Regs ~ A new friend?

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
09:01	The New Miami, selve byen	Huse, og enkelte væsner på gaden	En hvid T-shir og nogle shorts	lunt

Det var tidligt på dagen. Sasha havde valgt at gå en lille tur, og lade sin datter blive passet af en af hendes venner. Hun gik stille ned gennem gaden, ikke helt sikker på hvor hun lige var på vej hen af, men måske kunne det være at der ville komme til at ske noget spændende, hvem vidste? Hun så sig lidt om mens hun gik ned af gaden for at se om der skete noget spændende, men det så ikke lige sådan ud. Hun sukkede stille, og så ned i jorden mens hun gik, så hun så ikke helt hvor hun gik henne af, så hun kom til at gå ind i en anden person. Hun standsede hurtigt op, og så op på fyren hun var stødt ind i. "Undskyld" mumlede hun men højt nok til at han ville kunne høre det.

Regs vendte sig om, han var ved at læse et opslag på en lygtepæl.
"se dig for " Kiggede lettere irriteret ned på den unge kvinde.
"hmm bare lige pas på ikk" Han kiggede på hende.
"hvor er du fra hvad laver du her? du burde være i skyggen, denne varme er alt for meget for en størrelse som dig" der gik to sek, før Regs' næse fangede en bekendt duft. Han kiggede hende dybt i øjene, og lagde mærke til nogle træk hos kvinden, han kunne kende fra sig selv, men alligevel ikke så dybt. Han fornemmede hun var en ulv som ham

Hun så på ham og kunne mærke at han var blevet irriterende på hende. Hun bakkede nervøst nogle skridt bagud. "Undskyld" sagde hun igen med en nervøs stemme. Hun bed sig nervøst i læben. *Hvorfor så jeg mig ikke bare for i stedet, så var jeg ikke gået ind i nogle* tænkte hun, og hun ville ønske at hun bare kunne gøre det om så hun havde set sig for. Hun nikkede da han sagde at hun bare skulle passe på. "Skal jeg nok, undskyld" sagde hun, nervøs for at han nu ville skade hende på en eller anden måde. Hun blev kun mere nervøs over hans mange spørgsmål. "øm" hendes blik flakkede en smule. "Jeg er fra her?" hun var ikke helt sikker på hvad han helt mente med det spørgsmål. "Hvad jeg laver her? Jeg bor her i nærheden" svarede hun stille. Hun kommenterede ikke på det sidste han sagde til hende, for det skulle han da ikke bestemme for hende.
Da han kiggede hende i øjnene så hun ned. Hun ville helst ikke ha øjenkontakt med ham. Hun troede ellers at hun var kommet helt over sin frygt for mænd, men vist ikke helt alligevel. Hun kunne dufte at han var en varulv ligesom hun selv var.

"Jeg kan mærke du ikke er tryg ved mig" Han kigger med blide øjne på hende. " jeg undrede mig bare over der var andre end mig der trodser denne hedebølge"
"du skal ikke være bange, jeg gør dig ikke noget"

Regs sætter sig på kantstene til vejen. lader sin hånd klappe på stenen, "kom og sæt dig :D det er længe siden jeg har snakket med nogen"

Kigger op på Sasha med en blidt klimt i øjenen "hvis du tør jeg bider ikke"

Hun bed sig i læben. Hun var ikke god til at skjule at hun var bange, så selvfølelig havde han nemt fundet ud af det. Selv et menneske ville kunne se det på hende. Hun lage stille hovedet på skrå og så på ham. Det var jo ikke en gang det varmeste endnu, men ja, hun var ikke sikker på hvorfor hun var gået ud. Hun flyttede en smule uroligt på sig da han sagde at han ikke ville gøre hende noget. Hun var dog ikke helt overbevist om det. Hun kunne tage flugten og løbe over til William, og hvis manden her fulgte med, så vil han tvinges til at stanse ellers ville han dø. Hun bed sig i læben. Skulle hun mon prøve at give ham en chance eller hvad? Hun sukkede opgivende *hvorfor ikke. Hvis han vil skade dig, så løb over til William, der kan han ikke komme ind jo* tænkte hun. William var blevet en meget god ven siden han hjalp hende.
Hun betragtede stille fyren da han satte sig ned, og hun tøvede med at sætte sig ned, men gjorde det så. Hun så på ham, og sukkede igen stille, nærmest opgivende. "Hei, jeg hedder Sasha og hvem er du?" spurgte hun forsigtigt og betragtede ham.

"hej Sasha, Jeg hedder Regs" Han ryggede sig en smule på afstand fra hende for at vise sig fra sin pæne side.

"tør du virkelig godt gå helt alene i disse gader?" "jeg fornemmer en usikkerhed? hvor længe har du været ulv ? "
Regs begynder at fortælle hende hans historie, og tænker ike over om hun er interreseret eller ej.
Han har en tendens til at snakke lidt for meget, da han ikke har snakket med nogen i lang tid, da han er en enspænder der vandre hvileløst rundt efter hans fars morder.

"Hei Regs, hyggeligt at møde dig" hun smiler forsigtigt til ham, og ser på ham da han rykker sig en smule væk fra hende. "om jeg tør gå alene i disse gader? øm." Hun svarede ham ikke rigtig på hans spørgsmål, men så bare ned i jorden i stedet for. Hvor længe hun havde været en ulv? "Øm tror vist jeg var 7-8 da jeg blev bidt" sagde hun stille. Hun var 20 år nu, så det var godt og vel 13-14 år nu.
Da han begyndte at fortælle hende hans historie så hun på ham, og bed sig usikker i underlæben. Han måtte være ensom siden han pludselig begyndte at fortælle hende sin historie. Hun valgte dog at lytte til den, men tænkte samtidig på at hun snart skulle hjem til sin datter og passe hende. Hun lyttede dog opmærksomt da han fortalte om hans har som var blevet myrdet af en eller anden.

"se mig som jeg sidder og plapre løs, jeg må hellere komme afsted, jeg håber at se dig snart igen"
Regs rejste sig og kiggede Sasha
"det var hyggeligt at møde dig"
Regs skulle lige til at sætte i løb da....

Hun så direkte på ham da sagde at han hellere måtte gå da han snakkede for meget. Hun rystede stille på hovedet som for at afkræfte det han sagde. Hun var okay med at han snakkede så meget. Det var på en måde hyggeligt. Et suk undslap hende da han rejste sig op. "Okay Regs det var også hyggeligt at møde dig. Men hvad har du tænkt dig nu? Hvor tager du hen af?" spurgte hun stille og så på ham. Hun vil gerne ha selskab, men hun var også bange for ham da han jo var en mand, og Jack jo havde gjort hende bange for mænd.

" jeg ved ikke hvor jeg tager hen, den vej vinden blæser, eller mine snude, jeg kan lugte det kryp der har drabt min familie han er tæt på"
Han kiggede på Sasha og så hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv.
Men på samme måde følte han hendes svage tryghed ved ham.
"har du nogen allierede? " spurgte han
"det er en god ting ikke kun at være sig selv i disse tider, verden er ikke hvad den har været en gang"
"må jeg følges med dig en smule for selskabens skyld?"
Han kiggede en smule med forventning på Sasha, men ville sagtens kunne forstå og acceptere et nej

Hun nikkede stille af det han sagde. Så han vidste ikke helt hvor han var på vej hen af? fair nok. Hun rystede stille på hovedet af hvad han sagde, men var ikke helt sikker på hvad han mente med allierede. "Allierede på hvilken måde? Et kobbel eller hvad mener du?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste tydeligt hvad han mente med det næste han sagde, og hun gav ham ret ved at nikke stille. "Ved hvad du mener med det, og du har ret, verden er ikk som den en gang var." Hun gøs ved tanken om hvad verden havde udsat hende for. Det var ikke en rar tanke at tænke på hvad der var sket for snart 2 år siden. Det var stadig en skrammende tanke.
"Øm" sagde hun, og så med et ryk op på ham. Hun havde kigget let ned i jorden, og havde været i sine egne tanker til han snakkede til hende. "Det ... det må du vel godt?" sagde hun en smule tøvende til hans spørgsmål om selskab. Hun smilede lidt forsigtigt til ham.

Han fornemmede hun stadig ikke var rigtig tryg ved ham.
"bare rolig jeg skal nok holde mig på afstand"
De begyndte at gå.
Han betragtede hende på afstand mens de gik, han kunne se hvilken nervøs størrelse Sasha var, og hvor forsigtigt hun bar sig ad med bare at færdes.
"er du sulten " spurgte han, og fandt en lille pose frem med brød fra hans lomme.
han tog selv en humbel brød og spiste af den.
"gud hvor jeg da savner at kunne se himlen, at kunne trække frisk luft i mine lunger i stedet for dette smog af en luft"
han rakte brødet mod sasha

Hun fulgte med ham, og betragtede ham stille mens de gik. Hun følte sig ikke helt tryg ved ham endnu, men det skylle vel nok komme, med tiden. Hun så over på ham da han spurgte om hun var sulten. Egentlig var hun sulten, men hun turde ikke tage imod noget da hun var bange for han havde gjort noget med det, men da han tog noget af det selv, nikkede hun stille. "En smule" sagde hun tøvende. Hun smilede stille af det han sagde, og så på brødet da han rakte det mod hende. Hun tog tøvende imod det, og spiste det langsomt.

han smilede da hun tog imod brødet "du kan rolig spise det"
"vil du have lidt at drikke ?" han rakte en flaske med rent vand til hende
"det er vand fra en kilde jeg har fundet, som kun jeg ved hvor er "

Han kigger ud over det hele sukker dybt

"hvad er det for en verden vi har fået lavet os?"