Dust´es profiltekst

Følgesvend:
Grundet rejser frem og tilbage, både i tiden og imellem dimensioner, har Dust mødt mange forskellige væsner, og en af disse væsner var en meget sjælden filur kat, ved navn Cheshire. Han mødte først denne gakkede kat, på en af hans rejser til fortiden, og har ved andre rejser mødt ham gentagende gange, men nu er det lykkes ham at finde Cheshire i hans egen tid, nemlig vores tidsregning, og dette spøjse forsvindings væsen er nu blevet hans følgesvend, efter han fandt Cheshire i the forbidden forest.

Dust har 3 former en efter hans mor, en efter hans far, og en mellem ting.



I engle form er hans skytsengel evner stærkest. Hans aura er konstant aktiv, hans vinger kan ikke trækkes ind, og han kan ikke bruge sine skyggedæmon evner, da han i denne form er nød til at blokke for sin fars evner for rent faktisk at kunne gå i denne tilstand. Han bruger sjældent denne form, men han ved at den er god at bruge hvis han foreksempel vil overtale normale mennesker, da de er mere medgørlige når de ser ham som en engel.
Udseende og tøj: Dust bære hvidt tøj, der passer perfekt i farven til at hans vinger. Hans hår er hvidt og hans hud er lettere skindene, mens hans øjne er sorte, hvilket virkelig står i kontrast til hans hud vinger og tøj.
Personlighed: Virker som regel mere mild i denne form end nogen af de andre, da han arvede den følelse af at være mild overfor andre fra sin mor. Dog er han på vagt, og kan let skifte humør.
Ekstra: Dog for alle aura og skyggefornemmende væsner vil de helt klart have denne fornemmelse, at denne engle udseende ikke er 100% rigtig. Man kan godt fornemme, at der ligger et eller andet gemt dybt nede under den hvide facada. Dette kan gøre, at engle osv kan føle sig utrygge ved Dust i engleform, da de ved, at han ikke er ren engel.
Modsat kan dæmoner og andre lign væsner måske blive en smule mindre bange for ham, da de ikke på samme niveau bliver så instinktivt vagtsomme overfor ham, når han jo ikke er ren.



I skyggedæmon form, er hans mørke evner fra hans fars side af familien, på det maksimale. Han er derfor bedst i stand til at bruge de evner når han er i denne tilstand, men lige som i engle form er han nød til at blokke for sin anden side af familien, som i dette tilfælde er hans mors side af ham, og kan derfor ikke bruge sine engle evner, så længe han er i denne dæmon form. Han kan dog være ufatteligt farlig med de egenskaber han har i denne form, men hans svaghed overfor lys er forstærket i denne tilstand, fordi den svækker ham mere end i hans andre former.
Udseende og tøj: I denne form har Dust også hvidt hår, på trods af at han er skyggedæmon, det sker fordi han ikke har nogen form for naturlig farve i håret, men det forsvinder alligevel med ham i mørket. Han bære som regel en rød trøje(se billede) der er slidt på grund af kamp, og sorte bukser med et stort metal bælte, hvor i hans 3 daggerts sidder i. Selvom han i denne form er meget menneskelignende, er der 4 tydelige tegn på at han er en dæmon: den første er hans dæmon tænder, der er syle spidse, det andet er hans fingre der er klørformet, og skarpe nok til at fin skære alt han kan skære i, det tredje er hans øjne der er blodrøde, man kan ikke kende forskel på hans pupiller og resten af øjnene, og det fjerde som er det mest tydelige er hans sorte hale der er omkring 2 meter lang, og stærk nok til at kvæle et væsen på sekunder.
Personlighed: I denne form udstråler han en stor mængde vrede, hvis han er tvunget til kamp bliver han aggressiv og blodlysten, hvilket gør ham til en stor fare for folk omkring ham, da han så vil enten æde ens skygge eller bare dræbe en, så han kan nyde følelsen af at dræbe, og lugten af blod i luften.
Ekstra: for stærke aurafølende og sjælefølende væsner ville man kunne fornemme dette hint af engel, som dog oftest bliver skjult af den meget frembrusende dæmoniske side.



I hans mere normale nærmest menneskelignende form, er Dust´es evner jævnt ballanceret, så han er i en slags 50/50 tilstand. Hans evner er ikke på det maksimale, fordi de 2 vidt forskellige sider dæmper hinanden, men efter mange års træning har Dust fundet ud af, hvordan han bedst muligt kan bruge sine blandede evner, på trods af deres mangelheder. Han foretrækker at jage i denne form da han føler sig mest fri i hans normale form og har adgang til alle sine evner.(Selvfølgelig indenfor hans begrænsninger)
Udseende og tøj: I denne tilstand er han klædt i sort løst tøj, han bære et stort solidt bælte med et dødningehoved bæltespænde, lavet af rent sølv og med rubin øjne, hvori hans daggerts sidder, han bær en long coat med hætte udover det tøj, og et hvidt bånd der dækker noget på hans pande, men båndet er dækket af hans sorte hår, med den naturlige røde stribe.
Personlighed: Dust er som regel paranoid og kold i denne form. Han virker langt mere intelligent i denne form end i de 2 andre, da han er nød til at bruge sit hoved meget mere, for at kompensere for at hans 2 race evner er på halv kræft. Han er mest i denne form, da han falder mere ind i mængden når han har brug for det, og fordi han foretrækker denne form, som ikke trækker særlig meget på hans energi.
Ektra ting: Alle aura, sjæle og skyggefornemmende væsner kan uden tvivl mærke, at han er en blanding mellem dæmon og engel, men i første omgang især for ikke særlig erfaren følende væsner, så kan han være meget svær at genkende på sin race, da hans blanding i sig selv næsten skaber en race for sig selv.


Grim reaper:

historie:
Efter megen tids kæmpen og træning, fik Dust endelig den hævn han ønskede, over alle dem der havde haft en finger med i spillet, dengang hans forældre og søster blev dræbt. Han kunne endelig udføre det ritual der skulle til, for at befri ham selv fra den forbandelse hans mor og far havde pålagt ham, som nemlig var at overføre deres og hans søsters sidste livsenergi til Dust, så de i stedet for at komme videre til efterlivet, blev overført til ham. Dette forårsagede den røde stribe i hans mellemstadies hår, som permanent kunne minde ham om, at hans familie stadig var hos ham i alt den tid.
Da dagen endelig kom, hvor han kunne udføre ritualet, vidste Dust udmærket godt at han selv ville dø af det, da hans sidste job var at overlevere hans familie til himlen hvor de hørte til, men det var så der han opdagede noget, som han ikke havde regnet med. Dust hørte ikke til i himlen, fordi han var halvt dæmon og havde udført så mange onde gerninger, og han hørte ikke til i helvede, fordi han var halvt engel og og angiveligt selveste "Lucifer", eller hvem der end stod for den nedre verden, ville ikke have noget med ham at gøre. Der var det så, at han fik et tilbud fra døden selv.
Døden vidste godt, at han hverken kunne komme op og ned pga sine mange ugerninger imod både gode og såvel onde kræfter, så derfor så døden en god mulighed med Dust i stedet for at lade ham blive i åndeverdenens ingenmands land til evig tid. Døden selv har siden den store krig haft abnormt travlt med alle de døde, nu hvor han havde mistet sin "hær" af reapers til at lette arbejdet, da 99,99% af alle reapers flygtede da atombomberne fløj i WW3.
Dust fik så tilbudet om, at han skulle blive en af dødens undersåtter, en af høj rang, en såkaldt grim reaper, som er noget andet end en normale reaper.
Som en underlig bi effekt af at være kommet tilbage, fik Dust en ny livret i form af junkfood. Han tager som sådan ikke på af det, men han elsker alt lige fra pizza og friture deler, til cola og sodavand, og det er som regel også det han foretrækker når han er sulten.

Dust som han ser ud, når han er i åndeverdenen, eller lige har været der:


Dust's job som Grim reaper.
Det Dust skal er, at når folk dør, skal han hjælpe deres sjæle med at komme videre om det er så til himlen, helvedet, en anden verden, genfødsel eller sågar total ophør af sjælen. Nogle sjæle kan sagtens find "vej" videre, hvor de selv følger det "hvide lys" eller hvad de end oplever når de dør. Men der er nogle, hvis død er så voldsom eller at de har for mange bånd til deres legeme, denne verden eller til personer, at deres sjæl kan simpelthen ikke give slip.
Derfor skal Dust helst så vidt som muligt være der, når folk dør for at hurtigt få dem videre, da desto længere tid de er i åndeverdenen desto mere bliver de ofte sindssyge, deres sjæle kan blive korrupte og ødelagte. Hvis deres sjæl har været efterladt i lang tid, så kan de ende med at blive ånde-monstre. Altså væsner, hvis sjæle er så korrupte oftest af had, fortvivlelse osv, at deres sjæl ændre form. Disse væsner lever dog oftest på de øvrige åndeplaner, men de er meget farlige, og de kan være bundet af genstande eller personer på jorden, som gør, at de kan påvirke det fysiske plan.
Dust's job er, at når han finder en sjæl, så skal han overtale den sjæl at komme videre, at få sjælen imod det hvide lys.(han skal ikke selv føre dem til helvedet eller hvor de end skal hen, de skal bare ind i det hvide lys) Dog kan han som grim reaper bare bruge sin evne og ved tvang føre sjælen videre og smide dem ind i det hvide lys, men det ender oftest med at sjælen kommer tilbage på et senere tidspunkt og oftest i ændret og stærkere/farligere form, da hvis sjælen bliver ført videre via tvang, så har den endnu bånd til verdenen, mennesker, genstande eller hvad det end er, som holder den tilbage.

Dog da Dust ikke er en fuldblodsreaper, så ser han ret normal ud og ingen kan vide sådan set, at han er en reaper, andet i de øjeblikke hvor man ser ham gøre sit job, da så udstråler han sin reaperkraft.

Som grim reaper skal Dust også nogle gange tage sig af disse åndemonster, hvis de nu ender med via magi eller andet at ende på det fysiske plan, da de kan være abnormt farlige, da de er teknisk set udødelige, hvis man ikke kender til noget helligt magi, våben osv eller kan necromancy. Dem dræber dust ved brug af almindelige våben, som ved berøring får evnen til at kunne skære i "åndeligt kød og blod". Derfor skal han samle deres sjæl og bringe den til Døden, så de kan blive udslettet.

Evner: Styrker og svagheder.(OBS Dust har stadigvæk sine svagheder fra dæmon og engle siden af ham)
- Dust som reaper er kommet under nogle grundliggende love for reapers, som han skal og må følge ellers mister han sin evne og vil blive forladt som ånd til evig tid uden at aldrig få hvile.
Lov 1: Dust må ikke dræbe en, som er markeret til at dø, selv ikke i selvforsvar!(se længere nede)
Lov 2: Dust må aldrig afsløre den tid, som personen har tilbage, da det kan rykke ved hele balancen, da personen har måske chancen for at overleve eller måske mister muligheden for at ændre sin fremtid ved at overleve.
Lov 3: Dust ikke må forhindre nogen i at dø, hvis han gør det, så kan det forrykke balancen, og det fører til at selve døden må opretholde balancen hvilket oftest medfører brutale dødsfald og flere der dør end planlagt. Hvis det ikke er med vilje, at Dust kom til at "redde" personer, så sker der ikke noget, men hvis Dust gør det bevidst at redde personer, så kan han miste sin reaper evne og selv dø.
Lov 4: Dust må ikke svigte sit job, som reaper. Hvis han i en længere periode ikke gør sit job og "høster" sjæle, så kan han få det voldsomt fysisk dårligt, han dør dog ikke af det, men lad os sige det sådan, det er skam ikke behageligt.
Lov 5: Dust kan som grim reaper hente sjæle tilbage fra de døde(hvis sjælen ikke er blevet genfødt eller udslettet), men balancen skal vedligeholdes, så derfor skal der indgåes en dødsaftale, hvor en skal dø for at en ny kan komme tilbage(se længere nede om dødsaftalen)

- Dødsmærket. Dust kan til forskel fra normale reapers, da han er grim reaper, se den præcise "levetid" tilbage på de folk og væsner(altså dyr osv), som er markeret i mytiske tal lige over hovedet på folk/væsner. Dog er det langt fra, som har fået dødsmærket, da nogens fremtid er endnu så usikre, at der intet er fastlagt. Men ca 85% af alle folk har et dødsmærke over sig.
Dust må ikke afsløre tiden for folk eller dræbe folk, som er markeret, da så kan han forrykke til hele dødens planer og balancen, hvilket døden ikke er så glad for.

- Dødsdetektor. Dust kan fornemme, hvis nogen inden for 500 km dør eller skal lige til at dø(altså at de kun har ca en time at leve i), fordi så kan dust nå hen til dem(oftest på det åndelige plan) og være klar til at frigøre deres sjæl fra legemet og denne jord, så de kan blive ført videre til himlen, helvedet, en ny verden eller en genfødsel.

- Reaperkappen. For at dust skal kunne gøre sit arbejde ordenligt som reaper, så kan han blive "usynlig" for alle almindelige væsner(undtagen de undtagelse nævnt forneden) ved at gå på det fysiske åndelige plan, som er den verden, hvor normale "spøgelser" befinder sig i.
Det er kun mindre erfaren summoners og dem der kan se ånder, sjælefølende sjæledæmoner og dem, som har sjælefølende evner, som kan fornemme hans tilstedeværelse.
Erfaren summoners og dem, som kan se ånder, og såkaldte ærke sjæledæmoner kan tilgengæld se ham på det fysiske plan, men oftest som en meget utydelige tåge/damp indtil han afslører sig selv.
Reaperkappen bliver dog slået til, hvergang han vandre på de øvrige eller nedre planer, da så vil ingen åndemonster på disse planer røre ham, da han udstråler med noget af dødens kraft, hvilket er skræmmende for disse væsner.
- Planvandring: Færden mellem de forskellige planer. Ude over at Dust kan komme ind i den fysiske åndelige verden, så kan han også komme ind i skyggeverdenen, den nedre, den øvre verden og så videre, fordi han skal have muligheden for at finde sjæle, som har begivet sig hen til de andre planer. Hvis han skal færde over områder går det langt hurtigere på åndeplanenerne end fysisk, da tiden går langsommere i de øvrige eller nedre planer.  
-Håndtering af sjæle. Som grim reaper behøver Dust ikke en le, men kan brug håndberøring til at håndtere sjæle, hvor han ligesom binder sig til sjælen og den kan så ikke slippe væk. Men den bedste måde at føre dem videre på er, at han overtale sjælene til at komme videre, vise dem at de ikke længere tilhører her og de efterladte sagtens kan klare sig. I ca 99% af tilfældene bliver sjælene meget hurtigt overtalt til at skulle videre, mens de sidste 1% kræver oftest meget overtalelser eller sågar nogle er så stædige, at de ikke kan overtales. Der kan Dust tvinge dem videre, men oftest ender disse sjæle med at komme tilbage, da de endnu er bundet til denne verden, og her er der stor chance for, at de vender tilbage som åndemonster.

-Dødsaftalen. Dust kan til forskel fra almindelige reapers indgå en dødsaftale, hvor Dust kan hente en fra de døde, hvis nogle pårørende eller andet ønsker det.
Men der kræves to ting for dette:
1: Der er en, som skal frivilligt vælge at tage den dødes plads og derved dø, fordi balancen i verdenen skal vedligeholdes.(og hvis de indgår aftalen selvom de har dødsmærke, så bliver deres dødsmærket ændret i henhold til aftalen)
2: der behøves en tom krop(oftest bliver det den, som der har valgt at dø, da det er svært at skaffe et meget frisk lig eller en hjernedød person)
Det der sker er, at man får på en eller anden måde kontakt med Dust, og hvor man så indgår aftalen med ham. Man kan også summone ham, se under næste evne.
Aftalen bliver bundet ved et kys, men hvis personen ikke er frivillig og ikke oprigtigt vil det, så sker der ingen binding, da Dust kan ikke tvinge nogen til at dø til sådan en aftale. Hvis aftalen er i hus, vil den markeret person få  en sort "tattooveret" le over sit hjerte.
Dust finder så den sjæl, som de leder efter, hvis han ikke af en eller anden grund kan finde den, så bortfalder aftalen, men ellers kommer han tilbage med sjælen og kræver så sjælen fra den aftalte person.

- Summone dust. Hvis folk vil indgå denne dødsaftale med Dust, men ikke kan finde ham, så kan de bruge et ritual, hvor Dust så vil blive påkaldt hen til dem, hvor han har et interval på højst 5 min til at færdiggøre sit arbejde før han ender lige foran dem, som påkaldte ham.
Dette påkræver blot at man aftegner et lille pentagram, stiller en skål i midten af pentagrammet, og i denne skål lægger man henholdsvis et rygsøjle led, fra en der døde en naturlig død, en håndfuld indtørret padehat blomster, der stod i flor ved efteråret, et stykke papir hvorpå der er skrevet hvor man er, 3 dråber frisk blod fra den der påkalder ham, og 7 dråber hellig olie. Dette sætter man så ild til, hvorpå man opremser en enokisk sætning, der i bund og grund siger "jeg hidkalder dig, vandre af dødens ensomme sti" over ilden, og derved påkalder man ham. Men da dette gør Dust utroligt sulten, og Dust ikke gør særligt meget på tom mave, gør man klogt i at have noget junkfood man kan give ham, da han ellers ikke vil gøre en skid for nogen.

- Genopståelse. Den store forskel fra reaper til grim reaper er, at dust ikke kan dø. Han kan blive skadet og skudt til atomer, men så dør hans fysiske legeme og så genopstår Dust bare igen på hans såkaldt genopståelsespunkt.
Det tager ca 12 timer, før han genopstår igen, men så er han healet igen. Nå han dør, så får han også en hvid tunnel, hvor han skal gå igennem den og vente i dødens "ventesal", som er et sted på et plan langt væk fra den fysiske plan. Derved kan ingen gøre hans sjæl noget imellem tiden.
Da døden skal først komme og hente ham og føre ham tilbage til genopståelsespunktet. Hvis Dust har inden for den nærmeste fremtid været død flere gange, således at Døden er træt af at hente ham, så kan det være, at der går længere tid før døden gider at hente ham.

De 7 sværds mester:
Det er vigtigt at understrege, at selvom Dust har de 7 sværd, så kan han pga sin reaperevne med at se de dødsmarkeret folk, ikke dræbe ca 85% af alle folk, da de er markeret. Så våbenen bliver allermest brugt i selvforsvar eller imod åndemonster.

De 7 sværd var tidligere ejet af en gruppe ninjaer, der var kendt under navnet "Kiri no shinobigatana shichinin shū" og sværdene har i bund og grund hver deres evne, hvilket er grunden til at disse 7 sværd til sammen, er kendt som en af de stærkeste samlinger af sværd i verden. Efter han havde været i det hensidiges, og var kommet tilbage som reaper, har guderne ændret lidt på disse sværd. Guderne har nemlig samlet alle 7 sværd i hans le, så denne le kan forvandle sig til hvilket som helst af sværdene, alt efter hvilket sværd Dust ønsker at bruge. Den fungere blot på den måde, at når Dust ikke bruger hans le, eller ikke har den på sig, så vil den blot ligne hans le:



1) Hiramekarei:
Sværdets navn betyder "Flynderen" og dens evne er, at jo mere chakra der er i sværdet jo bedre er det, da sværdet bruger chakra og omdanner det til det våben, ejeren vil have det til. Svagheden er bare, at hvis man bruger chakraen for hurtigt, pumper man sig selv ved at fylde på hele tiden.

2) Samehada:
Dette sværds navn betyder "Hajskind" og udover at have et blad, lavet af savtakkede hajskind, så er sværdet levende, kan bøje sig som det vil, og det æder fjendens chakra, og kan dele det med ejeren. Sværdet og dets ejer kan gå i en form for symbiose, hvor sværdet smelter sammen med armen, og der er forskellige niveauer for symbiosen. Standarden er at sværdet bliver til ejerens arm, og ejeren kan håndtere sværdet som var det hans arm, maks symbiosen er at de bliver til en, hvor sværdet stadig er armen, men for eksempel i vand kan sværdet svømme for ham, lige så hurtigt som en haj. Ejeren skal dog passe på, da for meget chakra kan slå ham ihjel, fordi det får hans hjerte til at pumpe mere og mere.

3) kubikiribocho:
Det betyder "Den halshuggede forskære kniv" og sværdet er i stand til at absorbere metal fra blod, og reparere sig selv med det. Det er lige så langt, som et menneske er højt, lige som Samehada, og sværdet kan gennemskære nærmest alt, hvis man kan finde ud af at styre det. Sværdet er dog ikke uforgængeligt, det kan sagtens gå i stykker, men det er der dens evne bliver brugbar.

4) Kiba:
Oversat betyder det "Hugtand" men sværdet kaldes også torden sværdene, da det er et par sværd med elektricitet. Sværdene er af normal længe, og har en ekstra spids på toppen af den ene side på den skarpe side, og nederst på den anden side. Sværdene kan absorbere selv et lyn, og kan producere elektricitet så de ikke løber tør, men der er grænser for hvor meget de kan indeholde.

5) kabutowari:
Oversættes til "Hjelmknuseren" også kendt som det sløve sværd. Det er det eneste sværd i samlingen, uden som sådan nogen speciel magisk evne, men det er det eneste sværd i verden, der består af en økse og en hammer sat sammen med en læderstrop, mellem deres ender. Man kan med fordel bruge det til, at knuse modstandere med ydre armor på, da økse delen har en flad ende, hvor hammeren kan slå på, så øksens blad bliver hamret igennem det der er foran bladets skarpe del.

6) nuibari:
Navnet oversættes til "Synålen" hvilket er et meget passende navn, da det er et sværd der ligner en synål, næsten på længe med 3/4 del af en fuldvoksen mand, et sværd blad på halvdelen af sværdets side, startene der hvor spidsen sidder, og et nåleøje som på en rigtig synål, i den anden ende. Sværdet kræver en rimelig fart, og med det kan man skære igennem væsner som var de smør, og sy dem sammen igen som man vil. Alt efter hvad for skader og sammensyninger der bliver lavet kan det være alt, lige fra dødeligt på stedet, hvis det er hele kroppen der bliver skåret i stykker på stedet, til dødeligt over tid, hvis det kun er arme og ben der bliver skåret over og byttet rundt på, da armene og benene forhindre blødninger, men begynder at rådne fordi de ikke længere sidder ordentligt på kroppen længere. Påkræver at man bruger kræfter på fart.

7) Shibuki:
Oversættes til "Skumsprøjt" og ligner en kæmpe skriftrulle, med et sværd blad på lukningen, og der med skaftet i den ene ende, er lige så lang som Samehada og Kubikiribocho. Sværdet har evnen til at eksplodere når man slår noget med det, og sender eksplosionen imod det man slår/hugger mod. Denne måde at sende eksplosionen fremad på, gør at der ikke er noget rekyl der bliver sendt ind i ejerens arme.



Hans 3 daggerts:
Dust bære 3 daggerts, der alle repræsentere arve stykker på hver deres måde. Det tog ham tid at genfinde disse arvestykker, der henholdsvis er fra hans mor, hans far samt den første skyggedæmon nogensinde, og han bruger dem sjældent, men han har dem altid med sig selvom man ikke ser dem, når han er i engle stadie.
Hans mors daggert: en smuk hvid daggert fra top til tå, skeden og bladet er formet som en engle vinge, og den acceptere kun Dust og hans barn hvis han fik et. Den virker som en normalt daggert mod alle andre væsner end dæmoner og sorte engle, men hvis han bruger den mod en dæmon svier den som en ui helvede.
Hans fars daggert: sort fra top til tå som mørket selv, og med en skede der ligner en dæmon vinge, virker også kun for Dust og hans efterkommere, og denne daggert svier kun når han bruger den mod gode engler(altså ikke sorgens eller sorte engle)
Skyggedæmonens daggert: denne daggert er sort fra top til tå, men har et rubin rødt mønster, over bladet og håndtaget samt en rubin for enden af håndtaget. Denne forstærker voldsomt en skyggedæmons kræfter ved brug, men suger også utroligt meget af brugerens energi til sig.


Dust har sig en yndlings sang, som han til tider kan finde på at synge et vers eller 2 af, når han lunter rundt ude i verdenen.

Yo hohoho, yo hohoho, Yo hohoho, yo hohoho
Yo hohoho, yo hohoho, Yo hohoho, yo hohoho

Gather up all of the crew, it's time to ship out Bink´s Brew.
Sea wind blows, to where, who knows? The waves will be our guide.
O'er across the ocean's tide. Rays of sunshine far and wide.
Birds they sing, of cheerful things, in circles passing by.
Bid farewell to weaver's town, say so long to port renowned.
Sing a song, it won't be long, before we're casting off.
Cross the gold and silver seas, a salty spray puts us at ease,
Day and night, to our delight, the voyage never ends.

Gather up all of the crew, it's time to ship out Binks' Brew.
Pirates, we eternally are challenging the sea.
With the waves to rest our heads, ship beneath us as our beds,
hoisted high upon the mast, our jolly roger flies.
Somewhere in the endless sky, stormy winds are blowing by,
waves are dancing, evening comes, it's time to sound the drums.
But steady men, and never fear, tomorrow's skies are always clear.
So pound your feet and clap your hands 'til sunny days return.

Yo hohoho, yo hohoho, Yo hohoho, yo hohoho
Yo hohoho, yo hohoho, Yo hohoho, yo hohoho

Gather up all of the crew, it's time to ship out Binks' Brew.
Wave goodbye, but don't you cry, our memories remain.
Our days are but a passing dream, everlasting though they seem.
Beneath the moon we'll meet again, the wind's our lullaby.
Gather up all of the crew, it’s time to ship out Binks’ Brew.
Sing a song, and play along for all the oceans wide.
After all is said and done, you'll end up a skeleton,
so spread your tale from dawn 'til dusk upon these foamy seas.

Yo hohoho, yo hohoho…Yo hohoho, yo hohoho…
Yo hohoho, yo hohoho…Yo hohoho, yo hohoho…

Yo hohoho, yo hohoho…Yo hohoho, yo hohoho…
Yo hohoho, yo hohoho…Yo hohoho, yo hohoho…