im not just killing and dangerous(Snefrid)

Tid: aften
Sted: Snefrids territorium
Omgivelser: forholdsvis fredeligt
Vejr: skyfrit

Solen var langsomt på vej ned i horisonten, og det efterlod himlen med en smuk rød nuance, især omkring de få ensomme hvide skyer, der dovent bevægede sig henover himlen, fri for formål og altid helt sine egne. Nede på jorden var det Blackwood skoven, hvor der snart ville foregå nået interessant, selvom den fredelige skov ikke indikerede det, med de beroligende fuglelyde og insekter, men der var dog et par lyde, der gav antydningen af det snart opkommende møde, der snart ville finde sted, her i denne specielle skov. Et sted var der en kamp under opsejling, mellem nogle slavehandlere der var specialiseret i elvere, og en lyselver der snart ville få selskab, og et andet sted ikke langt derfra, var der en nærmest uhørlig lyd af skridt, der kom fra det væsen som snart ville bryde ind i kampen, som han var på direkte kolissionskurs med.
Dette væsen var klædt i sort løst tøj, og long coat med hætte, et stort tykt læderbælte holdt hans bukser op, med et sølv dødningehoved bæltespænde der havde rubin øjne, i bæltet sad hans 3 foretrukne daggerts, og på hans ryg bar han 2 ret specielt udseende store sværd. Det ene var et levende sværd ved navn Samehada, og det andet lignede en kæmpe synål der hed Nuibari, og disse sværd var kun 2, ud af hans 7 utroligt sjældne sværd, der tilsammen udgjorde en samling der nærmest ikke havde nogen lige værdig samling.

Dette væsens navn var Dust, en anmon da han var halvt skyggedæmon og halvt skytsvæsen, og han var nok mest kendt, som en hærdet forbryder med en af de største dusøre, placeret på hans hoved. Grunden til at han var her i Blackwood, var nok mest fordi han bare havde lyst, til at befinde sig i denne specielle skov, når nu den havde disse specielle mørke træer, han havde lyst til at slappe af, og naturen her var som regel velegnet til det. Men fred og ro, fik han ikke lov til at nyde sådan særligt længe, for nu nåede han til den kamp han havde været på vej imod, og det som han overordnede lagde mærke til var, at kampen var imellem en pæn lyselver, der så ud til kun at bruge normale våben som evne, og 5 mænd der lignede slavehandlere ret meget. Dust havde som sådan ikke noget tilovers for slavehandlere, så derfor valgte han at han ville tage deltagelse i kampen, og hjælpe lyselveren med at slippe af med disse slave handlere.

Da Dust endnu ikke var kommet til syne, for dem der deltog i kampen, valgte han at lægge ud med Nuibari, det synåle lignende sværd, men det påkrævede noget forberedelse, og det var derfor han havde valgt at bruge denne teknik, når nu han endnu ikke var blevet set. Dust gik ned i knæ, lagde hænderne på hans lår og begyndte teknikken, der efter kort tid fik hans krop til at dampe heftigt, og denne damp der kom ud fra hans krop, stank heftigt af kogende blod, der spredte sig så de andre ikke kunne undgå at lugte det. Og blot få øjeblikke efter lugten var kommet, dukkede Dust op ved siden af Snefrid, lige så hurtigt som man kunne blinke med øjnene, og med Nuibari i hånden.
"Tag du den bare med ro, så skal jeg nok håndtere dem her!" sagde han med en lettere behersket vrede, der så ud til snart at ville buste ud af ham.

Snefrid så kort op på solen som gik ned, og hun smilede let bag masken, efter at have jagtet den forbandet hjort i timevis, som gjorde hun snart kom forsent hjem, men hun havde skudt et rent skud til sidst, det var det første hun havde skudt den dag, men ikke destro mindre, så havde det været rent, og dræbt hjorten på stedet, hun bad en stille bøn til skov gudenerne, for at tage sin bue om på ryggen og let løfte hjorten op som ingenting, ubevidst om det selskab hun skulle få lidt senere.
Hun havde sin typiske skov grønne ranger dragt med brune bløde læder støvler, stramme grønne bomulds bukser uden trusser da hun ikke brød sig om dette, men hun kunne bevæge sig i dem selv om de også klædte hende, en ærmeløs bomuld's særk som sat stramt om hende med frie skuldre og arme, dog pyntet med græs og grønt her og der, forude ingen BH, selv om hun havde faste C skål bryster som dog ikke kunne ses men de hoppede let når hun løb eller gjorde andre ting da kunne få dem til og hoppe, takke være hende's stramme særk, en hætte da var syet fast til hende's særk, og et grønt tørklæde for ansigtet, med hende's speciale bue, Silent, og hende's Lyselver dolk som sad i hylstret i hende's brune læder bælte som holdt hende's bukser oppe, hende's gyldne hår var gemt bag hætten så det ikke kom i vejen for de gyldne skarpe øjne.

Snefrid luntede let og hurtigt igennem skoven, med hjorten over skulderne som hun let holdet da hun var vant til at arbejde alene, udover når Bjørg var der, hun fortsatte dog videre i det område hun havde fået tildelt, halvt raget til sig med tiden, siden hun forlod sin far's klan af Lyselvere, hun sukkede ved mindet, fortsatte dog sit løb, indtil hun kom frem til deres lejer, som var en hytte af fallen træ oppe i et højt træ, hvor man skulle klatre for at komme op, med et opbevaring's lokale, sove rum, og andre små ting som lager, køkken og den slags, Bjørg stod dog klar til og hjælpe hende med hjorten, og den mindre Lyselver, typisk let nervøse healer, dog en god healer, hun smilede let til hende og hilste på et ukendt sprog for Lyselvere, den nervøse Lyselver tog varmt imod hende, og hun hang hurtigt og erfarent hjorten op, men beholdt dog buen hos sig, de gik hurtigt igang med og sludre som kvinder nu gjorde, imens de paterede hjorten, uden at ødelægge skindet, dog stoppede de begge op, da deres stærke øre hørte en kvist knække, og uden at sige noget, styrtede Bjørg imod deres træ, for at springe op og klatre ædret op, imens Snefrid ikke mindre end 3 sekunder senere havde sin bue, Silent, og en pil på buestrengen, for at se 5 ukendte mænd i sort fra top til tå, bevæge sig imod hende, og ikke meget senere, kom en ukendt mand mere, dog ved hende's side og snakkede til hende, han lugtede af blod, dog gjorde det ikke Snefrid nervøs, hun løftede bare sin bue uden at svare ham, da hun var helt rolig, og ikke mere end 2 sekunder senere, et halvt sekund på at trække buestrengen tilbage så de lette muskler i armene spændte dog var det tydeligt at hun ikke var svag og buen slet ikke så svag igen, et halvt sekund på at måle vind og mål, for at ånde ud, slippe bue strengen, 1 sekund senere, så pilen fløj afsted stort set uden lyd og selv Snefrid kunne ikke se sin pil flyve og pilen ramte direkte ind i struben på en af de ukendte mænd så han faldt død om på stedet, hun sagde stille med sin typisk for en Lyselver, let lokkende stemme.
''jeg er helt rolig, vi håndtere dem sammen, vil ikke skylde dig for meget, fremmede''
mere sagde hun ikke før hun igen på 2 sekunder, skød en pil afsted, og dræbte en mere på stedet, da hun efter at have skudt mere end ihverfald fem hundrede tusind pile igennem tiden, både imod målskiver, og andre væsner, forskelige, havde lemlæstet, såret, dræbt, ødelagt, forskelige krop's dele, så havde hun en god ide om hvor man skød, dog var de begyndte og komme for tæt på, hun havde set den fremmede's sværd, og hvis han faktisk viste hvordan man brugte det, skulle det være nu, fordi hun beregnede om 1.3 sekund, ville de være over dem, og det kunne hun ikke skyde en pil mere af på, så hun træk sig tilbage, og håbedet den fremmede kunne læse hende's strategi, at hun ville dække ham, da hun allerede inden for de første 0.7 sekunder havde en pil på bue strengen, og var klar til og skyde, når han angreb en af fjenderne.

"Jeg er her ikke, for at stille dig i gæld til mig elver, jeg nyder blot at nedslagte slave handler typer, for sjovst skyld!" sagde Dust med en følelses kold stemme, mens han så på hende dræbe de første 2 ud af 5, hvilket i hans øjne betød at de sidste 3, måtte være til hans fornøjelse, da hun ikke kunne nå at skyde dem, men gjorde klar til at dække ham med bue og pil. Hun ville ikke nå langt med disse, så snart han gik i gang, men det var da sødt af hende at hun ville dække hans ryg. Som med et blink med øjnene, var Dust i bevægelse og det gik seriøst hurtigt, den første han angreb nåede ikke engang at skrige af skræk, før Dust var over ham med Nuibari, og sværdet blev svunget så hurtigt, at han knap kunne nå at dø før Dust havde skåret arme og ben af, delt dem ved hånd ledende, albuerne, knæende og anklerne, hvorefter han syede dem fast til corpuset igen på en forkvaplet måde, før det nåede at ramme jorden.

Uden tøven, var Dust over de 2 andre, og disse fik lov at føle sig meget tættere på hinanden, for han parterede dem samtidig, og syede deres kroppe sammen således, at de i døden ikke kunne falde til jorden, men derimod stod i spænd så deres sammen syet lig, lignede en eller anden psykopat kunstners sygelige tilføjelse til en udstilling. Så snart han var færdig, med at dræbe disse for ham forsvarsløse modstandere, stoppede han sin brug af hans aktive evne, og nu var det tid til at tage det sure der fulgte med det søde, for nu kom bivirkningerne. Han havde brugt sin evne i omkring 3 minutter, hvilket betød at ulempe effekten, ville stå på i præcis lige så lang tid, og denne ulempe effekt viste sig med det samme, han stoppede med at bruge evnen, for han skrumpede til halv størrelse, så han lignede en dværg udgave af sig selv. Han rettede sit sværd på ryggen, så han kunne gå normalt med det, mens ulempe effekten stod på, satte Nuibari på plads på hans ryg, og tog så en cigar i munden som han tændte, mens han vendte sig mod lyselveren, og så hende i øjnene, med hans lettere mælke matte øjne, for at se nærmere på, hvad for en lille dame han lige havde hjulpet.
"Så du bruger altså bue og pil, til at klare dig gennem livet?" spurgte han roligt, med en tænkende mine "Jeg foreslår du går med en skyder, bare for at være på den sikre side, på den måde kan du nemmere forsvare dig for fremtiden, hvis nogen skulle komme for tæt på dig!" han virkede langt fra hånende, faktisk virkede han mere som om, han gav hende et oprigtigt råd, bygget på et længere liv med erfaringer om, hvordan man bedst muligt kunne klare sig gennem livet, med færrest mulige skader på egen person.

Snefrid hørte den fremmede, og kom til og fnise, for at nikke, dog blev hun ikke nervøs ved han's kolde stemme, hun morede sig bare over han's måde og dræbe på, hun bed sig kort i læben ved han's angreb, og så op i hende og Bjørg's træ, for at se om bjørg var okay, men hun sad bare gemt bag sin blå stof maske med blå hætte, som signalerede en Medichealer, imens hun så ud til og overveje og angribe, uden og vide hvordan.
Snefrid vinkede til hende for at berolige hende, for at vende opmærksomheden imod kampen, og alt dette havde kun taget få sekunder.

Hun fulgte med i kampen, og tog buestrengen af buen samtidligt med at hun satte pilen i koggeret, da hun indså at den fremmede ikke havde brug for hjælp, hende's Lyselver dolk i dragesølv sad stadig i bæltet og man ville mere kalde det et kort sværd men den var dog bare en lang dolk i sig selv, hun satte sin bue, Silent, om bag i koggeret så den stak ud, så den nemt kunne trækkes, imens snoren blev nydeligt lagt sammen og lagt i en lille brun blød skind lomme, for at holde snoren tør, dog så hun på den halve mand som var der før, som fik hende til og glo lidt, selv om hun blinkede med et gammelt klogt udtryk i øjnene bagefter, hun så han's cigar og rynkedet let på næsen og træk masken tættere om sin næse, hun lyttede til ham og sagde stille.
''ja det gør jeg, har haft god brug af Silent igennem de sidste mange mange tusinde år'' hun smilede mildt bag masken, dog grinte hun kort og sagde mildt ''mig, gå med en af de skydere? ellers tak men tak alligevel, kommer de for tæt på mig, så bruger jeg Drageklo'' hun klappede sin dolk af Dragesølv blidt, dog gik hun hen til den fremmede og satte sig på knæ, for at kysse den fremmede let på kinden som et usagt tak dog stadig med sin grønne ranger maske for ansigtet så kun de gyldne øjne kunne ses og lidt af det gyldne hår som hætten dækkede, dog ville hun nok være kommet til skade, hun ville sikkert kunne have klaret dem, men hvad ville prisen ikke have været? hun rystede på hovedet af det og sagde noget på et for historisk elver sprog, og den lille sky Medichealer ved navn Bjørg klatrede ned fra træet, for at spørge om noget på deres sprog og Snefrid oversatte for hende
''Bjørg spørg om nogen af os er sårede, men har sagt vi ikke er, dog undrede hun sig over hvorfor du skrumpedet, og er det en ting du vil dele?''
hun lød blid og venlig, lidt mere end før, imens hun lagde hovedet på skrå og så nysgerrigt på den fremmede mand, som hun mente skulle belønnes på den ene eller anden måde, da selv om han havde sagt hun ikke skyldte noget, så mente hun at hun gjorde, og hun smilede let bag sin maske imens hun tænkte i nogle urene baner, dog rystede hun på hovedet, hun havde været uden et hankøn lidt for længe, og fnisede, for at vågne lidt op og opdage Bjørg da glodet underligt på hende, og hun så over på den fremmede og bukkede let i en undskyldning da ihverfaldt var mere end 5000 år gammel måde.

Dust virkede kort fascineret, af de absurde lig han havde efterladt sig efter hans angreb, han så på dem som en kunstkøber, der bedømte et fantastisk stykke kunst, men han stoppede hurtigt med dette igen, da hans opmærksomhed nu blev tildelt Snefrid, som snakkede til ham. Hans øjne fulgte hendes hånd, da hun klappede daggerten, efter hun havde nævnt dens navn, og den daggert interesserede ham faktisk, han bar selv 2 race daggerts, som var arve stykker fra hans forældre, og en der havde tilhørt den første skyggedæmon, så specielle daggerts som denne lyselver daggert, var klart noget han kunne udvise interesse for, da han vidste hvor sjældne de var, i sammenligning med andre daggerts.
"Du må have levet et langt mere fredeligt liv i forhold til mig, hvis du har kunnet klare dig så længe, med kun bue og pil samt den yndige daggert, du har fået fingrene i!" sagde han tænkende og tog et hvæs på sin cigar, og pustrede røgen væk fra hende, da han godt havde lagt mærke til hun havde reageret, da han havde tændt den til at starte med "Men den daggert er sjælden, så jeg håber du passer godt på den, det ville jo være synd at lade den forgå, imellem dine fine fingre!" han drejede kinden mod hende, da hun gik i knæ foran ham, og hendes læber var varme mod hans kølige hud, selv gennem hendes ansigts maske, der lige præcis var kølig på grund af de manglende følelser, man kunne se han manglede i hans øjne, og høre i hans stemme der var følelsesforladt. Hans øjne faldt på denne Bjørg, da Snefrid snakkede til hende, og det var ikke fordi han ikke havde bemærket hende før nu, han havde sanset hendes tilstedeværelse, allerede da han var kommet frem, han havde bare ikke set op på hende før nu hvor hun kom frem, da han ikke rigtig havde haft grund til det.

"Jeg er skrumpet af den enkle årsag, at det er en bivirkning af den teknik jeg brugte, til at bevæge mig så hurtigt som jeg gjorde lige før!" svarede han roligt, og i samme øjeblik var de cirka 2 minutter gået, så bivirkningen ophørte med at være der, og derfor voksede han op til normal størrelse igen, så han kunne rette på sine sværd, så de igen sad som de plejede "Bivirkningen kommer af, at når jeg aktivere denne teknik, så gør jeg det at jeg får mit blod til at pumpe vildt hurtigt gennem min krop, det øger min adrenalin tilførelse, og gør at jeg er hurtig, men bivirkningerne er så, at det gør mig utroligt varm så jeg stinker af blod, og mine blodåre bliver udvidet, så når jeg stopper teknikken skrumper de sammen igen!" han vidste ikke om Bjørg forstod hvad han sagde, men hvis det ikke var tilfældet, kunne Snefrid jo oversætte for ham, da man jo skulle være stok døv og blind, for ikke st kunne se dette.

Dust så på Snefrid lige som Bjørg, blot med et studerende blik, da Snefrid pludselig stod og fnisede, men han virkede formildet igen, da hun bukkede undskyldende for ham, på en måde han ikke havde set nogen bukke på, siden hans rejse til til en tid der lå godt og vel flere årtusinder tilbage i tiden. Han tog endnu et hvæs på hans cigar, og man kunne se hvor vant han var til at ryge dem, for han var næsten færdig med den, selvom det kun var omkring 6 minutter siden, han havde tændt den, så han slukkede for den stump han havde tilbage, mens han pustede røgen ud, og gemte stumpen væk i et lille transportabelt askebæger, en vane han havde tilegnet sig, så man ikke kunne spore ham på hans cigar rester, når han ikke var på farten. Derefter gik han de få skridt hen mod Snefrid, stoppede lige foran hende, og tog et dybt snif til hendes hals, før han rettede sig op igen, og så hende i øjnene.
"Du dufter bemærkelsesværdigt af råt kød, så jeg gætter på at siden din veninde kom deroppe fra, og du dufter af råt kød, så har du noget at spise deroppe! Hvis du har lyst til at byde på noget at spise, så ville jeg være meget interesseret i at få noget at spise!" sagde han roligt, mens han med rolige bevægelser, trak hendes maske væk fra hendes ansigt, så han bedre kunne se hvordan hun så ud. Hans kølige hud, kunne virke nærmest sensuel mod hendes, da han gjorde det forsigtigt og langsomt "Jeg finder det mere beroligende, at snakke med nogen jeg endnu ikke kender, når jeg kan se hele deres ansigt, og du har ikke lige frem noget at skamme dig over lille dame!"

Snefrid så på den fremmede imens han studerede ligene, som ikke så ud til og genere hende ret meget, hun smilede dog mere bag masken, hun havde set hans øjne havde fulgt hendes hånd til hendes daggert, som hun havde arvet fra sin mor i sin tid, hun havde selv bemærket en del detaljer ved denne fremmede, hun lyttede til ham og smilede roligt bag masken imens hun mildt sagde.
''hehe, fredeligt kan man ikke sige jeg har levet, jeg har.. gjort min andel af skade, med Silent, min bue, og nok er det kun en bue, men jeg forstår at bruge den, og havde jeg været bedre forberedt, havde jeg dræbt dem alle sammen ihverfald på ca 10 sekunder hvis ikke mindre, men det går det går som tiden flår''
hun grinte lidt som lød blidt og uskyldigt, selv om hendes øjne igen fuld kommen modsagde dette, dog så hun ud til og sætte pris på han havde pustet røgen væk fra hende, hun nikkede dog mildt og sagde stille og lokkende.
''har ikke tænkt mig at lade nogen få fingrende i den, dog kan jeg altid smede mig en ny, hvis jeg havde de rette ting! jeg kan smede våben og rustning af dragesølv''
hun smilede nærmest kælent selvtilfreds bag masken, dog fnisede hun da han drejede kinden imod hende, hun kunne dog mærke det kølige, som gjorde hende yderligere interesseredet i denne fremmede, og det var tydeligt at se på hendes øjne som så undersøgende på den fremmede, hun kunne også se at han manglede følelser, dog generede det hende ikke specielt meget, dog kunne hun dufte sin kære Bjørg da kom, og da Bjørg kom tæt på, var en forbinding om dennes hals ret tydelig forude to små røde pletter på den som tydet på et bid, Bjørg gik over til Snefrid og lænede sig ind til hende som fik Snefrid til og lægge armen om den lille medichealer.

Snefrid lyttede interesserede til den fremmede og det var tydeligt hun faktisk fandt det spændende, hun nikkede roligt og sagde nysgerrigt imens han voksede sig større igen.
''hmm, det lyder som noget gammel magi kamp stil noget i mine øre, dog så det også ud til og fungere fint, men er du så ikke sårbar i den mindre tilstand eller?''
hun så ham rette sine sværd forude så hun mere undersøgende på ham, hun lyttede til ham og Bjørg nikkede også da hun forstod hvad den fremmede sagde, Bjørg sagde noget til Snefrid som fik hende til og spidse øre, hun svarede kort på sit gamle sprog, Bjørg nikkede og sagde noget mere, de havde dog begge lyttet til den fremmede, og Snefrid sagde stille og blidt som en typisk Lyselver.
''det lyder faktisk spændende, forude praktisk, men nok ikke noget jeg ville bruge selv, dog så det ud til og virke ret så fornuftigt, selv fortrækker jeg og sidde uset i et træ og pille dem ned, en efter en, hvis jeg kan undgå at blive opdaget, og gør jeg, så fortsætter jeg og stikker af, og så skyder jeg videre!''
Bjørg smilede muntert bag sin blå maske og nikkede indforstået, dog så hun genert ud, for stille af se rundt og begynde at fjerne de døde, Snefrid så dog videre på den fremmede, som hun havde konstaterede som den berygtede Dust, hvilket kun gjorde hende endnu mere interesseret i denne mand, hun blinkede let til Dust, for at signalere hun vidste hvem han var og ud fra hendes kække drillende øjne, så generede det hende ikke spor, det så ud til og gøre hende mere opstemt, hun tænkte lidt over hvor længe siden det var hun havde haft en mand inde i sig, som fik hende til og blotte sin ene hjørnetand bag masken i et let lystent smil, som hun skjulte så let som ingenting med øjnene.

Snefrid smilede bag masken i et rovdyr smil, ikke fordi hun ville Dust noget ondt, men hun havde hørt en del ting om denne mand, og hun ville gerne afprøve nogle af tingene, dog så det lige så vel ud til og more hende over hans forbrug af cigaretter, dog nikkede hun mildt til tak da han ikke smed stumpen i området, dog rykkede hun sig ikke da han kom tæt på hende, og blottede let sin pæne hvide hals for ham som masken afslørede lidt af, hun mødte hans øjne med et lille gavtyv blik i dem, hun lagde hovedet let på skrå og sagde mildt.
''jeg er jæger, og jeg er god til det, hehe, men ja vi har noget at spise, rene mad vare fra hobour som vi bytter med pels, skind, knogler og andet fra vores jagt, kødet gemmer vi og får grønsager, frugt og andet!, men du kan jo komme med op, til lidt og.. spise?''
hun smilede mildt, og rykkede sig ikke da han træk hendes maske væk så hendes glatte ansigt med stærke præg af Lyselvernes skønhed forude glatte og rene ansigts træk var tydeligt, dog var hendes hjørnetænder et lille præg af hun ikke var helt ren Lyselver men heller ikke ren af den anden race og lagde han to og to sammen ville han gætte hvad for en race, som fik hende til og smile et gavtyv smil ved den kølige hud imod hendes egen som fik hende til og læne sig lidt imod hans hånd, hun lyttede til ham og sagde mildt.
''hmm, kan jeg mærke, dog så kender jeg heller ikke dig, men har hørt om dig, Dust, og tja, genere mig ikke.. kunne jo være.. spændende''
hun lænede sig tættere på ham så hendes mund næsten rørte hans og hviskede stille.
''har ikke noget og skamme mig over, men det betyder ikke at jeg er uden.. behov, og du kan jo komme med op og få mad, og så kan du jo blive fordi.. det ved og blive.. sent?''
hun smilede og tog sig lidt tættere og slikkede Dust på læben, før hun lynhurtigt træk sig væk med ryggen til ham og skævede til ham for at bevæge sig imod træet med huset i toppen, imens hun vuggede let med bagdelen, for at friste ham til og følge med, og fortsatte videre for at kravle op i træet, hurtigt og effektivt, Bjørg fulgte roligt med da hun var færdig, og da de kom op til toppen, så hun ned for at se om Dust fulgte med, for det ville skuffe hende hvis han ikke gjorde, dog bad hun Bjørg tilberede noget mad, som hun gjorde med det samme, og Snefrid gik nærmest lydløst ind på sit værelse, for at tage sin hætte og maske af, forude sit overtøj, så hun kun stod sine stramme grønne bomulds ranger bukser, forude en ærmeløs særk i Lyselver stil med grøn græs farve, og på den måde hendes C skål bryster gyngede, var det tydeligt hun ikke havde brysteholder på, og hun gik ud igen for at se om Bjørg var færdig, som hun var og havde stillet tallerken med mad på et bord med 6 stole, og i deres rum var der et lille køkken, fryser, køleskab, lille bord til og tilberede på, håndvask og andre praktiske ting, forude alt inventar som i et anstændigt køkken, en stige i højre side fra døren gik op til Bjørgs værelse, imens den hun kom fra i venstre, var ind til hendes værelse, forude et lager i den anden ende fra døren ind til selve huset, hvor da var stablet barre af dragesølv, forude en lille smedje, en beholdning af pile med Dragesølv spidser, en træ figur med en ringhætte og ringbrynje af dragesølv, forude en masse kasser med frugter og grønsager som holdte sig friske på mystisk vis.
Snefrid satte sig til bords og bad Bjørg komme med et glas juice til hende, og Bjørg tog selv et forude et til dust, og satte sig til bords, for at vende sig imod deres gæst med nysgerrige miner, om maden var god nok, juicen var, og om da var andet han manglede.
Bjørg havde selv taget sin Medichealer uniform af, og sad nu kun i de blå bomulds bukser og den stramme blå særk, så de D skål store bryster små gyngede, og selv om hun var lidt mindre end Snefrid, så havde hun lidt flere former, men ikke på en ukøn måde, bare på en måde som en pæn pige små buttet pige kunne have det, Bjørg sagde noget til Snefrid som fik hende til og smile let, og række armen over og ae Bjørg på halsen ved forbindingen med såret under den, for at trække hånden til sig igen og slappe af, forude tage en tår af sin Juice.

"Hvad jeg egentlig mener er, at du har levet et fredeligt liv i forhold til mig, jeg lever med en konstant kaos om ørerne, jeg dræber lige som du og din veninde trækker vejret, og jeg finder mit livsgrundlag i denne kaotiske verden, bestående af død, ødelæggelse og ren og skær overlevelses instinkt! Jeg vil aldrig kunne finde fred, i noget der er mindre farligt, og jeg ville aldrig kunne finde ud af et mere normalt liv end det jeg har!" sagde han roligt. Dust havde efterhånden hængt sig i, at denne lyselver der stod foran ham, var langt fra at have en uskyldig personlighed, han ville ikke undre sig hvis han ved at nærme sig hende, ville blive i stand til at dufte hendes trængsler på hende, hvis hun blev ved med at vedligeholde disse frække undertoner i hendes opførsel "Jeg vil nu sige, at det ville være ærligt hvis du mistede et arvestykke, det vil mingen kunne erstatte, lige meget hvor gode de er til at lave noget der ligner! Selv har jeg 2 daggerts, som har tilhørt henholdsvis min mor og min far, og jeg ved hvor uerstattelige de er!" han flyttede kort long coaten, så hun kunne se engel daggerten og dæmon daggerten, der sad ved siden af hinanden i hans bælte, før han gemte dem væk igen under hans long coat.

"Der tager du faktisk fejl, den kamp teknik er aldrig blevet brugt før, da den er special tilpasset til min krop, fordi min evne gør at jeg kan håndtere den! Ser du hvis en anden foreksempel du eller din veninde, prøvede at bruge teknikken, ville jeres hjerte eksplodere på stedet, da jeres kroppe ikke kan tåle at blodet pumper så hurtigt rundt, den eneste grund til jeg selv kan holde til at gøre det, er fordi min krop er lavet af sand, og det gør at jeg kan holde mig mere solid, og derved klare at mit blod pumper 4 til 5 gange hurtigere! Denne ulempe gør mig mere forsvarsløs, da jeg ikke kan håndtere mine sværd særligt godt i den højde, men mine sandevner er stadig fuldt brugbare, så jeg kan stadig forsvare mig og kæmpe!" Dust kunne se på hende, at hun allerede havde regnet ud hvem han var, og hvis han ikke gik helt galt i byen med hans analytiske evner, så virkede det til at gøre hende mere opstemt omkring ham, og det havde han som sådsan ikke noget imod. Snefrid var en velformede lyselver, og han ville ikke have noget imod, at dykke dybt i hendes fugtige indre, men hans mangel på følelser gjorde det ret svært, ja nærmest umuligt at se på ham, om han overhoved var interesseret i at ordne hendes lyster. Han lyttede til hende da hun fortalte om hendes foretrukne kamp teknik, og han fandt det ikke lige just mærkeligt, at der endnu ikke var nogen der havde fået hende ned med nakken, der var foruroligende mange svage typer i denne verden, og det var ikke fordi hun virkede til, at være en af disse svage væsner.

"Jeg trænger til noget mad af din slags, jeg har levet af skygger i noget tid, og min skytsengel side kræver af mig, at jeg engang imellem spiser andet end hvad der kan tilfredsstille, min skyggedæmons side og sult!" sagde han roligt, mens han lod hende læne sig mod hans hånd, som strøg hendes kind i blide bevægelser, som var de alene og på vej til at lave frække ting ved hinanden. Han havde for længst mærket hendes aura, og vidste at hun var halvt vampyr, så han blev ikke overrasket over hendes tænder, og denne viden tillod ham at forholde sig rolig, mens han strøg hendes kind med hans kølige hånd, lige som han strøg en kælen killing "Så den kære lille vampyr lyselver, ved hvilken slags mand hun har med at gøre, men alligevel lader du mig vide, at du er en kvinde uden skam og med behov for lidt mandligt selskab i ny og næ! Du må være noget særligt, når du lader den slags viden ligge, hos en af min slags!" han lod sig ikke mærke af, at hun var kommet så tæt på ham, og han lod hende slikke ham på læberne uden han reagerede på det, før hun vendte ryggen til ham og gik mod ttræet hun boede i, mens hun lokkede ham med hendes fine lille bagdel. Med rolige skridt, gik han hen til træet efter hun var begyndt at kravle op i det, og hans krop formede sig til en slange lignende form, så han kunne sno sig hurtigt og adræt op af stammen, og komme op til hendes hus lige efter hende, hvor hans krop blev normalt formet igen.

Efter hun var gået ind på hendes værelse, og Bjørg var gået i gang med maden, gik Dust hen i hjørnet hvor han satte sit synål sværd, og det levende sværd der var pakket ind i et hvidt stof over hele bladet fra sig, han tog derefter sin long coat af og hang den over long coaten. Nu kunne man meget nemmere se på hans krop, at han bar en lang historie inden for kaos og kamp, hans hud op af armene var lige så ligbleg som hans hænder, og man kunne se op til flere uhyggelige ar, der fortsatte ind under hans løse trøje. Hans krop så også ret udmagret ud, han var mager og det gjorde at man langt nemmere kunne se, at han var en mand af styrke, da det var markant på ham. Han så op mod hende, da Snefrid endnu engang kom ind i rummet, og Bjørg havde været hurtig med maden og det at dække bordet, så han gik roligt hen til bordet og satte sig ned, mens han betragtede de 2 kvinder, indtil han fik serveret hans mad og drikke. Han lænede sig frem, og begyndte at spise, og at bedømme ud fra det faktum at han fortsatte med at spise, kunne man helt klart gå ud fra, at han syntes om maden der blev serveret, men på den anden side en type som Dust, kunne ikke være særligt kræsen når hjemmelavet mad, var noget han fik utroligt sjældent.

Snefrid lyttede til den kære Dust og lagde hovedet på skrå, imens hun overvejede alle de gange hun havde været tæt på og blive voldtaget eller overfaldet, tæt på og blive taget til slave op til flere gange i sine nogle og 5000 år, som fik hende til og tænke en del over det, for til sidst at svare med et smørret venligt smil.
''vil ikke kalde mit korte liv fredeligt! nok dræber jeg ikke så meget som dig, men har taget min andel dræb i mit liv, dog kan jeg også godt se det fra din syns vinkel min kære Dust, men hvem finder fred i denne verden? ikke os''
hun smilede stille ved savnet af deres rige og sin klan, dog så Snefrid drillende på Dust med et let udfordrende drillende blik som at forsøge og overtage deres lille leg, som hun mente var en leg, da hun simpelt var en kærlig lille sag ifølge Bjørg's mand, Bjorn, dog var hun let våd ved tanken om det store handyr af en elver, selv om Dust nu var langt mere spændende, og efter hvad hun havde hørt, kunne han sikkert en ting eller to, hun lyttede dog og svarede kærligt med et klap på sin dolk.
''jeg ville smede et nyt, men alligevel ville det ikke være det samme og ja ville da blive meget ked af det, og jeg forstår glæden ved disse ting, kære Dust''
hun smilede forstående med øjnene, da hun stadig havde maske på, dog så hun på dolkene og nikkede ved det gode arbejde, da hun som en over 5000 år gammel smed da både kunne smede våben og rustning af dragesølv men også meget basis og advanceret andet.

Hun lyttede nysgerrigt og med store øjne, da hun kunne forstille sig disse ting, hun så dog tænkende på Dust bagefter og spurgte venligt.
''jeg kan godt se hvad du mener, kære Dust, det virker ret logisk i sig selv, og når man får det skåret ud sådan, ja så giver det faktisk mening, men det virker også til og være en meget praktisk teknik, har dog ikke ønsker om at lære den hehe!''
hun smilede venligt til hende, hun så ham dog i øjnene for at se om Dust havde gættet hvem hun var, da hun var en af de enormt få tilbage da kunne smede Dragesølv, og nok var hun ikke kendt, men hørte man på rygter, ville man vide om den halve elver ude i skoven da kunne smede Dragesølv, dog lagde hun hovedet på skrå og så nysgerrigt på Dust med sine gyldne øjne, dog smilede hun hemmeligheds fuldt da hun kun havde sagt en lille smule af hendes evner i kamp.

''hmm.. vi kan jo gøre et forsøg, min kære Dust'' hun smilede muntert, dog så hun glad ud over hun måtte læne sig til hans hånd, og hun så ud til og nyde hans berøring på hendes kind, Bjørg lod som om hun intet så og sagde noget på elvisk at Bjorn snart var hjemme, dog svarede Snefrid hende med en kælen stemme, dog så hun over på Dust da han snakkede og svarede lavt.
''den kære lille vampyr lyselver, kan godt lide farlige mænd.. og ja det gør jeg, måske får jeg dig på krogen, og måske vrider du mine arme om og tager mig som en hund.. begge dele ville være godt''
hun smilede og havde ikke sagt mere efter at være stukket af i sjov og ballade.

da Snefrid var komme ud, havde hun givet Dust elevator blikket, og ud fra hendes lille lokkende smil, så kunne hun lide hvad hun så, hun så dog over på de våben Dust havde lagt, og studerede dem lidt med undrende mine, dog så hun på Dust igen og syntes endelig han var ret sød og se på, hun vidste ikke helt hvorfor, dog så hun på Dust sammen med Bjørg, og da han spiste videre, smilede Bjørg et lille sky smil, dog så Snefrid nysgerrigt på ham, dog blev døren åbnet og en enorm mand, som tydeligt var halv elver og halv menneske, trådte ind, han så på Dust og sagde høfligt på elvisk velbekommen, bukkede for sin Frue, Snefrid, og gik over til sin Kone og uden flere ord, løftede hende op og gik, og ud fra de enorme muskel arme, kunne han så nemt som ingenting løfte Bjørg som bare fnisede glad og lagde benene om ham, og med et var de væk, selv om Bjorn måtte kæmpe lidt med og komme igennem døren, da han var en stor krabat, og tydeligt var muskelmanden i deres nuværende 3 mands samfund, så Snefrid og Dust sad alene tilbage, hun lagde hovedet på skrå og havde let røde kinder i det blege ansigt, da hun var ret bleg for en Lyselver, som havde givet hende kælenavnet Snefnug, eller Snefrid, som betød sne, dog sagde Snefrid mildt og drillende.
''når du har spist, kan du bare lade tallerken stå.. og da Bjorn og Bjørg nu er.. optaget?? så kan du jo komme ind til mig.. hvis du vil''
hun smilede drillende og mildt, for at rejse sig op, ikke for og være uhøflig, men simpelt fordi hun ville der ind og ligge klar til hvis han kom ind til hende, og vis ikke, ville hun ligge sig til og sove, så hun gik imod sit værelse med et kort blik bagud og blinkede mildt, før hun gik ind, for at gå over til sin seng, og roligt tage sine bukser af og sine trusser, forude røg resten af tøjet hurtigt af, så de lette mavemuskler var synlige, de faste C-skål bryster, de bløde gyldne går mellem hendes ben og en pæn mis da var små våd, forude få ar her og der da hun var god til og dukke sig, de slanke let muskeløse ben var blottede, forude resten af hendes lette muskeløse men alligevel meget feminie krop, for at lægge sig i sin dun seng fra gæs, og tage dynen over sig, og lægge sig til og vente, på den kære Dust, hvis han kom ind, ville hun tage dynen væk og sprede sine ben let, og med en finger pege ham hen til sig.

Dust var ikke lige typen, der havde nær studeret nutidens producenter af våben og armor, da hans interesse lå ved fortidens magiske våben og diverse, så derfor havde han faktisk ingen ide om, hvem Snefrid overhoved var, hans manglende interesse lå nemlig i, at han ikke fandt nutidens våben særligt interessante, da de meget sjældent havde magiske egenskaber, og alt for ofte ikke var stærke nok til at modstå våben, såsom dem Dust selv besad, og det sagde ikke så lidt når man tænkte på, at et ny lavede sværd ikke kunne klare, et 9000 år gammelt sværd med magiske egenskaber. Men som de fleste andre væsner, havde Dust et velfungerende dyrisk instinkt, nemlig det instinkt der gjorde, at når der var mulighed for at knalde, så vågnede dette instinkt i ham, men i modsætning til størstedelen af hans køn, så gjorde Dust'es manglende følelser sådan, at han kunne tænde og slukke for det instinkt når der var brug for det, men som det stod nu var det ikke situationen, så han var skam opmærksom på at han havde muligheden for, at komme i kanen med Snefrid.

"Måske får den lille vampyr lyselver mig på krogen, men så må hun også vide, at hun har med en dominator at gøre, jeg foretrækker at mit kvindelige selskab, ved hvor hendes plads er i sengen!" hviskede han tirrende til hende mens han strøg hende kind, og lod hende kælder sig ind til den, hvilket så ud til at behage ham, at hun udviste den form for nydelse alene ved at han strøg hendes kind.
Da de var kommet op i hendes hus, og Dust sad med maden foran sig, kunne man godt mærke på ham at selskabet ikke var vant, han sad blandt fremmede væsner, og det gjorde at han havde sin ene arm rundt om tallerkenen, og spiste med den anden, som en indsat i et fængsel, der beskyttede sin mad fra at blive stjålet af de andre indsatte. Da den muskuløse fyr kom ind, trak Dust'es pupiller sig sammen, til en næsten reptiler lignende størrelse mens han så over på fyren, men han faldt hurtigt mere til ro igen, da fyren virkede venligt sindet, men Dust'es øjne fuldte ham stadig mens han bevægede sig gennem rummet, og gik ind på et værelse med Snefrids lille veninde. Dust fandt det kun spøjst i kort tid, før han koncentrerede sig om sin mad igen, uden så meget som ytre et eneste ord, men hans øjne var dog fæstnet på Snefrid, da hun havde det meste af hans interesse lige nu, især fordi hun gav udtryk for at han bare kunne komme ind til ham, når han var færdig med at spise.

Han fulgte hende med øjnene, da hun rejste sig op og gik ind på hendes værelse, og spiste så færdig mens hun gjorde sig klar derinde. Da han havde spist færdig rejste han sig op, og så lidt skiftevis på Snefrids dør og udgangen, som om han overvejede om hvorvidt han skulle skride eller blive. Han valgte at blive, men først skulle hans våben og long coat sikres, så han brugte sand fra jorden uden for til at lave en puppe om hans ting, før han med rolige og lydløse skridt gik hen til Snefrids dør, gik inden for og lukkede den efter sig, så de kunne gøre deres ting i fred. Han så over på hende med rolige øjne, og hans første indtryk var at han nok skulle få noget, eftersom hun smed dynen, så han kunne se hendes nøgne krop, spredte hendes ben og bød ham hen til sengen, med en enkelt finger og med nogle få skridt stod han for enden af sengen.
"Kom her hen lille dame, jeg har frække ting i tankerne med dig, så skud mig nu ikke!" sagde han roligt med et frækt smil på læben, da han ville have hun kravlede hen af sengen, og placerede sig på knæ foran ham. Hendes hoved ville måske være i højde med hans brystkasse, men det var skam ikke oral sex Dust havde i tankerne, så det passede ham fint nok. Imens han ventede på at hun kom til ham, tog han sin trøje af og blottede en krop, der var dødeligt bleg i huden og lignede en slagmark af ar, de værste var nok dem han havde på rygraden, som lignede bore huller ind i kroppen, som aldrig kunne heales mens andre sår lignede plasma skud, normale skud, kniv sår, daggert sår, sværd sår og alt muligt andet. Men selvom hans krop var så beskadiget, så virkede det blot til at passe meget godt til ham, det gjorde ham mere mystisk, at han havde så meget historie på sin krop, og han virkede ikke det mindste til at skamme sig, over noget som helst ved ham selv, faktisk virkede han mere som en stolt mand, hvilket gav en mere instinktiv tiltræknings evne.

Snefrid så muntert på Dust med et lille smil, da han ikke virkede interesseredet i hende's dragesølv daggert, hvilket var en enorm formue og sjælden hed i sig selv, og da hun i sig selv kunne smede dette ultra sjældet og i nogen's øjne, uovervindelig stål, selv om det ikke var så stærkt som rygterne sagde, dog kunne man ikke rigtig finde noget metal da var stærkere end dragesølv da det også var magisk, ingen vidste hvorfor, og smede som Snefrid plejede ikke og dele ud af deres hemmeligheder, ikke engang under tortur eller død, dog så hun nysgerrig på Dust om han mon havde lyst til og vise sine skills for den lille halv elver, hun lagde bare roligt hovedet på skrå og fulgte Dust med øjnene.

Snefrid så mere opstemt ud, da hun fandt ud af at Dust var dominator, hun elskede selv og dominere, men kunne en mand dominere hende, så var hun i himmel, og det var kun ganske få da kunne dominere hende, men måske var hun heldig, hun svarede dog imens hun kælede sig til han's hånd.
''den lille vampyr lyselver, kan godt lide en dominator, hvis han altså kan dominere den lille mig, men jeg kender min plads, men det kommer an på så meget!''
hun smilede bredt, imens hun nød han's hånd imod hendes kind.
Hun så roligt på Dust da spiste, og da hun i sig selv virkede som et dyr i bur da ikke havde fået mad længe, eller en straffe fange, på den måde han beskyttede sin mad på, dog bemærkede hun Dust's reaktion på hende's Livvagt Bjorn som var Bjørg's mand, dog hvis Dust kunne læse Bjorn's mærke på brystet, ville han vide at denne var en elite garde fra det gamle elver rige, ville sige over 5500 år gammel halv elver krigere, og ud fra de små hvide prikker over alt på han's hud, havde han også ukendt high tech i kroppen, Snefrid vinkede til Bjorn og Bjørg med et smil, og kort efter kunne da høres sjove lyde fra deres sove værelse, hun havde dog mødtes hans øjne imens han spiste og hun virkede stadig opstemt og klar til og lege.

Snefrid kunne regne ud han fulgte hende med øjnene, da Dust havde gjort det meste af tiden, hun lå dog stille og ventede på Dust for at se om han virkelig kom ind eller hvad han valgte og gøre.
hun så dog glad ud da han kom ind og havde taget dynen af, spredt sine ben let og bedt ham komme over i sengen, dog gjorde hun dette, så han fik en anledning for og tage føringen, dog fulgte hun ham med øjnene, og lyttede til ham, og uden et ord, udover et lille uskyldigt smil som mere var fristet til og gøre ting med munden end og virke uskyldig, kravlede hun som en lydig lille dame over til Dust og satte sig på knæ foran ham, for at se op på ham med et roligt men lystent blik, som en da ikke havde fået noget alt for længe, og nu ville have, på den ene eller anden måde, dog sagde hun mildt.
''jeg er klar til hvad for frække ting du har i tankerne, og nu må vi håbe jeg ikke skuffer dig, Dust..''
hun slikkede sig let om læberne og sad stille som en lydig dame, og ventede på hvad han havde i tankerne at gøre med hende, da hun også var spændt på og se hvad denne snedige fyr havde i tankerne, dog så hun fasineredet på Dust's ar, som ikke så ud til og vække noget i hende, udover en blid omsorg da hun lagde de bløde hænder på han's brystkasse for at nusse ham erfarent med bløde bevægelser, for stille at kysse ham på brystkassen med de bløde små blege læber, imens hun ventede på at se hvad han krævede af hende, hun kunne dog mærke hun var blevet en kende mere våd ved han's overkrop, og hun undrede sig let over hvordan han's mandelige del af ham var, dog var hun også spændt.

Dust virkede indtil videre tilfreds med hendes nøgne krop, og han havde god udsigt til hendes bryster, da hun var kommet hen til ham ligge som han havde beordret hende til. Han tillod hende at nusse hans overkrop, og strøg en hånd gennem hendes hår, mens hun kyssede hans brystkasse, mens han tænkte på hvad han mon havde lyst til at gøre, med hans nye lille sexpartner der var klar, til at gøre hvad han ville have hende til, for at tilfredsstille hans lyster med hendes krop.
"Når du er min sexpartner, så er jeg din herre er det forstået?" sagde han frækt, mens han let åbnede sine bukser, og trak både dem og underbukserne ned, så hun kunne se hans stive mandighed, der var ret så velvoksent i forhold til gennemsnittet "Når nu du er så glad for at bruge din fine lille mund, så kan du starte med at kælde for mig, ved at sutte min pik!" han havde hurtigt ombestemt sig, hvad angik oralsex, da hun havde sagt at hun håbede hun ikke skuffede ham. Han havde tænkt sig, at hun skulle arbejde lidt for det, før hun fik lov at føle ham indeni hende, og han vidste at hun var våd, for han kunne dufte det på hende. Hvis hun begyndte at sutte den af på ham, som han havde beordret hende til, ville han begynde at stryge hende gennem håret, og ned af hendes ryg, samt be hende om at se op på ham, mens hun sluttede ham.

Hvis hun suttede ham, ville han nyde det en 5 minutters tid, og hvis ikke ville han bare be hende om dette med det samme. Men lige meget hvad tog han noget beskyttelse frem fra sine bukser, som skulle skubbes op i kvindens underliv så hun ikke blev gravid, åbnede pakken og gav hende den lille runde dims.
"Sæt dig i doggy style med røven mod mig, spred dine ben og lad mig se dig, sætte den her op i din våde mis!" sagde han med en dominerende stemme, der indikerede at hun skulle sørge for, rigtig at give ham udsigt mens hun gjorde det, for at tilfredsstille hendes dominator herre "Derefter kan du jo ornanere dig selv, og give mig et lille show med din frække lille fisse! Så kan du jo fortælle mig, hvor meget du trænger til mig, og hvad du ville elske at jeg gør ved din frække krop!"

Snefrid så på Dusts tilfredshed som så hun til og gøre hende glad, og da han tillod hende og nusse ham, smilede hun let mere så hjørne tænderne var mere blottede, det var ikke et truende smil, mere et smil da indbød ham til ting, hun lagde dog hovedet på skrå da hun hørte Dust før hun mildt sagde ''javel, Herre'' mere sagde hun ikke imens han åbnede sine bukser, forude hans manddom som ikke så ud til og skuffe hende, hun så op på dust med et lille blik, før hun roligt tog ham i munden uden og ridse ham med sine tænder, før hun øvet men blidt begyndte og sutte ham, lod tungen smage på hans hoved af penisen, tog ham dybt ind i munden uden at skære ham med tænderne stadig, og kun mere øvet suttedet ham godt og grundigt igennem, som hun så ud til og nyde meget, ligesom hans berøring af hendes hår og ryg, hun så op på ham som han havde bedt om under hele turen.

hun sukkedet svagt af nydelse imens hun suttedet Dust, hun fulgte dog hans bevægelser, dog smilede hun bare da hun så hvad det var han havde mellem fingrende, hun tog hans lem ud af munden og vendte sig om og lagde sig ned med røven i vejret og spredte benene langsomt, for lidt at tirre ham, hun havde taget imod dimsen og satte den langsomt men korrekt ind i sig, lyttede til hans instrukser, og hun viftede let med bagdelen, hun skævede tilbage til ham og blottede den ene hjørnetand i et lille smil da adlød ham, og imens hun langsomt lod to fingre glide ind i sig og roligt onanerede på sig selv, skiftede imellem hurtigt og langsomt, blidt og hårdt, for rigtigt at give ham noget og se på, imens hun sagde med en lav stemme da indbød ham til og gøre slemme ting ved hende.
''min kære Dusdi, har du ikke lært man ikke må lade en kvinde vente, når hun nu ikke har fået længe? og hvad jeg ville elske? udvalget er bredt, min kære Dusdi, men tiden er god imod os.. ikke sandt? så vi kan tage det som du vil, min frække Dusdi, jeg venter bare på du stikker din skønne pik op i min lille slemme fisse''
hun blinkede med det ene øje, dog bed hun sig let i læben så det blødte lidt, da hun var begyndt at nyde hun gav sig selv finger, hun blev langsomt mere våd, og spredte benene mere, så Dust nemt kunne fjerne hendes hånd og begynde og skam kneppe hende, som hun roligt men underdanigt ventede på.

Dust kunne mærke at hun var erfaren, da hun begyndte at sutte den af på ham, og da han mødte hendes øjne, kunne man se nydelsen aftegnet i hans ellers tomme øjne, hvilket betød at hun gjorde et godt stykke arbejde, med at tilfredsstille ham. Efter han havde bedt hende om at give ham et lille show, fulgte han hende med øjnene, da hun lagde sig med røven i vejret, og gav ham god udsigt til hendes glinsende våde mis, og begyndte at fingerkneppen sig selv mens hun så på ham. Hun fik ikke lov til at ligge sådan alene særligt længe, efter hun havde snakket til ham, for Dust kravlede op i sengen til hende, og placerede sig mellem hendes spredte ben, så hun kunne få følelsen af at der snart, ville være en pik i hendes fisse.

Men han stoppede hende ikke i at ornanere lige med det samme, for mens hun kunne få lov at fortsætte, med de 2 fingre i hendes våde underliv, placerede han hænderne på hendes fine røv, og begyndte at stryge hendes krop. Han strøg hende kærligt på røven, så hans fingre kom tæt på hendes underliv, før han fortsatte ned af hendes ryg i masserende bevægelser, indtil han nåede til hendes skulder plader, hvor han stoppede så den ene hånd, kunne tage om hendes bryst mens den anden fjernede hendes hånd fra hendes underliv, før den greb om det andet bryst. Hendes varme hud mod hans føltes herligt, og han havde faktisk savnet det ret meget, så han glædet sig til at penetrere hendes krop, og kneppe hende til han ikke kunne mere.
"Slemme lille dame, sagde jeg ikke du skulle kalde mig herre?" hviskede han tirrende i hendes øre, da han havde bøjet sig ind over hende, så hans pikhoved var gledet en lille smule indenfor, i hendes fugtige grotte "Vil du virkelig gerne have, at jeg straffer dig for ulydighed? Jeg kan ikke lide, når min ejendom er ulydig overfor mig, og ulydighed bliver straffet med hård hånd! Så sig mig lige igen: hvem er jeg?" idet han sagde hvem, lagde han tryk på ordet samtidig med, at han huggede ind i hende, så han gik fra at have spidsen af pikhovedet indenfor, til at have hele pikken i hende, mens han klemte hendes bryster så hun ikke kunne vippe væk fra ham, da hans pik fyldte hendes stramme mis, der føltes som om den gladeligt tog imod indtrængeren, da hun var så våd og allerede, havde gjort den klar til ham, da hun ornanerede for ham "kæld så for mit øre, og støn for mig mens jeg nyder, at kneppe det våde hul du kalder din fisse! Fra nu af er du mit territorium, og jeg er din dominator er det forstået?" han begyndte at bevæge sin pik i hende, ved at pumpe med hårde stød, mens han med erfarne hænder legede med hendes brystvorter, og masserede hendes bryster, for at fremprovokere mere stønnen fra hende. Hun burde klart kunne mærke en forskel, mellem ham og hendes tidligere sexpartnere, da Dust havde en kølig kropstemperatur, hvilket gav en helt anden sanse oplevelse når han kneppede en, i forhold til hvis han havde haft en varm krop.

Snefrid smilede stille da hun bemærkede hans nydelse i øjnene, som fik hende til og yde lidt extra for hans pik, og hun havde faktisk nydt og giv Dusdi som hun hurtigt havde døbt ham, hun skævede dog tilbage da hun så Dusdi komme op i sengen til hende ved og kravle, som fik hende til og vifte lidt med bagdelen i et lille venlig invitation, som han nok allerede havde set.

hun fortsatte roligt med og onanere på sig, imens hun ventede på at han skulle tage hende, hun lod sig dog nyde hans hænder på sin bløde bagdel som havde et lille præg af muskler som resten af hendes krop, hun sukkede lavt af nydelse imens hun nød at han nussedet hende så kærligt, hun skævede om imod Dusdi med et lille smil, hun rettede sig dog lidt op så han burde nemmere kunne få fat i hendes bryst, hun så sig tilbage da hendes hånd blev fjernet, hun smilede mildt ad han's ord, dog kom da et større smil da hun mærkede ham inde i sig, før hun mildt sagde ''joooh, det gjorde du, men måske kunne det være jeg gerne ville straffes? men jeg skal nok være sød, herre.. for nu'' hun smilede, hun virkede ikke udfordrende, bare som en da kunne klare en hård omgang, og ud fra hende's krops bygning forude præg af vampyr, så var hun ikke så skrøbelig som han måske troede, hun smilede dog til ham og sagde herre på elvisk da han spurgte hvem med tryk på, dog kom da et let støn fra Snefrid da Dusdi huggede sin pik ind i hende, hende's våde indre tog med stor glæde imod Dusdi og hun strammede roligt musklerne i underlivet så det burde blive mere behageligt for dem begge to, hun mærkede dog hans krop var kølig, som ikke helt var en ny oplevelse for hende, dog fandt hun det meget rart og anderledes selv om det ikke just var nyt for hende, dog begyndte hun og stønne højere nydende og tilfreds da Dusdi bevægede sig oppe i hende, hun nikkede kort imens hun stønnede og trykkede sig imod ham for at møde hans hamren af hendes mis, som kun fik hende til og stønne højere, gladere og mere tilfreds, imens hun lagde sine hænder på hans underarme for at kæle for ham så hun støttede med hoved og skuldre i den bløde dun seng.

Dust virkede meget erfaren med kvindekroppen, han viste fra det øjeblik han havde set hendes nøgne krop, at hun kunne holde til lidt af hvert, og derfor behandlede han hende ikke som en sart lille dame, men derimod med en mere hårdhændet dominator stil. Som han lå over hende, med pikken pumpende i hendes mis, holdt han ikke tilbage med at nyde hende, og opførte sig som var det hendes job at sørge for, at hans sexuelle lyster blev tilfredsstillet med hendes krop. Efter noget tids nydelse i denne stilling, bestemte Dust sig for at det var tid til en ny stilling, og uden varsel rettede han sig op fra hende, strøg hende op af ryggen med blide bevægelser, mens han tog hende i mere blide stød da han stadig tænkte, hvordan han nu ville kneppe hende.

"Hmm gad vide hvordan din krop ser ud, når jeg knepper dig med front mod mig!" sagde han tænkende med en fræk undertone, før han trak sig ud af hende, og gav hende et klask på ballen "Få så ryggen op af væggen unge dame, din herres pik skulle jo nødig blive for kold, før jeg er færdig med din mis!" hans toneleje var beordrende, og man kunne mærke på ham at han nærmest udstrålede dominans. Når hun havde gjort som han havde sagt, ville han placere sig foran hende i sengen således, at hun kunne lægge benene om hans krop, og derved sætte sig i hans skød, så hans pik endnu engang kunne trænge op i hende, og hun ville derfor også være fanget mellem væggen og ham, men tilgængel kunne hun nemmere kælder for ham, i og med hun kunne bruge armene på ham, for ikke at glemme hendes ansigt.

Snefrid så ud til og nyde Dust's erfarne evner med en kvinde, imens hun blidt gjorde sig til for ham, ved og nusse sine baller let, dog stønnede hun stadig mere og mindre efter hvordan hun tog de forskelige stød i sin fisse, dog skævede hun tilbage af og til, med et lille smil på læben, som en da udfordrede ham til og være kreativ, dog nød hun det og prøvede ikke at skjule det, da hun altid havde set sig selv en da skulle sige sandheden, specielt i sengen, hun så opmærksomt på Dust da han rettede sig op, dog kom der en næsten killing kælen lyd fra hende da han strøg hende op af ryggen med sine blide kølige hænder, hun sukkede dog let af nydelse da hun både kunne lide det hårdt og blidt eller lidt i mellem, hvordan man tog det.

Snefrid så roligt på Dust med et lille smil, hun svarede ikke, kom bare med et kælent smil da han smækkede hende i røven, hun sprang dog hurtigt op som vidnede om en god kondi, for at lægge ryggen imod væggen og sprede benene, da han kom over til hende, satte hun sig roligt ind til ham og tog ham op i sig igen, for at lægge hovedet imod han's skulder, og blidt kysse ham på halsen, dog strøg hun ham kort med hjørne tænderne, før hun skævede til ham og begyndte at bevæge sig op og ned med benene om ham og brysterne trykket imod ham, hun havde roligt lagt armene om ham for at støtte sig selv.

Dust nød at hun sådan gjorde sig til, og stønnede i takt med hans stød i hende, og det gjorde ham bare mere lysten efter, at stille sig tilfreds med hendes fugtige mis. Efter hun havde fulgt hans ordrer, og placeret sig med benene omkring ham, og hans pik oppe i hende, fik hun ikke lov at bevæge sig op og ned på ham længe, før Dust igen tog over og udviste sin dominerende persona. Han placerede hænderne under hendes røv, og pressede hende let ind mod væggen, så hun sad fanget i hans greb, før han begyndte at kneppe hende i hårde stød. Men det var ikke bare som en dyrisk og hurtig kneppen, for hver gang trak han pikken næsten helt ud, så hans pikhoved kildede de første nerver i udkanten af hendes fisse, før han igen stødte hårdt op i hende, så han kom helt ind og røre nogle af g punkterne, lige omkring livmoderhals åbningen, der stadig var beskyttet af den dims, som hun tidligere havde sat ind på hans ordrer.

En af hans hænder fandt pludselig vej til et af hendes bryster, som blev masseret med blid hånd, før Dust bukkede sig lidt og begyndte at nappe i hendes brystvorte, og slikke blidt omkring den, for rigtig at pirre hendes krop med skiftevis blid skikken, og en lille let smerte ved den kærlige kappen. Samtidig skiftede han så måden han kneppede hende på, til en mere blid udgave, så hun rigtig kunne mærke hvordan hans pik strøg hendes g punkter, hver gang den ramte. Han søgte øjenkontakt med hende, og smilede et frækt smil, som for at tjekke hvordan det gik med hende, da han var i gang med at prøve på, at opbygge en orgasme i hende. Han ville sikre sig at hun var helt udkørt når han var færdig med hende, og det indbefattede at missen skulle gå af i en rigtig orgasme, der kunne mærkes gennem hele hendes krop, så hun kunne få lyst til mere sammen med ham en anden gang, for Dust kunne i særdeleshed godt lide denne krop, så han ville være sikker på han kunne få mere af den, en anden gang han skulle have lyst.

Snefrid smilede mildt til Dust imens hun fortsatte stønnede hist og her, dog nød hun at ride ham til, selv om han så ud til og vide helt hvad han skulle gøre, som kun gjorde Snefrid mere tilfreds med Dusdi, hun lod ham dog komme til og trykkede sig ind til ham imens hun selv blev trykket imod væggen bag sig, hun stønnede dog mere end før på hans nye stilling og kneppe på, imens hun let bed sig i læben så det blødte, dog tog hun sig ikke af det, selv om hun mærkede den sult hun kendte godt efter blod, komme snigende, hun kunne dog ikke rigtig sanse på Dusdi om han havde blod hun kunne labbe i sig, så hun ville spørge når de var færdig, dog havde hun så sandelig ikke i sinde at lade disse nydelser snyde sin næse, så hun trykkede sig ind til ham og stønnede imens hun havde sine lette muskeløse arme om Dusdi.

Snefrid mærkede den kølige hånd på sit bryst og smilede bare nydende ved det, hun så dog blidt på Dusdi da han bukkede sig ned og hun lukkede øjnene i som var begyndt og blive mere klar røde da hun var sulten, og hvis Dusdi ikke kunne levere blodet, så ville hun kalde på Bjørg eller Bjorn, som kunne levere føden, hun trykkede dog hans hoved imod hendes bryst da hun nød hans behandling af hende, hun var dog begyndt og mærke sin orgasme med en blid elskværdig kilden i underlivet som hun kendte godt, hun mødte dog hans øjne med sine halvt røde, halvt gyldne øjne, da vidnede om en vampyr's sult efter blod, hun smilede dog tilbage med et lille uskyldigt smil, selv om hendes øjne lyste af sult, lyst, blid glæde og en stor tilfredshed ved sin nye elsker, hvis man kunne kalde Dusdi det, eller bare hendes en gang's knald, nu måtte hun se det an, dog mærkede hun sin orgasme som en glæde og da kom en slags kælen lyd fra hende som en tilfreds kat, før hun puttedet sig tilfreds ind til Dusdi med hovedet på han's skulder og kyssede ham let på halsen, med blide kys med de blege læber, og strøg blidt tungen lidt op og ned af hans hals, strøg let tænderne imod halsen så vel også, dog bevægede hun sit underliv roligt for at give Dusdi noget at nyde, som en god underdanig hun elver, da hun også ville have han kom, så han så sandelig ikke skulle føle sig utilfreds, hun hviskede dog let ''jeg kan ikke lugte blodet i dig.. og er en kende.. sulten.. og tænkte på om jeg måtte.. smage dig? hvis du altså har noget blod i dig'' det lød ikke som en fornærmelse, men hun kunne bare ikke dufte det på ham, som om noget skjulte det, dog fortsatte hun sine blide kys og slikken af han's hals, før hun hviskede ham i øret ''og du er en god elsker, kære ejer'' hun fnes let ved sine ord før hun puttedet sig ind til Dusdi, hun var udkørt, men langt fra træt, hun kunne dog mærke i sin sind, at Bjorn var færdig med Bjørg og at de to nu bare puttedet sammen, imens hun i sit sind havde overvejede og gøre Bjorn's menneske del af ham til vampyr, for at gøre ham stærkere, dog havde han frabedt dette, da han i forvejen havde sit nano tech i kroppen, hun begyndte dog og koncenterer sig om Dusdi igen, for at se om han havde blottet struben, så hun kunne smage på ham, eller om han ville være for dominerende, og lade hende finde føde hos en anden, dog slappede hun nu bare af i favnen på Dusdi, som en tilfreds lille kat.

Dust kunne mærke på hendes krop, da orgasmen gik igennem hende, især hendes underliv afslørede det for ham, og selv var han lige ved at komme der, så det varede ikke lang tid, før han selv kom. Han nød hendes små tilnærmelser mod ham, og ikke lang tid efter hende kom han selv, hvilket kunne mærkes på ham, da han stødte hårdt op i hende, og lod sig tømme i hende mens han kom med nogle nydende lyde, der indikerede at han var tilfreds med knaldet. Han strøg roligt en hånd op af hendes ryg, og holdt hende ind til sig, så han kunne trække sig ud af hende, mens han lyttede til hvad hun spurgte ham om. Han så hende roligt i øjnene, med sine følelses forladte øjne, mens han tænkte lidt over hendes spørgsmål.

"Grunden til at du ikke kan sanse blod i mig, lige som i andre normale væsner, er fordi jeg har spist en logia frugt, der har forvandlet min krop til elementet sand, men vi kan skam nok finde en løsning, hvis du ikke har noget imod at min krop, smager lidt af sand de første 2 sekunder!" sagde han roligt, og blottede sin hals for hende, så hun kunne bide ham. Når hun begyndte at spise af ham, ville hun sikkert straks kunne mærke sand smagen når hun bed, men den ville hurtigt forsvinde og blive erstattet af hans blods smag, som var præget af en langt mere naturlig og lækker smag, som kom af hans element frugt evner. Hans blod var ret sundt, da Dust ikke spiste fed mad, hans element frugt gjorde at der var flere mineraler i, og så var blodet i sig selv sikkert lækkert, når altså man kom sig over sand smagen der kom i starten "Godt du kunne lide det ejendom, jeg er også tilfreds med dig! Dette bør vi gøre igen en anden gang!"

Snefrid sukkede mildt da hun mærkede det hårde stød, for at mærke sædet presse pesaren lidt op i hende, som fik hende til og fnise let, hun puttedet sig roligt ind til Dusdi og spandt lavt som en tilfreds lille killing, hun var godt tilfreds med deres knald, hun nød hans aen på ryggen og nussedet ham selv på brystkassen og maven med blide fingre, dog så hun nærmest utilfreds ud over han trak sig ud, og mærkede også hans sæd løbe ud, dog tog hun sig ikke nærmere af det, og mødte roligt Dust's øjne med sine gyldne og små røde øjne.

Snefrid lyttede roligt, og så tænkende ud, hun havde hørt om disse frugter, og de skulle være ret så magtfulde, hun overvejede og spørge ham om han havde nogen, men lod dog vær, hun svarede dog med en lille kælen stemme ''det lyder smart nok, og hmm.. tror nok jeg overlever det, kære herre'' mere sagde hun ikke før hun blidt satte tænderne i halsen på Dust ved blod åren, hun rynkedet på næsen af smagen af sand, men dog lukkede hun tilfreds øjnene da hun mærkede det søde sunde blod, hun trykkede sig tæt ind til ham for at lægge ham ned så hun lå oven på ham med benene på hver side af hans hofter, hun drak videre af hans hals og svarede ikke, men uden et ord, tog hun fat om hans lem, og blidt onanerede på ham for at gøre ham hård, og når han var hård nok, ville hun tage ham ind i sig, for stille at begynde og ride ham, med hænderne ved hans skuldre og munden imod hans hals for at drikke blod, hun drak ikke hurtigt, så hun mere kunne nyde smagen af hans søde sunde blod, som på den lette ivren i hendes ridt af ham, tydet på en killing da var tilfreds med den føde den fik, hun satte dog farten lidt op af hendes ridt, da hun havde en høj libido, og så var Dust en god elsker, hun havde allerede fået smag for ham, og havde ikke tænkt sig og give slip på ham så let, dog lå hun underdanigt op af ham, med hans pik i hende, for at vise ham han stadig var herre, og hun red ham, som tak for det blod hun fik, dog kom da små stønne lyde fra hende imod hans hals, med blod små løbende ned af Dust's hals når hun stønnede så det løb lidt ud, hun stoppede dog ikke med at drikke, da hun vidste hun blev stærkere for hver gang hun drak mere blod, så hun ville selv lade ham skubbe hende væk fra hans strube, men så ville hun simpelt kysse ham på såret med en fnisen, for at ride ham videre.

Uden at brokke sig, lod Dust hans ejendom lægge ham ned mens hun spiste, han lagge roligt hænderne på hendes faste røv, og strøg hende let henover ballerne, indtil han mærkede hvordan hun ville takke ham for mad. Hans lem kom hurtigt op og stå igen, og hun fik lov at takke ham med mere sex, når nu han var så tilfreds med at penetrære hendes våde mis, og han lod hende spise lidt tid endnu, mens han bare slappede af, og nød at hun red ham og tilfredsstillede ham seksuelt. Efter lidt tid stoppede han hendes spisen, ved at stryge hende under hagen, og hentyde til at hun ikke fik mere for denne gang, men at hun gerne måtte gøre sig færdig med at takke ham, da han virkelig nød at hun tilfredsstillede ham.
"Du ved din herres blod er en gave til dig ejendom, så spis nu ikke alt for meget, for så kan du glæde dig til næste gang, din herre vil forkælde dig!" sagde han med en fræk undertone, i hans dominerende stemme der virkelig gav indtryk af, at det var ham der var herren og hende der var ejendommen, mens han mærkede hvordan hun kyssede ham på halsen, og hans hånd let gav hendes røv et klem "Sæt dig op og vis dig frem for mig, mens du takker mig for maden! Din herre nyder et godt lille show, når min ejendom tilfredsstiller mig!" Dust lagde sig til rette under hende, og strøg hende hen af kroppen til han nåede hendes bryster, som han let masserede mens han ventede på at hun gjorde, som hendes herre havde sagtbhun skulle gøre.