En statue af sten? eller er det her en fanget Dæmon? (Jack White)

Tid: middags tid
Sted: Washington DC
Omgivelser: ruinby
Tøj: grønne militær bukser, sort top, grøn vest, sorte støvler. Det hele er møg hamrende beskidt og fuldt med mudder, jorde og meget andet snavs.
Våben: 2 M9 pistoler, men alle hendes magasin er brugt op, så de er ubrugeligt, med mindre der er nogen som er i nærkamp med, kan de bruges til at slå med.
Andre ting: En mindre lomme taske som indeholder grej til at syg sig selv med, bandager, smerte stillende, pincetter m.m.

Bare fordi man lige skulle kigge nærmere på et bestemt sted, betød det ikke man kom i problemer… men det var anderledes for Phoenix. Alle steder hun bevægede sig endte hun i problemer, denne gang var det så nogle bander hun var kommet til at provokere.
”RAM DEN TØS!” brølede en mand. ”RAM HENDE NU!” manden blev ved med at brøle efter hende og straks hørtes lyden af maskinpistoler og almindelige pistoler. Hun prøvede så vidt muligt at undgå dem alle, men en del af den strejfede hendes hud og andre ramt hendes arme og ben. Hendes ben blev ved med at løbe, hendes instinkter bad hende om det. hun skulle for alt i verden ikke skulle sætte farten ned, det kunne ende med hendes død…
”FOR POKKER! SKYD NU DEN FANDENS VARULV I STUMPER OG STYKKER!” Phoenix grinede svag, hun var hurtig, der var ingen ting som kunne stoppe hende… lige bortset fra et stort hul i jorden… Phoenix havde ikke set det hul og havde ikke lagt mærke til det. Det hul hun faldt ned i var lidt som en rutsjebane, den snoede og bugtede sig i alle retninger.
hun var endt på røven da tunnelen stoppede, roligt rejste hun sig op og ømmede sig svagt. ”Jeps, det var flot klaret din idiot…” hun så rundt. Der var kun en ting i rummet. En mand i sten stod midt i rummet. ”Og hvad er det her så?” mumlede hun for sig selv. roligt tog hun en lille taske frem fra hende lomme og fandt en pincet, nål og tråd, samt en forbinding.
Hun satte pincetten ind i såret og hev kuglen ud. Hun skreg svagt. Det kunne godt være at hun havde gjort det mange gange før, men det gjorde lige ondt hver gang. Efter kuglen var fjernet begyndte hun at syg såret, og forbinde det. ”Færdig.” mumlede hun og så på sine hænder, der var smurt ind i blod. Roligt nærmede hun sig manden og kiggede nærmere på ham. Hvem pokker var det? hvorfor stod den her ned helt for sig selv? med hendes blodige hænder rørte hun forsigtigt figurens ansigt og hænder. Den så virkelig ud, meget levende.

Jack white, prinsen af anarki var blevet fanget i sten af hans gamle løjtnanter og folket i hans verden efter hans brors død. kun en ting kunne vække ham, hans livs kræft, blod. han blev forvist til menneske verdenen indkapslet i sten uden at bære i stand til at bevæge sig over hovedet. dog kunne han følge med alt hvad der skete gennem øjnene på statuen han opsnappede alt informationen. han havde brugt det meste af sin tid som en pynte genstand for en mand og hans familie og blev enten sat ved indgange eller i stuer som en form for beskyttelse mod det onde, hvor ironisk at han var den der forsagede ondskab i verden han kom fra og nu var han et totem for alt det gode i verden. han var til sidst gået tabt i krigen og endte her, nu så han på en pige der rørte på statuen og han mærkede noget, for første gang i årtusinder. hun havde rørt ham med blodige hænder. statuens overflade slog revner og gik i smader lige som en af mændene og skulle lige til at råbe om hjælp da Jack rejste sig og løftede sin ene hånd, den der ikke var blevet skåret af ved skulderen "jeg sulter" manden blev trukket mod ham og han bed en luns af hans hals og begyndte at drikke fra hals. han havde kun et par sorte bukser på og hans røde hud kunne ses, han havde horn der foldede sig bag over hans hoved og en hale han slog et smæld med. han tog mandens gevær. jorden omkring hullet hun var faldet ned af begyndte at ryste og blev til nogle trapper op. han gik op af dem og stod foran de mænd som havde jagtet hende og skød dem uden advarsel.

Da statuen rævnede og blev til en mand, fattede Phoenix minus. Alt i hende skreg at hun skulle se at komme væk fra dette besynderlige sted! Men hun var nu samtidig betaget af det der skete, det var jo ikke hverdag en mand kom frem fra en statue af sten, men dether kunne umuligt ende godt. Hun bakkede hurtigt tilbage mod væggen da han tog fadt i en mand, der havde været med til at jagte hende ned i hulen. 'jeps, det her ender galt for mig... Virkelig galt...' Phoenix sank en ekstra gang da han smed den drænede mand fra sig, snuppede hans våben.... Og hvad foregik der?! Hele jorden over hulet rystede og faldt sammen. Kun lige med nød og næppe undgik hun alle de masive stykker der faldt ned om ørene på hende. 'væk, væk VÆK!!' skreg hendes hoved.
Da manden var gået op ad trappen så hun sit snit til at stikke af. Hun tog et par dybe indåndinger og sprintede hen mod trappen. Skud og råb lød oppe fra gaden hvor de mænd stod som havde jagtet hende. Hvad foregik der?! Phoenix satte ef sted op ad trapperne og nåede lige at se den sidste mand blive skudt.
Og af en eller anden grund følte hun sig afslappet, og radselslangen på samme tid... Hvordan kunne det lade sig gøre? Phoenix bed sig selv i læben og overvejdede kort situationen. 'VÆK' skreg hendes instinkter. Adrenalinen fik hendes blod til at pumpe rundt i kroppen, og det fik samtidig hendes sår til at springe op og det friske blod løb ned af hendes ben og arme, samt fra et sår i panden. "fuck." mumlede hun og satte i løb, hvis han var det hun troede han var... Så var hun på spanden og kunne ikke komme hurtigt nok af sted og i sikkerhed... Hvis der overhovedet var sikkerhed i denne by...

Jack forsvandt i en sky af rød røg og dukkede op foran hende "tøs du slap mig fri, tak" han tog pistolens magasin med tre kugler tilbage og gav hende den hvorefter han forsvandt igen. han var teleporterede til et afsides sted i dead mans wonderland som han havde mærket i sin drømmende tilstand, hans sværd kaldte på ham med alt dens kræft. dybt nede under jorden, han lukkede øjnene og mærkede et billede af det præcise rum det var i og teleporterede der ind. han så på det røde sværd der sad i resterne af et sten alter "ymir min gamle klinge, har du savnet blodet på din overflade. han tog fat i det med hans hånd og trak det ud, ingen andre ville kunne gøre dette da kun han var blevet valgt af det. der formede sig en skede rundt om det og han satte den i sit bælte og teleporterede tilbage til det sted som han var før. pigen var væk men han kunne lugte hendes blod, han trak sit sværd op af skeden og slæbte det langs jorden. han havde en aura af fortvivlelse og frygt der var til at føle på. han fandt det underligt at hun ikke havde lagt mærke til det før.

Da han pludselig stod foran hende, fik hun sig noget af e chok... Det var ikke lige det hun havde regnet med, men der var så mange ting der efter hånden ikke var til at rege med. Men da han rakte hende 3skud kiggede hun undrende på ham. Hvad skulle det her gøre godt for?
Da han forsavndt fra hende igen. Så hun rundt. Den øde by var ikke noget rart sted, hun havde et enkelt minde der fra, men det var ikke noget hun ville huske.
Hurtigt og adrædt løb hun hen til den nærmeste, hele bygning, og søgte efter et skjule sted, for denne frermmede mand. Da hun havde fundet en lille bygning, som stadig var hel, søgte hun ind i den og trykkede sig op ad vægen, hun skulle ikke nyde noget af at møde ham igen, og slet ikke efter at han havde drænet den mand. Hun så ned på sine egne så som havde efter ladt et mindre spor af frisk blod. "fuck, fuck, fuck, fuck." mumlede hun svagt og prøvede at dække endes sår, men hun havde ikke bandage nok til det.
Ikke sp forfærdelig langt væk kunne hun hører en klinge blive trukket hen over jorden. "og nu er jeg i en gevaldig knipe." mumlede hun lavt for sig selv og trykkede sig længerer ind til muren. Hun trak forsigtigt hendes ene M9 pistol og klar gjorde sig til at komme i nærdkamp mod denne mand med horn, og rød hud.

han var udhungret af de flere årtusinders venten og han lugtede hendes blod hele vejen til en bygning lidt der fra. men noget andet forstyrrede ham. en mand klædt i en form for uniform "vi har en her jeg sk..." mere nåede han ikke at sige før at Jack havde teleporteret og havde stukket ham i maven med hans røde sværd. han bed sig fast i halsen og på samme måde som før rev han huden op og begyndte at drikke blodet, det var ikke så civiliseret som den gang at han boede i den anden verden, men dette var nu ikke hans stil mere, det friske blod smagte bare bedre. han hørte et gisp fra etagen over ham. han tog en bunke bandager fra manden der nu lå som en livløs skal af hvad han en gang var. han teleporterede igen lige op ved siden af hende og gav hende bandagerne "her, jeg kan ikke have at min rednings... kvinde bløder ud på gulvet her" han satte sig ned over for hende med hendes pistol hævet mod ham. han slog bare hende hånd væk "lad være med at fjolle rundt jeg gør dig ikke noget" han så på hende, han have været i den hule de sidste årtiger så han havde ingen sans om hvordan folk så ud længere.

Hun kunne hører en mand snakke, men det pludselige stop midt i sætningen var alt andet end normalt. Hun kunne hører hvordan klingen blev stukket igennem manden. Hun gispede da hun kunne høre hud blive flået af og en svag sluperen fandt sted.
Da han pludselig stod foran hende fik hun et nået overrasket udtryk. ’hvor pokker kom han fra?!’ hun hævede pistolen i forsvar og så koldt på ham, men det kolde blik tøede en smule op da han gav hende bandagerne.
’okay… nu er jeg mere eller mindre, meget forvirret.’ Da han begyndte at snakke sukkede hun svagt og smilede kækt til ham. ”Nej, jeg fortrækker nu mere at være i live.” hun strammede grebet om pistolen og lagde hovedet svagt på skrå, men da han slog hendes hånd væk, knurrede hun en advarsel, som selv det dummeste væsen kunne forstå. ”Jeg fjoller ikke rundt, og desuden, så har jeg en svag mistanke om at jeg ikke burde stole på dig, og det er slet ikke fordi du var spærret inde i en statue, eller at du har drænet to mænd… seriøst, tror du selv på at jeg er så dum.” hendes tone var kæk og lettere irriteret.
Hendes baggrund gjorde at hun ikke rigtig kunne stol på folk, og slet ikke nogen som ham. Hurtigt snuppede hun en af bandagerne og hev hendes bukseben op så hun kunne vikle bandagen rundt om. Dog havde hun stadig sin pistol i hånden, hvis han pludselig skiftede mening til noget andet.
Hendes ellers mørke hår, var filtret af pommeren til. Hun havde ikke ligefrem noget til overs for udsendende eller pyntning af en selv. så hun så ret så sjusket ud og lignede mere eller mindre en gade tøs, end en højt stående kaptajn. Selv om man godt kunne se et lille ulve-hoved med våben bag ved, som indikerede at hun var fra The Wolf Clan.

han sad over for hende og smilede koldt "ikke at du nogen sinde ville ramme mig med den der men jeg følger kun en regel i den her verden. hvis der var en der hjalp mig fri, vil skylder jeg dem mit liv, indtil jeg keder mig selv" han smilede til hende og satte sværdet i sin skede igen og smilede til hende "fik jeg sagt mit navn er Jack White, der hvor jeg kommer fra var jeg kendt som prinsen af kaos" han smilede til hende da hun hørte hans kælenavn. han havde en forsmag for den gang at springe ting i luften med et smil på læben. han så ned på gaden da en vogn kom kørene med en flok mænd "det er ikke fordi jeg ikke nyder vores lille snak her men jeg tror at folk snart kommer" han rejste sig vendte rundt så man kunne se hans tatovering han havde på ryggen. det var en slange der snoede sig ind og ud af et kranium. mange gange når han bevægede sig kunne det ligne at den bevægede sig.

Hun lyttede roligt og et kækt smil dannedes om hendes mund. ”Du er død inden du kommer til at kede dig. Det lover jeg dig.” Phoenix havde det nemlig med at komme i problemer når hun var ude… alle slags problemer, til at hele bander besluttede sig for at dræbe hende, eller gøre forsøget.
Men det værste hun var kommet til skade var et stort hul i hovedet, åbent sår i hånden så man kunne se knoglerne og næsten alle knogler var brækket, men det mest imponerende var da at hun overlevede.
”Prinsen af kaos?” hun grinede hånende og rejste sig op, så hun stod med ryggen op ad væggen. ”Fint vi har hilst, kom videre.” hun sukkede og blinkede kækt til ham. Hun var ikke den typiske pige, men hendes måde at klare det meste på, var enten vold eller at være sindssygt flabet.
”Nu igen?! Jeg for da heller ikke fred… fandens til idioter.” mumlede hun vredt og satte det magasin hun havde fået af ham ind i den ene af hendes M9 pistoler. Det var selvfølelige lige i dag hun havde bestemt sig at efterlade hende M16 der hjemme… typisk.
Da han havde vendt sig rundt, så hun kunne se hans tatovering, smilede hun skævt. En slange og et kranium. Fed blanding. Rolig så hun ud af vinduet og fik øje på vognen med mænd. ”Jeps der har vi dem… uh! Deres leder er med.” hun jublede svagt og løb frem og overhælede White. ”Det her skal nok blive sjovt.” hun brummede svagt af smerten men ignorerede den. ’Hurtigt, lydløst, og dræbende.’ Tænkte Phoenix og stoppede i døren, så hun stadig var skjult af mørket der inde. Da vognen stoppede ved liget som Jack havde tømt, smilede hun svagt og smuttede ud. Hurtigt hoppede hun i dækning bag vognen og så op. Der lå et bælte med håndgranater og noget magasiner. Skulle de gøre dette med et brag?
Uden at mændene opdagede hende, snuppede hun bæltet og løb hen til døren hun lige havde været i. ”Pist! White? Skal vi gøre dette med et brag?” hun smilede skævt og kiggede ud af døre for at se om folk fattede mistanke. Ingen ting. Igen vendte hun opmærksomheden mod Jack igen og holdte bælte frem mod ham.

han så på hende med et sigende blik "giv mig bæltet" han tog det i hånden og forsvandt, han dukkede op igen på ladet af bilen han satte en granat fast under et sæde og forsvandt igen. han dukkede op flere steder og satte granater fast og startede forfra med at fjerne splinterne og teleporterede tilbage ved siden af pigen "og nu ser vi så fyrværkeriet" vognen blev opslugt af en eksplosion "den bedste slags eksplosion den der efterlader overlevende at slagte" han trak sit sværd og gik ind i midten af det hele. han hørte råb af smerte og rettede sig mod det, der var den skønne duft af blod i luften "jeg er ked af det men du har for meget jern i dit blod" han gik hen til en mand der manglede det ene ben og i en bevægelse skar han halsen over på ham.
han så rundt efter andre overlevnende og viftede der efter hende at hun kunne komme frem "svagt, det her er fremtiden er det ikke meningen at der skal være kæmpe robotter og laser våben ikke svage mennesker der ikke kan andet end at dø" han smilede til hende med et hånende blik.

Da han snuppede bæltet, og forsvandt kiggede hun ud. At han dukkede op, for svandt og dukkede så op igen, var ret imponerende. Men da han kom, havde hun stillet sig i læ så hun ikke ville blive ramt, eller være næsten blind. Hendes ulve øjne havde det ikke helt så godt med kraftigt lys.
Imens hun lukkede øjnene kunne hun fornemme den sigende eksplosion som fandt sted ude foran. Da alle flammerne var forsvundet og Jack var gået ud, rejste hun sig op. Selv om hun kun var 16 år var hun høj. Hendes mål var 176cm, men det kunne godt være hun var en smule højere da hendes militær støvler godt kunne give hende lidt højde.
I stilhed så hun på Jack, som skar halsen over på en døende mand. Et kækt smil dannedes om hendes mund da han viftede hende frem. Hun hørte hans kommentar til verden. ”Vi kan ikke alle sammen være cyborgs, der er stadig mennesker, men vi er nogen som har forandret sig.” hun snakkede for det meste om hende selv, men også om de andre racer som efterhånden var opstået. ”Og desuden har 3. verdenskrig ikke lige frem været en dans på roser.” hun sukkede og gik forbi ham hen til deres leder. Hans hud var 3. grads forbrændt, men det var det eneste. ”Du overlevede, imponerende.” roligt satte hun sig ned ved siden af ham. Hun lagde svagt hovedet på skrå og kiggede ham dybt ind i øjnene. ”Tidligere snakkede du om at jeg var svag, men jeg har den perfekte måde at vise dig at jeg ikke bare er et menneske.” hun så hen på Jack og smilede svagt til ham. ”Og du brokkede dig over at vi er svage ik? Men lad mig vise dig hvor meget vi har forandret os.”
I ro og mag begyndte hendes skikkelse at vibrere og hendes krop forandrede sig brutalt. Knoglerne i hendes krop blev længere og fik en anden struktur, hendes hoved, skuldre, arme og ben, voksede og voksede. Hår voksede ud af huden, negle blev til skarpe klør. Det meste af hendes tøj, sprang og blev ødelagt.
Imens forvandlingen skred frem, begyndte lederen at blive mere eller mindre bange. Han sank en klump og rystede svagt. Den kønne pige med langt brunt hår, var blevet til et brutalt monster på ca. 2 meter. Den udstødte et hyl, som fik vinduerne tættes på til at springes, og knurrede svagt. Ild røde øjne viste sig i dens hoved, og det var ikke lige frem fordi de var venlige… men dette væsen var ikke kun stærkt, det blev drævet af frygt og rædsel.
Et lille ’Åh, fuck!’ kunne høres fra manden og det gjorde kun Phoenix stærkere. Varulven brummede svagt af glæde og gik amok på manden. Langsomt førte Phoenix den store lap, med de skarpe klør fremme, hen over mandens ansigt. Han begyndte at skrige af smerte og rædsel, men det var ikke det værste. Hun blev stærkere og flåede mandens ene arm af. Hun kastede den fra sig og fortsatte med den anden arm. Manden var begyndt at lide pænt meget, så Phoenix besluttede sig for at komme til det bedste i mens han stadig var i live.
Hun begyndte at kradse i hende bryst og mave, så det blev sprættet op. Efter rimelig kort tid døde han, da han manglede halvdelen af alle hans organer og massere af hans blod. Hun rejste sig forsigtigt op og kiggede med rasende øjne rundt omkring sig. Den røde fyr med hornene så spændende ud, ville han også skrige? Et lille stik i ulvens indre fik hende til ikke at undersøge det, men i stedet skiftede hun tilbage til sin oprindelige skikkelse som menneske.
Forvandlingen tilbage til normal, var meget hurtigere og mindre smertefuld. ”Mit hoved… grr! Hvor jeg hader det!” mumlede hun vredt og så ned af sig selv, de rester der var tilbage af hendes tøj, var nok til at det dækkede hendes private steder. ”Se det er ikke alle som er lige så svage som mennesker.” hun satte sig ned på hug og kiggede nærmere på hans våben. Men det eneste våben som hun ikke helt havde ødelagt, var en M16 som var udstyret med et utroligt kikkertsigte. ”COOL!” mumlede hun og snuppede det fra ham. Hun tørrede roligt blodet væk fra sigtet og tog den op til hendes skulder, ”som var det min egen.” mumlede hun og havde glemt alt om hvor hun var.

Jack smilede bare til hendes ulve form og da hun var færdig og tog geværet "så lad mig høre hvornår viser du at du ikke er svag" han så på hende med et smil "misforstå ikke men det der er jo bare en undskyldning for ikke at slippe for steroider" han smilede til hende og gik tættere på hende "desuden ser du meget sødere når du ser sådan her ud" han smilede til hende og satte sit sværd på plads "hmmm jeg føler mig lidt ude af balance lige nu. vent på mig vil du" han smilede og forsvandt. flere dage var nok gået forbi da han fandt hende. han havde fået en robot arm i stedet og hans ene øje var skiftet ud med et cyber øje. han fandt hende siddende i en lejlighed et sted "det er her du var" han satte sig ned og tørrede noget støv af sin skulder. han havde fået et jakke sæt og en skjorte, han så på hende med et smil "jeg har fået nyt legetøj" han trak sine to nye revolvere frem fra under hans jakke. den ene var guld belgat og den anden kul sort " den guld er bygget med otte kamre automatisk pullback på hammeren og er bygget til special lavede patroner. den sorte er med seks rum og er modificeret til at skyde med hagl gevær skud i stedet. se det her er identitet" han lagde sig tilbage " jeg er faktisk ved at være ret sulten jeg har ikke drukket i en uge nu og jeg har ogsså brugt min evne ret meget." han smilede og så på hende "hvad siger du til at vi springer noget i luften, jeg keder mig" han havde meget svært ved bare at sidde stille en hel dag så han rejste sig op igen "kom nu skilpade jeg vil se nogle lig flyve over himlen sat til et stykke klassisk musik" han smilede og hjalp hende på benene

Hun frøs i en lidt underlig stilling og drejede sig mod ham. ”Jeg er ikke fysisk svag i min ulveform, og jeg kan holde til en del mere end de fleste væsner. Og du skulle nødig begynde at provokere mig.” hun så på ham og grinede koldt. ”Når man er en vigtig del i flere militære baser, må man ikke tage steroider, det er faktisk grund til udsmidelse.” sagde hun tænkende og knurrede ad ham da han gik tættere på hende. Hun var ikke just den rigtige person som kunne lide at folk var tæt på en. ”Sød og uskyldig uden på, kaos og vanvid indvendig.” hun smilede og hængte den strålende M16 over ryggen.
Da han forsvandt, så hun rundt på resten af mændene. ”Skal mor hjælpe jer lidt.” hun tog M16’ igen og gav alle overlevende en kugle for panden. ”Godt, jeg skal have noget tøj og oh fuck… jeg skal sku være i militsen om 6 timer! Fuck!” hun satte i løb og sprintede over mod et køretøj som ikke var helt pulveriseret.

Hun var blevet i militsen i to dage ekstra og fik et mindre chok da White viste sig igen. ”HVAD FANDEND!” brølede hun. Ude foran døren kunne hun hører støvle tramp og en stemme lød: ”Hvad sker der? Phoenix, hvad laver du?” hun brummede og svarede tilbage. ”Ikke noget, jeg fik bare et lille chok, smut før jeg kommer ud og giver dig tæv.” mumlede hun og så på Jack.
Da manden ude foran var gået lynede hendes øjne. ”Ja, jeg er her, men hvad helvede laver du her! Hvis du bliver opdaget mister jeg livet og du ryger tilbage i statuen.” hun smed sig ned på ryggen i sengen og sukkede irriteret. ”Jeg er så død…” men da han snakkede om lege tøj og hun så pistolerne smilede hun svagt. ”Fedt nok.”
Men da han snakkede om at kede sig og springe noget i luften. ”Ikke her og smut ud og mød mig uden for militsens base, men gerne et stykke væk.” hun takkede kort til hans hjælp men stoppede kort da hun var ved døren. ”Smut af med dig, du kan ikke gå denne vej.” hendes tøj indikerede at de var på militær grund. ”Og desuden skal jeg have noget andet på, så folk ikke fatter mistanke.” hun gik hen mod en kommode og fandt en sort top. Hun trak sin kamp skjorte af så hun kun stod i sort sports BH. Hun drejede sig svagt, så et stort mønster blev synligt på hendes ryg. Det forestillede en sort måne.
Da hun havde fået trøjen på gik hun hen til døren. Hun gik ud og lukkede hurtigt døren efter sig. Jack havde bare at høre efter hende.
”Hey, Phoenix, hvad skal du? Du har en mindre træning.” hun rystede på hovedet ad ham og smilede. ”Jeg er her kun i weekenderne, så militsen har ikke nogen magt over mig.” hun vendte sig om og gik.

Ude foran så hun på sit fly, skulle hun tage det og flyve en tur hjem? Nej, hun skulle mødes med White… hm… hvad mun han var sat i den statue for?

han smilede og bukkede hvorefter han forsvandt igen. han dukkede op kun for at se nogle banditter gå i gaderne. et smil formede sig på hans læber han hoppede ned bag en af dem og kvalte ham hurtigt. han knækkede hans nakke med højt knæk og de andre vendre sig rund med deres våben hævede "ah ah ah, prøv ikke på noget sjovt jeg har ikke spist i en uge" han så ondt på de to selv uden at trække sit våben. han gik hen til dem "vis mig nu hen til jeres leder for jeg nægter at tro at i to er kloge nok til at leve selv" de viste ham der hen til hvor deres base var "se det her ser jo sjovt ud" en mand sad bag et bord, helt klart lederen "og hvem eller hvad er du så" han smielde til manden "jeg er Jack white og hvad jeg er er sulten" han teleportede om bag manden og bed sig fast og sugede alt blodet ud af ham. han så op på de andre og trak sine pistoler frem og gik mod udgangen "alt for meget kolestorol, i burde virkelig passe på hvad i spiser" hans aura var lige til at føle på og så sig rundt mellem dem "nå dø så" han skød dem alle sammen og ladede igen "ar h det her var kedeligt" han så sig om og fandt noget c4 som han plantede rundt omkring i bygningen og detonerede det i en stor eksplosion "se det var sjovt" han smilede og teleportede vidre. de næste par timer forgik sådan. han så på sit ur og teleportede lidt væk fra porten "arh det her tager så lang tid" han satte sig op i et tre og tog et æble og da hun dukkede op hoppede han ned "det tog dog sin tid" han smilede til hende.

Hun så rundt da hun ankom til et træ og knurrede ad ham. ”Tja, jeg har lige prøvet at stikke af fra nogle mænd som har plantet et sølv spyd tæt på mit hjerte, så ved hjælp af en knap kan jeg dø, så gider du ikke godt holde din store kæft lukket!” sagde hun irriteret.

Der var mange af hendes kollegaer som havde stillet spørgsmål om hvorfor hun gik og hvor hun skulle hen, og at hun skulle huske på at være i nærheden så de kunne komme i kontakt med hende. Så lige nu var hun pænt irriteret. ”og så var der lige nogle problemer med min elskede flyvemaskine jeg lige skulle ordne og nogle andre små ting fra mit kobbel.” hun så roligt på ham selv om, hendes øjne afsløret at hun var godt og grundigt sur på ham.
”Og så hørte jeg tilfældig vis om nogen ting som var sprunget i luften… HVAD FANDEN TÆNKTE DU PÅ?!” hun sukkede opgivende og satte sig ved træet. ”De ting du har sprunget i luften var vores eneste mulighed for at få infiltreret en mindre organisation… Tak for intet.” hun brokkede sig en del lige nu og ville faktisk bare være alene. Hun så på hans robot arm og hans øje. ”Det klæder dig at have en robot arm og et øje.” hun lagde hovedet mod træet. Hendes sorte ned ringede trøje afslørede noget af hendes brystkasse og hele hendes hals.

han så bare på hende "hvor ville i infiltrere dem, de var da så kedelige lege kammerater, de skreg ikke en gang for nåde da jeg dræbte dem" han så på dem "desuden var der intet at raportere om, de var bare en lille bande uden nogen forventninger om noget, de gik bare rudnt i gaderne og prøvede at se skærmende ud" han smilede da hun lagde mærke til hans nye arm og øje "jeg takker og en af grundene til at jeg kom til dig var at jeg har brug for en opgradering af den, min nye kæle engineer er ikke mere erfaren end at kunne lave standart dele, jeg har brug for et våben på den her basse som en rpg eller en puls stråle eller måske, ja jeg ved det nu, klør på enden af den og så skal den have en form for elektronisk puls der kan lamme hele nerve systemet" han vendte sig om og så på hende "når ja og den anden grund er at jeg bliver nød til at hjælpe dig indtil jeg har betalt tilbage uanset hvor svær den pille er at sluge. han tog en gammel mønt frem og kastede den til hende "hvis du nogen sinde er i problemer så hold den her op og sig mit navn 3 gange" han smilede lidt "det er en sikker måde at få piger til at skrige mit navn på "han grinede lidt lav mælt og vente sig om "vent kan du flyve, fedt jeg har aldrig kunnet men ville gerne" han smilede til hende og så sig rundt med en anden mineog trak sin guld pistol frem og sigtede mod et sted i buskene "det er svært at snige sig ind på mig, jeg kan lugte stanken af dit blod helt her over" en mand i militær uniform kom frem fra buskene "yo tøs er det en af dine venner eller må jeg gerne skyde ham, den her gang har du lov til at vælge" hans stemme havde ikke et gram humor i sig og hans aura var dystre end normalen, det var lige til at give en hver gåsehud.

Hun rystede på hovedet og mumlede noget om at han var en tumpe. ”Nej, de havde oplysninger om The Amigos, nogen oplysninger, der ville have været gode at have i krigen mod Nord.” hun sukkede og brokkede sig lidt over hvor uduelig han var.
Hun nikkede kort til hans forklaring til at finde en god mekaniker med speciale inden for robot teknologi. ”Hvis du hen tyder til at jeg skal hjælpe dig, kan du godt glemme det, Jeg kan fikse mit flys morter, men at reparere en arm eller øje, nej, det gør jeg ikke og har ikke stor nok viden om robotteknologi, men jeg kan hjælpe dig med at finde en inde i en ANDEN by.” hun så op på ham med en alvorlig mine. Hun kunne knap nok fikse sit fly, og nu ville han have hende til at reparer ham eller opgradere ham…
Hun så undrende på ham da han kastede en mønt til hende. ”Vendt hvad, betale tilbage? Hvad fabler du om? Og jeg skriger ikke dit navn med mindre du pisser mig af, okay?” hun proppede mønten ned i hendes sports BH og så roligt hen mod en nært stående busk.
”Ja jeg kan flyve.” hun drejede hovedet og så på ham da han trak sin pistol frem. Hun reagerede på lugten og sprang op. ”Du våger på at skyde ham!” hvæsede hun ad ham og gik hen til manden.
”Hvad fanden tænkte du på knægt?!” hun tog fadt i kragen på ham og hev ham lidt væk fra Jack. ”Du er ikke rigtig klog! Hvem sendte dig? Hvad fanden har folk gang i?! jeg hænger en smule ud med en Bloddæmon og et menneske bliver sendt ud for at holde øje med mig… jøsses..” mumlede hun og så på manden. Han var i 20’erne og så meget ung ud, det var en af de mennesker der støttede op om hende og var ikke bange for at stille sig ved hendes side.

han så bare på hende "tsk. og her troede jeg at du var sjov" han vendte sig om og så tilbage med et skummelt smil "måske er han din kæreste" han smilede til hende og forsvandt og dukkede op igen lige foran ham "hør her dreng, du har ikke set mig, jeg eksistere ikke, hvis jeg høre andet vil jeg blæse på hvad din lille helgen her siger. så er du en død mand" hans ord var som nåle og hans grå øjne var fikseret på ham. et svagt nik kom fra manden over for ham "godt så" han vendte sig mod tøsen med et smil "men jeg har en god nyhed lamselår, jeg har fotografisk hukommelse. alt den info du har brug for ligger lige her inde" han bankede sig selv på hovedet "men du skal ikke regne med at der er nogle psykologer eller telepatikere der kan trænge ind i mit hoved eller vil for den sags skyld. jeg fortæller dig det hele hvis du løslader mig fra mit ord" han smilede til hende. så snart han var fri kunne han gøre hvad han lystede igen. ingen til at binde ham ned. han kunne overtage denne nye verden gøre den hans og de ville aldrig se det komme. han rakte sin hånd frem i stille forventning "har vi en aftale smukke?" han smilede og kiggede over på mandenmed de kolde grå øjne som lige så godt kunne have indeholdt issyle. der løb et gys gennem ham lige som med alle andre han så sådan på. han smilede og vendte sig tilbage mod pigen over for ham.

Hun himlede kort med øjnene over at han mente hun var kedelig. Det eneste der var galt, var bare at han var latterlig og han kunne ikke se hvilke fordele man havde når man kom bag fjendens linjer.
Hun frøs midt i en bevægelse og så på ham med kolde øjne. ”Fandeme nej, jeg skal have en der kan sige fra sig og en der tør springe noget tilfældigt i luften, eller en der bare generelt er farlig.” hun så på pjokket og grinede. ”Det der er en vatnisse som står til pynt.” hun grinede kort og så hen på knægten da Jack talte til ham. ”Hey, skyd ham hvis du vil, jeg får bare ballade og bliver dræbt.” nikkede tænkende og sukkede. ”Smut med dig, jeg har det fint.” hun viftede ham væk men han blev.
”Lamselår? Seriøst?” hun små grinede og koncentrerede sig om ham igen. Da han var færdig med at snakke himlede hun med øjnene og gik hen til ham. Roligt lagde hun en hånd på hans brystkasse og grinede. ”Tror du virkelig at jeg falder for den?” hun så op på ham med kække øjne. ”Du fortæller mig ikke en skid når du først er sluppet fri, så drop det.”
Hun så ned på hans hånd og slog den væk. ”Jeg kan meget bedre lide at vide hvor jeg har folk henne.” hun trådte væk fra ham og så på knægten der ikke var for svundet. ”SKRID NU MED DIG! Hvis du ikke stikker halen mellem benene nu, ender det med at jeg selv bliver nød til at fyre et par kugler af efter dig.” hun trak sin pistol og sigtede på hans private del. ”Når jeg har talt til 3 skyder jeg. 1…” han så nervøst på hende og sank en klump. ”2…” Han vendte om og stak af. ”3!” hun sigtede med vilje forbi ham og affyrede 2 skud. ”Nah, det burde være nok til at han ikke nærmer sig mig, de næste par uger.” hun grinede svagt og så på Jack. ”Mit navn er for resten Phoenix.” hun satte sig ned ved træet og så op på Jack for at få en eller anden reaktion fra ham, eller at han bare vendte sig om og gik.

han smilede til hende og hoppede ned fra træet. han rettede på sit jakke sæt "Ah Phoenix, som i fuglen der genopstår af flammerne" han smilede til hende og så ind i hendes øjne og glimtede lidt. hans gamle evne som inccubus, hans øjne havde evnen til at opstemme en hver af det modsatte køn men det var vidst ikke nok her "ved du hvad, du er nu meget sød" han lod sin metal hånd røre hendes bløde hud og med et lille prik overførte han noget bedøvende "det er meget nyttigt at have den her slags gadets og kemikalier" han greb hende inden hun ramte jorden og teleporterede væk der fra. de dukkede op i et tårn et stykke væk. et klokketårn for at være præcis. han gik hen og fandt noget reb som han svang op om en loft og om hendes arme og hejste hende op så hun kun lige kunne nå gulvet. han fandt en saks frem og skar alt hendes tøj væk og smed hendes våben ud af vinduet mens han nynnede en glad melodi. da hun kom til sig selv smilede han og bevægede sig om bag hende "godmorgen igen smukke" han bevægede sin hånd hen og fik fat i hendes bryst "jeg fandt en måde jeg kunne betale dig på. hvad siger du til æren af at bruge din nat med mig" han smilede og lod sin metaliske hånd glide ind mellem hendes ben og mærkede hende stritte lidt imod " nå jeg troede ellers at du ville være lidt mere villig, du er jo trods alt i millitæret, hvor du ikke altid kan få stillet dine lyster" han smilede til hende og lod sin tunge glide mod hendes hals "tro ikke at jeg ikke vil bide, jeg kan lugte dit blod og jeg vil sige at det er længe siden jeg sidst har fået varulv. han smilede hen over hendes skulder og fortsatte med at røre på hende.

Der var noget i Jacks øjne som på en eller anden måde tiltalte hende, og alligevel ikke… det var lidt sært, men tja, det kunne være lyset fra solen som spejlede sig i hans øjne eller noget helt andet. Phoenix kiggede op da han gav et komplement til hende. ”Jeg er hvad?” Phoenix stivnede da han rørte hendes hud. Det lille stik hun kunne mærke, gav en ubehagelig følelse i kroppen. ”Hvad, har du gjort?” Mumlede Phoenix. Hvad end det var, som han havde sprøjtet ind i hendes kop, havde fået hende til at gå ud som et lys, og hun mistede både hørelsen, følelsen og alle hendes tanker… Det var, som om hun befandt sig i et sort rum med tæpper til at dæmpe lyden..

Phoenix vågnede stille. Hendes hoved var tungt og hendes krop var øm over alt. ”Mit stakkels hoved…” Mumlede Phoenix og kiggede ned, og med et var hun mere end vågen. ”HVAD I?!” Phoenix vred sig men indså at det var nyttesløst.
Jacks stemme, gav isninger i hele hendes krop. ”Godmorgen?” Phoenix rystede på hovedet og stivnede fuldstændig, da han tog om hendes bryst. Phoenix knurrede advarende og prøvede at få bedre fodfæste, men hun kunne ikke rigtig nå jorden. ”En nat med dig? HA, jeg vil hellere sove med hundene!” Sagde Phoenix hånligt og vred sig igen, da han førte det kolde metal ned mod hendes underliv. ”Bare fordi man er i militæret, betyder det ikke at jeg ikke får noget!” Hvæsede Phoenix og bed tænderne sammen da han slikkede hende op ad halsen. ”Slip mig din klamme stodder!” Hun ignorerede, at han ville bide hende, hun var lige glad… Phoenix ville bare gerne væk. Roligt kunne hun mærke alle hendes instinkter, stritte i mod og kæmpe for at komme fri. ”Det bliver værst for dig selv!” Phoenix lukkede øjnene og lod sig forvandle komplet til ild. Hele hendes nøgne krop, var rødglødende og hendes hår var et rent flammehav. Rebende knækkede og Phoenix landede på jorden igen. Hurtigt placerede hun en albue i maven på Jack og flyttede hans hænder og løb nogle skridt væk fra ham. ”ALDRIG, rør mig igen.” Knurrede hun og bakkede væk fra ham. Phoenix’es ild, var en gave, som hun havde fået af sin mester. Han havde lært hende at bruge den med sindssyge, og ikke fornuft.
Phoenix var ikke fornuftig, langt fra, for hvis hun havde været det, var hun sprunget ud af vinduet og faldet, men Phoenix kunne nu godt lide at være i live og i et helt stykke, så hun bevægede sig bare langsom væk fra Jack, imens hun stadig var rødglødende. Hvis man så bort fra at Phoenix, var pænt vred, kunne man faktisk godt se det smukke ved en nøgen kvinde, som brændte.

han rejste sig op med et smil på læben og klappede i sine hænder, han klappede hurtigere og gik over i en kold latter og grinte af " kontrakt opløst, så er der ikke brug for at holde sig tilbage mere" han tog handsken af sin normale hånd og viste lange sorte negle der var blevet filet til klør. roligt krusede hans læber sig til et stort smil så man kunne se de krumme hugtænder. hans hale slog nogle smæld og lagde sig så mod jorden før han bukkede for hende og så op mens han sendte hende et blink og et luft kys "Cromwell klausulen er ophævet, giver nu indehaveren af den aflyste kontrakt til at være fri fra tidligere eger og kan gøre hvad han vil fra nu af" han teleporterede hen til og holdt hende op i sin robot arm og tog sin pistol der var ladede med bedøvelses pile og skød hende i maven. hendes krop blev normal igen "kan du lide nerve giften, den fanger dig i din egen krop men du kan ikke gøre noget, det er min egen opskrift specielt til dig" han lod hende glide ned på gulvet før han smilede og lagde hende ned på gulvet og spredte hendes ben "lad mig lave en rettelse. du kommer til at mærke alt hvad jeg gør ved din krop" han smilede og trak sit lem frem. han kørte ind i hende og kørte frem og tilbage. han fortsatte mens han øgede tempoet indtil han kom i hende han rejste sig og trak sine bukser op "det skulle gøre det. behold bare resterne. hold et øje åbent" han tog noget plaster og lukkede for hendes underliv. han gik hen til lemmen og hoppede ned i skagten under sig og tørrede sine hænder af i et lomme tørklæde inden han forsvandt i en røg sky og efterlod kun hans lomme tørklæde der smøg sig ned af trapperne som en blod pøl.

Da White klappede ad hende fik hun kuldegysninger over hele kroppen. Nervøst lyttede hun til Jack og bed tænderne sammen. "du er ikke fri! Jeg har ikke løsladt dig endnu... Du står stadig i gæld til mig!" phoenix rystede på hovedet da han trak handsken af og viste sine klør og nogle hugtænder. "fuck." mulede Phoenix og knurrede ad ham da han fortsatte sin snak.
"n.." Phoenix nåede ikke længere i sætningen inden Jack var henne ved hende og havde fadt i hende. "slip!" hvæsede Phoneix, hun skulle lige til at spy ild, da han trykkede pistolen af mod hendes mave."min, evne...." mumlede Phoenix og så forskrækket på ham. Nerve gift?... 'din lille klamme idiotiske stodder!' skreg Phoenix i hendes hjerne.
Da han lagde hende på gulvet, kom der en dyb og advarende knurren fra hendes hals, men hvad hjalp det? Imens han trak sit lem frem lukkede hun øjnene og bed tænderne sammen, men det var ikke så slemt som det kunne have været. I takt med at han stødte op i hende stønnede hun af nydelse og nød det faktisk... Og alligevel ikke... Dette var ikke første gang Phoenix blev voldtaget, hun havde prøvet det en del gange og havde da også haft sex frivilligt før... Men dette var første gang hvor hun ikke kunne gøre noget som helst.
Da han trak sig ud, grinede Phoenix svagt. Efter at han havde lukket for hendes underliv, lå hun stadig stille, men hun grinede af Jack. "var det, det bedste du kunne?! HA, nu må jeg le!" Phoenix'es stemme var hånlig og meget provokerende. "jeg troede du var farlig og at du havde lyster, efter så lang tid i en statue! Men du kan tydeligvis ikke andet en at stjæle slik fra små børn! Du er ikke mere farlig end et lille menneske!" Phoenix lå stadig hvor han havde efteladt hende.

forgæves råb kom fra hende. det var det sidste han hørte før han helt forsvandt kun for at dukke op bag hende igen og gav hende en dosis mere af bedøvelses midlet, denne gang i hendes hals "troede du virkelig jeg var færdig med dig, jeg er skuffet. neej det her var opvarming min kære lille ulve unge" han tog et greb om hende nøgne krop da dosisen tog til og teleporterede væk, denne gang til en lager hal. den var spændt op med alle mulige former for maskiner, tortur redskaber, og i midten af rummet et gyroskop som man kunne spænde en fast i og låse i forskeliige positioner. han spændte hende fast i den og klappede i hænderne og holdt dem ud som skulle de til at dirigere en koncert. han begyndte og vifte med hænderne og musik sprang til live. han så sig over skulderen og så at Phoenix var åben "VELKOMMEN, jeg har forberedt det her specielt til den dag jeg slap fra din tjeneste" han pegede op mod loftet hvor man kunne se to skum slukkere " jeg ville ikke prøve dit lille ild trik igen. de der fornemmer ild ved kilden og sprøjter med 20 kilos pres. med andre ord. den brækker dine lemmer som kviste" det sidste han sagde var ikke i hans normale glade tone men en mørk og fordybet tone. han gik langs en lang række af piske indtil han fandt en 9 meters læder pisk med en metal spids "er du en fan af Vivaldi min kære. jeg syntes hans koncert 'de fire årstider' er enestående der er mange punkter hvor den har toppe" han klappede og den bløde klassiske musik blev mere hård i det og i takt med musikken slog han med pisken hen over hendes nøgne ryg "det er kun slemme piger der driller de ældre. og der hvor jeg kommer fra straffes det med piskning, 20 slag" han smilede ved synet af hendes blod der løb ned af nogle af sårene. han lagde pisken igen og gik meget tæt på og lod sin tunge glide op af hendes ryg og samlede masser af blod på vejen. han smilede til hende " så rent dog så korrupt, sådan en lækker smag" han slikkede sig om munden "men vi kan ikke have du bløder ud endnu" han tog noget gaze bind og viklede det om sårene og hendes mave hvor efter han fandt nogle små piller frem, eller det lignede piller han stillede sig om foran hende og und veg en spytklat "hey hey, de her er til din fornøjelse" han satte den ene af dem mellem to fingre og stak dem op i hendes under liv og fulgte op med en anden hvor efter han tog en lille fjernbetjening og pegede mod hendes underliv og skruede langsomt op han kunne se nydelsen stige ved at se hendes ansigt "vibrator piller, nemme at skjule og meget tilfredsstillende" hun skreg nærmest ud af ren nydelse "du får lige et par minutter med dem mens jeg gør det næste klart. det tager lidt tid at gøre din medicin klar" han tog en lille flaske med en gylden væske i og trak så en kanyle frem som han stak i flasken og sugede den helt fuld af den gyldne væske "de sagde at ambrosia var gudernes mad og hvis dødelig kvinder fik fadt i det ville de kræve den nærmeste mands lyster. det her er det tætteste på nogen er kommet på at lave det" han smilede og stak kanylen ind i hendes højre arm og så hende i øjnene med sine egne der var lilla "nå kom så sig at du er min slave for en aften" han smilede henrygt og slukkede for pillerne men lod dem sidde i hvert fald lidt endnu "uh det havde jeg næsten glemt" han fandt en anden kanyle og stak den i hvor den anden havde siddet og pumpede den klare væske ind "en lille sikkerheds foranstaltning så du ikke bliver til en ulv i nat" han smilede til hende og ventede på at hun skulle svare ham for før

Phoenix gispede da Jack sprøjtede en ny dosis ind i hendes hals. ”Jeg havde håbet, men det ville have været lidt underlig at du allerede var færdig...” Hviskede Phoenix døsigt og hendes øjne gled i.
Phoenix mærkede at hun blev spændt fast og meget langsomt begyndte hun svagt at komme til sig selv. Hun prøvede at komme til at stå på sine ben, men det var ikke muligt. ”hvad i alverden?” mumlede Phoenix og så rundt. Hendes øjne faldt på de mange underlige maskiner. ”Jack? Hvad laver du?” Mumlede Phoenix næsten helt uhørt. ”Jeg vil ikke, lad mig nu gå.” Phoenix rystede på hovedet og kunne se og høre Jacks stemme byde velkommen, men til hvem? Her var ingen andre end hende og ham… hvorfor skulle han så byde nogen velkommen. ”Forberedt til du slap fri? Jamen du står stadig i gæld til mig…” Phoenix kiggede op og fik øje på skumslukkerne. ”Nej… jeg vil ikke blive ild igen…” mumlede Phoenix og rystede voldsomt på hovedet.
Dette måtte være en ond drøm, det kunne ikke være andet. Phoenix fulgte Jack med øjnene og så piskende. ”Nej, lad være, jeg mener det! jeg vil ikke!” Phoenix vred sig for at komme fri, men hun kunne ikke. Et kort øjeblik var hun nær forvandlet sig til ild, men hun kom i tanke om hvad der ville ske hvis hun gjorde det. ”Nej, jeg kan ikke lide Vivaldi.” Sagde Phoenix hårdt og bed tænderne sammen.
Phoenix fik et chok da han slog med pisken over hendes ryg. Hun skreg og græd på samme tid. ”STOP JACK! STOP!” Phoenix hulkede og sitrede for hver gang han slog hende. ”Jack, stop vil du ikke nok!” Men blodet flød og Phoenix rystede ad smerte og had til ham.
Da Jack slikkede hende op af ryggen hulkede hun endnu mere og bandede ad smerte over hendes kontakt til hans tunge og hendes bare hud, samt de åbne sår. ”Jack, jeg vil ikke mere, stop, jeg vil ikke…” Phoenix bed tænderne sammen da han viklede hende ind i gase og havde ingen intentioner om at sige at hun healede hurtigt på grund af hendes evne.
Da White gik lidt væk fra hende, samlede hun sin ild inde i hendes krop og lod varmen heale hendes sår, så blodet stoppede, hvis hun skulle heale dem helt, ville det kræve mere varme… Da han kom tilbage, sendt hun en spytklat i retningen ad ham, men ramte ikke. Da han fandt pillerne frem, knurrede hun vredt og prøvede at nå ud efter ham, men hun kunne ikke rigtig røre sig ud af flækken. ”Hvem har sagt det er nydelse at være her?” Knurrede Phoenix vredt og prøvede igen at komme fri. Alle hendes muskler spændtes da han stak fingrene op i hende, men rimelig hurtigt slappede hun af igen fordi det gjorde ondt på hende. ”Stop…” Mumlede Phoenix da han satte en pille mere op i hende. Hun skulle næsten til at råbe ad Jack at han snart ville fortryde at han havde snuppet hende, men det eneste der kom ud fra hendes mund, var en stønnene af nydelse. Phoenix stønnede højt og nydende, man kunne nærmest ikke andet… og da det ikke var White der gjorde det i mod hende, kunne hun vel godt nyde det en smule?
Lydende Phoenix udstødte, kunne kun forstås som nydende, og at hun kun ville have mere. Men der var nu også noget i hende som nægtede at nyde det. grunden til da var nok mere at hun var spændt fast og at det var Jack White som gjorde det…
I en rolig bevægelse, drejede hun hovedet og så på Jack da han snakkede til hende. Hun fulgte hans hånd og kanylen med øjnene og gispede da han stak den ind i hendes arm. Med hendes røde øjne, stirrede hun ind i Jacks, nydelses lydende var faldet, og hun var ved at have kontrollen over dem, men hendes hænder rystede og der kom nogle gisp fra hendes mund, samt at hendes vejrtrækning var lettere overfladisk og at hun næsten ikke fin nogen luft ned i lungerne.
Da pillerne blev slukkede, sukkede Phoenix lettet og trak vejret dybt. ”Aldrig!” Hvæsede hun ad ham og lukkede øjnene. Da et nyt stik blev placeret i hendes arm, knurrede hun vredt og prøvede at vriste sig fri fra gyroskopet. ”Jeg vil aldrig være din slave…” Phoenix kæmpede for at holde virkningen væk fra hendes hoved. Alt i hendes krop skreg på at blive brugt ad ham, eller bare blive rørt. ”Jeg… jeg vil ik’… ikke.” Phoenix lukkede øjnene og bed tænderne sammen. ”Nej!” hendes hoved blev tungt og sløret. ”Jeg… jeg… jeg vil… ik-kk-kke.” mumlede Phoenix og havde næsten igen kræfter tilbage. ”få det til at holde op…” mumlede Phoenix bedende og åbnede hendes øjne som var blevet blanke. ”Jeg vil være…” Phoenix rystede på hovedet og kæmpede for ikke at lade sig overgive, men det hele var forsendt. ”Jeg vil være din slave for en aften.” Et frækt smil overtog pladsen omkring hendes mund, og hendes blanke øjne havde fået en lettere gylden farve, grundet stoffet som han havde sprøjtet ind i hende. ”Kom og lad mig mærke hvad du vil, hvad du føler! Du må have været ensom alle disse år i den statue. Lad dine lyster komme mig til gode, vær’ ond ved mig, vær’ god mod mig, lad mig stå til din rådighed og gør som du vil.” Phoenix slikkede sig kælent om munden og bed sig i læben.
Phoenix lå stille og ventede på at hendes herre tog sig ad hende, og hendes krop.