal jeg forklare vores race, jeg kan vel sige vi er væsner af naturen oprindeligt, vi føler os tilpas der og kan være os selv. det andet er at vi kan ændre vores udseende til lige hvad vi vil. vi kan endda skifte køn, det her kan ske meget spontant og uventet og jeg tror du er mere lige som mig end alle de andre, siamesisk tvilling, i vores race betyder det at to sjæle deler en krop. jeg har selv en tvilling, Shino det betyder hvid" han tegnede en cirkel på gulvet "forstil dig det her er din krop, inde i den er der to sjæle i stedet for en, så mange gange betyder det at den stærke overtager kroppen det meste af tiden. med mig og min søster er det sådan, hendes sjæl er svagere end min så jeg tog den fysiske form og hun tog den psykiske form forstår du lidt bedre nu, den stemme inde i dit hoved er en anden sjæl der også er i din krop. men efter som du er her betyder det at du nok er den stærkere sjæl, det var meget tæt på ham kom fri der tilbage i gyden da din sjæl skulle til at blive knækket" han smilede roligt til hende "nogen gange er den bedste måde at ignorere dem på at holde sig i gang, din bror er sikkert meget voldelig ikke, han elsker kaos og sådan ikke? hvis du fokusere på Nindo når han hvisker i dit øre at du skal gøre uartige ting undertrykker du ham" han smilede til hende og rejste sig op "det var vidst rigelig snak for nu, hvis du skal med hjem så må vi skynde os der er en lang gå tur og jeg bruger ikke køretøjer, jeg har aldrig lært det" hans smil var let som altid og tog hendes hånd "kom så Shina lad os gå, oh og hvis mit navn er svært at huske så kan du også bare kalde mig Onii-chan, det er japansk for store bror ok" han smilede til hende med et glimt i øjet *du nyder det her gør du ikke Shino* der var en svag latter i hendes hoved * jeg tror du er den der nyder det Ayuma Onii-chan* han kunne ikke lade være med at smile selv om der kravlede med fare her, han holdt sig klar på hvad som helst.

Nindo skulle lige til at sige noget igen, men Shina trykkede ham tættere ind til sig. hun ville ikke risikere at hun mistede Ayuma. hun løsnede grebet om Nindo lidt imens hun lyttede og kunne langsomt få nogle ting til at hænge sammen. Shino? det minede meget om hendes eget navn udover det havde en betydning. gad vide om hans navn betød sort så? hun smilte lidt ved tanken og så lidt på cirklen han tegnede. den stærke overtog kroppen? men den sjæl der var inde i hende var så utrolig stærk? hun undrede sig lidt over det hele, men fulgte godt med i hans forklaring. hun stivnede lidt i kroppen da han sagde hendes bror no var voldelig. hun fik et kort klip i hovedet af en lille pige der sad og græd fordi nogle mobbede hende. i et glit forvandlede den lille pige sig til en dreng, som på få sekunder fik hugget en kniv i dem der mobbede hende. et lille piv kom fra hende og de blå øjne så nervøst på Ayuma "han slå ihjel" sagd ehun lidt ynkeligt og tog hurtigt fat i Ayumas hånd da han rejste sig. meget hurtigt stilte hun sig helt tæt på ham "kan han havde nået at gøre med jegintet kan huske?.. Nindo siger altid jeg skal holde ham tilbage når jeg bliver bange, men det er svært.. det gør ondt når jeg ikek giver ham lov, som om han skær i mig" hun sagde det selvom Ayuma havde sagt det var nok snak, men hun havde bare så mange spørgsmål, så mange ting hun ville havde svar på "Onii-chan.. bror.. mmh Onii-chan kan du ikke få ham ud af min krop jeg kan ikke lide ham" sagde hun bedene og så op på ham med et bedene og ynkeligt blik som kun en lillesøster kunne sende til sin bror. selvom hun slet ikke kendte ham følte hun sig tryk ved ham og det at han ville være hendes Onii-chan betød alt. hun gik helt tæt på ham og holdte godt fast i hans hånd, da hun nægtede at slippe. imens puttede hun sin elskede Nindo ind til sig og så lidt på Onii-chans smil.

han smilede til hende lidt bedrøvet "det er noget du selv må finde ud af at gøre, jeg kan ikke trænge ind i dit hoved" hans øjne så lige frem mod de snoede veje. de forvirrede ham inderligt, han kunne finde vej gennem den dybeste jungle men byer forvirrede ham mere efter som de havde bygningerne i vejen for det hele. det her var mere Shinos område at finde rundt i sådanne steder i byerne" han gik langs med de smalle veje. hans øjne skannede området for fjender eller bare noget der var ude af plads. han gik med hende i hånden og gik rundt om et hjørne. han smilede til hende med et glimt i øjet "det kommer nok til at tage noget tid at komme til mit hus Shina men når vi når der til kan du lege rundt om huset og hjælpe lidt til det" han smilede til hende og gik videre.

Shina så lidt ned og fik dt lidt skidt af hans svar. hvordan skulle hun kunne gøre noget ved den stemme. hun ville bar ehavde ham ud af kroppen. hun klemte lidt Ayumas hånd og gik så tæt på ham som muligt, imens hun så lidt rundt på de næsten tomme gader. stille lod hun Nindo komme frem fra jakken igen og kyssede ham blidt mellem de lange kanin øre. hun så stille op på AYuma igen "okay.. jeg kan gå langt det lover jeg" sagde hun som et lille barn og tog hans hånd op til sit ansigt, hvorefter hun lænede sin kind mod hans håndflade. han gjorde hende så tryg og hun følte sig i sikkerhed ved ham. hun glædede sig til at se hvor han boede og hjælpe til og lege. måske Ayuma ville lege sammen med hende og Nindo? det fik et lille smil frem på hendes læber og let gned hun sin kind mod hans hånd, som hun stadig havde mod sin kind "jeg elsker min Onii-chan" sagde hun mildt og så op på ham med et rigtig lillesøster sødt smil.