[Uafsluttet] En ukendt vampyr? ven eller fjende? (Silev + Snefrid )

vejr: lidt overskyet men stadig varmt på en dejlig måde forude solskin.

område forude omgivelser: nær blackwood, på vej væk, imod Hobour, med en karavane, da sker dog ikke så meget, folk går og små snakker, køre langsomt i deres biler eller på deres ridende dyr, imens bevæbnede vagter går rundt omkring for at holde øje med varene og de folk da har betalt for at følge med.

tøj: sin ranger uniform.

våben: Silent og hende's jagt kniv.

Snefrid gik stille lidt i yderkanten af karavanen for sig selv, med nogle hjorte skind på ryggen, forude hare pelse, og andre ting, som gevirer fra hjorte, sener og andre værdifulde ting som kan sælges, hun smilede bag sin grønne maske og skubbede remmerne på sin rygsæk på plads imens hun gik med Silent i sin ene hånd og pilekoggeret på ryggen, ude af syne, men så hun stadig hurtigt ville kunne trække pile og skyde afsted, hun havde 24 pile i koggeret, og som hende's far sagde, en ranger bære 2 dosis liv i sit kogger, og med 2 dosis mente han 24, 12 og 12, hun smilede for sig selv og strøg noget af sit gyldne hår væk, med hætten slået op, dog bevægede hun stille hofterne som en tilfreds kvinde, da hun var glad for det bytte hun havde fået, og de stramme bomuld's bukser var ikke just med til og holde flere øjne fra den unge Lyselver, dog havde et hankøn forsøgt sig på hende og havde fået brækket hånden som resultat, hun var ikke i humør til og være uartig, endnu, hun fnisede stille og så sig omkring, for at se om da var nogen spændende hankøn, dog var der ikke ret mange, de fleste vagter var ikke snaksalige og dem da var, var enten dumme og høre på, eller totalt sind's forskruet, de fleste folk i karavanen gad ikke snakke fordi de røg cigaretter eller drak billig spiritus, det mest spændende var nok at nogle ukendte folk sad i en lastbil og spillede kort, som fik hende til og tænke lidt, for at gå ind blandt folk og skubbe dem blidt til side, for at kravle op i lastbilen med et lille hop og et greb i lastbilen, for at trække sig op, hun viste ikke om de bemærkede hende, hun satte dog ikke sin taske fra sig, da der var for mange vare som hun kunne bruge som fx mad, og andre ting, måske kunne hun gå på pub i Hobour, hvis The Wolf Clan ikke var for paranoide over for fremmede, dog scannedet hun hurtigt de 4 folk da spillede kort, 2 varulve, 1 zomture og 1 vampyr, hun viste ikke hvad de spillede, og gik stille der over, nærmest lydløst takke være sine bløde brune læderstøvler og satte sig på hug så buksernede strammede om hende's lille stramme bagdel, som fik hende til og skæve bagud og se direkte ind i øjnene på en ung knægt som var helt rød i hovedet, som fik hende til og smile bag den grønne maske, hun tog dog håret ind bag hætten så hun bedre kunne se, og fulgte lidt med i kort spillet for med en blid, nærmest lokkende stemme, som var ret typisk for elvere, spurgte.
''hvad spiller i?''
de 2 varulve så op på den fremmede Lyselver, hvis gyldne øjne så nysgerrig med, hun skævede til dem alle sammen imens hun sad på hug med benene let spredte som i skovskider stilling, dog fnisede hun lidt og satte sig ned med benene over kors, så de grønne bomuld's bukser ikke sad helt så stramt, hun lagde Silent, sin bue, over skødet og fulgte nysgerrigt med, da lå 5 kort i midten og hver spiller havde 2 kort og satset penge, som fik hende til og følge fortsat med, indtil nogen svarede hende.

Silev Pavlechenko var en gang et meget kendt navn inden for gambling, en myte var knyttet til navnet om en skygge der ville udfordre de bedste spillere til et spil om deres liv, dette var lavet efter en lang række døde spillere i vegas på et tidspunkt. denne myte var ganske sand, men denne skygge var faktisk en dreng på 18 eller det lignede han i hvert fald uden på. sandheden var at han havde været 18 de sidste 1982 år af sit liv, han var utrolig til kort spil men han fandt altid kampe kedelige hvis der ikke blev gamblet.
han havde altid den aftale at hvis han vandt fik han modstanderens liv. han smilede på samme måde hver gang de tabte.

han sad nu på ladet af en lasbil i en karavane på vej mod det sted de kaldte hobour efter noget sjov. han havde siddet og leget med et spil kort da et par varulve havde kommet op til ham, de havde set hans armbånds ur "du knægt hvad siger du til et spil kort, du kan satse dit fine ur" han så op på dem med et lille smil "det er en deal" en zomture havde rejst sig op da han hørte om kort spil "jeg er med, det ser ud til at være et fint ur" de satte sig om et bord og silev delte kort ud. han blandede først kortene i høj fart og skød dem ud til alle og lagde tre kort på bordet. der var et spar es, en hjerter konge og en ruder ni. silev havde selv to es og det betød at enten en af dem havde det sidste es eller det stadig lå i bunken han løftede endnu et kort og smed et væk. han skimmede lige kanten af en ruder es og hans smil bredte sig lidt. kortet der blev lagt ud var en spar konge så nu var der et par på bordet. de sad alle sammen koncentrerede da Silev vente det sidste kort og viste en klør ti. på grund af sin mp3 afspiller som kørte i sit ene øre hørte han ikke den lys elver der havde sneget sig op på den og så dovent over på hende med et lille suk " texas two card hold em' enkelt runde om mit ur" han viste det gyldne armbånds ur og vendte sig så tilbage til spillet. han skannede alles ansigter for tegn på svaghed, de to varulve var nemmere at læse end en billede bog men zomturen var svære efter som de havde ryg for at gemme deres følelser godt. de vendte alle deres kort og alle andre havde kun enten det par der var på banen eller tre ens som ikke var nok til at slå silev's hånd "beklager drenge men i tabte" han samlede kortene sammen igen og satte sig tilbage på sin plads med de røde øjne stirrende op i loftet af lasbilen.

Snefrid nikkede roligt da hun hørte vampyren, hende's skarpe kvikke øjne fulgte stille med i spillet nu, imens hun så kort på guld øret, som ingen værdi havde for en som hende, guld gav kun problemer viste hun, og derfor havde hun aldrig haft guld på sig, ikke engang smykker, eller andet, medmindre hun så en mening med det, hun havde engang slået en ned med en krukke af guld, som fik hende til og smile lidt mere, dog fulgte hun med da vampyren sagde de andre havde tabt, for at se de andre surmule og smide deres penge, for at hoppe ned og sprede sig i mængden af folk, Snefrid viste ikke hvad hun skulle tage sig til så satte sig lidt væk fra vampyren og så nysgerrigt på ham, før hun nysgerrigt spurgte.
''hvad skal du så i hobour? forretning eller fornøjelse?''
den blide, rene stemme af uskyld lød stadig som før, selv om hende's kække øjne modsagde hende's stemme, imens hun tog sin rygsæk af og lagde den mellem sine ben så hende's ben var let spredte, dog så de lukkede sammen om tasken, så pilekoggeret var synligt, og klan mærket på det, som tydet på en gammel lyselver klan, som for længst var glemt, de gyldne øjne så roligt på den ukendte vampyr, som hun fandt spændende, mest fordi hun kedet sig, og vampyren havde bare noget over sig, noget lokkende, men hun kendte vampyrer nok til og vide de havde en let trækkende af en art på sig, ikke så meget som lyselvere, men den var der, og hun var ikke dum nok til og falde for det, selv om hun med en lille tanke overvejede hvordan det ville føles at have en vampyr's tænder begravet i sin hals, som fik hende til og smile let bag masken, dog holdt hun dette for sig selv, hun kendte ham ikke engang, ikke at det før havde holdt hende tilbage hvis hun var lysten, dog havde hun en last og beskytte, og uden mandskab havde hun ikke just store valg, hun havde heller ikke penge til det, alt hun havde var Bjørg som rendte hun ude i mængden et sted, men hun viste af hvis hende's veninde havde brug for det, så ville hun kalde, og Snefrid ville komme Bjørg til undsætning, Snefrid lod dog tankerne falde væk, for at se på vampyren og blidt spørge med en lav, let lokkende stemme da bad om svar.
''hvad hedder du? jeg hedder Snefrid''
hun smilede let bag den grønne stramme maske, som dækkede hende's næse og kinder forude mund hage og hals, mest fordi hun viste at hende's lyselver lokkeri ikke ville virke, selv om hende's blod var særligt eftertragtet af vampyrer for det meste, som fik hende til og smile lidt mere.

han så ned på pigen fra før med et smil "fornøjelse er min foretning, min fornøjelse i hvert fald" han begyndte at lave små kort tricks med hans kort. han sendte dem flyvende op i luften og greb dem i dækket igen. han rejste sig op og så på hende med et smalt smil lige nok til at ane hans tænder "sig ikke du sidder og fantasere om at jeg bider dig i halsen gør du" han havde set udtrykket i hendes øjne før, specielt den gang i det tidlige 21 århundrede hvor en eller anden havde skrevet en dårlig kærligheds roman om vampyre og varulve. i stedet for at han blev jaget væk af alle af de piger der fandt ud af det ville de have ham til at drikke deres blod. han løftede hendes hoved med en finger "det sker nok ikke første gang jeg møder dig, jeg bider ikke på første date" han smilede let før han lagde sig tilbage på bænken og blandede kort igen "jeg er Silev pavlechenko, født og opvokset i london for lang tid siden" han bar ingen præg af en britisk accent mere efter som han flyttede til staterne efter han blev til en vampyr og boet der siden.

Snefrid så op på den fremmede, med et lille smil bag den grønne maske, hun sagde dog intet men smilede bare med øjnene, imens hun fulgte hans kort leg, som fik hende til og smile muntert, hun fnisede dog muntert da han gættede hendes tanker og uden at svare, så blinkede hun bare drillende, for at se sig tilbage da nogle af hendes folk kom, 2 krigere i brune uniformer med tunge elver rustninger, forude Bjorn, det enorme muskelbundt af en halv elver, som satte sig sammen med dem, Snefrid hilste på dem på elvisk, dog blev hendes opmærksomhed fanget da Silev løftede hendes hoved med en finger, som fik hendes øjne til og knibe sammen i et let kælen udtryk, dog gjorde hun intet ellers, hun sagde dog muntert.
''måske kan jeg lokke dig? hehe, ej skal nok være sød! for nu!''
hun fnisede muntert som fik den enorme Bjorn til at rulle med øjnene, og lægge de enorme muskel arme over hinanden, for at falde i snak med de to andre som glodet mistroisk på den fremmede vampyr, dog gjorde de intet, da de ikke mente han var en trussel, så de snakkede videre, Snefrid smilte venligt og sagde roligt.
''rart og møde dig, Silev, jeg er født og opvokset i det gamle rige, fra før krigen!''
hun smilede roligt bag masken, og hvis Silev kunne både historie og havde viden om det gamle rige, som var elvernes rige, så sad han over for en over 5000 år gammel elver, hun foldede benene over hinanden imens Bjorn satte sig ved siden af hende og stirrede mistroisk på den fremmede vampyr, hun sagde dog noget til ham som fik ham til og slappe af og snakke videre med de to andre elver krigere, som var en sand elver og en lys elver, bevæbnet med elver våben med et let præg af ukendt magi forude en ukendt art elver rustning med et let præg af ukendt magi, men det var tydeligt de var erfarne krigere og deres måde og bevæge sig på, vidnede om krigere da var mere end 5000 år gamle også, som havde haft tid til og studere våben kunst i alle de år, dog så de fredelige ud, lige nu, og hvor mange flere gemte da sig ikke i rækkerne? hvis han kiggede omkring ville han se flere med samme tøj stil som dem, bare forskelige farver men alle med hjelme, tunge medium og lette jern rustninger af elver standard med elver våben, mange af dem med både stærk og let præg af magi, og talte han dem var der ca 50, som var medregnet de 4 da var i vognen, dog var de alle maskerede af enten stof masker eller hjelme, og de gik aldrig alene, altid 3 eller flere, og var han kvik ville han kunne se de brune var krigere og nærkæmpere, de grønne var bueskytter og spor findere, og de blå Medichealere.

hans røde øjne lyste op da han så det store brød der kom hen og snakkede til pigen "oi hvem er kød bjerget" han hoppede op og greb om metal skelettet af vognen med benene og så ind i øjnene på den store mand mens han fortsætte med at blande kort " hallo, sker der noget der inde" han gik hen til enden af vognen og tog sin lille taske frem der indeholdte alt hvad ejede foruden alle hans penge. han smilede til pigen over sin skulder og trak et dæk af tarot kort frem "her træk et" han foldede det ud så alle 22 sad sådan at de kunne tages. han smilede roligt til hende og hendes følge da hun tog et kort og viste det til ham, det var elskerne, han smilede lidt "elskerne, kortet der symbolisere to sjæle der mødes eller noget i den stil jeg har virkelig ingen anelse jeg fandt dem bare interessante dag jeg vandt dem fra en gammel mand" han grinede lidt før han tog kortet igen og lagde dem ned i sin taske igen

Snefrid og Bjorn sad roligt og snakkede frem og tilbage, indtil de hørte Silev, Bjorn han hævede sit øjenbryn bag hjelmen, ikke at Silev ville kunne se det, dog sagde Bjorn intet til Silev, Bjorn rykkede sig ikke ud af pletten da Silev sprang ind i hovedet på ham, han trak bare på skulderne, de to sandelvere krigere holdt vagtsomt øje med Bjorn og Silev, da de ville hjælpe deres delings føre hvis det kom til kamp, og da kunne hurtigt komme flere hvis da blev behov for det, dog fulgte Snefrid nysgerrigt med i det Silev lavede som fik Bjorn til og rulle med øjnene og sige noget til sine krigere på et meget gammelt elver sprog, som fik dem til og le, Snefrid hævede sit gyldne øjenbryn og fnes af dem så de alle 4 faldt sammen i latter kramper, holdt dog hurtigt op for at følge etikette for elvere, dog så Snefrid på Silev før hun drillende sagde.
''så du har vundet det af en gammel mand? og hvem siger ikke denne gamle mand har en hær? you never know, my dear Vampire, ikke at det skal lyde som en trussel, vi elver er.. fredlige folk?''
hun skævede til sine velbevæbnede krigere, og ud fra deres rustning og våben, så var de dybt erfarne krigere på den gamle dags garde måde, hun smilede til Bjorn som stadig bar et billede af et hvidt træ på en grøn baggrund, som signalerede det gamle riges Elite Garde, en af de mest hård førte militærer elver enheder i verden, som ikke eksisterede mere, Snefrid sagde dog mildt.
''ikke tag dig af os, vi elvere er bare ret spøjse!''
hun blinkede med det ene øje og smilede mildt, imens hun roligt sad og studerede Silev med et direkte gennemborende blik som en da nærmest kunne se ind i sjælen på en, udover at Silev som vampyr ikke havde en, ifølge elver legender, dog var Snefrid ikke så sikker på dette løse rygte, dog rejste hun sig op og gik helt tæt på Silev for at sætte sig på hug foran ham og stirre ham i øjnene med en dyb nysgerrighed.
den enorme Bjorn sad vagtsomt og holdt øje med Silev, da han var der som Snefrid's Livvagt, og det var tydeligt han ville fare i flæsket på Silev hvis han ville skade Snefrid på en måde hun ikke ville have.

han smilede lidt da hun kom tættere på og lænede sig ind til hende "det kan være du vil dele en middag når vi når frem" han smilede til hende og satte sig til rette ved åbningen af lastbilens lad. han fandt sine solbriller frem og faldt i søvn og sov indtil de nåede til deres destination. han hoppede ud og gik hen til sin vogn bagerst. solen var så lav at han ikke skulle bekymre sig om den. han åbnede dugen for at tage en stor sports taske og gik hen og tog sin taske mens han gav pigen sit nummer og hotellet han skulle bo på før han gik hel til muren og klatrede lige over den med et smil og stoppede før han gik ind af døren til sidt hotel og gik op på sit værelse hvor han åbnede sin sports taske for at vise alle hans penge han havde med, det var kun et mindre stop han ville gøre her inden han skulle videre til the land of fire på grund af klan ting men han havde alligevel tænkt sig at lege lidt med den lille elver inden han tog videre

Snefrid smilede tilbage selv om han ikke ville kunne se det, dog mødte hun hans øjne og lagde hovedet på skrå for at svare med en blid stemme ''hmm, det kan være jeg vil det'' hun fnisede på en uskyldig måde, selv om hendes øjne sagde hun var fuld kommen alt andet end uskyldig, dog satte hun sig til og snakke med Bjorn og de to andre imens de kørte. hun så op på Solen med et smil, imens Bjorn fulgte hende tæt som den livvagt han var, de to andre krigere forlod dem dog, Snefrid så på den taske han tog, dog bukkede hun let da hun tog imod hans nummer og hotel navn, for at smutte med sin taske med vare, for at samles med sine nogle og 50 folk, for at sprede sig ud i små grupper og forhandle om forskelige ting, som mad, ting til og smede af, specielt træ, og tons andre ting, som de byttede for skind, knogler, sener da var renset, og mange andre ting.
Snefrid så op på himlen og smilede da det var tid til og besøge Silev på hans hotel, så under Eskorte af Bjorn forude 4 brune krigere, gik hun imod hotellet for at blive stoppet og visiteret, dog fik vagten en på siden af hovedet da han rørte Bjorn, så han blev bare lukket ind sammen med krigerne.
De gik stille rundt for at gå ned i resturangen og hun satte sig ved et bord, imens Bjorn stod ved hendes højre side, og de 4 vagter bagved, dog bag hun den ene gå op og sige til Silev hun var der, så Bjorn fik sendt en kriger op til Silev's værelse, som blev banket på, og meddelt at Snefrid var klar til og spise med Silev, hvis tilbudet stadig var oppe, for at gå uden at vente på svar, for at gå neden under, slå en uforskammet ung varulv i gulvet på vejen, og så videre ned i resturangen og stille sig på sin plads igen, så satte Snefrid til og vente nysgerrigt på sin date, hvis man kunne kalde det det.

Silev sad og spillede en kabale på sin seng da en mand kom ind af døren og sagde at Snefrid var klar til at have middag nu. han nikkede til manden og rejste sig da han gik. han gik hen til sin taske og fandt et jakke sæt frem som han havde fået af sin mester Jack White som også havde lært ham at tale charmerende med damer hvilket virkede rimelig perfekt lige nu. han tog det på og det passede perfekt, hvis han passede ordenligt på det her ville han kunne have dette for evigt, det var jo ikke fordi at han voksede eller noget senere hen. han smilede og gik ned af trapperne til restauranten og fik øje på Snefrid og hendes mænd som han fandt på noget sjovt til. de vidste ikke at gennem hans 2000 år på jorden havde han lært elvisk og 7 andre sprog som praktisk talt var døde nu og han gik hen og hilste på dem på elvisk kun for at se farven forsvinde fra deres ansigter "vær sikker på at personen i taler om ikke forstår hvad i siger før i taler " han smilede til hende og satte sig ned og tog menuen "jeg behøves ikke menuen jeg ved hvad jeg skal have" han smilede til hende og vendte sig til en tjener "tjener!" en spinkel mand kom hen og tog deres ordre "en ekstra rare steak og lidt kartofler ved siden af og husetes vin til tak" han smilede mens Snefrid bestilte før han ventede på maden og hans vin.
vinen kom først så deres mad. Silev skar elegant hans steak i små ædelige stykker og nød den røde farve af kødet og hvordan det kun lige var blevet vendt på panden før han havde fået den. han kunne godt smage at vinen var stærk her men efter som han ikke kunne blive fuld mere var det lige meget så han tog et glas værd og da de var færdige med at spise piftede han tjeneren nærmere "kom med regningen jeg betaler" han smilede og tog imod regningen. han fumlede lidt med sin jakke før han vinkede Sne lidt tætter før han tryllede lige nok kontanter frem fra bag hendes ører. han smilede og rejste sig fra bordet og så på hende "se var det ikke sjovt, og hvis du vil have lidt mere sjov så ved du hvor du kan finde mig" han blinkede og tog sine runde solbriller på og gik op på sit værelse.

manden havde set Silev nikke, som havde gjort han havde meddelt Snefrid at Silev kom, så hun satte sig roligt til og vente, hun sad høfligt som en frue for en elver klan burde gøre, selv om hun spøgte med sin Livvagt Bjorn da stod for sig selv, med de 4 krigere bag sig, og de mange undrende blikke fra de mange gæster, var tydeligt, da det ikke var ofte af folk som dem kom her, dog så de ikke spor overraskede ud eller chokerede over at Silev kunne elvisk, de så bare ud til og sætte pris på det, men kun Snefrid snakkede og hun hilste høfligt på ham på elvisk i et respektfuldt tonefald, hun smilede dog mildt da Silev åbenbart allerede vidste hvad han skulle have, hun sagde dog roligt til tjeneren.
''jeg skal bare have en kylling og lidt grønt, ikke for meget, og kilde vand til''
hun så der efter på Silev, hun drak stille af sit vand, og spiste sin mad i små rolige bidder, hun sad dog stadig spiste da Silev var færdig, så hun spiste roligt og langsomt videre imens Silev smilede, og betalte, dog bukkede hun sig frem imod Silev med en undrende mine, hun smilede mildt og spiste der efter videre, hun så på Silev da han rejste sig uden og vente på hun blev færdig, hvilket fornærmede hende lidt, men han var nok ikke så meget inde i elverne's skikke, respektfuldheder, så hun tilgav ham i sit sind, dog da hun blev færdig en halv time senere, rejste hun sig op og sendte sine krigere væk, udover Bjorn, for roligt og gå op imod Silev's værelse, for lidt senere og banke på og afvente ham med Bjorn ved sin side, og han havde bare og sige undskyld for sin uforskammenhed tidligere, hun havde dog i sinde at være gavmild, så hun ventede roligt sammen med Bjorn, på Silev.

da han gik væk fra boret tog han endelig sin telefon frem og tog den "hvad er der jeg var lige i gang med at spise middag med en meget vigtig person" han kunne ikke lade være med at smile lidt af den sidste sætning før han fortsatte "jeg forlænger mit ophold her til et par dage mere, husk nu i ikke har noget andet valg end at vente og at jeg altid for mit bytte" han lagde på og tænkte over at gå tilbage til bordet men det ville bare være akavet, han skyndte sig op på sit værelse og satte sig på sengen, han kendte godt til elver skikkende for pokker det var almindelig bord skik men han ville helst ikke snakke om arbejde over for denne her tøs. hans tænder prikkede efter at få blod, friskt blod, måske ville det være den lille lys elver som fik de velkendte mærker på halsen. han hørte der blev banket på og han gemte sine kort væk før han gik hen til døren med et smil og åbnede "det må du virkelig virkelig undskylde men jeg har haft nogle klan ting jeg skulle tage mig af og jeg hader at tale foretning når jeg er med folk jeg kan lide" han åbnede døren lidt "kom inden for" han lod pigen komme inden for men holdt en hånd for så det store kød bjerg ikke kom ind "beklager muskulus maximus men jeg tror gerne vi vil være alene lige nu" han smilede og vendte hovedet over på Snefrid for at få bekræftelse.

Snefrid sad roligt og spiste videre imens hun holdt øje med Silev, hun hørte svagt hvad da blev sagt, men lod til og ignorer dette, hun snakkede så bare lidt med Bjorn og hendes mænd imens hun roligt spiste sin mad, hun fulgte dog den kære Silev med øjnene da han smuttede væk, hun tog sin tid til og spise færdig, hvilket tog et lille stykke tid, hun var dog muntert gået op til Silev's værelse med bjorn ved sin side og vagterne gået, hun så dog lidt på Silev med et mildt smil bag masken, før hun sagde roligt på elvisk ''det gør intet, denne gang, men du bør vide at vi elvere kan være lidt.. bidske.. med vores skikke, min kære, men jeg tilgiver dig'' hun smilede bredt med øjnene, hun nikkede dog til tak til at komme ind, dog da Bjorn sku til og følge med, men blev stoppet af Silev, så hvis Silev så ham i øjnene, ville han møde et blik da havde dræbt nok til at selv den kære Silev virkelig skulle være forsigtig med sine ord, dog var det som om nogen havde talt til Bjorn for han bukkede og sagde på elvisk at han lyttede og adlød, før han vendte sig om og trampedet ved i sit tunge dragesølv panser som skreg ukendt stærk magi, med det enorme dragesølv sværd hængende ned af ryggen, og så var han væk efter at være gået ned, Silev havde imellemtiden taget sin hætte og maske af, imens hun sad med et hemmeligheds fuldt smil, da hun med tankerne havde sendt Bjorn væk, og lige så hurtigt kunne kalde på ham igen, eller hvis han følte hun havde smerte eller var bange, dog havde hun haft et bekræftende blik, imens hun stille gik rundt og tjekkede rummet ud med en mild interesse, som en da ikke fandt rigdom noget værdi, dog var hun nysgerrig, før hun mildt sagde med sin lokkende lette stemme ''hvad har du så af planer, kære Silev?'' hun havde sat sig ned i en stol og så på Silev med sine gyldne årvågne øjne da så hver en detajle og hver en bevægelse, imens hun havde et fornøjet udtryk i tankerne, da hun fulgte sin Livvagt Bjorn, da allerede sad på en lokal pub og drak krigerne under bordet og skreg druk sange med hele klanen'd krigere og rangere, alle 47 stykker, + Bjorn og Bjørg og hendes få medichealere, og hun morredet sig og over dette billede, dog lukkede hun af for dette, da hun selv ville tjekke Silev ud, før hun mildt sagde ''jeg har måske en plan eller to, men det kommer an på hvordan du spiller dine kort over for mig, kære'' hun smilede mildt, hun havde ikke i sinde og spille kort med ham, men som kort spiller burde han vide hvad hun mente, dog ventede hun nu på hans træk.

han smilede lidt ved det hun sagde "jeg spiller altid mine kort rigtigt" hans øjne gled ned over hendes hals med et fristet blik men han holdte det tilbage. han gik hen og fandt guld uret frem fra sin skuffe "lad mig fortælle om en urmager og hans familie" han satte sig ned i sengen "en gang var der en urmager i det gamle Rusland som var kendt som en af de bedste i landet, en dag hvor han sad med sin søn og datter på skødet af ham og legede med et gammelt ur og hans kone stod i sit køkken og lavde mad da en mand sparkede deres dør ind og truede dem for alt hvad de havde, de gav manden alt undtagen det ur som han havde arbejdet på med sin søn, røveren stak manden ned og der efter skar halsen over på hans kone kun for at efterlade børnene til at dø i kulden, men drengen var stærk nok til at overleve vinteren kun ved at fokusere på vreden til morderen, han holdt sin søster i live i lang tid før hun til sidst bare forsvandt, drengen vidste ikke hvor hen eller til hvad men han var for svag til at følge efter hende på det tidspunkt. da vinteren var ovre gik han til den nærmeste by og fik et job som afryder hvor han lærte om at spille poker og blev god til det, for god, han vandt altid og tabte aldrig men til sidst blev han fanget i at snyde af en vampyr. han blev straffet med at vandre rundt på jorden i alt evighed. han tog i mod det som en udfording og har vandret lige siden" han pegede på sig selv "den dreng var mig" han smilede til hende og tog guld uret frem "det her er det eneste jeg har fra mit gamle liv nu" han lagde det på bordet og rejste sig op og gik om bag hende "men jeg har et par planer som du måske vil være med til" han lagde sine hænder på hendes skuldre og lænede sig ned til hendes øre "og det kommer til at tage hele natten" han smilede til hende og gik hen foran hende og hjalp hende op og holdt hende i en tangos start position "hvad siger du smukke" han smilede til hende og snurrede hende rundt.

// sorry sent svar :o

Snefrid smilede mildt tilbage til Silev, dog fnisede hun roligt og svarede en smule kælent da hun bemærkede hans øjne ved sin hals ''måske, man skal ikke være for høj i hatten, det er mange faldet på!'' hun lød vis, men også drillende, dog satte hun sig roligt ned og lyttede med blid nysgerrig, da det faktisk var spændende, også at høre om folks liv før krigende så vel som de gamle lande, england, rusland, tyrkiet, alle de lande, hvordan folk levede, og det var tydeligt hun nød hans historie, dog så hun en smule trist ud og smilede medfølende, da hun selv havde mistet familie til den onde verden, hun så dog roligt på Silev med et lille tænkende blik, dog sprang hun let på benene som en hjort, og skævede dog tilbage på Silev, hun sagde intet, da hun ikke fandt det passende, dog så hun uskyldigt på Silev med en lille trutmund og et smil i de gyldne øjne, hun svarede dog med en kælen stemme ''men så det også mig da føre'' dette sagde hun efter at Silev havde holdt hende i tangos start postition, og uden et ord sparkede hun benene væk under ham, og det gik hurtigt, for uden et ord at springe over ham så hun sad oven på hans lem med benene presset om hans hofter så de lette men stærke muskler holdt ham let fast, dog vidste hun at han var stærkere, hvilket kun gjorde det sjovere, for uden et ord at vride hans arme om, og prøvede han at kæmpe imod, ville hun som krav maga udøver, vide han kun gjorde skade på sig selv, hun havde dog et lille smil om munden og kyssede ham let på munden, for at nappe ham i læben, og hvis han sagde noget, ville hun stoppe hans ord ved og kysse på ham som skulle tolkes som hold kæft jeg bestemmer, og uden et ord løsnedet hun den ene hånd fra hans arme og holdt ham nede med den ene hånd, som tydet på enorm rå styrke, hun ville nemt kunne brække en ben stolpe af egetræ, da kun tydet på hendes alder, men uden et ord løsnedet hun sin skjorte så hendes små faste c-skål bryster blev synlige, for lige så roligt at løsne sine bukser og trække dem af så hun sad i trusser og åben trøje, med et smil lynede hun hans bukser op, og havde han gjort modstand, ville hun trykke ham ned med stor styrke, medmindre han virkelig kæmpede imod, som kun ville gøre den lige nu dominerende lystne Snefrid utilfreds, dog nærmest rev hun hans bukser ned, for at blidt tage fat om hans lem, var det slapt, ville hun nusse ham til han blev hård, var han allerede hård, ville hun ikke spilde tiden og rykke sine trusser til side, for at flå hans underbukser op, og roligt sætte sig oven på ham så han gled op i hendes våde stramme indre da vidnede om en da trænede meget, og slap så roligt hans lem så hun kunne presse ham helt op i sig, og med en lav stønnen, begyndte hun let at ride ham, for at læne sig ned til ham igen og kysse ham på munden, hvis han havde været en artig lille underdanig vampyr, ellers ville hun let bide ham i læben, for at se overvejende på ham og roligt trække sin en lille dolk op af sin støvle, og med et lystent blik, skar hun sig let i halsen så det blødte lidt, for at hamre dolken i gulvet tæt ved Silev's hals, hun var meget tæt på at snitte ham, men budskabet var klart, og hun lænede sig roligt ned til ham og blottede sin hals hvor de sunde friske elver blod pibedet led ned af hendes hals, hun fortsatte dog under hele denne scene med at ride ham let, dog dybt oppe i sig, stadig pressede hun ham ned, og ventede på han tog for sig af hendes hals, hun nussedet dog hans arme og hænder let, stadig holdt ham nede dog, og ventede, små stønnende oven på ham.

han smilede lidt da hun lagde ham ned en smule dominerende men han ville kunne overleve det. han skulle til at sige noget men blev afbrudt af et kys hvor hun bed fast i læben på ham. han smilede til hende og lod hende bestemme lidt af tiden, da hun knappede hendes skjorte op smilede han lidt bedrøvet over at han ikke kunne røre. han mærkede sit lem stivne under hende og da hun lynede hans bukser ned og satte sig oven på hans lem smilede han bare da hun kyssede hende og mærkede hvordan hendes indre slugte hele hans lem. han smilede til hende men hans smil blegnede sig lidt da hun skar sig i halsen med en kniv. han tog hendes lede tråd med det samme og skubbede sig op fra gulvet og bed fast om hendes hals, hans øjne var blod røde og rullede rundt så han var over hende, stadig uden at bryde deres kontakt begge steder, før han sugede hende blod og trak sig tilbage. nu var det hans tur til at være på toppen han satte sine hænder i gulvet på begge sider af hendes hoved og gav hende hårde skub. han sank sine tænder i hendes hals igen og sugede noget mere blod, den søde smag af elver lå i det og han kunne ikke holde sig tilbage før han havde suget hende næsten tør. han fortsatte dog lidt tid sådan og da han nåede sit bridste punkt trak han sig helt ind i hende før han kom dybt i hende og rejste sig op stadig med sit lem dybt i hende og med et lille beskidt plop trak han ud og lagde hende på hans seng hvor han tog kniven fra gulvet og skar en dyb flænge i sin finger og lagde hendes hoved på sine knæ og lagde sin blødende finger i hendes mund og aede hende på siden af ansigtet. hun ville enten vågne om en halv time til en hel, eller først om en hel dag, men når hun vågnede skulle hun være klar på mere tid med Silev.