Who are you? [Auriel]

Admin Expressen #16

Hey Newworld , this is a ghost speaking

Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …

Emne: Who are you? [Auriel] 7/6/2015, 15:03

Tid Klokken er lidt over 22:30
Sted Et sted i The New Miami
Omgivelser Der er ikke nogen at se
Vejr Da solen er gået ned, er det en smule kølligere end normalt. Dog er den høje temperatur der stadigvæk
Påklædning Krop

"Ava, hvad har du så tegnet for os i dag" sagde manden på den anden side af glasset. Han rettede med jævne mellemrum på sine briller, alt i mens han iagtog den unge kvinde der sad overfor ham. Hun havde været en del af deres eksperiment de sidste mange år, så man kunne nemt sige hun ikke kendte til andet end dette liv. Da hun i en alder af 21 blev forført af en ung mand, blot for at blive bortført få måneder efter, vågnede hun op til dette mareridt. I starten havde hun minder, alle minderne fra hendes liv, fra hendes barndom...de var der alle. Dog som forsøgende tog ind, forsvandt de alle en efter en og til sidst var hun intet andet end hvad de ville have hun skulle være. Hun holde tegningen op, således manden kunne se den. Det forestillede ikke det store, faktisk var det blot en masse mønstre der var blandet sammen. Ingen vidste hvorfor, men hun havde tegnet en ny tegning hver evig eneste dag, så dette spørgsmål var altid det første der blev stillet ved hvert møde. Hun lagde sin hånd imod glasruden, den samt hendes fødder og hendes ansigt var de eneste delle af hende, hvor der var en form for hud på. Ganske vidst var det syntetisk hud, men det ville føleles ligeså ægte som at røre en anden person. Alle andre dele af hende viste hvordan hun var opbygget. Man kunne sige de ikke havde haft et ønske om at skjule hvad hun var. De brune øjne betragtede ham nysgerrigt og alligevel med noget trist bag nysgerrigheden "hvornår lukker i mig ud, hvornår kan jeg komme til at opleve verden" spurgte hun, dette var et gentagende spørgsmål der kom hver evig eneste dag og som forventet fik hun det sædvanlige svar "Snart" manden forsøgte at lyde beroligende, hvilket han altid havde gjort. Dette havde været en teknik der havde fungeret, men lige netop i dag gjorde det hende bare ufattelig sur.
Hun smed tegningen fra sig, knyttede næverne og med et susede der en kræft igennem hende. Det var som hver evig eneste gang hun blev opladet. Hun følte alt i hende blev stærkere og mere vågent, opmærksomt på hvad der foregik omkring hende. Som denne kræft susede igennem hende, røg strømmen samtidig også. Manden før op og så sig forskrækket omkring, dog var det som at være en del af sit værste mareridt da han igen vendte blikket imod Ava. Hendes brune øjne glødede og uden det store besvær hamrede hun sin hånd igennem ruden. Hun greb fat i mandens krave og hamrede ham hårdt imod ruden, hvilket fik ham slået bevidstløs. Med denne gjort, gik det blot ud på at komme ud af dette rum også ud i virkligheden. Hun tog tilløb og lød imod ruden, og som forventet blev den smadret da hun bragede igennem den. Med strømmen ude, så var der ingen til at se hvad der skete, dog betød dette også at vagterne ville være overalt. Så stille som en kat, sneg hun sig igennem bygning og kom til sidst ud i den virkelige verden. Synet var ikke just hvad hun havde forventet, specielt fordi alting så så underligt ud. Dog med da lyden af folk der kom tæt på, besluttede hun sig for at ignorere synet af verden og begyndte i stedet at løbe i sikkerhed. Efter godt 10 minutter fik hun på en eller anden måde rystet dem af sig og var nu i sikkerhed. Som hun vandrede rundt i byen, fik hun øje på en ung mand. Da hun ikke havde set andre folk end lige netop den mandelige læge, var det pludseligt underligt at møde et nyt menneske. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham nysgerrigt

//håber det er godt nok :)
btw, det er dig hun ser på

Emne: Sv: Who are you? [Auriel] 8/6/2015, 11:19

Endnu en varm dag var kommet og gået i The New Miami, og solen havde danset over himlen og begravet sig i horisontens dyner, hvor den ville hvile, indtil en ny dag skulle til at begynde. Det havde efterladt byen tilbage i mørket, og rundt omkring var lys tændt i små som store huse. Der var en form for primitiv intellekt over The New Miami, som man ikke fandt andre steder efter krigen. Folk havde lært at tilpasse sig den ødelagte by, og bygget nye liv og bygninger over ruinerne. Man kunne vidst mildest talt sige at stedet stadig var et rod. Det flød med jern rester fra huse og biler i gaderne, flere steder var undergrunden sunket sammen, og det skabte huller i overfladen, som førte lige ned til den gamle metro jernbane.
På trods af rodet, var dette sted ellers et af de mest velfungerende demokratier, og nok også et af de eneste der havde overlevet krigen. Her trivedes en lille, omen korrupt, regering og styrede med lidt slap hånd politi og økonomi.

Auriel havde fundet sig selv i denne kaotiske ordenstilstand, efter endelig at være blevet lukket ud af Vladimirs borg, selvom det kun var på en prøvetur. Om ikke mange dage gik turen tilbage til Las Vegas. Grunden til den lange køretur var forretning. Vladimir havde behov for at få solgt nogle ting, og efter lang tids plagen, havde Auriel fået lov at tage turen.
Det var længe siden han havde været i Miami, og alligevel virkede stedet underligt betryggende. Han havde en lille lejlighed her, og planlagde at besøge den imens han var her, og måske prøve at kæmpe imod det støv der havde overtaget den.

”200 dollars for en karton, er du blevet sindssyg?! Jeg vil give 150 højest!” Udbrød Auriel irriteret til manden han lige nu stod og forhandlede med. Han havde fået solgt de fleste af de ting han havde haft med, og af overskuddet skulle der købes nogle nødvendigheder, herunder cigaretter. Problemet her var, at når man først var blevet hooked på de små djævle, så kom man ikke af vognen igen, og prisen på dem var eksploderet efter krigen, fordi produktionen var blevet ødelagt.
Diskussionen fortsatte et par minutter, og til sidst måtte han modvilligt af med 160 dollars per karton, og 480 dollars fattigere kunne han nu proppe 3 kartoner ned i sin skuldertaske. Den øverste karton blev hurtigt pillet op, så han kunne få en pakke cigaretter ud, og hive en enkelt op for at sætte den i mundvigen og få den tændt. En grå sky af røg blev pustet ud, og den vred sig glidende op imod aften himlen.

Auriel havde snurret rundt på hælen, og ville til at fortsætte i en anden retning væk fra handelsmanden. Han nåede dog kun et par skridt, inden han var lige ved at støde ind i en person, han havde overset i første omgang. At han kunne overse hende, var dog noget af en forseelse, for hendes skinnende metaliske dele skar i øjnene af kontrast til de ødelagte og beskidte gader. En cyborg? Han knep øjnene lidt sammen. Hun så temmelig ny ud, og hvad værre var, hendes dele så ret så dyre ud, hvilket nok ville tiltrække den forkerte slags opmærksomhed fra de fleste af byens beboere.
”Heeey.. Har du tænkt dig at vandre omkring sådan der? Jeg ville passe lidt på, byen er fyldt med grådige typer” kom det lidt uprovokeret, og hans blik søgte op imod hendes, som var så menneskeligt som enhver anden.

//Det ser rigtig fint ud :) //

» En ny ven~Auriel
» what cha want, ArchAngel ( Auriel )
» Tillykke til Auriel
» The mission (Auriel)
» Warming up - Auriel