En stille aften (Jack White)

Dag: Søndag
Tid: 22:36
Sted: Lidt udenfor Robotdoom City
Omgivelser: Et mindre telt, og et overlag, et bål hurtigt smidt ned i en tom, halv olietønde, og en lille skammel.
Lyde: En svag lyd af en guitar og fløjten kan høres, samt bålets knitren.


Nikkende til sit guitarspil, sad Dafia i sin egen lille verden. Hun sad i lidt tid og spillede, og rejste sig så for at hente noget gammelt papir hun havde liggende i sin taske, og smed det på bålet.
"Pff. Som om jeg nogensinde skulle få brug for noder til min guitar." Hun strakte sig lydløst, og lagde sig på ryggen. Hendes øjne blev optaget af nattehimlen, og satte sig så op med et spjæt.
"Det var ikke mine noder!" Hun skyndte sig over til bålet, og fik fisket de sidste rester af papiret op, som hun straks knugede ind til sig. Hun åbnede det langsomt, og læste det igennem. Hun sukkede derefter højlydt, og smed det på bålet igen.
"Det var åbenbart mine noder... Du er altså ikke for klog nu til dags.." Hun kiggede på sine fingre, og lagde mærke til at asken havde lagt et lille fint gråt lag på spidserne, og hun kravlede stille over mod sit telt for at finde en gammel klud eller trøje som hun kunne tørre fingre i.

Jack white dukkede op ud af en sky af rød røg med sin hånd om sit sværd. han havde det ene øje bundet op i bandager og hans venstre arm manglede men det havde den gjort i noget tid, faktisk lige siden han var kommet ud af den statue han havde siddet fast i i alle de år. han var dukket op her ved Robotdoom for at opsøge en der kunne fikse hans mangel problem så han kunne komme tilbage til sin mission, at lægge hele verden i kaos. han så et telt i udkanten af byen og så rundt efter hvem det var der havde sat det op. han gik der hen og så en pige. det gamle jeg havde brugt sin charme og andet til at lokke hende til at blive hans slave men han havde ene anden agenda i dag da han skulle fikses. han stod bare uden for hendes telt indtil hun kom "god aften jeg har brug for hjælp til at finde en engineer som du kan se mangler jeg en arm og et øje så jeg har brug for cyber indplantninger" han så bare på hende med et smil der kunne smelte selv de mest kolde hjerter.

Dafia rejste sig for at se hvem der talte til hende, og fik banket hovedet op i en teltstang. Hun tog sig hurtigt til hovedet, lukkede sine øjne, og ømmede sig lavmælt. En lille lyd fik hende til at fokusere igen, og hun bankede på den ene side af hovedet for at få lyden til at holde op.
Hun kiggede op på manden, og holdt et skrig tilbage.
"Hv... Hvad er der sket?" hendes stemme rystede, hjertet bankede hurtigere, og hun kravlede baglæns lidt længere ind i teltet.  Hun havde ikke set så store skader siden hun selv kom galt afsted, og havde håbet på at hun kunne holde sig væk fra krig og vold i lidt længere tid.

han så bare på hende, hans udseende havde åbenbart chokeret hende da hun havde set ham "øjet mistede jeg i kamp, armen er en lidt længere historie" han så bare underligt på hende som om at hun var den underlige "kan du fikse mig eller hvad" han kom måske til at lyde utålmodig men han havde sådan set også noget af komme i gang med. han havde ikke fået set ordenligt på hende men hun var nu lidt køn. han så rundt og satte sig ved bålet. han smilede til hende mens han varmede sig ved hendes bål. han så rundt omkring før krigen var det her et smukt sted. han kunne huske at se det i tvet lige før krigen begyndte. selv om han var forseglet i sten kune han stadig høre og se alt hvad der skete omkring ham.

Hun rystede kraftigt på hovedet, og holdt øje med ham inde fra teltet af.
"Jeg har ingen dele med mig lige nu. Kun mit værktøj.." Hun kravlede stille ud af teltet, og så han satte sig ved bålet. Hun satte sig til rette i telt indgangen, og kiggede på ham.
"Hvem er du så, og hvordan kan det være du er helt herude?" Hendes øje kom med et lavt bip, og hun slog sig selv i tindingen, og smilede til ham.

Jack så på hende med et smil og lagde sig lidt tilbage "tja det er svært at forklare går jeg ud fra" han lagde sig tilbage på jorden og så op mod stjernerne med et smil " jeg er ikke fra den her verden men en anden verden. jeg blev forsejlet i sten af min gamle bande omkring 14.000 år siden. jeg var alt for farlig mente de. de havde ret i det" han tog sig til der hvor hans venstre arm sad en gang "en ghoul på to meter rev min arm af ved skulder ledet som en kvist" han så på hende med en uinteresseret "jeg går ud fra jeg kunne hjælpe dig med at finde materialer, jeg har også nogle designs til armen" han smilede til hende og lukkede sit øje "vi kan tage til byen i morgen.

Dafia lyttede interesseret i mandens samtale, og sad musestille imens han fortalte.
"Ja, jeg er sikker på du kan hjælpe med det, men hvilke designs snakker vi om? Er der noget specielt du vil have?"
Hun strakte sig og gabte højlydt, og kom i tanke om at hun ikke havde fået sovet så meget.
"Jeg vil smutte ind i mit telt nu dog. Vi kan snakke detaljer om det, når vi drager mod byen i morgen." Hun kravlede ind i sit telt, og lynede ned. Hun ledte efter sin sovepose, og bandede lavmælt over at hun ikke kunne se noget. Hun fik fat i soveposen, og hev til, med det resultat at hun fik hevet benene væk under sig selv. Et bump kunne høres fra teltet, efterfuldt af højlydt brokken.
"Du er sgu da heller ikke for smart.... Siger du! Ej altså, av av av...."

han så op og hen mod teltet "er du ok der inde. det lød som om at du lige slog hovedet i gulvet" han var enlig ligeglad men det forstyrrede ham da han prøvede at sove, han lukkede øjet igen og fik billederne af det sidste han så før han blev forseglet i stenen. de triumferende miner på hans gamle fjender og allierede. han så op i den lyse himmel, og pigen lidt der fra. han rejste sig fra jorden så på hende og så på hende "jeg har tillid til at du kan lave en standard robot arm med plads til opgraderinger, det er lige som at fikse et ur, et ur der bliver koblet til min krop. uanset hvad så har jeg tillid til at du kan klare det, nå kom så lad os få fundet de dele" han så på hende med et smil og lagde en hånd på hendes skulder.

Dafia ømmede sig, og fik krøbet ned i soveposen.
"Ja, jeg har det fint, det gik bare lidt stærkt.." Hun lukkede øjnene og gik ud som et lys.

Da hun stod op igen, lå den fremmede mand stadig på jorden, og hun gik så småt igang med at pakke. Hun kunne høre hans stemme, og drejede rundt og så han var kommet på benene.
"Ja, det burde jeg meget gerne kunne. Er der nogen specielt du vil have fra start af ? For eksempel et ur ? Jeg ved armbåndsur i armene er ved at komme på mode!" Dafia smilede stort til ham, men fik et spjæt i kroppen da han lagde sin hånd på hendes skulder, og hun kunne mærke hun blev rød om kinderne.

han smilede til hende da hun rødmede, han havde tænkt sig at drille hende lidt. han kørte en hånd langs hendes kind "du er meget køn ved du det, måske kan jeg belønne dig med noget når du har gjort dit job" han smilede kækt til hende og tog hendes hånd "bare for sjov men du må nok hellere holde fast i mig for min måde at rejse på er ikke lige frem passager venlig" han tog et fast greb i hendes hånd og mærkede hun klemte tilbage. Jack teleporterede ind i en gyde i byen "bare find de ting du skal bruge og så tager jeg mig af betalingen" han smilede til hende og fulgte efter hende. det måtte have set underligt ud at se Jack og pigen gå gennem gaderne han så hende samle dele ind han så smilende til og smed nogle penge til manden "husk nu at jeg også har et øje du skal fikse" han smilede til hende og gik med hende hen af gaden " jeg fik aldrig dit navn, jeg er jack forresten" han smilede til hende.

Dafias kinder blev kun rødere, og hun begyndte at stamme og tog en hånd bag hovedet.
"ha...ha det, det, det vidste jeg da godt!" hun nikkede til ham.
Da de var fremme i byen, spildte hun ikke et sekund, og skyndte sig rundt i byen. Da hun havde fundet hvad hun skulle bruge, vendte hun sig om for at betale, men nåede ikke engang at finde pengene frem, før han havde betalt. Da han nævnte øjet, slog hun sig på siden af hovedet.
"Det rigtigt ja!" hun gav ham tingene i hånden, og fandt en lille, let kugle frem.
"Den her har jeg haft liggende længe, jeg ville have brugt den til at opgradere mig selv, men er aldrig kommet til det punkt. Hvis det er, kan jeg bruge den til dit." Hun smilede, og strakte armen med kuglen ud mod ham.
"Jack. Hyggeligt at møde dig, mit navn er Dafia"

han slog med tungen "Dafia hmm. det er et kønt navn" han smilede drillende tilbage til hende og da hun gav ham tingende i armen og til sidst kuglen "var det alt vi skulle bruge" han smilede til hende og så rundt "så kan vi vel tage tilbage igen, hvis du vil være så venligt at holde fast et eller andet sted" han mærkede hendes hånd på hans skulder og han forsvandt igen ud til hendes lejr han satte sig ned på jorden og lod hende starte med arbejdet. det sved utroligt da de ikke havde noget bedøvelse men det kunne enlig ikke ses på ham. han så ned på armen da den var færdig efter lang tid. han prøvede at bevæge den. den føltes let og bevægelige "super og så til den svære del af det her. han lagde sig tilbage og lod hende tage forbindingerne af og lagde sig tilbage. han knugede sine hænder så hårdt at små blod dråber kom ud af den ene hånd. han satte sig op efter alt det hele var ovre og lukkede sit ene øje og så klart ud af det "utroligt hvad teknologi kan gøre" han smilede til hende og så på hende og bevægede sin nye arm.

Dafia smilede til ham, og bukkede.
"yeps. Dafia. Det mit navn." hun slog klik med tungen, og lagde hånden på hans skulder.
Da de ankom til lejren, gik hun straks igang med arbejdet, men da hun løftede op i hans arm, som manglede halvdelen, fik hun et ubehageligt flashback, og slog sig selv i hovedet. Hun rystede hurtigt følelsen af, gik over til hendes telt, fandt en slidt gammel værktøjskasse frem, og fandt de ting frem hun skulle bruge til at starte med.
"Det her gør kun en lille smule ondt." Hun fandt sin brænder frem, tog sine goggles på, tændte den, og svejsede det første stykke på. En højlydt grunten kunne høres fra Jack.
"Nåhja. Jeg løj."
imens hun arbejdede, kom hun med lavmælte kommandoer til sig selv, og tog ofte sine goggles af og på, og kiggede på hans arm. Hun fandt en lille klud frem, pudsede sine goggles, og nikkede.
"Det forklarer hvorfor jeg ikke kunne se så godt!"
Efter lang tids arbejde, lagde hun hånden ned, og kiggede på Jack. Hun rømmede sig, lagde hænderne i sit skød.
"Hvordan føles den?" han begyndte at løfte lidt på den, bøje i fingrene og gav hende et thumbs up.
"Super. Videre til det næste." Da hun begyndte at tage forbindingerne af øjet, kunne hun mærke sin mave begynde at vende sig, og hun måtte stoppe et kort øjeblik. Hun rømmede sig, og tog sine goggles af. "lets do this." Hun pillede resten af forbindingen af, og fandt den lille kugle frem. hun arbejde længe med at sætte ledninger, dimser og dutter igennem, og kiggede på ham.
"Så." hun arbejdede længe på hans øje, og da det var færdigt, kiggede hun på øjet, og gav ham et let klap på siden.
"Du skal nok ikke regne med at det fungerer optimalt, men det er det bedste jeg kan gøre med de værktøjer jeg har." Hun så på ham imens han testede sit nye udstyr, og smilte for sig selv.
"

han så på hende og smilede til hende og lagde en hånd på hendes kind og kyssede hende på panden "her er din belønning så snart" han rejste sig op og så på hende. hun var rød i hovedet som en tomat. han smilede til hende og så på hende "jeg lader dig være alene i noget tid, jeg har lidt indkøb at lave" han smilede til hende og forsvandt. han stod nu inde i byen og så på våben af alle slags. han gik hen til en og så på en mand "jeg har brug for en custom revolver, otte skud og bygget til special skud " manden så bare op "det kan gøres andre ønsker" Jack smilede til manden "lad os sige to og gør den ene guld den anden skal være sort og bygget til shotgun skud i stedet" manden så på ham og smilede "en mand efter mit hjerte. der kommer til at tage noget tid dog" han smilede og gik om bag med med manden og satte sig i en stol mens manden lavede de to pistoler. da han var færdig gav han dem til Jack i et skulder hylster "her er de så min herre. han smilede til manden og gav ham nogle penge og forsvandt. han dukkede op igen ved en skrædder og fik et jakke sæt i sort og en rød skjorte. han dukkede op igen ved hendes lejr "nå du er ikke taget af sted endnu. kan det være du ventede på mig" han smilede til hende og så på hende.

Dafia sad stadig efter Jack var taget afsted, og fumlede efter ordene og prøvede at håndtere hendes stemme. Imens han var væk, begyndte hun så småt at rydde op i hendes telt, sætte værktøj på plads, og tænde op i bålet. Hun satte sig, tog sin guitar frem, og spillede lidt for sig selv.
Da Jack kom tilbage, så hun op, og blev knaldrød i hovedet af hans spørgsmål.
"Øh, bøh, nej, det var..." Hun fumlede efter ordene, men kunne ikke rigtig danne en sætning. Hun slog sig selv i hovedet, og rystede det kraftigt.
"dum dum dum dum..." hun hviskede lavmælt til sig selv, og kiggede op på ham.
"Velkommen tilbage!" Hun smilede stort.

han smilede til hende da hun bød ham velkommen ham tilbage, hun så ud til at være lidt forvirret over den belønning før "nå hvor skal du hen fra bag efter her" han smilede til hende og satte sig ned på en sten lidt der fra "jeg tror vidst ikke jeg helt har afbetalt min gæld endnu så jeg tager vel med dig, eller du tager med mig jeg ved det ikke pointen er at jeg kan tage dig med til hvor end du vil" han lede til hende og rejste sig op. han gik hen til hende og kørte en hånd ned af hendes kind mens han så hende i øjnene "hvad siger du, der er mange steder vi kan tage hen" han smilede til hende og hjalp hende med at pakke.

Dafia blev igen helt rød i hovedet, og holdt vejret et øjeblik.
"Jeg.. Jeg har ikke bestemt mig for noget sted endnu, men er interesseret i at komme ud og se noget mere. Nogen forslag?" Hun begyndte så småt at pakke sit telt sammen, og smilede til ham.
"Hva mener du med din gæld? Du skylder mig ikke noget. jo?" Hun så forvirret ud, og puttede teltet ned i en slidt rygsæk. Hun kiggede ned på sin arm.
"Jeg kunne dog godt bruge noget olie. Ved du hvor man kan skaffe det henne?"

han så på hende med et smil "så lad os finde noget olie" han lagde en hånd om hendes hofte og trak hende ind til sig "har du godt fast" han smilede og lagde en fod på det sammenfoldede telt og tog guitaren med den anden hånd "nå søde så er vi klar" han smilede til hende og teleporterede videre til en ny by. han hjalp med at sætte teltet op og så mod byen "nå lad os så få set på den by her" han smilede og tog hendes hånd og snurrede hende rundt og lagde en hånd om hende før de gik mod byen "arh der er intet at være genert over du er bare køn og jeg kan ikke lade være" han grinede lidt og gik videre.

Da han trak hende ind til sig, blev hun knaldrød i hovedet, og prøvede at skjule det. Da hun kunne se på ham at det var for sent, smilede hun til ham.
"Jeg er ikke helt vant til at folk er sådan overfor mig... " Hun kiggede ned i jorden, og skubbede lidt til noget grus. Hun kiggede op på ham igen.
"Men det altså ikke fordi jeg er en jomfru eller noget!" Hun holdt sig om munden, og kiggede på ham med store øjne.
"Det var ikke det jeg ville sige! Jeg mente det ikke på den måde..." mumlede hun igennem sin hånd. Hun blev endnu mere rød i hovedet og hendes øje begyndte at bippe højlydt. Hun slog sig på siden af hovedet, og rystede derefter kraftigt på det.
"skal vi komme videre?" sagde hun lidt pinligt berørt, og kiggede på Jack

han smilede til hende "en skam de smager ellers bedst, jomfruer altså" han smilede drillende til hende og gik gennem byen med hende ved hans side. han gik hen til en mand "kan du vise mig hvor vi kan få lidt olie" manden så op på ham med et fnys "vi sælger ikke olie til jeres slags" Jack så på manden med en snerren "og hvad skal det så betyde din gamle bums" han skulle til at trække sin nye pistol frem men han mærkede Dafia ved sin side trække lidt i ham "du skal være heldig at pigen er med mig ellers var du her nok ikke mere" han så på hende med et forsikrende smil da han gik videre til en dame "undskyld mig frue men kunne de fortælle hvor vi kan finde noget olie" hun så på ham med et smil "ah ja lige der ovre kære er det til dig selv eller deres kæreste" han så ned på Dafia med et smil "ja, ja det er det" han smilede til kvinden og gik ind i butikken. han så på manden bag disken og gik op til ham "5 liter olie tak" han smed nogle penge på bordet og tog olien "nå kom så smukke lad os komme tilbage til lejren" han smilede til hende og gik ud mod lejren igen.

Dafia kiggede på ham. "Hva mener du? smager bedst?" Imens de gik rundt i byen, gik Dafia lidt i sin egen verden, men reagerede da damen kaldte hende hans kæreste.
"Øh, vi er da ikke...?" Hun blev knaldrød i hovedet igen, og tog hænderne op foran kinderne.
Imens de gik tilbage til lejren, gik Dafia og pillede ved sin robot arm. Hun drejede på nogle skruer, og bevægede hånden langsomt, imens hun nikkede til sig selv.

da de kom tilbage smilede han til hende "var det ikke sjovt min kære" han smilede og lagde en hånd under hendes hage "jeg har besluttet mig for at du skal være min" han smilede kækt til hende og drillende før han kyssede hende på kinden og begyndte at sætte teltet op og rettede sig op "det var nok lidt overraskende" han smilede drillende til hende og gik hen til hende "nå hvad siger du så smukke" han smilede til hende og ventede på at hun svarede.

Dafia rømmede sig, og kiggede på ham.
"Jeg kender dig jo ikke særlig godt, men du virker sød..." Hun rettede på sine goggles, og stramte sin hestehale.
"Hvad går det ud på? Sådan at være din?" Hun kiggede på ham, med et blik der afslørede hun ikke jokede, men faktisk ikke vidste noget om det. "Jeg har aldrig rigtig prøvet... sådan noget..." Hun blev lidt rød i hovedet, og så hurtigt ned i jorden. Hun lignede en der ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre af sig selv.
"Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?" hun spurgte smånervøst, og rystede lidt i stemmen. "Altså - sådan lidt om hvor du kommer fra og sådan noget...?"

han smilede til hende og lænede sit hoved på skrå "jeg troede aldrig du ville spørge" han trak en olie tynde frem og lagde noget brænde ned i den og tændte op under den " jeg har lige det vi skal bruge her" han trak en lille pose frem fra sin lomme og tog noget støv ud af den og smed det på bålet "det er en lidt primitiv form for underholdning men det er godt at fortælle historier til" en lille figur dansede inde i flammerne den var blå i forhold til de orange flammer omkring den " jeg må nok hellere starte med at sige at jeg ikke er fra denne verden, jeg er fra en verden der allerede var død før jeres tid rigtigt begyndte. i min verden eksisterede mennesker kun som en ting for alle, mad, de blev malket for blod og deres sjæl blev drænet så der kun var et tomt kadaver tilbage som blev fordret til hundene. men englene hold os i snor og gav os kun fanger, men en dag sagde en dæmon at det skulle være nok og rejste sig fra støvet, det var min bror, grund irriterende og så var han altid så seriøs, men efter det ændrede forholdet mellem menneskene og dæmonerne, blev allierede og det var til at brække sig over. jeg derimod var en veltjenende dæmon der holdt forretninger kørende og alle gjorde hvad der blev sagt under mit styre, men det var ikke nok for mig, jeg ville regerer over hele vores verden og alle der gik imod mig skulle dø. desværre var mine generaler ikke så loyale som jeg troede alle som en forrådte mig og sammen med englene spærrede de mig inde i en sten og sendte mig her til jorden. i starten stod jeg bare fast og som tiden gik blev jeg mere og mere begravet indtil en dag en mand fandt mig og startede en kult omkring mit statue selv. de tilbæd mig som en gud og satte mig i et rum hvor jeg kunne se alt der forgik i verden. jeg brugte årtusinder på at observere jer indtil krigen begynde og de forseglede under jorden med kun et lille hul til lys ind fra oven. dette fortsatte indtil fornylig hvor jeg stødte på en tøs der genoplivede min krop til normal med den lille side effekt at jeg havde mistet min arm. og så er vi her hvor jeg mødte dig kære" han smilede og så på hende "ja jeg ved godt det er lidt meget at tage ind på en gang men jeg ved du kan" han lagde sig ned i græsset og lod hende hvile sit hoved på hans brystkasse "din tur til at fortælle om dig" han smilede til hende og lagde sig tilbage.

Dafia lyttede med stor interesse, og nikkede et par gange. Da han sagde det var hendes tur, rømmede hun sig.
"Der er ikke rigtig så meget at fortælle. Jeg er taget væk hjemmefra, da min mor hader mig..." Dafia så ned i jorden, og kiggede så op mod Jack.
"Nok om det. Hva' betyder det at være din?" hun smilede til ham, og rettede på sine briller.