A vampire girl? nothing can surprise me anymore ( Eris )

tidspunkt: ca kl 23:30, fuld måne og sky fri himmel.

sted: tæt på en gammel park og hospital.

omgivelser: en øde vej da går imod hospitalet, og som deler sig i hver sin retning, foran parken, med forladte biler, og andre ting, så vel som en død her og der.

tøj: militære læder støvler, ørken camo kamp bukser, en kamp jakke i ørken camo, hvid tshirt inde under, sin skelet maske og en hjelm med gennemsigtigt visir til ansigtet.

udstyr: sin M8A1 Battie Riffel, sin Tac45, og sin Kamp dolk, forude fuld SCU kamp udrustning ( Stealth Udstyr, Medium panser ).

Han kom snigende igennem gaden tæt ved parken til højre, med sin M8A1 battle riffel, i hånden, og sin elskede Alpha i tankerne, da han allerede savnede hende's mad og varme hule så vel som varme favn, men han var nød til denne her slags ting, at jage lå bare til ham, som varulv, og han sneg sig stille uden om en bil, lydløs som skyggerne, dog var han lys vågen, altid på vagt da andet i denne verden kunne koste en livet, og han sneg sig stille igennem en lille gyde, da han vidste da var raiders i disse områder, og han stoppede brat op da han hørte en svag lyd af stemmer, og han skævede imod nord, sneg sig lydløst og stille igennem natten, imod lyden, og han gled stille i knæ, da lyden kom tættere og tættere på, så han per reflex, afsikrede sin M8A1, som han havde gjort tusind gange før, og han sneg sig så roligt tættere på, nok til at kunne se en lille person, ca 10 - 13 år, efter størrelsen, osse fint klædt på, måske en velhavende datter? han vidste det ikke dog vidste han at man ikke kunne være sikker på noget som helst, og bemærkede osse de syv andre, raiders på tøjet så han ville vente lidt, imens han holdt øje med tingene, hvordan de skulle udvikle sig, om det endte med kamp, snak, eller hvad det gjorde, så ville han vente og se.

Eris havde indtil for ikke særlig længe siden været ude og jage. Hun var kommet så tæt på sit bytte, at hun næsten allerede kunne smage blodet, da nogle åndssvage raiders havde overrasket hende. Så nu stod hun her omringet af folk, der var syv, og de stirrede alle granskende på hende. Hun brød sig ikke om det. *Tid til at spille fortabt lille pige igen* tænkte hun og vendte ansigtet mod jorden. "Jeg kan ikke finde mine forældre," sagde hun sørgmodigt og hulkede. Hun hævede blikket en smule. De fleste af mændene så pludselig ret forvirrede ud, indtil en af dem sagde noget. "Du kan ikke narre os," blev der koldt og følelsesløst sagt. Eris løftede hovedet og så gennemborende på ham med sit nærmest lysende gule øje. "Jamen, hvis I har lyst til at gøre det her på den mere ubehagelige måde, så gør vi da bare det," sagde hun og sendte ham et hugtandssmil, der lyste af sindssyge og mordlyst. Før nogen af dem kuunne nå at reagere, samlede en sø af lava sig for deres fødder. *Slået ihjel af noget der ikke eksisterer sikke en sørgelige måde at dø på* tænkte hun, imens hun med et smil så deres fødder brænde i det imaginarer lava. Dog var det umattende for hende at holde en illusioner, der skulle virke på hele syv mennesker på en gang kørende ret længe. Hun begyndte hurtigt at blive træt. Illusionen mistede gradvist sin effekt. *God damn it, noget hjælp ville være rart lige nu* tænkte hun træt.

Kuuma sad roligt i sit skjul, imens han holdt øje med tingene, og han så hvad da skete, hørte det dog ikke, og han hørte dog den svage hulken, og en lav stemme, nok pigen's da den lød blid i han's øre, og han hørte manden svare et eller andet, og han så pigen's krops holdning ændre sig, og han så osse lavaen, han glodet i nogle sekunder, imens han så tingene ske for sig, dog så han lavaen forsvinde så vel som at mændene var uskadte og nok osse var sure, så han tog en beslutning.

Han slog sit stealth til, tog sin M8A1 på ryggen, trak sin Kamp dolk i rustfrit stål, og sneg sig hurtigt og lydløst ind på fjenden, og hurtigt sparkede han den ene i bindeledet under knæet så han sank i knæ, og han tog sin frie hånd og vred hagen om på ham så han's nakke knækkede, han hamreden dolken ind i en lunge, mellem 3 og 4 ribben, på en anden, og så en af de andre, skulle til og trække en pistol, så han hamrede manden en knytnæve midt i ansigtet så han med en banden tromledet ind i nogle andre, og han trak kniven fri, slog med skaftet en af de andre i maven så han knækkede sammen, for at skære halsen over på ham hurtigt, 2 døde, 5 tilbage, og han vendte sig om imod dem, sprang frem og løftede den ene læder klædte militær støvle og hamrede den ind i underlivet på en af de andre som knækkede sammen og lagde sig til og hoste af smerte, han kastede dolken ind i brystet på en til så han faldt om og lå stille, han hamrede så brutalt sin fod ned i ansigtet på raideren da lå på jorden som han havde sparket, så han blev stille efter en knase lyd fra han's kranie, 4 døde, 3 tilbage, og han så to af dem havde fundet jernrør frem og den tredje stod klar med en lang rusten dolk, og han løftede hænderne i Wing Tsun stilling, og så angreb den første raider, med et jernrør, som han blockerede ved og træde til side, og sparke ham under knæet så han faldt sammen og han svang så støvlen ind i maven på ham med kniven som havde forsøgt og stikke ham da han havde angrebet den anden, han vred håndledet om på ham, og kastede ham hen over ryggen, for at gribe fat om nakken på ham og vride til så de store kræftige muskler i han's overarme, og manden døden med et knæk, han så på de sidste to og han greb fat i bælte og krave på ham da var på vej op, løftede ham op som et barn, satte sig ned på knæ, og hamrede manden ned i sit knæ så da kom en knæk lyd fra han's ryg, han døden ikke, men lå bare og skreg i tavs smerte da han ikke kunne sige noget, og han vendte sig om imod den sidste som så bleg ud af frygt, han skulle til og løbe da Kuuma greb fat om halsen på ham, og ved hjælp af sine muskler, løftede han manden op ved halsen og så ham i øjnene med sine gule, muntre øjne, hvor efter han greb fat i kraven, strammede sit greb, og rev adam's æblet ud på manden så det sprøjtedet med blod, og han slap den døde mand, så ned på den eneste overlevende mand, og gik over til manden der havde han's kamp dolk i sig, trak den ud, og gik over og skar halsen over på den nu døde og sidste raider, han rejste sig så op i sin fulde højde på 192 cm, og vendte sig om imod den lille pige, og med en høflig, dog nysgerrigt, og man kunne se han's næse viberer under masken, så vel som han's skarpe dog venlige gule øjne undersøgte hende, og han sagde roligt.
''pige, 10 til 13 år, ikke menneskelig da duften er forkert, ikke mutant ingen tegn på det, ikke varulv, heller ej en eldar, dog illusionist, da lava'en ikke lavede mærker eller andet, så ikke ægte lava, kan ikke være andet kendt race, vil gætte på vampyr, efter kende tegnene, har jeg ret?''
han lød rolig, som om det var totalt normalt, og han klukkede muntert og sagde venligt.
''hehe, må du sku undskylde, det der, men du så ud til og kunne have brug for hjælp, vil jeg da tro, så kommer jeg ubelejligt trampende?''
han tørrede roligt blodet af sin kamp dolk i en af i en af de døde, satte den på plads, og så roligt på den unge pige med armene over hinanden så de kræftige muskler var spændt under den stramme jakke som fremhævede ham, selv om han's tunge skud sikker vest, gjorde det svært og bedømme han's størrelse i sig selv.

Kuuma sad roligt i sit skjul, imens han holdt øje med tingene, og han så hvad da skete, hørte det dog ikke, og han hørte dog den svage hulken, og en lav stemme, nok pigen's da den lød blid i han's øre, og han hørte manden svare et eller andet, og han så pigen's krops holdning ændre sig, og han så osse lavaen, han glodet i nogle sekunder, imens han så tingene ske for sig, dog så han lavaen forsvinde så vel som at mændene var uskadte og nok osse var sure, så han tog en beslutning.

Han slog sit stealth til, tog sin M8A1 på ryggen, trak sin Kamp dolk i rustfrit stål, og sneg sig hurtigt og lydløst ind på fjenden, og hurtigt sparkede han den ene i bindeledet under knæet så han sank i knæ, og han tog sin frie hånd og vred hagen om på ham så han's nakke knækkede, han hamreden dolken ind i en lunge, mellem 3 og 4 ribben, på en anden, og så en af de andre, skulle til og trække en pistol, så han hamrede manden en knytnæve midt i ansigtet så han med en banden tromledet ind i nogle andre, og han trak kniven fri, slog med skaftet en af de andre i maven så han knækkede sammen, for at skære halsen over på ham hurtigt, 2 døde, 5 tilbage, og han vendte sig om imod dem, sprang frem og løftede den ene læder klædte militær støvle og hamrede den ind i underlivet på en af de andre som knækkede sammen og lagde sig til og hoste af smerte, han kastede dolken ind i brystet på en til så han faldt om og lå stille, han hamrede så brutalt sin fod ned i ansigtet på raideren da lå på jorden som han havde sparket, så han blev stille efter en knase lyd fra han's kranie, 4 døde, 3 tilbage, og han så to af dem havde fundet jernrør frem og den tredje stod klar med en lang rusten dolk, og han løftede hænderne i Wing Tsun stilling, og så angreb den første raider, med et jernrør, som han blockerede ved og træde til side, og sparke ham under knæet så han faldt sammen og han svang så støvlen ind i maven på ham med kniven som havde forsøgt og stikke ham da han havde angrebet den anden, han vred håndledet om på ham, og kastede ham hen over ryggen, for at gribe fat om nakken på ham og vride til så de store kræftige muskler i han's overarme, og manden døden med et knæk, han så på de sidste to og han greb fat i bælte og krave på ham da var på vej op, løftede ham op som et barn, satte sig ned på knæ, og hamrede manden ned i sit knæ så da kom en knæk lyd fra han's ryg, han døden ikke, men lå bare og skreg i tavs smerte da han ikke kunne sige noget, og han vendte sig om imod den sidste som så bleg ud af frygt, han skulle til og løbe da Kuuma greb fat om halsen på ham, og ved hjælp af sine muskler, løftede han manden op ved halsen og så ham i øjnene med sine gule, muntre øjne, hvor efter han greb fat i kraven, strammede sit greb, og rev adam's æblet ud på manden så det sprøjtedet med blod, og han slap den døde mand, så ned på den eneste overlevende mand, og gik over til manden der havde han's kamp dolk i sig, trak den ud, og gik over og skar halsen over på den nu døde og sidste raider, han rejste sig så op i sin fulde højde på 192 cm, og vendte sig om imod den lille pige, og med en høflig, dog nysgerrigt, og man kunne se han's næse viberer under masken, så vel som han's skarpe dog venlige gule øjne undersøgte hende, og han sagde roligt.
''pige, 10 til 13 år, ikke menneskelig da duften er forkert, ikke mutant ingen tegn på det, ikke varulv, heller ej en eldar, dog illusionist, da lava'en ikke lavede mærker eller andet, så ikke ægte lava, kan ikke være andet kendt race, vil gætte på vampyr, efter kende tegnene, har jeg ret?''
han lød rolig, som om det var totalt normalt, og han klukkede muntert og sagde venligt.
''hehe, må du sku undskylde, det der, men du så ud til og kunne have brug for hjælp, vil jeg da tro, så kommer jeg ubelejligt trampende?''
han tørrede roligt blodet af sin kamp dolk i en af i en af de døde, satte den på plads, og så roligt på den unge pige med armene over hinanden så de kræftige muskler var spændt under den stramme jakke som fremhævede ham, selv om han's tunge skud sikker vest, gjorde det svært og bedømme han's størrelse i sig selv.

"Yup," hun smilede vanvittigt og stirrede facineret på blodbadet omkring hende. Hendes øje lyste et kort øjeblik rødt, men hun have absolut ikke tænkt sig at slikke blod op fra jorden. Hun kiggede rundt på de mange massakrerede lig og smilede endnu mere. "Det bringer minder tilbage," sagde hun med et muntert, men samtidig sært glimt i det gule øje. "Du fik udrettet pænt meget på meget kort tid," konstaterede hun anerkendende. "Du er heller ikke noget menneske," fortsatte hun og så granskende op ham. Hun var nærmest nødt til at lægge narkken tilbage, så stor var forskellen i deres højde. "Du er en varulv," konstaterede hun og hendes øje glitrede. "Og ja du kom på det bedst tænklige tidspunkt...de åndssvage raiders ødelægger alt ting, jeg var tørstig, Hvorfor skal de altid blande sig?" klagede hun og sparkede let til en af de døde raiders i irritation. "Jeg ville have et dem, men det er for meget at opretholde en illusion for syv mennesker, jeg hader begrænsninger," sagde hun med et irriteret ansigtsudtryk. "Jeg var så tæt på at have det åndssvage menneske, og så kom de og ødelage det hele, jeg plejer aldig at blive opdaget...ARGH, hvor er det irriterende,"" udbrød hun og tog sig til hovedet. Hendes øje twitchede og hendes hænder rystede ukontroleret et øjeblik, inden hun kølede en smule ned.

Kuuma nikkede roligt, ikke anfægtet af det vanvittige smil, da han kendte en da var langt mere gal, han's elskede Alpha, og det var dog det han elskede hende for, dog så han roligt på pigen da hende's øje kort lyste rødt, og han hævedet sit øjenbryn, men kommenterede det ikke, han gik dog bare over og satte sig på en trappe med et suk, og roligt drejdet han hovedet fra side til side så da kom en knække lyd, dog så han roligt på vampyren da hun sagde det bringede minder tilbage og han kommenterede det ikke, ville bare se hvad da nu skulle se, dog nikkede han til rosen og sagde simpelt.
''det er hvad jeg er trænet til''
han lød rolig og høflig, ikke som en da praler, men bare konstatere virkeligheden, og han knurredet en venlig og munter lyd, som afslørede ham som varulv, og da kom så en mere normal klukken fra ham, imens han roligt så på hende og han nikkede så roligt og sagde.
''ja jeg er varulv, lille vampyr, navnet er Ghost, hvis man går efter det profesionelle men for og være høflig, så er mit rigtige navn Kuuma, og dit er?''
han lød rolig og høflig, imens han tjekkede sit udstyr, og roligt så på hende imens med en ulv's nysgerrige gule øjne, og han nikkede så da hun sagde han var kommet på et godt tidspunkt, han svarede hende roligt dog.
''Raiders er ikke så smarte, de ved ikke hvornår legen er god og ikke er, dog kan jeg tænke mig til du er på jagt, siden du konstatere du tørstig så vil gætte mig til dit bytte slap væk''
han lød venlig imens han svarede, og han sad roligt imens hun sparkede til en af de døde, nok fordi hun var irriteret, og han svarede hende roligt.
''tja sån er det nogen gange, med begrænsninger, men hvis du er for svækket, så kan jeg hjælpe dig med og skaffe et bytte hvis det er?''
hun ville ikke kunne se han's ansigtsudtryk, dog ville det være venligt hvis hun kunne se det, og han kom med en venlig knurre lyd, og sagde belærende, dog ikke uforskammet, men som en da bare ville give et godt råd.
''hvis man forventer aldrig og blive set, så vil man en dag blive set, og jeg må give dig ret det er irriterende når en's bytte.. slipper væk, så hvis du gerne vil have hjælp så bare sig til''
han lød rolig og venlig, snakkede som en fuld voksen mand ville gøre til en anden fuld voksen mand, som lige mænd, altså respektabel, og han sad roligt og så på hende imens han ventede på hende's svar, dog bemærkede han hun så ud til og køle lidt ned.

Hun spurgte hende og en masse ting, og hun valgte at give ham sit navn først. "Mit navn er Eris, eller det var i hvert fald det, min skaber sagde," fortalte hun. "Hun sagde, at det var navnet på en græsk gudinde over kaos og destruktion...så nogle ville sige, at det passer," fortalte hun videre. Han lagde hovedet på skrå, lukkede sit øje og overvejede tilbudet. Det kunne være en god mulighed, det ville i hvert fald gøre hendes dag en hel del lettere, end den havde været indtil nu. "Ja det lyder fint," sagde hun og åbnede sit øje igen. Et vanvittigt smil trak igen i hendes mundvig og hendes øje lyste sært. Som hos en, der godt vvidste, at hun var fuldstændig sindssyg, men nød vært evig eneste sekund af det. "Nyahaha," lo hun uden nogen synlig grund.

Kuuma sad roligt og så på hende, han nikkede høfligt og sagde venligt da han hørte hende.
''rart og møde dig Eris, og tja jeg kender ikke min skaber, men sån er livet, dog ved jeg mit navn betyder stor bjørn, så tja det cool nok''
han knurredet muntert ved tanken, imens han roligt så på Eris, som så ud til og overveje noget, nok han's tilbud om hjælp, eller om hun skulle dræbe ham, han vidste det ikke, dog sad han roligt og ventede, han så dog hun så ud til og slappe af, og han nikkede så roligt og sagde simpelt.
''så vis vej til et menneske, du skal bruge''
han så hun åbnede sit øje igen, og han så hende's mundvige trække sig op i et vanvittigt smil, dog var han ikke imponeret da han havde set sin elskede Alpha, selv kommenterede han det ikke, selv han's ansigt var bare et venligt smil, da hun så ud til og være totalt sindsyg så var det dog ikke et problem for ham, han hævedet alligevel sit øjenbryn da hun lå uden nogen grund, medmindre hun tænkte på noget sjovt, og det fandt han ret usandsynligt.

Eris lagde nakken tilbage og snusede luft en gennem næsen for igen at kunne opfange duften af menneskets blod og derved blive i stand til at spore personen. Hun stod et kort øjeblik fulstændig stille, indtil den søde og alligevel metaliske duft igen fyldte hendes næse. "Den vej," sagde hun smilende og pegede ned af en mørk forladt vej. Uden at ytre flere ord, der nok bare ville have været udnødvendige, sprang hun nærmest afsted ned af vejen. Efter lidt tid fik hun øje på mennesket nede af vejen, og hendes gangmønster ændrede sig til en lydløs snigen. Hun stillede skarpt på mennesket. Hun så ikke ud til at være en med særlig mange penge på lommen, hvilket var fint, så ville ingen savne hende. Hun gik stadig rundt med den hvide rose tegnet pp, at hun var Eris næste offer i hånden, og hun så stadig lige så forvirret ud, som hun havde gjort, før raiderene havde ødelagt alting. "Dumme menneske,I fatter aldrig noget, før det er forsent," hviskede hun næppe hørligt.

Kuuma så Eris lægge nakken tilbage og snuse op i luften gennem næsen da den vibreredet, og han snusedet selv ind og kunne dufte lugten af menneske, og han så roligt på Eris a hun et øjeblik stod totalt stille og han røg hurtigt på knæ, da han trodet da måske var en trussel, men da der ikke duftede af nogen trusler, så han roligt på hende, imens han hørte sige den vej og pege ned af en mørk forladt vej, og med ulven's glæde for jagt, fulgte han roligt med Eris, dog i knæ, da han jo ikke var helt lille med sine 192 cm og vægt på 185 kilo, og da hun ikke sagde noget, sagde han heller ikke noget imens de gik, og han så hun nærmest sprang afsted og han fulgte lydløst med, trods sin størrelse, og han hørte så hende's gang ændre sig til lydløs, og han kunne dufte mennesket var tæt på, og han fulgte lydløst med hende, og han så roligt på mennesket, og slog sit Stealth til, så han gik i et med omgivelserne, og han sneg sig lydløst forbi og afsted, og han sneg sig roligt rundt om en bil og om bag mennesket, og hurtigt, og brutalt, greb han fat om mennesket ved og presse hånden imod hende's mund så hun ikke kunne alarmere nogen, så vel som lagde hende på jorden og pressede sit knæ imod ryggen på mennesket så hun heller ikke kunne stikke af, og han havde hørt Eris, og han så nu roligt op på hende og sagde muntert.
''så da mad, Eris''
han prøvede ikke og lyde uforskammet, han lød bare igen som en da konstatere tingene som de er.

"Nyahaha Yay," lo hun med et muntert glimt i det gule øje. Hun spankulerede over mod mennesket, løftede hendes ansigt fra jorden og så smilende ind i et par skræmte grønne øjne. Rosen lå tabt på jorden kort fra hendes hånd. "Jeg kan se, at du ikke sætter pris på min gave til dig," hviskede hun med et falsk sørgmodigt udtryk, inden det atter blev erstattet af hendes karateristiske smil. "Jeg er ked at at sige det her...eller vent...ikke rigtig, men ingen vil savne dig, jeg ved godt, at du ikke har nogen venner, måske gør jeg folk en tjeneste," sagde Eris i en munter tone. Pigen, der så ud til at være omkring sytten atten år lignede, en der var ved at tude. "Du er jo kun et barn," hviskede hun halvkvalt. "Du er meget lidt kreativ, det er sådan noget alle siger, det kedligt," sagde Eris. "Jeg har ikke gjort noget, hvad er det, du vil have?" spurgte hun med et forvirret. "Pfft dine ultra luksuriøse tebreve selvfølgelig," svarede hun med en stemme, der drev af sarkasme. "Nej menneske jeg vil have blod...dit blod for nu at være præcis, siden du er så tungnem," udbrød hun dybt irriteret. Med de ord satte hun tænderne i pigens hals, inden hun kunne nå at sige så meget som et ord mere.

Kuuma hørte hende grine muntert og han holdt bare roligt mennesket nede med sit stærke greb, og han holdt roligt mennesket i ro, imens Eris løftede hende's hoved, han så hende smile imens han selv kom med en tilfreds knurren over de fangede deres bytte, dog bemærkede han rosen og så spørgende på Eris, dog sagde han intet, imens han dog lyttede med, og han knurredet en munter glad lyd, som en slags ulve latter, og han skævede ned på pigen der så temmelig ung ud, og han hørte dog pigen og han grinte kort, sagde dog intet, fordi det her morrede ham alt alt for meget, så han holdt bare roligt pigen fast dog havde han fjernet sin hånd så hun kunne snakke, selv om han stadig holdt hende i et fast brutalt greb, og han fulgte med i deres samtale, dog så han drillende på Eris fordi pigen ikke havde gættet det endnu, over Eris svarede det med tebreve og han grinte muntert, ikke for og være fornærmende, men fordi det morede ham ret så meget, dog kunne han mærke pigen skulle til og skrige, på hende's hals, så han flyttede hånden op så han kvalte hende's skrig, så de ikke blev afsløret, imens han så Eris sætte tænderne i halsen på pigen, og han mærkede pigen's små svage muskler spændes, i et håbløst forsøg på flugt, og han sagde muntert til Eris.
''lad vær og dræb hende, kunne godt tænke mig og beholde hende, så skaffer vi bare mere bytte til dig, Misha''
han kaldte Eris for Misha, som betød lille bjørn, så den 17 18 året pige ikke fik deres navne hvis de besluttede sig for og lade hende gå eller dræbe hende, så hun ikke kunne plapre med det til alle og enhver, dog var det tydeligt han snakkede til Eris.

Eris var ikke super glad for at lade bytte gå igen, men nu havde Kuuma hjulpet med at finde mennesket. Så selvom hun var vanvittige og for det meste egocentreret, kunne hun godt se, at hun måtte gøre noget for ham også. Hun rykkede væk fra pigen, der stadig så på hende med store skræmte øjne. Eris smilede bare til hende og tørrede med bagsiden af hånden noget blod væk fra sine læber. "Er jeg virkelig så uhyggelig?...de sårer mig jo," sagde hun sarkastisk og lagde med et sørgmodigt udtryk hånden over sit hjerte, som om hun var blevet skudt eller noget i den retning. Hun så smilende op på Kuuma og undrede sig ikke et sekund over det falske navn. Selvom hun lignede et tolvårigt barn, var hun klogere end mange andre. Hun havde jo levet ret meget længere, end det så ud til. Hun vidste ikke præcis hvor længe, men det var længe nok til, at hun havde vendet sig til brugen af aliaser. Hun var selv kendt som The Bloody Rosechild eller bare Bloody Rose for noget tid siden. *Hmmm måske skulle man begynde at bruge det igen,* tænkte hun med et skummelt smil. Det navn havde spredt en god del panik i byerne for nogle år siden...det havde været sjovt.

Kuuma kunne se Eris ikke var meget for og lade mennesket gå, dog så han ud til og være ret glad for at han måtte beholde pigen, han sagde venligt til Eris efter hun havde rykket sig væk fra pigen.
''tak Misha, så må vi se hvad jeg finder på med hende her, skal vi finde dig mere bytte, hvis du mangler stadig?''
han så ikke ud til og tage sig af at pigen var skrækslagen, han så dog ud til og more sig over Eris's skuespil, han sagde dog intet til det, men ventede bare høfligt imens han så Eris udøve sin kunst, dog så han Eris smile op til ham, og han fandt roligt håndjern frem som han gav pigen på for at binde hende's fødder sammen, så hun kunne hænge på han's ryg, som et bytte, dog bandt han noget for hende's mund så pigen ikke kunne sige noget, og han rejste sig roligt op, ventede på at Eris skulle vise vej til det næste bytte.

Eris smilede kort sarkastisk til den nu bundende pige, hvorefter hun igen vndte sig om for at opfange det næste bytte. Hun lagde kort nakken tilbage og snusede. en masse dufte af forskelligt blod blev samlet i hendes næse, og hun gennemgik det alle, indtil hun fandt en, hun kunne lide. "Den vej der," sagde hun og gjorde et kast med hovedet ned ad en gade. smilende gik hun i forvejen indtil hun fandt mennesket længere nede ad gaden. "Vent," sagde hun og stod et øjeblik stod hun fuldstændig stille. Hun smilede lidt og gik igang med sin illusion en meget enkel en. En hvid rose kom pludselig til syne ud af ingenting foran menneskets fødder. Hun bøjede sig ned højst sandsyneligt med et forvirret udtryk i ansigtet og samlede den op. Pludselig fik Eris en ide. En ret ondskabsfuld ide, men efter hendes mening højst underholdende. Hun brugte en lille smule energi på lave en imaginær blodpøl foran menneskets fødder. Langsomt begyndte blodet at flyde ud og danne ord indtil der med stod. "I am Bloody Rose...have you heard of me?" med store bogstaver foran hendes fødder. "Nyahaha," lo Eris ved synet af, hvordan hun skræmt tog et par skridt tilbage.

Kuuma så roligt på Eris smile kort dog sarkastisk til den bundende pige, og han så roligt på hende, imens han ventede på hun skulle opspore det næste bytte, og dog ventede han roligt og tålmodigt, som soldat, imens hun snusedet og søgte, dog nikkede han roligt da hun sagde den vej og gjorde et kast med ovedet, han nikkede roligt, imens han fulgte roligt med hende, dog sneg han sig lydløst men stoppede op da hun sagde vent, og han så roligt på hende imens hun lavede sin magi, og han kom med en stille, dog munter knurre lyd, han så den hvide rose dukke op foran mennesket's fødder, så vel som hende's forvirrering, og han rystede muntert på hovedet, han så dog den nye ide, og bemærkedet blodet komme frem, dog ikke rigtigt blod, for det havde ingen duft, dog brugte han dette øjeblik hvor mennesket skræmt trådte tilbage, til og lunte i pæn hurtig trav, dog stille som graven, for at gribe fat om munden og med armen om hende, løftede han hende op som en fjer, og lige så hurtigt var han væk med hende, så eventuelle vidner kunne sige at en stor ukendt mand kom frem som et spøgevelse og forsvandt som et med pigen, dog stod han nu med den sprællendet pige i armene som han lagde ned i lås greb, så Eris dog kunne komme til hende's hals, og han mærkede den unge pige han havde bundet på ryggen af ham, forsøge at sprælle selv om det ikke nyttedet, og han så roligt på Eris og sagde muntert.
''så da.. mad''
han lød glad og munter imens han holdt pigen fast i et stål greb.

Eris smilede og sprang nærmest over til dem samtidig med, at blodet forsvandt, som havde det aldrig eksisteret. Hun så på pigens formålsløse forsøg på at slippe fri og smilede nærmest overbærende til hende. Det var underligt, som mennesker altid prøvede at undslippe deres endeligt selv, når det var tydeligt, at det var uundgåligt. "Du slipper ikke fri, at du ved det," sagde hun muntert og stadig smilende. Pigen så med besvær op på hende. "Du..du du... du er...det var dig der," stammede hun uden at nå frem til en pointe. Eris knælede ned overfor hende, så de var i nogenlunde øjenhøjde. "Der hvad?" spurgte hun stadig muntert, men med en snert af ondskab, der ikke rigtig passede ind i hendes lyse barnestemme. "Du myrdede...min...familie," sagde pigen halvkvalt. Eris satte et overrasket ansigt op. "Nej da, det siger du ikke, gjorde jeg virkelig?" spurgte hun, hendes øje glitrede sindssygt, og hun smilede endnu mere, hvilket afslørrede hendes hugtænder. "Jeg har myrdet så mange mennesker, jeg har ikke rigtig styr på, hvem de var," sagde hun og trak på skuldrene som om, det bare var en ligegyldighed blandt mange andre. "Det er dig, der er Bloody Rose...mine forældre sagde altid til mig, at man ikke skulle blive ude, når det var mørkt, for deu myrdede folk...jeg troede, at du bare var en skræk historie," sagde pigen med skrækslagne blå øjne. "Det siger de alle sammen, indil de har set mig," sagde Eris med et skuffet udtryk. "Men jeg er glad for, at mit alias kunne sprede noget frygt og panik, det er altid sjovt," og hendes ansigt lyste atter op i et psykotisk smil. "Og hvis det kan muntre dig op, kommer du til at være sammen med din familie lige om lidt," sagde hun og satte uden et ord mere tænderne i pigens hals.

Kuuma holdt roligt pigen fast i et stålgreb imens han så Eris komme hen til dem, og han bemærkedet osse blodet forsvandt, sagde dog intet ,han så bare roligt på pigen og Eris, ventende på hvad da skulle ske, og han knurredet bekræftende da Eris sagde at pigen ikke ville slippe væk, dog så han roligt på pigen da stammedet sine ord, dog reageredet han ikke, da det ikke var han's problem, og for ham så var det ikke to potter pis værd at høre på, så han overvejedet bare at brække nakken på mennesket, men lod Eris havde sin sjov, imens han selv holdt hende fast, og lyttede med til samtalen, så vel som pigen, som han lyttede til Eris, som lød ond, dog rørte det ham ikke, ondskab var en del af denne verden, og han kunne ikke selv kalde sig selv god, dog sagde han roligt med et venligt smil.
''Misha, behøver du virkelig lege med maden på den måde?''
han rystedet muntert på hovedet, imens han så på den skræmte pige han holdt fast, dog nikkede han bare da hun sagde hun myredet løst og rullede så med øjnene, mest fordi at pigen irriterede ham med sin frygt, og han nikkede bekræftende da Eris sagde at alle sagde det om hende indtil de så hende, og han nikkede bare roligt videre som en eller anden idiot, selv om han's øjne lynede med et brutalt glimt, som en så ung som ham, slet ikke burde have, dog havde han dræbt sin første mand som 11 året, så han var blevet mere ødelagt med tiden, og han fulgte roligt med i samtalen, og sukkedet tilfreds da Eris uden et ord satte tænderne i halsen på pigen, og han holdt fat i pigen's hoved, så hun ikke kunne spænde hals's musklerne, så blodet løb rent for Eris, så vel som han holdt hende i et stål greb med den anden hånd og pressedet sit ene ben ned så hende's sprællende ben blev holdt nede og han så roligt til imens pigen prøvedet og skrige, men ikke en kvæk kom ud af hende's mund, og han knurredet glad ved synet.

Da der ikke længere var noget blod at komme efter i pigens krop trak Eris sig væk og smilede hånligt. "Sådan så kan du være sammen med din åh så elskede familie," sagde hun med en stemme, der var kold som is og et brutalt glimt i øjet. Hun hadede det ord...familie...bvadr, hvad skulle man bruge dem til, de havde ikke hjulpet Eris, da hendes skaber kidnappede hende, så hun var ligeglad med dem. Den eneste, der nogensinde havde været tæt på familie for hende, var hendes skaber, hvilket måske var lidt mærkeligt, da mange nok ville mene, at hun havde ødelagt alle muligheder for, at Eris kunne få et godt liv. På sin vis var det også hendes skyld, at Eris var så vanvittig, som hun var. Men Eris havde haft det sjovt og ville ikke bytte sit liv selv, hvis hun fik chancen for det. Hendes skaber havde dog efterladt hende, men hun var kommet over det...sådan nogenlunde i hvert fald. Hun rystede tankerne af sig og kom med et smil på benene igen.

Kuuma slap den døde, da han kunne mærke det sidste blod var ude af kroppen, fordi hjertet var holdt helt op, og han sparkede roligt den døde ind mellem noget skrald så der ville gå lidt tud, og han hørte den bundende pige på ryggen, klynke lavt, dog ikke ret højt fordi hende's mund osse var bundet, dog stod han roligt og så på Eris da hun sagde de ting om familien, og han trak på skulderne, han rejste sig roligt op og så sig roligt omkring, imens han roligt og afventende så på Eris, og da han havde givet hende lidt tid sagde han roligt da hun med et smil kom på benene igen.
''skal du bruge mere føde, eller er da andet du mangler, Misha?''
han lød høflig og venlig, men rolig og alvorlig dog osse.

"Nej ellers tak, jeg behøver ikke mere," sagde Eris og smilede til ham, imens hun tørrede noget blod af sin læbe. "Hvad har du tænkt dig at gøre med hende der," spurgte hun og gjorde et kast med hovedet i retning af pigen, der klynkede søle. "Åh så hold dog mund, hvis vi ville slå dig ihjel, havde vi gjort det for længst," sagde hun og vendte øjne af hende. "Stupide menneske," mumlede hun næsten uhørligt. Hvis alle mennesker var så dumme, var hun glad for, at hun ikke længere var et. Hendes øje lyste i mørket. "Hvad er planen nu?" spurgte hun og så op på Kuuma med et smil.

Kuuma stod roligt og holdt øje med skansen, imens han dog så ned på Eris og svarede venligt.
''okay, fair nok hmm''
han så eftertænksom ud, imens han roligt lænede sig op af muren, uden at mase pigen han havde bundet på ryggen, dog så han til imens hun tørrede blod af læberne, og han svarede hende roligt.
''ved jeg ikke endnu, måske beholder jeg hende som kæledyr, lære hende nogle tricks, måske giver jeg hende et hjem og lære hende nogle kneb, eller osse så æder jeg hende, ved det ikke endnu''
han havde hørt klynke lyden, så vel som bemærket Eris's kast med hovedet, og han grinte muntert til hende's ord da pigen blev stille, meget stille, og han nikkede enig med Eris, til stupide menneske, og han så roligt rundt imens han overvejedet hvad de skulle nu, dog så han roligt på hende og svarede muntert.
''ved det ikke, gå lidt rundt og se efter noget at finde, rode i nogle bygninger for at se om vi kan finde noget af værdi, ved det ikke rigtig hehe''
han brummede muntert og glad imens han så sig omkring med et venligt smil bag masken.

//Hejsa undskyld ventetiden med svaret på det her emne, har haft nogle ting jeg skulle og glemte at melde fravær :3//
Eris smilede, man kunne altid være heldig at finde noget interessant, hvis man rodede i nogle af de mange forladte bygninger rundt omkring.Ja det kunne man sådan set også, hvis de ikke var forladte. så skulle man bare passe på. Eller skaffe dem i bygningen af vejen, det var også en mulighed. Faktisk den sjoveste mulighed, hvis man spurgte Eris. Men det gjorde ofte tingene en smule besværlige. Hun så smilende på Kuuma. "Er et menneske ikke et lidt nedern kæledyr? de kan ikke bruges til særlig meget, så vidt jeg kan se," sagde hun og så køligt på pigen, som om hun var en eller anden form for lavere stående individ. "Du er da i hvet fald ikke et særkig godt eksempel på din race, du virker en smule dum," sagde hun henvendt til pigen.

// det okay, er selv ret nede for tiden, så det er cool nok //
Kuuma smiledet tilbage, han så roligt rundt på bygningerne, imens han overvejedet det mange muligheder for bytte da kunne være, imens han selv så ud til og tænke i sine øjne, dog så han roligt på Eris, imens han overvejet og spørge om han skulle lede vejen, eller om hun ville, dog så han roligt på hende da han hørte hende, og han svarede roligt imens han klappede menneske pigen i numsen.
''måske lidt, men man kan altid bruge dem som legetøj, til man bliver trætte af dem hehe, og tro mig.. jeg kan.. finde på mange ting, hehe''
han havde et lystfuldt glimt i øjet, imens han aede pigen's bagdel, dog så han roligt på Eris, da han så hende's blik på pigen, og han klukkedet bare muntert, imens han roligt svarede Eris for pigen.
''tror jeg ikke hun er, men måske er hun et godt stykke legetøj, haha''
han smiledet bredt imens han holdt om pigen, parat til og følge med Eris.

Eris lod sig ikke rigtig mærke med sin følgesvends småperversitet. Hun havde set ting, som var langt være end det i de utalte år, hun havde levet. Hun smilede bare et halvsindssygt smil og begyndte med lette nærmest springende skridt at gå ned ad gaden på udkig efter et godt sted at begå et indbrud i, imens hun lavt begyndte at synge en sang fuld af død. "Hmmm...har du nogle forslag?" spurgte hun Kuuma efter at have kigget rundt uden rigtig at finde andet end tomme, klamme lagerbygninger det sidste kvarter.
//sangen hun synger, hvis det skulle have interesse xD http://m.youtube.com/watch?v=iVlVyi9rKDo //