The mission (Auriel)

Tid: Lidt i 23:00
Sted: Lige uden for Zone 1 Occulta
Omgivelser: ikke meget udenfor zone 1 vagter og nogle videnskabsmænd inde i zonen
Vejr: Overskyet og ellers totalt mørkt

Det var ved at være tid til at han skulle komme Dust stod allerede og ventede på ham med utålmodighed i kroppen selvom han nu stod der fordi han var kommet tidligt frem for lige at se helheden af hvad det var han var gået med til og han stod nu på mødestedet han havde fået af vide han skulle møde sin partner i denne mission og Dust forventede at han snart ville dukke op! Dust var i mellemstadie så han var iført sin long coat en barret et bind om panden og en maske foran ansigtet under hans long coat havde han løst men lydløst tøj på så man ikke kunne høre når han bevægede sig han var bevæbnet med 3 daggerts og nogle potions energi eliksire og lidt andet han kunne få brug for hvis dette skulle ende i kamp! For blot 3 dage siden havde en budbringer fundet ham og leveret et brev til ham i det stod der at senderen havde en mission til Dust som hvis han udførte den godt kunne gå hen og give en god belønning mere fik han ikke af vide i brevet udover et sted han skulle opsøge og en tids frist som Dust overholdte!

Da Dust mødte op på det sted han havde fået af vide i brevet blev han informeret om missionen den gik ud på at han skulle skaffe prototypen på et våben samt alle tegningerne til den og for ikke at glemme det skulle han også dræbe alle dem der havde arbejdet på dette projekt udover overprofessoren som han skulle kidnappe! Dust havde set lidt mistroisk på denne mystiske missions udgiver og sagt at det var lidt meget at forvente af kun en person han kunne jo kun trænge ind en gang for hvis de opdagede ham var han jo nød til at skride igen og det var der Dust havde fået af vide at han skulle arbejde sammen med en anden der havde været der tidligere og modtage missionen en ærkeengel ved navn Auriel mere vidste Dust ikke om hans såkaldte partner men Dust havde nu indvilget i at tage missionen efter at have aftalt hvad han ville få ud af missionen hvis altså Auriel og ham selv udførte den som udgiveren ønskede det! Dust havde dækket sit ansigt for at holde sig mere anonym ikke så meget overfor denne Auriel men mere for potentielle `spottere´ som han kaldte dem folk der skulle være så heldig at få et mere tydeligt glimt af Dust som selv var halvt skyggedæmon og var utroligt god til at holde sig skjult i skyggerne og kæmpe fra dem!

En lav bippen kom fra en af inderlommerne i Dust´es long coat han tog en lille timer lignende genstand frem og stoppede den mens han kiggede på den! Timeren havde nået nul det betød at klokken nu var helt præcis 23:00 og det betød at Auriel måtte være meget tæt på de var nød til at snakke sammen før missionen startede så de vidste hvordan de skulle gribe missionen an det nyttede ikke noget hvis de bare farede vildt ind i Occultas Zone et og bare smadrede løs eller gøre noget andet tankeløst de var nød til at have bare lidt planlægning over dette for de var jo trossalt på vej ind på et militært område og selvom det var styret udelukket af mennesker bar de sikkert en del farlige våben som sagtens kunne skade dem der stod i vejen for løbet når disse våben skød!

// Tror kun der står engel i jounalen - der er ingen der ved han er ærkeengel - det er tys tys ;) //

Mørket var faldet på. Det var det forlængst faktisk. Få grå skyer gled hen over nattehimlen, men ellers så vejret klart ud. Zone et lå fremad i dens helhed. Normalt ville man se den som et sted der prøvede at løse problemer i verden. De sidste overlevende videnskabsfolk var derinde, men i denne tid arbejdede de på noget andet. Noget ødelæggende, og det var der nogen der ikke kunne leve med.

Auriel havde modtaget en besked fra hans anonyme kilde. Han skulle ind ud, få fat i planerne og dræbe så mange så muligt, men det kunne han lade sin partner om, han var mest typen der slog folk ud, ikke dræbte dem. Han var trods alt engel. Egentlig var det ikke så tit han tog sådanne missioner, men han havde brug for et job der gav gode penge. Han var næsten løbet tør for smøger, og guderne måtte vide at helvede ville bryde løs hvis han ikke fik sine smøger.
Der lød en sagte bippen da klokken slog 23, og nettop som den lød kunne man skimte en skikkelse komme afslappende gående lidt længere væk. En glød indikere at skikkelse lidt væk havde tændt en cigaret. Han kom tættere på.
"Du må være.... Dust? " Lød det fra fyren og han kom helt hen til Dust. "JEg læste om dig i missionsbeskrivelsen" Fortsatte fyren og pustede en røgsky ud. Dette var Auriel. Hans gyldne øjne lyste nærmest op i mørket og modsat Dust var han ikke ligefrem praktisk klædt på. Han bar et bare løse jeans og en lysebrun bluse, men ellers ingen maske eller lignende. "Fill me in, hvad sker der på basen?" Lød det til sidst og Auriel satte sig ned på hug for at skode smøgen igen.

//Ups så ser vi bort fra ærke delen i ærkeengel XD)

Dust tog roligt en smøg frem og tændte den han havde valgt at vente med at tænde den til Auriel var her! Hans maske var designet så en sprække fulgte munden når han åbnede og lukkede den hvilket gjorde at han ikke behøvede at fjerne den
"De har dækket området mellem hegnet og bygningen med vagter de står med cirka 25 meters afstand så det bedste ville være at flyve over til taget og kravle ind af et af de åbne på den sydlige side!" sagde han roligt og tog et hvæs af sin smøg pustede ud og begyndte at snakke igen "Vi skal bruge prototypens tegninger før vi har en ide om hvem vi leder efter og heldigvis for os er de ikke langt fra der hvor vi kommer ind men vi skal passe på vagterne tjekker stedet i et skiftende periodisk system som jeg ikke har regnet ud endnu!"

Med et roligt blik kiggede han hen på zone 1 og selvom man ikke kunne se det på ham tænkte han tingene han havde fundet ud af godt igennem for at være sikker på at det han sagde var korrekt
"Jeg har dog nået frem til at der er et vagt skifte om 10 minutter så der kan vi komme hen til videnskabsmændenes sove arealer der opholder de sig indtil klokken 07:00 i morgen tidlig men drabene skal ske lydløst vi skal kun dræbe dem der arbejder på prototypen!" sagde han roligt

Auriel sad lidt på jorden og hørte på hvad hans nye 'makker' sagde. Hell, han havde altid været bedst til at arbejde alene, men der skulle være nogen til at tage det beskidte arbejde ikke? Han løftede et øjenbryn og svarede så-
"Du kan flyve ind. Jeg finder en anden måde at komme ind på" Hans tone var sikker, der var ingen mulig måde at han tog sine vinger ud her. Desuden ville det afsløre dem big time. "Det burde ikke være det store problem at få fat i tegningerne, men det ville være problematisk hvis en af videnskabsmændene hører os. " Han skuede hen over hegnet. Fyren havde ret, der stod en mand hver ca 25 meter. Det skulle ikke været et problem for ham at komme ind.

"Så... flyver du? Så mødes vi vel bare på den anden side? " Mumlede han og rejste sig op før Dust kunne nå at gøre noget. Han formede hånden som en pistol og sigtede på en af vagterne. ET lille lysglimt kunne skimtes tæt på mandens hals og han faldt lydløst sammen.

Dust tog et sidste hvæs af sin smøg før han smed den fra sig og pustede roligt ud han mente personligt ikke at han havde brug for Auriel dette var blot en rutine mission for ham og derfor ikke noget særligt svært at udføre! Han gad ikke en gang besværge sig med at kigge på den vagt Auriel dræbte så nemt som ingenting han var vant til forskellige væsner med forskellige evner så det overraskede ham egentlig ikke så meget at møde en engel der kunne dræbe så nemt!

"Godt så 2 er alligevel nemmere at spotte når de er sammen end når de er hver for sig så find vej ind til prototypen alene og mød mig inde ved professorene!" sagde han roligt og vendte sig mod zone 1 spredte sine vinger og lettede! Da han havde fløjet lidt op i mørket forsvandt han så meget at han var næsten umulig at se hvis man ikke vidste at han var der han fløj lydløst ind på den sydlige side og kravlede ind af vinduet uden at en alarm gik i gang! Åbenbart var disse mennesker dummere end det burde være tilladt ikke at sikre deres vinduer mod indtrængende de regnede vel ikke med at nogen fandt på at bryde derind!

Han fandt hurtigt papirerne til deres nye prototype og begyndte at gennemlæse de papirer hvori der stod hvem der arbejdede på projektet og hvem der ledte det sammen med billeder af dem alle!

Auriel nikkede bare. Hvis Dust ville finde dem selv var det fint med ham. Han fortsatte hen imod manden der var faldet sammen og da han nåede der hen lænede han ham pænt op af hegnet så det lignede han stadig stod. Manden var skam ikke død, han havde bare fået et lille shock der fik ham til at sove lidt. Auriel havde aldrig været for at dræbe, selvom han nok godt kunne dræbe manden hvis det var det han var gået efter.
Han gik væk fra manden og satte begge hænder på stålhegnet. Der var strøm i, men det gjorde ham intet. Hegnet smeltede snart imellem hænderne på ham, så det nu var muligt at træde lige igennem.
Nu kom det næste problem, hvor skulle han hen? Alle bygningerne lignede hinanden. Store firkantede bettonkasser. Han sneg sig i ly af mørket hen imod en af bygningerne. Han lyttede ind mod døren men kunne ikke høre noget derinde. Han fandt en tynd lommekniv fra sin bukselomme og begyndte at dirke i låsen.

Efter et par sekunder gled døren stille op. Han kiggede ind, men fandt ikke andre end Dust der var bøjet ind over nogen papirer.
"Hvordan ser det ud?" Mumlede han og stilte sig hen ved siden af. Det var bælmørkt og han kunne ikke se noget som helst på papiret. "I figured, der var ingen grund til at spilde tiden med vente der når jeg selv kunne tage et kig på varene" Sagde han så og stak en hånd frem for at lyse med en lille lighter han havde i hånden.

Dust der så ude mærket i mørket havde allerede gennemlæst de vigtigste papirer og fundet målene han havde ingen skrubler med at dræbe han fandt det lige så naturligt som at trække vejret eller blinke med øjnene! Han havde ikke noget imod at Auriel tændte noget lys selvom det irriterede hans øjne der skulle vende sig til det hvilket fik ham til at trække sig lidt tilbage til hans pupiller havde trukket sig mere sammen igen
"Tja jeg tror jeg har fundet alle papirerne så nu ved vi hvem målene er prototypen ligger herovre klar til at blive transporteret og vagt skiftet sker om cirka 3 minutter!" sagde han roligt og gik hen til Auriel mens han tog en smøg i munden " Nu bliver det sjove så bare at finde vej til professorenes sove domæner dræbe dem der står i papirerne og tage lederen af projektet!"

Dust brugte Auriels lighter til at tænde sin smøg med før han roligt gik hen til døren ud mod gangen han fokuserede let på skyggerne og mærkede at den sidste vagt på dette skift gik ned gennem gangen og drejede af
"Godt så lad os komme videre vi har cirka 5 eller 6 minutter før den næste vagt kommer gennem dette område griber du papirerne?" spurgte han roligt og tog kassen med prototypen i før han uden videre bare gik ud af døren og prøvede at sanse sig vej til professorenes sove domæner!

Auriel lod Dust tage sin lighter. Han havde allerede skimtet papirene og samlet dem op under armen. "Hvis du tager prototypen, den skal vi vel også have med?" Svarede han og kiggede ud da vagten var forbi. Så var det tid til at komme videre.
Auriel sussede ud igennem døren og drejede af ind af en anden gang. Han havde fået et godt glimt af bygningen på et kort inde i det andet rum og var sikker på at han kunne finde hen til sovegemakkerne.

"Der er tre videnskabs og en leder, som du nok kunne se. Hvis du tager dig af de tre, så napper jeg lederen af projektet. I live ikke? " Fortsatte han lavmælt til englen hen regnede med var bag ham.

De nåede hen til et andet sving og befandt sig nu i en lavt belyst gang med døre til begge sider. "Har du nogen ide om hvilke værelser de er i?" Han skulle til at træde ud på gangen, men gemte sig hurtigt i mørket igen da en vagt gik forbi i den anden ene af gangen.

Dust nåede lige at sanse teamets skygger før vagten kom lederen af projektet sov alene på det ene værelse mens medarbejderne var på det andet! Da vagten dukkede op gik Dust i skyggedæmon form og blev et med skyggerne kun sekunder efter stod Dust bag vagten greb ham hårdt om munden så ikke en lyd kunne undslippe hans læber og brækkede nakken på ham ved at dreje hans hoved om i en hurtig bevægelse Dust lage lydløst kroppen ind til siden så man ikke så ham lige med det samme og kom hurtigt hen til Auriel igen!

"Lederen er derinde bag den dør der vi skal have ham med i live jeg tager mig af resten af holdet skal jeg tage papirerne og det så du bare skal fokusere på at transportere lederen eller kan du holde styr på begge dele?" spurgte han roligt mens han lage hånden på håndtaget der åbnede døren ind til medarbejderne!

Auriel kiggede bare efter Dust og kiggede væk da der lød en knasende lyd. Hvorfor var han også gået med til dette?
"Nej nej... Jeg har styr på det..." Mumlede han og himlede lidt irriteret med øjnene. Det var jo ikke fordi han var et barn. Han spændte papirene godt fast om livet og tog fat om håndtaget ved den anden dør. "Så mødes vi vel bare bagefter?" Han ventede ikke på svar, men gled lydløst ind i værelset og døren gled lige så lydløst i bag ham.

Manden lå trygt og sov i en seng i den anden ene af lokalet. Auriel kom hurtigt om bag ved ham og med et hårdt tag havde han en arm om halsen på ham. Videnskabsmanden gispede forvirret og sprællede på livet løs, men gav til sidst op og sank sammen. Uden ilt til hjernen kunne man ikke gøre andet end at overgive sig til ubevidsthed.

Hårde skridt kunne høres ude på gangen. "Hvad sker der her ?! " Hørte han en dyb stemme råbe.

En alarm var gået i gang da Dust var gået ind på det andet værelse for dette værelse fungerede ikke kun som soveværelse men også som gemmested for grunden til at Dust havde taget denne mission! Militæret havde stjålet 2 af hans sværd som de gemte her og Dust havde uden videre bare brækket beholderen op taget sværdene og dræbt de mænd der arbejdede på projektet men før de var nået længere var vagterne allerede kommet strømmende!

Uden varsel kom der et højt raballer da Dust smadrede ud gennem den ene dør med sit ene sværd ramte en vagt der kom imellem ham og den dør ind til værelset Auriel var på og smadrede ham gennem døren så Dust nu stod mellem døren og Auriel med et skarpretter sværd på ryggen der var lige så langt som Dust var høj og et andet sværd lavet af haj skind der var lige så langt som det andet men var vokset sammen med hans højre arm og lignede et levende dyr! Alle de yderste åre på Dust´es krop pulserede voldsomt og Dust så på Auriel!

"Kom nu mand de havde en alarm på en af dørene vi skal væk herfra!" sagde Dust roligt og med prototypen under sin venstre arm væltede han ud i gangen og angreb de andre vagter der var tilstede! Dust jagede dem på flugt men fangede dog en af dem som han med Samehada der sad på hans arm pumpede for energi før han så sig om for at se om Auriel var med ham!

//Auriel er forsvundet :O Alle sammen led efter Auriel ^^

Ej spøg til side jeg ville blive glad hvis du sagde til hvis jeg overdriver eller spiller godmode på noget som helst tidspunkt da jeg virkelig har brug for at blive gjort opmærksom på det så jeg kan rette det ^^

//Hov sorry , troede jeg havde svaret xD Der kan man se !//

Auriel kiggede først på den bevidstløse mand. Så på Dust. Og tilbage. Hvorfor var det lige han altid endte i disse situationer? ALTID!
"Jeg... Jeg er er lige bag dig" HAn nikkede til Dust og svingede den bevidstløse forsker over ryggen. Så kunne han løbe med ham. Han hoppede ud af døren og vrimlen af vagter var overvældende først. Han fortsatte bare bagved Dust og skubbede hårdt til vagter der kom for tæt på, hvilket efterlod dem enten kraftigt forbrændte, eller direkte i flammer. Ikke flammer som man normalt så dem, men gyldne flammer der slikkede sig på en speciel vis op af sine ofre.

De rundede et hjørne for kun at finde flere vagter. "Dammit... De har allerede tilkaldt flere. At smadre sig igennem ville skabe for meget opmærksomhed... mere end vi allerede har." Lød det roligt og han rettede lidt på manden på hans ryg. Hans gyldne øjne lyste svagt op da han bruge sin frie hånd til at få håret væk fra ansigtet.

Dust stoppede roligt op og brugte sin frie hånd til at tage endnu en smøg i kæften og tænde den som om han overhoved ikke havde nogen situations fornemmelse! Dust sig sig omkring mens sværdet der voksede ud af hans arm lavede nogle underlige lyde med dens haj agtige mund og Dust pustede en røgsky ud!
"Jeg ved det Samehada rolig nu!" sagde han roligt og hadet at blive presset mens han prøvede at regne ud hvad de skulle gøre! Da der kom vagter fra begge sider var der kun 3 andre muligheder i hans øjne! Enten måtte de bore sig ned hvilket de ikke rigtig kunne, lave et hul i loftet og flygte der hvilket kunne være svært når Auriel ikke var den der foretrak at bruge sine vinger for ofte eller smadre sig gennem væggen! Dust rettede sig mod væggen og med en savende lyd efterfulgt af et rabalder og en ordentlig røgsky smadrede Dust sin "Sværd-arm" gennem den og prikkede Auriel på skulderen for at sikre sig at han vidste hvilken vej de skulle tage!

Da han kom ind i det næste rum var det første Dust så een affaldsskakt og et loft vindue han vendte sig mod Auriel og så ham i øjnene "Nu må du vælge flygte med vinger eller se hvad der er for enden af affaldsskakten?" spurgte han hastigt da de kun havde meget lidt tid til at finde ud af hvad satan de ville gøre for lige meget hvad var de nød til at være væk inden støvskyen lagde sig for ellers ville der være en stor chance for at vagterne ville begynde at skyde dem!

//Det kan ske selv for den bedste x) Jeg troede sku lige du fandt emnet kedeligt eller sådan noget :D Jeg er alt for paranoid x)

Auriel vendte rundt i alt forvirringen rundt og fulgte efter Dust in af hulet i muren. Han vendte rundt da de var inde og sendte en stor gylden bold af flammer imod taget over hulet og murbrokker og andet faldt ned bag dem og afskår imidlertidigt vagterne fra at komme ind.

Han vendte rundt i igen og sukkede. En affaldsskakt... really? Han kiggede lidt irriterte på fyren ved siden af ham. Under ingen omstændigheder ville han tage sine vinger frem nu. Det ville være alt for karakteristisk og efterlyse ham overalt jo. Generelt brød han sig bare ikke om at folk fik mistanke om hvad han egentlig var. Nej. De vinger var et syn for udvalgte.
"Jeg må vælge og sige at jeg undersøger affaldsskakten.." Svarede han og slyngede den bevidstløse forsker ned i affaldsskakten. Så måtte han vel fungere som madras nede i bunden. Så hoppede han selv ned og rushede et par meter igennem skakten før han hårdt landede på forskeren som rigtig nok var landet i en container udenfor.
"Undskyld makker, men hellere dig end mig" Mumlede han og hev den bevidtsløse man ud og begyndte at slæbe ham i retning af udgangen.

Der lød noget af et rabalder da Dust kom smadrende gennem skakten med de 2 sværd den ene skar noget af et tykt hul i skakten mens Samehada der sad på hans arm lavede en sygelig lyd da det savede i metallet men Dust var ligeglad han gad ikke kæmpe alene mod så mange bevæbnede det kunne stensikkert koste ham livet hvis de alle skød mod ham! Han rejste sig fra containeren hoppede ned og tog fat om sin højre arm og trak i den mens han gik fremad sammen med Auriel "Af med dig Samehada du ved godt du ikk må sidde der for længe!" sagde han roligt mens han hev og straks begyndte sværd skaftet og hans arm at dele sig i 2 enkelte indtil han stod med et sværd imellem hænderne!

Dust så sig roligt omkring mens de gik og de havde tydeligvis lavet noget af et postyr for der var ingen vagter i syne de var alle sammen styrtet ind i bygningen for at assistere i tilfangetagelsen af de 2 forbrydere der havde brudt ind Så de kunne gå i fred derfra! Dust tog et tykt stykke stof frem mens Samehada gik fra et dyrelignende sværd til et mere normalt formet sværd så Dust kunne binde bladet ind i stoffet! Han havde savnet hans 2 sværd som var blevet taget fra ham ikke lang tid efter en rejse han havde haft hvor han anskaffede disse 2 sjældne våben!

"Nå det var da helt klart noget af et kick men ikke lige noget jeg har tænkt mig at gøre alt for ofte! Man skulle jo nødigt blive alt for kendt det er ikke godt for min forretning!" sagde han roligt mens de gik "Ved du egentlig hvor vi skal aflevere det her lort henne?" Dust så på Auriel mens han tog det indbundne sværd på ryggen så han kunne tage en ny smøg i kæften og tænde den!

Auriel skar tænder da en skinger lød hele vejen ned igennem skakten lød. Han havde egentlig troet at Dust ville have fløjet, men det gjorde ham intet. Han betragtede bare et kort øjeblik sværdet som fyren af en eller anden grund snakkede med. Var han skør eller?
Nysgerrigheden blev yderligere vagt da sværdet gjorde noget underligt. "Øhm... Er dit sværd levene ?" Spurgte han med rynkede bryn og slæbte den bevidtsløse man videre over jorden i en arm.

"Det er heller ikke noget jeg ynder at gøre ofte.. Egentlig er det bare for at have råd til smøgerne. De bliver fandme dyrere og dyrere" Surmulede han bare og trak også en smøg frem som han bare tændte i håndfladen. Når man kunne, så kunne man, og hans evne passede jo perfekt til at tænde smøger.
"Vi bliver samlet op udenfor basen når jeg giver besked. Men vi skal gerne et stykke ud." Svarede Auriel køligt og tog et sug af sin cigarret. Åh hvilken fryd. Nu vidste han pludselig hvorfor han gjorde dette igen.

Dust så roligt på Auriel da han spurgte til Samehada mens han tog et hvæs af smøgen der sad i hans mundvige og pustede så røgen ud "Ja han hedder Samehada!" svarede han roligt mens de passerede udgangen og forlod bassen "Jeg fandt ham for lang tid siden i hænderne på hans tidligere ejer og under kampen fik Samehada smag for min energi forrådte sin daværende ejer ved at give mig den energi tilbage han havde stjålet fra mig og hjalp mig med at dræbe fyren! Derefter har han været min følgesvend lige siden!"

Dust så sig roligt omkring mens de gik længere og længere væk fra basen og tænkte på hvor langt væk de egentlig skulle før de blev hentet! Det havde taget lidt på ham at bruge Samehada og selvom han havde mere end nok energi var hans krop lidt slidt efter den hektiske tur inde på basen!
"Tja man må gøre det der skal til for at få det man vil have selvom det ikke hjælper at producenterne gør det svære at skaffe smøger!" sagde han roligt og virkede dybt enig med Auriel! Det irriterede ham at smøgerne blev dyre for Dust kunne sagtens finde på at ryge et par pakker da hvis ikke mere om dagen "Det da altid noget vi bliver samlet op selvom han kun er et menneske kan det blive irriterende i længden at slæbe rundt på professoren!"

// haha lyder som noget fra Naruto xD //

"fik jeg godt fat i. Jeg har nu aldrig brudt mig om svær. Jeg bruger hænder og evner... Og hvis våben skal indblandes så er det håndpistoler". Han røg selv lystigt på sin smøg. Han kunne nå også godt på en kedelig dag ligge i hans truck og tænde den næste smøg med den han lige havde røget. Sådan var det når man levede evigt. Cigaretter var det kun problemer med hvis der ikke var råd. Det var tilgengæld det værste.

De nåede langt nok ude for lejren og Auriel kiggede op. Snart ville en helikopter kredse over dem for at få dem op og væk fra lejren, men først skulle der er signal til.

Auriel rynkede brynene og fik en lille sveddråbe på panden. Så sprang to store gyldne vinger af vild frem fra hans armene. Han blafrede med vingerne en stund og før de vidste af det kunne lyden af en helikopter høres.

Dust så roligt på ham mens han tog et sidste hvæs af sin smøg og så sig så omkring igen mens de gik "Hver mand har sin smag hvis det blir mig nødvendigt finder jeg det også mest praktisk at kæmpe med evner og bare næver!" sagde han roligt "Men det er nu alligevel dejligt at have et talende våben med sig Samehada kan hjælpe mig meget under en kamp!" han klappede roligt sværdet på det indbundne blad da den sagde noget og smilede roligt samtidig.

Dust stoppede dog også op samtidig med Auriel og betragtede ham mens han `gjorde sin ting´ med at give signal! Dust hørte lyden af en helikopter nærme sig og tænkte straks at han selv nok var nød til at bruge vinger for at komme op i den hvis den ikke landede da hans egne 70 kg plus sværdene på hver 40-50 samt hans løs vægt måske kunne vippe helikopteren. Dust havde lidt en tindens med at overdrive alting når han tænkte og selvom han var gjordt opmærksom på det nogle gange stoppede det ham ikke rigtig i at gøre det.

"Lander helikopteren eller bliver vi hentet luftbåren?" spurgte han roligt "For hvis det er luftbårent kan jeg tage professoren jeg flyver alligevel op med vinger så!" Dust nikkede mes t til sig selv som en konstatering til sig selv om det han lige havde sagt.

//BUSTED XD Endnu en manga fan :D Jeg begynder at synes mere om at skrive med dig hr. Auriel :D :D

"Jeg er egentlig fredelig nok... Så længe jeg for mine smøger" Han smilede skævt. Han havde ikke brug for et talende sværd. Så var der en mere at diskutere med ud over hans eget hoved. Han var vel en ensom ulv, men lidt selvskab af og til skadede nu slet heller ikke.

Helikopteren var lige over dem og lige som Dust havde talt færdig blev et reb kastet ned. Skønt... Hvilken luksus... Ikke en gang en båre.
"Jo tak det ville faktisk være rart" Svarede han med et suk og smed professoren ned foran Dust og smørede selv ærmerne op. Nå ja, god træning kunne man vel brug. "Jeg tror sku ikke de lander" Sagde han flabet til sidst og begyndte tag for tag at kæmpe sig opad. Det var ikke fordi helikopteren var urealistisk langt oppe. Den var selvfølgelige fløjet så langt ned som den kunne.

//Arghhh har været... lidt ;) Nu er det kun Naruto og Bleach jeg læder updates på :) //

Dust betragtede roligt Auriel begynde at kravle op af rebet mens han samlede professoren op og spredte sine vinger for at kunne flyve. Denne slags missioner var langt fra noget i hans smag, Dust havde slet ikke smag for at være social, eller arbejde sammen med andre ikke fordi han ikke kunne men fordi han ikke gad, og alt det med at blive samlet op var som regel heller ikke noget i hans smag. Men livet var vel ikke som man altid ville have det og sådan var det jo, det måtte man bare acceptere, om man måtte bide i det sure æble eller smage på de søde frugter.

"Tja smøger hjælper som regel på at holde sig rolig, så du er skam slet ikke alene!" sagde han højt nok til at Auriel kunne høre det over lyden af propellen fra helikopteren, før Dust baskede med vingerne og lettede fra jorden. Det tog ham ikke lang tid at komme op til maskinen, og flyve ind i den han smed professoren fra sig på en sidde plads der var fri, og gjorde plads til at Auriel kunne komme ind, og selvom Dust blev tilbudt en plads valgte han alligevel at blive stående da han ikke gad at sidde med sværdene op af sig i tilfælde af at de nu skulle hurtigt ud af helikopteren af en eller anden grund.

//Følger selv med i Naruto og one pierce lige p.t. ^^

Auriel hev lidt op i ærmerne på sin blazer og fik ordenligt fat i rebet før han skiftevis med hænderne hev sig et lille stykke op. Det tog lænere tid end det havde gjort for Dust, men for Auriel var der ingen diskussion. De vinger kom kun ud i nødvendigheder.
Endelig nåede han op i flyet og lod sig forpustet falde ned i et sæde. Pheeew. Han tørrede lidt sved af panden.

"Så er missionen næsten til ende..." Mumlede han og kiggede ned på den bevidstløse professor. "Hvor langt er der til basen?" Spurgte han en af mændene i helikopteren som stod vagt ved indgangen. Der var dælme sørget for det hele.

// synes ikke lige one piece er ret god må jeg indrømme ..//

Dust betragtede blot Auriel komme ind, og mærkede hvordan helikopteren begyndte at flyve fremad da han havde sat sig ned, mens en anden trak rebet ind igen. Da Auriel spurgte vagten så Dust over på ham, og lyttede til svaret *Hmm en 10 kilometer i den her forfærdelige dødsmaskine* tænkte Dust roligt og rystede lidt på hovedet da han følte sig for udsat i den her slags maskiner. Dust gik roligt hen til en af side vinduerne, og så ud på verden som de passerede men efter nogle km var der noget der fangede hans blik, noget der bevægede sig ude i det fjerne.

"Du Auriel jeg tror ikke helt de er så glade for vi stjal en af deres overprofessor dimser og hans seneste opfindelse, for det ligner meget jægerfly der kommer ude i det fjerne!" sagde han roligt og fjernede sit hoved fra ruden han før havde stået nærmest klistret op af for at se på Auriel "Måske vi skulle finde en løsning på problemet inden den her mission ender i et mere uforbeholdt kaos for os?" Dust så spørgende på ham men virkede stadig klar på at finde en løsning på deres lille såkaldte problem.