Så du er en mutant siger du?(Chika)

Chika bed sig lidt i læben da han sagde hendes anden person kunne blive et lille problem. det vidste hun jo godt selv det kunne, det var bare ikke så godt at høre han syntes det samme. men da Duat forklarede han nok kunne finde en måde at kontrollere hendes unge kvinde i sig, åndede hun lettet ud da det problem bar eikke måtte gøre hun ikke kunne blive trænet af ham Haku. hun nikkede så og smilte lidt til ham "okay... godt nok.. altså hun angriber ikke nødvendigvis, men jeg ved ikke hvordan hun vil være når hun ved i hjælper mig.. men jeg skal selvfølgelig nok gøre hvad jeg kan for at holde kontrollen over hende" forklarede hun og lød meget oprigtigt. hun ville gøre alt for den unge kvinde ikke skulle overtager, for hun vil ikke risikere at miste chancen for træning og hun ville heller ikke risikere at kvinden skulle på nogen måde skade hverken Dust eller Haku. hun så lidt på Rickie da han nussede den og det var tydeligt at Rickie nød det. den havde fået fuld tillid til Dust og kravlede lidt tættere på ham for at få mere klap og nusse. Chika smilte lidt af sin hund. hvis Rickie stolede på Dust, var hun sådan set sikker på hun også kunne stole på ham. hun så lidt på Dust igen "iøvrigt.. Rickie begynder at gø af mig hvis jeg er ved at miste kontrollen for han bryder sig ikke om kvinden.. min lugt ændre sig nemlig som det første så Rickie kan lugte hende meget hurtigt hvis hun er ved at overtage" hun tænkte den infomation kunne hjælpe lidt, da det ikke altid var muligt at se på CHika at hun mistede kontrollen.. hvertfald ikke før det var forsent. så det ville være en god ting for Dust at vide.

Dust lyttede nøje efter da hun fortalte lidt mere om denne unge kvinde der gemte sig i hende, og nikkede så forstående da hun var færdig med at fortælle. Dust havde nu en sikker plan til hvordan han kunne kontrollere hende hvis hun blev forvandlet, og denne plan måtte så være alternativet indtil han fandt på en bedre plan til hvad de kunne gøre.
Da Rickie virkede til at nyde hans nussen og klappen, ved at komme tættere på ham vidste han at Rickie måtte stole på ham, hvilket fik Dust til at smile, tage den søde hund og lægge den i sit skød, så han kunne nusse ham ned af ryggen og klø ham kærligt bag øret. Det tog ikke Dust lang tid at finde ud af hvad Rickie bedst kunne lide af kærtegn, og Rickie fik alt den kærtegnen fra Dust som han ville have, da Dust godt kunne lide dyr og aldrig blev træt af at nusse med dem, der gerne ville have hans opmærksomhed. Da Chika begyndte at fortælle at Rickie kunne afsløre hendes forvandling med det samme, så han dog op på hende uden at stoppe med at nusse Rickie og lyttede. Den information var meget brugbar lige noget han godt kunne bruge.
"Tak fordi du fortalte mig det, når jeg ved at Rickie afsløre din forvandling med det samme, kan jeg nå at reagere meget hurtigere end ellers!" sagde han roligt "Min originale plan var bygget på, at din aura og energi sikkert ændre sig under forvandlingen og siden jeg kan sanse aura, og mit sværd Samehada kan sanse energi, ville jeg kunne afsløre at du forvandler dig noget hurtigere! Men når din lugt er det første der afsløre dig, er det godt Rickie reagere på det for det betyder som sagt at jeg kan response med det samme han begynder at reagere!"

CHika betragtede Dust forkælde Rickie og det var også tydeligt at den lille hund nød det fuldstændig. den pussede sig ind til ham og brummede flere gange af ren nydelse. nogle gange rykkede den sig lidt på hans skød, ikke fordi han skulle stoppe, men fordi den bare havde det godt og nød at få den opmærksomhed. Chika grinte lidt af sin hund og Dust og syntes bare de var kære "pas på han ikke kommer til at synes mere om dig end mig" sagde hun forsjovt og smilte skævt til Dust. Rickie logrede lidt med halen da den vidste det var den der blev talt om. den stak så den våde snude op mod Dust's ansigt og slikkede lidt efter ham, da den gerne ville slikke ham i ansigtet. det var tydeligt hunden kunne lide Dust nu.
Chika vente så sin opmærksomhed på det Dust sagde og lagde hovedet lidt på skrå. vildt han allerede havde fundet at plan for hvad han skulle gøre hvis hun mestede kontrollen over sit andet jeg. det var betrykkene han var så hurtig tænkende og fandt planer på hvordan han skulle løse eventuelle problemer, det hjalp Chika med at føle sig mere tryg ved det hele. han gjorde hende i det hele taget meget mere tryg ved alt det her med at møde andre "du behøver ikke takke.. det er mig der skal takke for du hjælper mig.." sagde hun taknemmeligt og så lidt ned på sine hænder "jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig på en eller anden måde" indrømmede hun så og så kort ud til at havde det lidt dårligt, men hun så dog hurtigt op på ham igen med et glad smil og sukkede glad "men det er godt du kan bruge Rickie til nået så er der i det mindste en af os der kan være til hjælp" sagde hun efterfuldt af et lille grin.

Dust smilede roligt af Rickie der rykkede rundt i hans skød, for at nyde hans nussen og derefter stak snuden op mod hans ansigt, i et forsøg på at slikke hans ansigt. Dust lagde let hovedet på skrå og så på Chika "Jeg tror nu at lille Ricki altid vil holde mest af dig, jeg får jo blot hans opmærksomhed fordi jeg er sød ved ham!" Sagde han roligt med et lettere drillende smil på læben, mens han nussede Rickie på hovedet og holdt om ham "Men han virker nu glad for, at nogen er god ved ham!"
"Og jeg ønsker ingen tak, jeg ser noget af mig selv i dig, så derfor ønsker jeg at sørge for du kan klare dig selv!" Sagde han roligt og lagde hovedet på skrå, mens hans hænder stadigt nussede om Rickie "Det er folk som os, der i sidste ende kan være de vigtigste i verden!"
Lyden af Samehada hans store haj sværd der sagde noget, kunne høres og Dust så roligt på sværdet, mens han lytede til sværdets lyde. Han valgte dog ikke at sige noget til sværdet, da samtale emnet ikke var det besste at tage op, ved hendes nærvær.

Chika grinte lidt og rystede stille på hovedet af det Dust sagde "ja han vil nok altid følge mig og kunne lide mig bedst, men jeg må da indrømme jeg ikke altid har så meget tid til at nusse sådan om ham og give ham den slags opmærksomhed, så det er godt du gider det" sagde hun med et lille grin og betragtede de to. Rickie fik slikket Dust på kinden, hvorefter den stak snueden ind imellem han arm og side. den nød tydeligvis at blive nusset sådan og havde sikkert også savnet det meget.
Chika så lidt på ilden imens hun yttede til hvad det blev sagt og nikkede så stille "det kan du vel have ret i..jeg er bare lidt nervøs for jeg ikke når så langt til at kunne være til nytte for denne verden... så derfor er jeg meget taknemmelig for du vil hjælpe mig til at kunne overleve nemmere..." sagde hun med et lille smil og kløede sig let i nakken. det gav et lille sæt i hende de en lille dråbe ramte hendes næse. hun tørrede den roligt væk og så lidt mod himlen. det var ved at blive mørkt og det ville vidst begynde at regne den nat. hendes blik flyttede sig dog hurtigt hen mod sværdet da hun hørte en lyd der fra og så derefter på Dust igen med et spørgende blik "hvad sagde den?" spurgte hun forsigtigt og var lidt i tvivl om hun skulle havde spurgt det kunne jo være det var noget hun ikke skulle blande sig i, men hun var jo en nysgerrig pige.

Dust smilede af Rickie der slikkede ham i ansigtet, og snussede sig ind under hans krop, han tog blidt hunden om livet og løftede ham op, så han kunne se vovsen i øjnene "Sikke glad du er for at få opmærksomhed, var din lille basse?" Spurgte han roligt og lagde ham ned i sit skød igen "Slap du bare af og nyd opmærksomheden, så du en god vovse!"
Han så hen på Chika igen og lagde let hovedet på skrå, mens hun snakkede om Rickie. De fleete hunde kunne godt lide opmærksomhed, og når hun nu ikke altid havde tid til at give ham det, var det klart at Rickie nu nød alt det Dust gav ham. Imens Rickie lå i hans skød nussede Dust ham kærligt, og snakkede med Chika samtidig.
"Meningen med vores slags, er ikke altid at gøre nytte for verdenen, for eksempel er jeg et outkast en hadefuld krydsning mellem 2 modsætninger, der bliver jagtet af mine artsfælder på begge sider!" Sagde han roligt "Men selvfølgelig hvis du har mulighed for, at gøre noget godt ud af dit liv, synes jeg personligt du skal gøre det!"
Da hun spurgte til hvad Samehada sagde, så Dust tænkende på hende og lagde hovedet på skrå "Han spurgte bare om vi ikke skulle søge ly for regnen, da han kunne mærke uvejret var på vej!" Sagde han roligt og satte Rickie på jorden, før han rejste sig op og tog sværdende på ryggen "Skal vi finde et sted sammen?"

Rickie så glad på Dust og puttede sig til rette i hans skød. nu lå den bare stille og roligt imens den slappede af og nød at blive nusset. den elskede opmærksomhed.
Chika betragtede dem lidt og grinte lidt "dejlige lille basse" sagde hun til rickie og pillede lidt ved sin ene fletning. hun lyttede til de ting han sagde og nikkede stille. selvom han var en krydsning af to racer og var en speciel en, så havde han været den eneste i langtid der havde hjulpet hende.. været venlig mod hende... så hun syntes han allerede havde undnyttet store ting. for hende var han hvertfald noget specielt og en hun altid ville huske fremover "jeg forstår... du gør ikke noget sådan stort for verdenen men du hjælper andre og det er noget af det vigtigste..." sagde hun stille, for det var sådan hun fortolkede det. det var ikke nødvendigt at gøre npet stort og noget alle så, men det vigtigste var at gøre nået for folk der kunne forandre deres liv på en god måde. hun smilte svagt ved tanken. hun havde ikke tænkt på andre længe for hun kun havde fokuseret på hun selv skulle overleve alt dette.
igen så hun på ham med et skævt smil "jeg tror jeg vil hjælpe folk mere.. det at du hjælper mig nu giver mig en utrolig god følelse og hvis jeg kan få andre til at føle sdan ved at hjælpe.. det ville være fantastisk" sagde hun næsten drømmende. hun var begyndt at se utrolig meget op til Dust. hun vidste godt non ikke om han normalt hjalp andre, men det han havde hjulpet hende fik hende til at se op til ham og ville hjælpe andre. da han nævnte det dårlige vejr og rejste sig, så Chika lidt på Rickie der nu luntede lidt rundt. stille rejste hun sig op og pakkede det sidste kød ned i en pose hun havde i en lille rygsæk, hvorefter hun tog skindet. intet måtte gå til spilde "ja god idé" sagde hun roligt og så op mod himlen hvor hun igen fik an dræbe i ansigtet.

Dust knejsede lidt i kroppen ved vægten af de 2 sværd, mens han lyttede til hvad hun sagde. På den ene side var det godt hun fortolkede det han sagde, som gode gerninger og at hjælpe andre, på den anden siden havde hun måske også misfortolket ham. Dust havde store planer med formålet med hans liv, men det var bestemt ikke gode formål han havde for sig i hans liv. Hans mor, far og søster var blevet dræbt af hans artsfælder, og de havde jagtet ham siden han var 4 år gammel, og derved skabt en hævner i ham. Hans sind var så fyldt med mørke og had, at han havde dedikeret hele sit liv til at hævne sig, på den verden der havde udstødt ham på den måde.
Godt nok havde han oplevet en god ting i sit liv, og det var da han fandt sit skytsvæsen. Han vidste nu at han havde en i sit liv, han ville gøre alt for at beskytte og sørge for hun havde det godt, men det havde ikke ændret på at han ville hævne sig, og mærke hævnens alt ødelæggende følelse når han nåede det mål han havde med sit liv.
"Det lyder godt at du vil hjælpe andre, men husk nu at passe på dig selv, det ville ikke være så godt hvis du led overlast eller død, i et forsøg på at hjælpe andre!" Sagde han roligt, mens han begyndte at gå i retning af en grotte han havde lagt mærke til, på hans vej mod denne sø.

Chika lyttede til det han sagde og blev på en måde lidt overrasket over det han sagde. han havde fuldstændig ret, men hun havde ikke forventet at han ville komme med en direkte beskyttende udtalelse som den. det fik et lille smil frem på hendes læber, da det gav hende en rar fornemmelse i maven at der var en der havde den omsorg for hende. hun gik hurtigt med ham og med en meget tøvende hånd, lagde hun den på hans inder arm så de næsten gik arm i arm. hun vidste ikke om det var okay, men hun havde bare lyst... for at vise hun følte sig tryg ved ham "jeg skal nok passe på... jeg kommer selv i første række" sagde hun med et lille smil og så op på ham med et glad blik i øjnene. hun var glad for at have mødt dust. han havde vist hende at ikke alle var nogle der ville ham noget ondt og han havde givet hende et lille håb om at hendes liv ikke nødvendigvis kun skulle gå ud på at overleve. hun så lidt ned i jorden og fik øje på Rickie der luntede ved siden af hende med en logrende hale. det var længe siden den havde logret med halen... det havde været en hårdt tid på det sidste med ikke den store glæde, men lige nu så alting lysere ud og hun håbede en følelse ville blive ved.

Dust så roligt på hende, da hun tog om hans arm og lagde tænkende hovedet på skrå. Han var ved at blive blød om hjertet, på trods af det gabende hul i form af hans manglende følelser, men hans planer fulgte stadig hans gang og Haku var efterhånden blevet en del af disse. Så at skabe fremgang for Haku, ved at bringe denne pige til ham så han kunne hjælpe hende, var det samme som at skabe fremgang for hans egne planer, hvilket var hvad hans hævngerrige hjerte begærede mest af alt.
Dog kunne Dust ikke lade vær med at bemærke, at Chika virkede tryg i hans nærvær for ikke at glemme, at Rickie logrede med halen hvilket betød at han måtte være glad. Dust var ikke vant til at bringe glæde ind i andres liv, derfor var dette underligt for ham, ja faktisk en ting han som sådan ikke havde prøvet at gøre for andre, i denne tids periode. Dust betragtede Chika lidt mens de gik, og åbnede så sin hånd mens han placerede sin arm, så Chika bedre kunne holde om hans arm, og hvis hun ville lægge sin hånd i hans.
"Chika jeg tænkte på, der går nok lidt tid før jeg får skabt kontakt mellem dig og Haku, men indtil da kunne jeg jo begynde at lære dig nogle ting du kan bruge, så du er mere forberedt på overlevelse!" sagde han roligt

Chika var en smule nervøs om hendes kontakt til ham med hpnden havde været for meget, men hun havde bare sp meget lyst til at at vise ham at hun var tryg ved ham. det var nok også efter håånden vedd at være ret tydeligt. da Dust gjorde plads til hun kunne tage ordenligt fast om hans arm og endda tage hans hånd hvis hun ville, det gav hende et glad smil på læben og en svag rød farve hen over kinderne. dette måtte jo bare vise han ikke havde noget imod hendes kontakt og havde accepteret hende. hun lod sin hånd langsomt glide ned i hans hånd, så de nu holdte i hånden. hendes hånd var blød og varm og lå nu meget trygt i hans hånd. hun så lidt op på ham igen med et glad blik og et sødt smil "det ville jeg meget gerne, hvis du har tid til det må du rigtig gerne undervise mig" sagde hun med et lille nok, hvorefter hun så ned på sin hund "ville det ikke være rart Rickie?" sagde hun med et lille grin og meget hurtigt hav hunden et lille glad bjæf fra sig. det var så tydeligt at den var glad.



//sorry det ikke lige blev så langt ^^//

Dust mærkede at hun lagde sin hånd i hans, og han kunne mærke at hendes hånd var varm, mod hans kølige hud. Hun virkede til at være glad og tryg ved ham, hvilket var en underlig følelse for ham, selvom han havde oplevet den før på hans rejse til fortiden, hvor flere væsner havde vist ham tillid, og været tryg ved ham da han havde haft nogle helt andre planer dengang, i sammenligning med den form for planer som han havde, i denne tid de befandt sig i lige nu. Dengang havde han hjulpet flere væsner med at blive stærkere, da racens overlevelse havde været en del af hans perspektiver, da han lagde sine planer dengang, hvorimod de planer han havde i denne tid blot var rent og skær hævn, hævn rettet mod dem der havde skabt den hævner han var blevet til, og gjort livet så kummerligt for ham som det nu engang var.
Dust smilede da også roligt, da Chika gerne ville træne, og hun spurgte Rickie som bjæffede glad, over at han ville hjælpe dem ved at give dem noget træning. Han tænkte sig lidt om, tænkte på hvordan han kunne træne hende, og hvad han skulle træne hende i. For på den ene side, hvis han sendte hende videre til Haku, skulle han starte med at træne hende i noget fysisk kamp relaterede, men hvis han sendte hende videre til Diana skulle han træne hende i, at bruge hendes chakra. Men så kom han i tanker om, at Haku også kunne lære hende nogle kamp teknikker, hvor hun skulle bruge sin chakra, så der blev han hurtigt enig med sig selv.
"Godt jeg ved hvad jeg skal træne dig i, til at starte med!" sagde han stadigt tænkende "Jeg tænker på, at vi begynder med at træne din chakra, for det kan du bruge både under min træning, såvel som Dianas og Hakus træning! Så lad os da starte med at klatre i træer!" Dust tænkte ikke over hvor spøjst det lød, før han havde sagt det, men han sagde ikke noget før hun viste respons på det han sagde.

//Det går nok ^^

Chika var glad for han havde lodet hende tage hans hånd, det betød meget for hende. hun havde ikke rigtg været tryk ved nogen i meget lang tid så det betød rigtig meget for hende at hun nu havde fundet en hun stolede så meget på at hun turde holde hans hånd. imens de gik der hånd i hånd havde hendes glade smil forandret sig til et rolig og nærmest trygt smil. hun rettede sit blik op på Dust igen med et lidt undrende blik. han nævnte nogle meget mærkelige ting.. chakra? og hvorfor skulle de nu til at klatre i træer? det kunne hun sagtens finde ud af jo, så hvordan kunne det være træning? det var tydeligt at se i hendes ansigt at hun var ret forvirret over det han lige havde sagt "uhm... chakra?... det ved jeg ikke lige hvad er.. men jeg kan godt finde ud af at klatre i træer" sagde hun med et lidt spørgende stemme, da hun virkelig fandt det besynerligt.. hun havde overlevet for sig selv i så mange år, så hvorfor skulle hun ikke kunne klatre i træer. hun så så ned på Rickie igen med et tænksomt blik. hunden gik bare i sin egen verden og logrede glad med halen, så hendes bliks opmærksomhed faldt hurtgt på Dust igen med det tænksomme blik. hun var lidt spændt på at vide hvad han lige havde tænkt med det der træ klatring og han forklaring på hvad chakra var? det kunne være det gav hende en bedre forståelse for alt det han lige havde sagt. de to navne der blev nævnt tænkte hun kke så meget over først.. Haku havde hun jo hørt om før, men Diana havde Dust ikke nævnt før.. så hende måtte hun nok også lige få ldt forklaring på hvem var "mmh.. og hvem er Diana?" spurgte hun så med samme spørgende stemme imens hun langsomt trykkede let om hans hånd. Diana måtte vel være endnu en person hun skulle møde og træne med..

Dust kiggede let på hende med hans rolige blik, og smilede sit tomme smil da hun spurgte til hvad chakra var, og især fordi hun sagde at hun sagtens kunne klatre i træer, da det jo slet ikke var på den ordinære måde de skulle gøre det på. Men selvfølgelig kunne hun ikke vide hvad han mente, de fleste ville ikke forstå det på den måde som han tænkte på, før han forklarede dem hvad han mente med, at klatre i træer. Let stoppede han op da de nåede til et tykt træ, hvor der ikke var grene på stammen de første 25-30 meter op, men som havde nogle gode grene oppe i toppen der formede en pæn trækrone. Han gik let ned i knæ foran hende, så de var i øjen højde uden at slippe hendes hånd, da hun virkede glad og tryg ved at holde ham i hånden.
"Først skal du vide hvad chakra er, og lyt godt efter for du får brug for at være sikker på det! Chakra er den energi der strømmer gennem ens krop, de fleste kender det som energi men væsner som Haku og Diana der bruger det når de kæmper, kalder det ved dets rigtige navn! Du kender jo energi på den måde, at jo mere energi du har i dig jo mere kan du præstere før du bliver træt, men det er ikke alt for udover at du kan bruge det til fysiske udfoldelser, kan du også bruge din chakra til ting som angreb, healing og andre ting som det vi skal til nu, nemlig at klatre i træer!" forklarede han og prøvede at gøre sit bedste, for at forklare hende det så hun kunne forstå det nemmere "Og den måde vi skal klatre i træer på, er ikke den måde du er vant til, hvor du bruger arme og ben, til at komme op i træet! Her skal du bruge din chakra til at suge dig fast til stammen, og gå op af stammen! For at give dig en ide om hvordan dette gøres, skal du forestille dig at du samler din chakra i dine fødder, så den fungere som en magnet der holder dig fast til træet!" let rejste han sig og slap hendes hånd, mens han smilede til hende før han gik hen til det træ de var stoppet ved. Han placerede sin fod mod stammen, og begyndte at gå direkte op af træets stamme i en vandret linje, og stoppede et par meter over jorden for at se på hende igen.
"Til at starte med skal du nok tage tilløb, og løbe op af træet under din træning, men når du bliver bedre til at styre din chakra, kan du gå op af træet lige som mig!" sagde han roligt "Så indtil videre, skal du lære at finde din chakra, styre den ned i fødderne, og løbe op af træet! Forstået?" Han hoppede væk fra stammen, og landede elegant foran hende så han igen stod i hoved højte med hende, og kunne se hende i øjnene.
"Og hvad angår Diana, kan jeg fortælle om hende senere, lige nu skal du koncentrere dig om din træning okay?" spurgte han med et smil på læben.

Chika stoppede ved det store træ ligesom Dust og så ind i hans øjne da han kom på hovedhøjt med hende. da hun blev bedt om at lytte godt efter, klemte hun let hans hånd og så meget koncentreret ind i hans øjne. forklaringen var nem at forstå og derfor nikkede hun stille efter han var færdig med at snakke. dog nåede hun ikke at sige noget før han slap hendes hånd. de skulle gå op af træerne?..dette kunne blive en ret hård træning kunne hunpludselig fornemme ved det hele. i det Dust begyndte at gå op af træstammen med en meget rolig minde, fik Chika de største øjne som overhoved muligt. hendes mund måbede og det var tydeligt hun syntes det var vildt. at han med en så stor ro kunne gå vandret op af en træstamme. hun lyttede stadig meget koncenteret til alt han sagde, selvom hun var meget målløs over det hun lige havde set. da han hoppede ned og landede foran hende igen, så hun ind i hans øjne med et små urolig blik "så.. jeg skal bare løbe og koncentrere mig om at mine fødder bliver på træstammen?" spurgte hun forsigtigt. hun forstod godt opgaven, hun skulle bare lige være helt sikker på at det kunne være rigtigt. hun så så lidt ned på sin elskede hun, hvorefter hendes blik rettede sig mod træet. hun nikkede forstående for at han ville fortælle om hende Diana senere. stille gik hun så hen til træet og rørte lidt ved barken. hun havde jo lige set Dust gøre det, så det burde hun vel også kunne? hendes blik så lidt spørgene hen mod Dust, men ret hurtigt så hun på træet igen, gik nogle skridt tilbage. hendes øjne lukkede sig roligt i og hun tog nogle dybe indåndinger. så åbnede hun de smukke øjne igen og det var fulde af koncentration. kort efter satte hun af og løb mod træet, satte foden mod stammen og derefter den næstefod,men i det den anden fod ramte stammen mistede de fodfædste og gled ned. hårdt landte hun på røven på jorden og lavede en smertefuld grimasse. det havde gjort ondt. Rickie luntede med det samme hen til hende og slikkede hende lidt på kinden.

Da hun landede på måsen efter hendes første forsøg, kom Dust hen til hende og satte sig ned ved siden af hende, som om hun havde sat sig ned af egen fri vilje. Hans øjne fandt hendes mens han lagde hovedet på skrå, og han strøg lidt af hendes hår om bag hendes øre.
"Det sker praktisk talt hver gang, for alle første gangs brugere af chakra!" sagde han roligt "Men jeg tror jeg har en løsning på problemet, for det der skete var at du ikke havde nok chakra samlet i dine fødder, til at du kunne holde dig fast til stammen!"
Med en let bevægelse, frigjorde han en daggert fra sit bælte som stadig sad i beholderen, så hun ikke kunne komme til at skære sig på bladet ved et uheld.
"Nu skal du bare se her, vi starter i de små så du kan lære hvordan det skal føles, og så arbejder vi os op, det er nok en mere harmløs måde så du ikke kommer så meget til skade!" sagde han roligt mens han løftede sin ene fod, placerede daggerten med siden mod undersiden af sin fod, og holdt den fast med sin chakra "Det her er samme princip som når du skal klatre op af træets stamme, du skal bare bruge mindre chakra til at holde daggerten fast til din fod, end du skal når du skal holde dig fast til træets stamme!" han holdt om daggerten og slap den med sin chakra, før han rakte den til hende, og smilede sit tomme smil.
"Prøv du en gang at se om du kan!" sagde han roligt.