what do you want me, vampire? ( Danika )

tidspunkt: 22:55, han er lidt usikker.

vejr: stille og roligt, ikke så slemt, men dog mørkt, med en let fuld måne.

tøj: tunge militær støvler, blå russisk kamp uniform, en maske med et kranie malet på og læder handsker fingerløse.

rustning: full stealth ghost combat udrustning, i form af hjelm og gasmaske, en tung skud sikker vest, knæ, albue, skulder, håndled's beskyttelse, uden tegn på regiment eller enhed, det eneste da vil afsløre ham som ghost elite er han's maske.

våben: sin M8X3 tech kamp riffel med lyddæmper og battle scope, Beretta 125 hånd pistol, black steel combat dagger.

Han havde taget en solo mission, for at komme væk fra livet i Occulta, og havde kørt længe i stilhed, uden at kontakte nogen eller noget, det var en simpel og enkel opgave, at likvider et mål, som kunne være til skade for militær militsen, så han var taget tidligt afsted, med sin riffel i strop, pistolen i et hylster på låret og sin dolk i sin støvle, for at rase afsted i høj fart, med noget gammel dags død's metal i ørene, imens han kørte i ensomhed på de store veje, på vej imod Louisville. han sagde ikke farvel til noget, han havde ingen og sige farvel til, og ingen og komme hjem til, han var en vaskeægte lone wolf.
Han kørte stødt med små 145 i timen, susen nød han, for så at fortsætte ind i Louisville, han parkerede et sted hvor man ikke rigtig ville lægge mærke til ham, selv om de fleste nok allerede vidste han var der, og vidste de sku holde snude skaftet for sig selv.
han satte støttebenet ned på motorcyklen, en af de sidste harley davidson's da blev lavet inden det blev lukket ned for produktion, han rejste sig og bevægede sig afsted, lydløst, uden lugt, uden varme, som et spøgelse, takke være sin dragt, og hvis man kiggede på ham, ville han forsvinde for en's øjne, dem da så på ham, da han slog sin kamuflage til, for så at storme op af en stige, lydløst, og videre hen over tagende, som et vild dyr, trods han kun var et menneske, for at hoppe fra tag til tag, ædret, og let, takke være sin kamp trænede krop, hvis muskler spændte som tykke torve i han's arme, generalt i overkroppen, for at stoppe op, og kigge ind af et vindue i den anden ende af gaden, og ingen ville opdage ham anyway, så han tog det roligt, til og tage sin M8X3 tech kamp riffel frem, og satte sig på knæ, løftede sin riffel, som nærmest gjort en milion gange, for at tage sigte, aflæse afstand vind og vejr, for at slå sikringen fra, han så den bande leder han sku nakke, for at knibe det ene øje sammen, og trykkede så let på aftrækkeren, for at følge tavst med, se kuglen hamre ind i baghovedet på bande lederen, for at vide manden var blevet dræbt.
han pakkede hurtigt sammen, rejste sig og stormede afsted, for at springe fra tag til tag, samme vej som han kom, dog gik det måske en kende for stærkt, for det gik galt.
han faldt ned, men sagde intet, panikkede ikke, krøb bare sammen, for at lande hårdt på jorden med et hårdt dunk da slog luften ud af længerne på ham, mens han brugte tid på at samle sig, så han direkte på en ung vampyr, som takke være han's tech i han's maske, afslørede for ham, han sprang ædrat på benene, og så ned, vidste han's kamuflage var fejlet, og vidste hun kunne se ham, og det kunne de 15 bøller da var stormet her over også, han smed sin riffel over til sin harley davidson, trak sin pistol og sin dolk, for at stille sig klar, han sagde intet, stod bare klar.
de så kort på ham, for at antage han var morderen, for at storme imod ham, og han tog pænt imod dem ved og trykke gentagne gange på aftrækkeren, så adskillige kugler hamrede ind i modstanderne, nogle faldt, andre blev såret, nogle missedet, men nok til da kun var 9 tilbage, han satte sin pistol i hylsteret, og knyttede den stenhårde næve, for at hamre den første modstander ned effektivt, for så at hamre dolken ind i ribenene for at vride den hårdt rundt, og flå den ud, for så at sparke den modstander ned, og sparke ham i halsen, imens flere gik på ham, forsvarede han sig af bedste evne, stak, slog, sparkede, brugte skuldre og albue, flere faldt, men de fik ham overmandet, og endte med de sparkede og slog ham, han valgte til sidst og spille død, som så ud til og tilfredsstille modstanderne, som gik, de så kort på den unge vampyr, tydeligvis ligeglade med hende, og da de var gået, lå han stadig stille, for at vente 2 min, og så satte han sig op, uden en lyd, trods de bøjede ribben, og han tog den ødelagte gasmaske af, for at kaste den væk, så han's blå øjne så på den unge vampyr, da var intet i de hårdkogte øjne, kun en kraftig fjendelighed, dog et kort øjeblik, skulle det ligne han rakte ud efter sin dolk, for at ville angribe hende, for så at vende det hvide ud af øjnene, og besvime, da han simpelt var overbelastet fysisk, selv om han var vant til det, og han var i hende's nåde.

// håber dette kan bruges, Danika, hilsen Hax og Teddy :)