Sometimes, the savior is even worse than the villain //Jack White//

Sted: Til at starte med, The black market, ved en slave auktion.
Tid: Formiddag
Vejr: lummert og solrigt, trækker op til torden
Omgivelser: en større flok væsener, til slaveauktion.

”Her har vi et kønt eksemplar, god til det huslige og til at tilfredsstille dine lyster. Ung kvinde ikke mere end 20 år, veltrænet, sund og rask. Vi starter med 5000 hører jeg 5000! ” Sagde slavesælgeren på The black market. Det var den sidste de skulle have solgt. Netop denne pige var blevet fundet vandrende alene rundt, hun havde ikke haft en heldig skæbne. Den første person hævede hånden for at byde på hende, og snart efter kom prisen mere og mere op. Han vidste at tøsen var noget værd, men da en høj skaldet mand bød, da de var oppe på de 6000 og det stadig fortsatte, blev han overrasket. Pigen var ganske vist køn og ved godt helbred, men hun virkede ikke som en erfaren sex-slave, men jo mere han tjente jo bedre.

Det var sket før, Leila vidste egentlig godt, at hun ikke burde vandre alene rundt ved vejene omkring byerne. Denne gang var det for alvor gået galt. Hun var blevet indfanget af en bande, og denne gang var der ikke nogle til at komme hende til undsætning og befri hende.
Hun blev hurtigt transporteret hen på til det sorte marked for at blive solgt. Inden blev hun istandsat, ved at de iklædt en kort top og nederdel i stedet for den gamle slidte hættetrøje og de lange posede bukser. De ønskede hun virke mere attraktiv, så de havde mulighed for at tjene bedre på hende.

Leila stod med sænket blik og følte sig nærmest nøgen, i det alt for korte tøj, med en masse blikke hvilende på sig. Hun stod og hørte på en lang række tal, prisen for hende. En høj skaldet mand, var særligt ivrig efter at få hende som slave. Denne mand blev ved med at byde en højere og højere pris, hvilket hun ikke forstod. Leila var også den eneste der vidste, at hun ikke var sikker at være i nærheden af, hvis man gjorde hende vred.
For første gang i løbet af auktionen, kiggede hun op, for at se om der var et venligt, måske endda betryggende blik. *du er en tåbe at tro der kan være det på et slavemarked, hvorfor skulle en være flink, der er ikke nogle flinke væsener der køber slaver* tænkte hun sørgmodigt og sukkede dybt. Hun kiggede stadig rundt, og et kort øjeblik, troede hun rent faktisk at hun så ind i et par venlige mørke øjne, men de forsvandt et sekund efter.

”OOOOG SOLGT til den nydelige herre derovre for 6550” hørte hun manden sige, og regnede med det var den uhyggelige skaldede mand der ikke så ud til at ville hende noget godt i livet.

Leila kiggede aldrig op for at se, hvem der egentlig var hendes herre nu, men lod sig blot skubbe og trække rundt med.

Jack holdt sig i baggrunden det meste af disse slave handler, normalt var det ham der bragte dem ind men i dag havde han på fornemmelsen at der nok skulle komme nogle kønne piger i dag. han havde sit hvide jakkesæt på med det blod røde slips, han havde et par orange farvede solbriller med runde linser der dækkede de, i dag, lilla øjne. han så rundt, en uhumsk mand med et skaldet hoved stillede sig klar til den sidste auktion i dag. Jack gik hen til en pæl og så på den skaldede mand, han så på ham med et smil. han så besluttet ud, at han ville have den sidste i dag. dette var kvinde auktionen så Jack så ned i sin lomme og fandt hurtigt 7000 så han var frisk på en bud kamp. den kvinde der kom ud fra bag gardinerne, hun var fascinerende. han så på start buddet med et smil og blev ved med at kæmpe mod manden indtil han til sidst gav op.
han gik hen for at hente sin nye slave tøs, først gik han en runde om hende og så op og ned af hende før han gik foran hende "goddag min kære jeg er Jack, din nye ejer, selv om jeg nu mere bare købte dig for at pisse ham den anden af. men nu hvor jeg ser på dig kunne du måske bruges til noget" han smilede til hende og rakte sin hånd ud mod hende og tog hende blødt om armen " lad os få dig ud af det kluns, det er ikke særligt komplimenterende i min smag" han viste hende hen til en sort bil. han så på hende med et lille smil "nej vi tager ikke den, jeg bruger ikke den slags transport" han lagde en hånd på hendes skulder før han knispede med sine fingre og forsvandt med hende.
da de dukkede op igen et sekund senere var de i en pent house suite der så ud over New miami. han smilede og fandt en kjole frem til hende "vær så artig" han smilede til hende og gik ind ved siden af og hældte noget wiskey op til sig selv.

Leila kiggede først op da hun hørte den dybe stemme. Hun havde ikke forventet den skaldede mand havde en rolig og fattet stemme. Da hun så op, og hørte sætningen færdig, stod hun et øjeblik med overraskelse malet i hele ansigtet. Hun var ikke velkendt med at være slave, og ville helst ikke straffes får dårlig opførsel, men hendes nye ejer virkede som en der ikke så hende som en ting. ”Goddag… Jeg er Leila… hvis det altså betyder noget” mumlede hun usikkert og fortsatte ubevist med et grin ”Det har sikkert virket… han virkede meget ivrig efter at vinde… tja mig…”hun grinte forsigtigt for sig selv, ved tanken om hans skuffede mine. Hvad hun havde lyst til at spørge om, men alligevel ikke turde, var hvad denne Jack kunne bruge hende til. Det virkede ikke som om han havde planlagt at gå hjem med en slave, men hun kunne bruges til noget… hvad kunne det være.
Denne tanke gik snart hen i glemselen grundet de efterfølgende hændelser. Først at han ville få hende ud af det kluns hun var blevet påtvunget, til at gå med. Hun blev mere tryg ved ham fra hver sætning han sagde, men helt tryg blev hun aldrig, for hun var en slave, og han havde jo trods alt købt hende.
Den anden hændelse der fik hende til at glemme alt om hvad han skulle bruge hende til, var måden han transporterede dem til hans hjem. Leila var fascineret da hun stod foran den sorte bil og skulle køre med den, men da han knipsede, og hun kort efter stod i en pent house suite. Hun kunne se ud over hele New Miami. Hun stod måbende og kiggede ud. Hun havde været rundt i New Miami… men man kunne ikke sige hun havde set så meget af før. Hun blev revet ud af sin overraskelse da han rakte hende kjolen. Hun tog imod og svarede usikkert ”tak… Jack.”
Hun kiggede efter ham, da han gik ind i det andet rum, og gjorde ikke mine til at skifte, før hun var sikker på han var væk. Ironisk at hun ikke ville ses nøgen, når hun i sidste ende kunne ende som sex-slave. Hun trak hurtigt ud af det alt for korte tøj til hendes smag, og trak i kjolen. Det var knækort mørke lilla kjole. Hun strøg sin hånd ned langs kjolen, det var første gang hun havde haft så pænt tøj på. Hun følte sig feminin og elegant i kjolen. Hun drejede en enkelt gang rundt om sig selv og lo forsigtigt. *Livet er ironisk, her ender jeg op som slave, og kommer i det pæneste tøj jeg nok nogensinde får* tænkte hun undrende ved sig selv. Hun havde stået et stykke tid og trippet usikkert i sine bare fødder. Hun vidste ikke om hun skulle gå efter ham, når hun havde klædt om, men valgte til sidst at gøre det.
Hun gik usikkert ind i det samme rum han var gået ind i, hvor han nu stod og drak et glas whisky. Hun stod sådan et stykke tid of kiggede bare på ham, indtil hun kom i tanke om hendes tidligere spørgsmål.. hvad han kunne bruge Leila til. Hun rømmede stemmen og gik usikkert hen og rørte ham på armen ”u…undskyld jeg spørger, m-men hvad kan du bruge mig til… ” startede hun usikkert og mumlende ud, og afsluttede ved at tale hurtigt og uforståeligt. ”Ja, for du sagde jo tidligere at du… at du kunne købte mig for at irriterer ham den skaldede, men at du måske.. ja kunne bruge mig til noget…” Hun fortrød straks efter, og holdt sin hånd nervøst op til munden og ventede at blive slået.

han stillede sit glas og vendte sig rundt og løftede sin hånd som skulle han til at slå, men han gjorde det ikke i stedet lagde han en hånd på hendes kind og aede hende beroligende "jeg har ikke brug for slaver, jeg har brug for en tjener. du er fri til at gå hvor du vil så længe du kommer her tilbage til mig" han smilede til hende og tog sit glas igen "oh og kunne du være en skat lige og vende dig rundt, jeg skal lige skifte" han ventede til hun vendte sig rundt før hans jakkesæt blev sort "sådan så kan de kigge igen" han smilede og gik en runde om hende igen "jeg tror også at der er en anden ting du kan hjælpe med" han smilede venligt til hende og hold sin hånd frem så hun kunne tage den "jeg vil have du tager min hånd, og vi er enige om at du vil adlyde hvad jeg siger og ikke prøver løbe væk bare fordi jeg ikke holder dig i snor" han smilede stadig venligt men da han snakkede om at løbe væk forsvandt lidt af venligheden. han ville nødig være nød til at jage en sød pige gennem denne verden, det ville tage alt for meget tid ud af hans.
hans lilla øjne skinnede lidt i det svage lys mens han ventede på at hun svarede, han kæmpede mod at kaste op lige nu, efter som det var en halv lang tur han havde teleporteret ham selv og denne pige. hanshånd blev grebet med en svag kvindes hånd, smilede lidt og vendte hænderne så hendes hånd ryg pegede op i lyset "en lille ting jeg lige skal gøre" han bed sig selv i tommelfingeren og det mørke blod løb fra hans finger hvor efter han tegnede et lille tegn på hendes håndryg med det og tørrede alt overflødigt blod væk med et lommetørklæde. til sidst sad der to bogstaver på hendes hånd, JW "en ting så folk ved hvem der er din mester, og også så du kan hente vare for mig i byen" han smilede lidt og satte sig i sin store stol der havde en udsigt over byen "i morgen viser jeg dig rundt i mit hus her" han smilede over til hende og tømte sit glas.

Leilas øjne var klemt sammen, imens hun ventede på at modtage slaget. Denne mand, hendes herre Jack var fuld af overraskelser, i stedet for at slå hende, stod han og aede hendes kind. Hun blev mere og mere tryg ved at være ved Jack, måske var hun hans slave, men det virkede til at hun mere var en ansat under ham, som han beskrev, en tjener.
Hun vendte sig om da han bad hende om det, så han kunne skifte, hun forstod ikke hvorfor han ikke havde gjort det, mens hun alligevel havde skiftet til kjolen han havde givet hende.
Da hun fik at vide hun kunne vende sig om igen, så hun ham nu stå i et sort jakkesæt. Hun kiggede ind i de mystiske lilla øjne og ned over det sorte jakkesæt, hun måtte indrømme overfor sig selv, at der var noget mystisk og tiltalende ved det.
Hun fulgte ham med blikket da han gik rundt om hende, og spurgte ham nysgerrigt ”Hvad er det jeg kan hjælpe dem med?”
Da Han bad hende tage hans hånd, var hun først tøvende, men igen hun vidste han var herren, om hun vare mere tjener end slave som han sagde, var det nok bedst at adlyde, så hun lagde sin hånd i hans. Da han talte, og bad hende adlyde sig, og ikke løb væk, regnede hun med at det var svaret på hendes tidligere spørgsmål. Hun nikkede accepterende til hans krav. Leila regnede egentlig ikke med at løbe væk, han behandlede hende pænt, og her var bedre at bo end på gaden som førhen.
Hun kiggede nysgerrigt ned på sin hånd, da han vendte den op mod lyset. Hun blev dog mere nysgerrige da han bed sig i tommelfingeren, og begyndte med blodet at tegne på hendes hånd. Efter at det overflødige blod var tørret af, kunne hun se det var to bogstaver: JW. Hun undrede sig lidt over hvordan det kunne blive, men gad ikke tænke videre over det. ”Okay” svarede hun på hans forklaring og sendte et lille smil.
Hende smil voksede da hun hørte hun fik en rundvisning i huset. Var det monstro så stort at det krævede en rundvisning, eller var det bare så hun vidste hvor hun skulle hen. ”Det lyder dejligt” svarede hun, men blev afbrudt af et gab.
Hun var blevet træt oven på alle dagens hændelser, men hvor hun kunne sove vidste hun ikke, så uden at tænke videre over det, gik hun hen til en anden stol og krøb sammen i den, for snart efter at falde i søvn. Hun var på dette punkt ligeglad med hvor hun sov, bare hun kunne komme til det.

Lyset faldt ind gennem ruderne, på den sovende Leila. Hun kneb øjnene mere i, men endte med at åbne dem. Da hun vågnede blev hun forvirret, for hun huskede ikke noget fra dagen før til at starte med. ”Hvor hulen er det jeg er” mumlede hun for sig selv. Efter et stykke tid vendte hændelserne fra foregående dag tilbage og hun huskede nu at hun befandt sig, i sin herre Jacks Pent house.
Træt kørte hun en hånd igennem det filtrede hår, så hun måtte vikle den ud og satte forsigtigt fødderne ned mod det kolde gulv. Hun slog armene om sig selv, for at holde varmen, for kjolen fra i går var ikke ligefrem varm at have på. Det var ikke ligefrem varmt. Da hendes mave rumlede, blev hun også gjort opmærksom på at hun ikke havde fået noget mad det sidste døgns tid og derfor kunne bruge noget. Om hun måtte eller ej, gik hun nu på udkig efter noget mad. Leilas stedsans var ikke altid den bedste, så hun endte i stedet i et mærkeligt mørkt rum.

han smilede til hende da hun lagde sig i stolen og sov. han ville til at sige at der var en seng i det næste rum men gad det ikke lige nu, han gik ind i rummet for enden af gangen og gik ned i sin seng.
den følgende morgen var mørk efter som han havde lukket alt lys ud af sit soveværelse, han mærkede lyset fra de andre rum strømme ind da døren blev lukket op. han rejste sig op fra sin seng iført et par jakkesæts bukser. hans øjne fikserede sig på hende "ah min kære Leila, jeg glemte at vise køkkenet og dit værelse, og det bringer mig videre til noget helt andet" han gik hen til hende og lagde en arm om hende "de næste par dage vil jeg have du bliver ved min side, især når vi sover" han smilede til hende med sin sædvanlige venlighed i stemmen. han smilede til hende og lagde sine arme om hende og trak hende ind til sig "nå hvad siger du til noget mad" han smilede til hende og gik ned af gangen og gik ind af den første dør og skar noget brød ud til hende og lagde det på bordet ved noget smør og en smule marmelade.
han smilede til hende og satte nogle æg over "jeg har nogle regler, nummer 1 du sender alle opkald fra telefoner til mig, nummer 2 der er udgangs forbud efter 21 efter som det er nogle skumle typer der ude og du er allerede blevet solgt en gang til mig, jeg vil nødig købe dig igen og tabe" han tog æggene af og lagde en hånd på hendes hovede og aede det "der er et bade værelse ned af gangen" han smilede til hende og spiste et af æggene.

Hendes øjne skulle vænne sig til mørket, før hun kunne se hvad der befandt sig i rummer. Ved væggen overfor hende stod der en seng, og snart efter rejste Jack sig op fra sengen. Leila blev rød i kinderne af flovhed, hun havde præsteret at forvilde sig ind på hans værelse i jagten efter køkkenet og mad.
Hun fulgte ham med blikket, da han kom hen i mod hende. Hun kiggede ned i jorden da han var helt henne ved hende, da hun ikke ville vise sin flovhed. ”Det går nok… nu fandt jeg jo dig… så ja… ” mumlede hun stille, og lod som om det var planlagt hun var kommet herind.
Leila forstod dog ikke helt Jack, hvis Leila havde sit eget værelse, hvorfor skulle hun så være ved hans side når de sov. Hun havde egentlig ikke lyst til at tænke tanken til ende, og tænkte der var en rationel og fornuftig grund, hun kunne indfinde sig med, og nikkede derfor bare.
Da han trak hende til sig, og forslog at de skulle få noget mad, lyste hendes ansigt op som når et barn får sin julegave. Hun fulgte ham ned af gangen ud til køkkenet
Da Leila nåede køkkenet smilede venligt tilbage til Jack, og så sultent på æggene. Hun satte sig på en stol ved køkkenet og hørte efter, da han kom med reglerne. ”Okay… ja, det kan jeg godt se” svarede hun automatisk, mens hendes øjne var fikseret på æggene.
Hun kiggede ned af gangen, i retning af badeværelset, men besluttede sig for først at spise, især da maven kom med en høj klagende rumlen. ”Jeg… vasker mig efter maden” sagde hun, ikke ment som et spørgsmål, men som en konstatering i at det trængte hun til.
Da æggene var blevet taget af tog hun forsigtigt et og spiste det langsomt, som var det hendes sidste måltid. Da hun var færdig, rejste hun sig op og kiggede ned af gangen, hvor badeværelset skulle være. Måske kunne et bad udrede nogle af alle de knuder hun havde fået i sit hår. Hun gik langsomt ned af gangen og åbnede døren ind til det. Hun lukkede forsigtigt døren bag sig og gik hen til et badekar.
Hun tændte for hanen og lod det varme vand løbe. Hun kiggede sig rundt for at finde et håndklæde hun kunne tørre sig med, og måske noget sæbe hun kunne vaske sig med. Efter at have søgt med blikket et stykke tid, fandt hun håndklæderne stablet i en pæn bunke på en skænk. Sæberne stod ved badekaret der nu var fyldt. Hun slukkede for hanen, lynede sin kjole ned og lod den glide ned over hofterne. Hun trådte forsigtigt ned i badet og lod sig synke længere og længere ned. Hun blev liggende sådan et stykke tid, indtil hun besluttede sig for at blive færdig, og tog derfor hurtigt noget sæbe i hånden og gnubbede det ind i hendes hår så det skummede, og øver kroppen så hun snart var vasket ren. Da hun havde fået skyllet det ud, trippede hun hurtigt hen og tog et håndklæde om sig, og tømte derefter badekarret.
Det var længe siden Leila havde været så ren, da hun ikke lige havde haft et bad og sæbe i baglommen, så det var ofte bare at hun skyllede sig i vand. Da hun var tør tog hun den lilla kjole på igen, og gik tilbage til køkkenet, hvor hun før var gået fra Jack. Hendes hår hang vådt ned langs den ene skulder, men knuderne var for første gang i lang tid væk.
Da hun kom hen til Jack, kunne hun ikke lade være med at tænke, på det han havde sagt tidligere, at hun skulle holde sig ved hans side. Måske var nysgerrighed ikke altid godt, men hun havde ikke meget andet at tage sig til end at spørge. ”Hvorfor er det… ja at jeg skal være ved din side hele tiden.. jeg ved godt jeg er din slave… men ja altså… når jeg nu havde mit eget værelse og du dit så…” Inderst inde var hun ved at indse at der måske lå mere bag det Jack sagde, og at han ikke var så venlig. Hun ville bare ikke tro på det, hun ville hellere tro at hun havde været heldig og var endt et godt sted som slave.

da hun var gået begyndte Jack at lave noget morgenmad til sig selv, to arme riddere noget skinke på panden og nogle bønner til det hele samt et glas af noget blod han havde i sit køleskab som han hældte op i et vin glas og satte sig ned ved bordet og begyndte at spise sig gennem det hele, han havde brug for energien. han så op da hun kom tilbage og smilede til hende "det er simpelt, jeg er ved at blive gammel, jeg har mange problemer og derfor har jeg brug for en efterfølger til min klan, af mit eget blod. Der kommer du ind i billedet, jeg vil have at du skal bære mit barn. vær beæret, du for lov til at have en kommene klan leder som din søn, eller datter men det finder vi ud af" han smilede lidt over det chokerede ansigts udtryk "hvad troede du da, jeg syntes du skal tage det som et kompliment at jeg mener at du kan bære mit barn" hans lilla øjne så blødt på hende og han rejste sig. han gik hen til hende og løftede hendes hage op så hun så ham i øjnene før han kyssede hende på panden "desuden har jeg givet dig meget frihed, så længe du bare gør mig den ene ting" han smilede til hende som om han snakkede om at vande blomster. han lagde en hånd på hendes ryg og førte hende mod døren ud til gangen " skal vi tage den rundvisning" han smilede til hende og viste hende rundt.
han viste hende alle rum på nært et der var bag en rød dør. han smilede til hende da de var færdige da de sluttede i hans sove værelse. han tændte lyset og det viste et selv portræt af Jack der hang på den ene side og en mini bar i den anden side af sengen. hans hånd gled ned over hendes krop og kyssede hende på hovedet "gør dig det behageligt, jeg skal lige ud og gøre mig klar selv" han gik ud af værelset og vaskede sig i køkkenvasken, han vaskede alt det overskydende fra morgen maden væk og gik tilbage til sove værelset.

Nogle gange var det bedre at leve i uvished, og det var netop det Leila ønskede, da hun havde fået svar. Nu vidste hun hvad hun kunne bruges til og hvorfor hun ikke måtte gå fra hans side de næste par dage. Hun stod lamslået, han var jo rablende sindssyg, fik det til at lyde som en lille ting at han ville tvinge hende til at bære hans barn. Jack stod og talte om hun skulle være beæret over det. Hun sagde ikke noget eller reagerede det første lange stykke tid, stod bare og kiggede chokeret på ham og håbede inderligt det var en joke.
Da han så hende ind i øjnene og kyssede hende på panden, kom hun til sig selv igen. ”E-et kompliment! Du siger det som var det en lille tjeneste som at gøre rent for dig!” Sagde hun chokeret med en hæs stemme. Hvorefter hun fortsatte stille: ”Hvorfor en slave… og ikke en partner du… elsker og der elsker dig.” I hendes hoved tilføjede hun dog stille, *ja okay… måske fordi du ikke er mulig at elske*
I går virkede rundvisningen som en god idé, nu virkede det som en nedtælling til at det ville ske. Hun gik med som en maskine, hun så ikke på tingene, og fulgte ikke med hvor de var. Det eneste hun kunne tænke på ved givne tidspunkt, var at han ville bruge til at få en arving. Hun bed ikke meget mærke i den røde dør de passerede uden at se, hvad der gemte sig bag. Da de endte inde ved hans soveværelse voksede frygten, og som han kørte hånden ned over hendes krop og kyssede hende på hovedet spændte hun i hele kroppen.
Da Jack var gået ud af værelset gik det for alvor op for Leila at han mente det seriøst, hun skulle være hans fødemaskine. Hendes ben gav efter under hende og håbløsheden fik for alvor greb i hende nu. Hun havde lyst til at græde, ønskede, men sad bare og stirrede tomt. Der var mulighed for at gemme sig, låse sig inde i et rum, så han ikke kunne nå hende, selvfølgelig ville hun muligvis sulte, men måske ville han ikke vente og derfor finde en anden. Hun fik hurtigt rejst sig igen, og valgte at følge sin første indskydelse og løb ud på badeværelset, for a smække døren og låse den, i håb om at være i sikkerhed for nu. Leila havde selvfølgelig ikke lige tænkt over at Jack kunne teleportere sig selv derind.

Jack åbnede døren ind til sove værelset og så hun var væk. han lod et legende smil glide over hans ansigt før han tog sin bowie kniv fra en skuffe. han tog i døren til bade værelset, den var låst, han smilede bare og så på den "åh pokkers hun låste døren hvad skulle jeg dog gøre" han knipsede med sine fingre og dukkede op lige bag hende og tog fat om hendes arm mens han igen knipsede dem tilbage ind i sove værelset og smed hende på sengen og låste døren før han tog sine bukser af og en lille kanyle som han stak i låret på Leila som fik hende til at blive lam i benene "så du ikke stikker af" hans venelige smil blev forvredet da han rev hendes kjole af og lagde sig mellem hendes ben og kørte sit lem ind mellem hendes ben. bedøvelsen virkede kun i hendes ben men hendes underliv var indtakt og følsomt. han lod sin mund lukke sig om hendes bryst vorte og slikkede lidt på den mens han masserede den anden og bevægede sig frem og tilbage inden i hende.
han kørte på i en halv time indtil han kom inden i hende før han rejste sig op og hentede et par håndjern, efter som hun lå halvbedøvet i ekstase efter sex med en incubuc låste han hende fast til sengen "nu bliver du her som en god lille pige så skal jeg nok sørge for dig de næste par dage indtil vi kan bekræfte du er gravid" han smilede og gik ud i køkkenet og lavede lidt kaffe til sig selv.

Et lettelsens suk slap Leila da hun hørte Jack ærgre sig over han ikke kunne komme ind. Denne lettelse forsvandt så snart han tog fat i hendes arm og de endte inde på soveværelset igen. Inden hun nåede at gøre noget modstand, havde han låst dør og smidt hende i sengen. Da han tog bukserne af, og fandt den lille kanyle frem, vidste hun at der ikke var mulighed for at flygte. ”Jeg beder dig, lad være, er… er der ikke en anden løsning” sagde hun panisk, inden hun mærkede kanylen blive stykket ind i benet, for derefter ikke at føle noget i benene.
Hun havde taget grueligt fejl af Jack, han var alt andet en høflig og betryggende, han var vanvittig. Det blev hun for alvor sikker på, da hun så det forvredne smil. I starten prøvede hun at skubbe ham væk, kæmpe imod, men da han trængte ind i hende gav hun op.
Leila var splittet mellem sin krop og sit sind. Hun lå med hovedet og kiggede mod væggen, hun ville ikke se på ham, hun ville ikke se på hvad han gjorde ved hende, psykisk led hun og befandt sig et sted hvor hun ikke lagde mærke til hvad der skete med hendes krop. Fysisk nød hun hans berøringer, og gispede let da han kærtegnede hendes brystvorter. Da han kom i hende stønnede hun højt.
Hun vidste ikke hvor længe det havde varet og var ligeglad, bare det var overstået. Hun lå tilbage som en slap dukke, og reagerede ikke da han låste hende fast til sengen eller på han sagde noget.
Da han var gået ud, krøb Leila sammen i fosterstilling så godt hun nu kunne, og kneb øjnene hårdt sammen. Hun åbnede dem først efter lang tid, og håbede så inderligt på at det hele havde været et ondt mareridt. Hun måtte dog se virkeligheden i øjnene, for det var sket, og det skete igen, jo flere gange jo længere tid det ville tage hende at blive gravid.
Hun ville ønske hun kunne slutte det hele nu, en mulighed var at dø, og dermed forhindre ham i at få det barn med hende.
Der var også den mulighed, at hun legede samarbejdsvillig, genvandt noget af sin frihed og hans tillid, og måske fik muligheden for at flygte helt væk fra stedet. Denne mulighed gjorde dog, at der var større sandsynlighed for at hun fik barnet.
Selvfølgelig var der den tredje mulighed og være helt og holdent samarbejdsvillig og indfinde sig med situationen, det var nok den sidste udvej hun valgte.
Hun begyndte langsomt at komme til sig selv igen, og mærkede tørsten. ”Jeg… tænkte på om jeg kunne få et glas vand!” råbte hun prøvende, i håb om Jack hørte hende og ville give hende det.

han så hen på døren og hørte hende kalde på vand. han hældte noget op før han gik tilbage og gav det til hende. han holdt selv glasset og hældte langsomt vandet ned i hendes hals "jeg ser ikke hvorfor jeg er en skurk her, er det fordi du er bundet til mig selv efter du føder mit barn" han satte sig på sengen og holdt sig på sine lår "hvad med det her, jeg får mit barn, du slipper fri efter det og kan gå tilbage til gaden du kom fra, hvis du stadig væk vil væk" han lagde en hånd på sin kind med et glimt i sit øje, denne glød satte start i noget inden i hende, hans mor en succubus havde givet ham evnen til at lege med kvinders hjerner og få dem til at nyde hans selvskab meget mere. hans telefon ringede og han rejste sig "to dage mere sådan her og du får friheden til at bevæge dig i bygningen når du er i 3 måned byen og når babyen er født kan du gå" han smilede og gik ned af gangen. han tog telefonen og så ud over byen "det er mig" stemmen i den anden ende rømmede sig og fortsatte så "master white, vi har fundet en lille gruppe banditter der overfaldt os sidste uge, hvad skal vi gøre" han så ud over byen med et smil "lav et eksemble ud af dem og hæng dem langs vejen til las vegas som en advarsel" han hældte noget vin op i et glas og rystede det rundt før han tog en tår af det.

Det mindste Leila kunne forlange efter at blive voldtaget, var vel et glas vand. Hun fik det så også, men at lade hende slippe fri, for selv at drikke det skete ikke. Han holdt glasset op til hendes mund og hældte. Hun sank hurtigt og glasset var snart tomt. ”tak din venlighed kender sørme ingen grænser” mumlede hun og så vredt på Jack.
Det irriterede hende mere at han ikke kunne se det forkerte i det, men måske var der en pointe i det sidste han sagde. ”Måske ønsker jeg ikke at få et tvungent barn med en der voldtager mig, og nej…” svarede hun og så olmt på ham.
Hun fulgte ham med øjnene og lyttede irriteret til den videre tale.
Da han begyndte at sammenligne det her sted med gaden, blev hun mere irriteret, da det var ikke ligefrem retfærdigt. Her var der en blød seng at sove i, mad og et varmt bad. På den anden side var hun ikke tvunget til at være nogens sex-slave og fødemaskine på gaden, der var hun fri… indtil hun blev fanget igen. ”Hvad med at du dropper idéen om at få et barn med mig… og sender mig tilbage til gaden” svarede hun sarkastisk igen og sendte et falsk smil.
Det der irriterede hende mest ved Jack, var at lige meget, hvor meget hun ønskede at hade ham var der noget der gjorde hun ikke kunne.
Hun så ham irriteret ind i øjnene og ventede på en modreaktion, hvilket hun ikke skulle have gjort. Det var glimtet i øjet der gjorde det, en lille tanke der havde været der i forvejen, grunden til hun ikke kunne hade ham. Hans kommentar fra tidligere plantede sig i hende… var det fordi hun ikke ville binde sig til ham, og det ville ske med barnet… svaret blev ja. *måske er du bare bange for at binde dig i frygt af at blive svigtet… han har jo været høflig kun forlangt denne ene ting… Ekstremt uretfærdige og han er jo sindssyg, det kan du jo høre på telefonsamtalen* sådan blev Leila ved med at diskuterer med sig selv i lang tid.
Det blev hurtigt kedeligt at side fastlåst til sengen, og da hun endelig fik følelsen tilbage i benene, rykkede hun sig konstant rundt for at finde en nogenlunde behagelig stilling. ”Skal jeg ligge/sidde sådan her i to dage endnu, fastlåst til sengen?” spurgte hun rastløst Jack. Det var tydeligt at høre på hendes stemme allerede nu, at hendes holdning overfor havde ændret sig, efter det den lille glød havde sat gang i. Som tiden blev vreden og irritation til en underlig tiltrækning, som hun godt vidste ikke var naturlig. Da han kom ind i soveværelset igen spurgte hun nøgternt uden noget større omsvøb: ”hvad gjorde du ved mig?”

Jack smilede lidt da han kom tilbage "det jeg gjorde var at vække de tanker du vælger at fortrænge, den side af dig der nyder at have loksusen og en mand der vil have du bære hans barn" han smilede lidt og satte sig "hvorfor skal du gøre mig til en skurk bare fordi jeg beder dig om at have mit barn, jeg lader dig leve i loksus, du har alt den mad du kan spise og en mand som kan sende dig i syvende himmel med en enkelt berørelse" han smilede til hende og lagde en hånd mod hendes ben med en blød bevægelse og bevægede hende om så hun lå på ryggen igen "du kan sige så meget du vil men du gør ikke modstand selv om du har følelse i dine ben igen" han smilede lidt og kørte sit lem ind i hende igen denne gang tog han fat om hendes hoved så hun så ind i hans lilla øjne mens han kørte på hendes undeliv hårdt før han kom i hende igen men i stedet for at stoppe der tog han den ud og rejste sig op for at gå om på siden af hendeog med en enkelt hånd lagde han en finger under hendes hage og fik hende til at se ham ind i øjnene "du vil sutte mig af som en artig lille pige ikke" han smilede til og det lille glimt i hans øje var tilbage før han lod sit lem glide ind i hendes mund og lidt ned i hendes hals før han kørte frem og tilbage kun for at stoppe et par gange så hun kunne få luft. han kom i hendes mund før han gik over til sin senge del og tog en kåbe fra en stol " jeg lader den unge frue sove alene i nat, du har noget tænken at sætte gang i" han smilede før han gik ind i sin stol og sov der.

Hvorfor kunne hun give ham ret i pointerne, hvorfor kunne hun ikke bare pille dem fra hinanden og forklarer det var forkert. Det var lykkedes Jack at trænge ind til den del der huskede ham som en rar gentleman. Lænkerne mindede hende dog om det ikke var det rene luksus. ”Ja jeg lever i den rene luksus, låst fast til en seng, findes der noget bedre?” svarede hun sarkastisk igen på hans lange tale, da det var hendes bedste modsvar.

Leila lod ham vende hende om, kæmpede ikke imod da han kørte sit lem ind i hende. *Hvad kan det nytte at kæmpe imod, det sker jo lige meget hvad* tænkte hun opgivende. Hun skulle til at vende hovedet væk, men denne gang tog Jack fat i hendes hoved, så hun var tvunget til at kigge i hans øjne. Denne gang var hun mere nærværende og nød det mere, men en del af hende ville stadig væk og hadede det, en lille del. Hun stønnede nydende som han kørte i hende, og blev indfanget af de lilla øjne som var der en magi hun ville kende hemmeligheden bag.
Glimtet i øjet fik hende slået ud af kurs og hun vidste ikke længere hvad hun ville og ikke ville, så da han bad hende om at sutte ham af gjorde hun det, som en artig lille pige. Da han kom i hendes mund var hun begyndt at komme til sig selv, og spyttede det derfor ud og fik en frygtelig trang til at kaste op.
Hun så ikke på ham da han gik, men hørte tydeligt den sidste kommentar. *Noget at tænke over, hmpf, hvad skulle det være?* tænkte hun irriteret og træt. Hun vidste godt men på givne tidspunkt var der ikke meget energi tilbage i hende. Hun trak benene op under sig, og lå som en lille rund kugle i den store seng, sådan faldt hun i søvn.

*Hvis bare en holdt om mig nu* lå Leila halvdøsende og tænkte inden hun rigtigt vågnede. Hun vågnede først rigtigt da hun vidste hvem hun ønskede lå og holdt om hende. Hun satte sig forskrækket op og mærkede smerten i håndledende grundet håndjernet. Hun kiggede rundt i det mørke værelse. Gardinerne var stadig trukket for, så hvilken tid på døgnet det var havde hun ingen anelse om. Hun satte sig op og kiggede på lænkerne og så sine hænder. Det at sidde lænket når man var sultent gjorde ikke en mere fornuftig eller samarbejdsvillig, så Leila begyndte at hive i lænkerne, i håb om de eller sengen gik i stykker så hun kunne få strakt sine ben. Hun blev ved med at hive hårdere og hårdere, mere i vrede nu. Vreden kom fra den forvirring Jack havde sat i gang, netop det hun skulle tænke over. *Er det så slemt at få et barn… svar: nej. Er det slemt at blive tvunget til det, svar: Ja… Men har han ikke ret, du lider jo ikke du nyder det… men det er forkert, du har ikke noget imod det, du hader det, nej du gør ej* Sådan en lang tankerække blev ved i hendes hoved, hvis det fortsatte endte hun med at få en personlighedsspaltning. Hun rykkede hårdere og hårdere til, lagde ikke mærke til at det var begyndt at bløde fra hendes håndled. ”Jeg vil bare fri af dem, gå rundt, kan det ikke lade sig gøre” sagde hun desperat ud i luften til sig selv.

Jack vandrede rundt i sin stue med et lille glas vin og så ud over horisonten mod en smuk sol ned gang. han vidste at han havde sat forvirring i gang i hendes hoved. han så ned mod døren og med et lille suk kom han på en ide til at vinde hende lidt tilbage. mens hun tænkte over alle de ting der var sket havde Jack givet sig til at lave noget mad, det var alt hvad man kunne tænke sig til, fra kylling til burgere til en stor skinke.
han åbnede døren forsigtigt med en nøgle i den ene hånd "jeg vil give dig lov til at gå rundt på den her etage af bygningen, det inkludere det her rum, udendørs haven og svømme pølen der ligger ned af gangen" han låste hende håndjern op og hjalp hende op at stå før han ledte hende ud i køkkenet til alt den mad han havde forberedt. han lavede en gestus til at hun bare skulle tage for sig af godterne. mens hun spiste så jack på med lidt fornøjelse i ansigtet "jeg tænkte på hvad du sagde og du har ret, det er ikke fair at have dig lænket til en seng" hans gentleman selv kom lidt tilbage fra det dyk ned i psykopaten "du er en vigtig kvinde lige nu for mig og det betyder noget at du i det mindste er lidt glad"
han lagde en hånd på hendes skulder da hun var færdig med at spise og da hun rejste sig op så han hende i øjnene og gav hende et kys på munden "du bliver ved med at spørge hvorfor at jeg ikke bare lader dig gå og får mit barn med en jeg elsker, men jeg så noget utroligt over dig den dag jeg fandt dig" han smilede til hende og hold hende ind til sig så hun havde et øre mod hans brystkasse "jeg vil have dig til at have mit barn Leila" han smilede ned på hende og lagde sin ene arm om hende mens han førte hende ind i sove værelset "der bliver ingen sex lige nu, bare sov" han lagde sig i sengen og lod hende kravle nervøst op til sig og han lagde armene beskyttende om hende.

Det var som om Leilas bøn blev hørt i samme nu, som hun havde sagt den. ”Jeg vil bare fri af dem, gå rundt, kan det ikke lade sig gør” den sætning havde hun sagt bedende om og om igen. Jack kom ind på værelset og gav hende nu den frihed hun tiggede efter, da han løsnede håndjernene. ”Tak…”mumlede hun og så forsigtigt op på ham, mens hun gned sig om sine blodige og ømme håndled. Hun lod ham hjælpe sig op og stå, hendes ben var i starten usikre, men med tiden gjorde hun sig fri af ham og gik selv. Da hun kom ud i køkkenet stod der et helt festmåltid forberedt.
Hun satte sig ned og tog først forsigtigt noget mad, for at se om han pludselig ville vende tilbage til hans psykopatiske personlighed. Hun spiste mere roligt, da det ikke så ud til at han var tilbage til den person hun først havde mødt, den betryggende gentleman.
Da han sagde han mente det ikke var fair at han havde lænket hende til sengen og ønskede hun var lidt glad kiggede hun op på ham. Hun så på ham med et undersøgende blik, forventede at han hvert øjeblik ville vende tilbage til hans andet jeg.
Da hun var færdig med at spise rejste hun sig op og fik snart et kys på munden af ham. Hun trak sig forskrækket tilbage af flere grunde. En af grundende var at hun var blevet forskrækket over hvor stor lysten var til at kysse ham igen, og så var der den åbenlyse grund, at hun var bange for han skulle tage hende igen.
Hun så op på ham og lyttede interesseret da han endelig… eller det troede hun gav en endelig forklaring på hvorfor dette var sket med hende.
Leila var ved at le, da han kom med talen om noget utroligt over hende. Han kendte muligvis ikke til hendes evne, men den var ikke utrolig, som hendes far havde pointeret i sin tid, den var farlig, frygtelig og gjorde hende til… et monster. ”Utroligt over mig… og hvad skulle det være” spurgte hun med en tone der tydeligt antydede at hun ikke troede det mindste på det.
Hun lod ham alligevel holde hende ind til sig og stod bare der og lyttede. Hun havde ikke sagt meget, hvad nyttede det alligevel. Jack ville have hun skulle have barnet, men hvad hjalp det hvis hun ikke selv ønskede det.
Hun lod sig føre ind i soveværelset igen og kiggede uroligt på ham til at starte med. Da han sagde at hun kunne få lov til at sove blev hun roligere. Hun kravlede op i sengen og lagde sig med ryggen til Jack. Hun følte sig tryg da han lagde armene om hende, og døsede snart hen.

Nogle få lysstriber faldt ind gennem dørsprækken og vækkede Leila. Hun lå tæt op af Jack, der stadig havde armene om hende. Hun fik forsigtigt vredet sig fri og steg ud af sengen, hvor hun kiggede efter noget at tage omkring sig. Det endte med at blive et tæppe hun lagde rundt om sig, så det blev til en alternativ kjole. Hun listede forsigtigt ud af værelset og ud til udendørs haven. Det var lunt i vejret og hun satte sig op af et lille træ og kiggede op mod himlen. Leila lod sig glide ind i sine tanker og lagde ikke mærke til hvad der foregik omkring hende. Tankerne gled hen på barndommen, de lykkelige minder, men kom aldrig ind på hvad der skete med hende nu.
Der var måske en mulighed for at komme væk, men så langt nåede hun aldrig at tænke. Snart blev hun revet ud af sine tanker i ro og mag, da hun hørte stemmen.