so im here again, my lovely Wolf ( TheWolfQueen )

tidspunkt: ca 12:30, omkring frokost.

område: Fang Silvermoon's territorium.

omgivelser: nogle huler, til ulvene, hende's ulve, sorte træer som i blackwood, og de mange mystiske og speciale blomster og andre ting, alt fra farverige blomster, til nogle mystiske buske og andre spændende ting.

selskab: ingen, han har ladt dem lidt væk fra skoven.

tøj: sorte arbejdesko, sorte arbejde's bukser som en normal håndværker, en sort MMA hættetrøje med MMA logo'er.

Brian kom kørene igennem BlackWood på sin Harley Davidson, efter at have været væk i et par uger's tid, for at tjene penge til råvare som speciale krydderier og mel til brød, hvilket var et særsyn, så vel som han havde efterladt sit kobbel af brødre bag sig, så han kunne være lidt sammen med Fang, hvis hende's ulve tillod det.
det sidste lange stykke tid, altså de 2 uger han havde været væk, havde han brugt tiden på at arbejde som tømmer hvor han kunne, så vel som mekaniker, ordnet forskelige køretøjer, og fået penge for det, men tiden havde sneglet sig afsted, og han havde opført sig ordenligt, ingen kampe, selv om de var blevet udsat for raider angreb, dog havde de kæmpet fjenden tilbage, med minimale skrammer, og havde fortsat videre igennem det ganske land.
Han drønedet igennem skoven med små 50 km i timen, for at til sidst at parkere et stykke væk, han slukkede motoren og tog sin hjelm af, for at slå støttebenet ud, og rejste sig op, han greb sin taske som lå spændt bag på sædet, og tog den over skuldrene, hvor han's værdifulde varer lå i.
han begyndte så roligt at bevæge sig igennem skoven, nærmest lydløst, som simpelt lå til ham af vane, for at fløjte en lille melodi da kunne lyde som en rammstein melodi.

Han gik i små 15 minutter's tid, gik forsigtigt uden om blomster og andre planter, da han mente at alt havde liv i denne skov og man skulle behandle blackwood med respekt, og mest så sort elverne ikke gav ham en øresvier for det, han hoppede over en å med lethed, takke være han's varulve gener, for stille at vandre muntert videre, dog efter noget tid kunne han dufte Fang's ulve, så vel som grænsen til hende's territorium, som var markeret med ulve urin, hvilket sve lidt i næsen, men ikke generede ham synderligt, og han stoppede ved grænsen, da han mente hun ville fange han's fært, eller en af hende's ulve ville give besked somehow, så han satte sig ned på en stub for at vente.

Selskab: Blandt 2 ulveunger, der render efter mig.
Tøj: Top lavet ud af skind, shorts lavet ud af skind, og bare tæer, samt håret i en fletning plus hendes forældres halskæde rundt om halsen.

Hun kigger op på solen og kan se at det nu er formiddag. Fang stod tidligt op, fordi hun hørte en af sine ulve pive ude foran hulen som hendes pack boede i. Den havde været oppe at slås og var kommet til skade, så hun var nu ude og finde forskellige planter og diverse healingskrydderier til at behandle dens sår. Hendes pack betyder alt for hende. Fang går aldrig ude for sit terrotorium, da hun er en meget påpasselig ulv. I packen er de i alt 20 plus unger. Ulveungerne tog altid med hende ud på tur, da det var hendes pligt at lærer dem om verdenen og det farlige ved den. Hun kendte dog ikke andet end Blackwood, da hun havde boede der hele sit liv.
Hun havde gået og plukket planter i godt og vel 15 minutters tid, da en af hendes ulve kaldet Lora kom løbende. De kommunikerede i tankerne, og hun fik at vide at Brian's fært var blevet opfanget.
Fang blev overrasket, da hun ikke havde set ham længe.
Hun tog ulveungerne med hen til hvor hans fært var, gemte sig bag et træ og bad ungerne være stille. Fang elskede at være mystisk. Hun sad stille bag træet sammen med ungerne og observerede ham.

Han sad roligt på stubben, imens han ventede på et svar, en piven, noget da kunne sige hvor hun var henne, han vidste dog hun havde fået besked, fordi han mente hun fik besked når da kom andre folk til eller nær deres grænse, han sad endnu stille lidt endnu, for til sidst at lægge tasken fra sig, og roligt gå lidt væk, hvis hun så på ham ville han nikke imod tasken, for at henvise på at den var til hende, men også lidt håbedet han at hun ville afsløre sig selv.
han gik roligt over til et træ små 10 meter væk fra stubben hvor tasken stod oven på, han så sig omkring, håbedet vinden ville afsløre hvor hun kunne forstille at være henne, han smilede et skævt lille smil, og så derefter ned, lagde armene over kors, og ventede på en reaktion, men måske skulle han prøve og lede efter hende hvis hun ville lege gemmeleg? han klukkede for sig selv, og ventede tålmodigt for og se hvad da ville ske.

Fang så ham gå væk. Hun vidste ikke om han havde set hende eller ej, men grinte lidt for sig selv, da han satte sig lidt væk. Hun undrede sig meget over hvad der var i tasken dog..

Hun tog de 3 ulveunger, og forklarede dem at de skulle liste sig over mod ham. De begyndte at gå derover af. Hun tænkte for sig selv: 'De er for dejlige!'.

Han skævede roligt omkring imens han så lidt op kort, han hørte dog noget da kunne lyde som en stemme i nærheden da grinte, han var trods alt fuldblod's varulv, med tilsvarene syn, lugtesans og hørelse, han ventede dog lidt endnu.
Han ventede fortsat for stille at skæve rundt omkring sig uden at bevæge hovedet, for at se om da skulle ske noget, han kom med et lille blødt grin, imens han så over imod hvor grinet var kom fra, og hvis hun så på ham men var i skjul, ville hun vide han så på hende's skjul, men ikke nærmede sig, han nød denne leg.

Hun ser på mens de 3 ulveunger endelig når over til Brian, og begynder at bide i hans bukser.
De er trods alt ikke andet end 7 uger gamle. De prøver at knurrer, men der kommer kun lidt lyd frem. De er ikke bange for ham, da Fang har fortalt dem at han er en del af familien.

De 3 ulveunger er meget forskellige, den ene er snehvid, den anden er gråsort, og den tredje er både grå og hvid. De er alle søskende.

Fang fanger Brians blik, og smiler derefter til ham, hun begynder stille at gå hen mod tasken, tager den op og derefter snuser til den. Hun ved dog ikke hvad der er i endnu..

Han ser ned på de små ulveunger, da de når over og bider i han's bukser, han bukker sig roligt ned til dem, og begynder og ae dem blidt på hovederne, og maverne så vel som deres rygge, han smiler blidt og kommer selv med nogle små blide knurre lyde, i håb om de små ulve fanger lyden.

Han ser venligt på dem, for at klappe dem blidt en sidst gang, for til sidst at fange sin elskede's blik, han ser hende gå hen imod tasken, den dufter af krydderi, hvilket er en mangel vare i denne verden, hvilket i sig selv er en fin gave, han bevæger sig roligt hen imod hende, for at åbne favnen, så hun kan gå ham i møde og omfavne ham, men hvis hun ikke vil, så går han stille og roligt hen til hende, for at give hende et blidt kram, og et let kys på kinden, for efter at sige kærligt ''så er jeg her, undskyld vente tiden, men det blir svære og svære at finde arbejde i omegnen, og sort elverne er ikke rigtig åbne endnu for fremmede, og især ikke varulve, så ja, men jeg prøvede og komme tidligere'' han trak på skuldrene, og gav hende et lille blidt kys på munden, for at sige kærligt ''har savnet dig, min skat'' han's gule blide øjne studere hende kærligt.

Duften af krydderi kan Fang godt lide, hun mangler det i hulen, da Brian oftest er den der skaffer de ting. Hun slikker ham på næsen, som tegn på at hun også har savnet ham. Hun er en kvinde af få ord, sådan har hun altid været.
Hun sætter sig ned og tager tingene op af tasken, men er dog stadig på vagt, da hun er en smule uden for sit territorium. Ungerne snuser til det, da de aldrig har set det før.

Hun ser op på Brian med sine blå øjne, for derefter at spørger: 'Hvilke krydderier er det?'.

Han smiler blidt til hende, da hun virker tilfreds, han prøver normalt og hjælpe hende så godt han kan, og han vidste hun kendte til han's kobbel også, men havde dog ikke taget dem med endnu, da hende's ulve nok ikke ville tage det pænt at da kom så mange andre, ja, ulve, kan man vel sagtens sige, til på en gang, så normalt kom han alene, men de lagde normalt også ting ned til hende, rent drikke vand, tørret kød, friske grønsager, en ikke alt for ødelagt bog, eller en pakke tykgummi, hva de nu kunne finde på og lægge der ned af ting hun kunne finde sjovt at have, engang havde en af dem lagt en lille spille dåse i, de vidste ikke om den duede, for de anede ikke hvordan den virkede, men det ville hun nok finde ud af, hun var den kvikke af dem trods alt.
han så glad på hende da hun slikker ham på næsen, og han gnubbedet blidt sin næse imod hende's, han satte sig ned ved siden af hende, og fulgte med i hva hun tog op, som var nogle poser tørret kød, som kunne spises hvis man drak lidt vand til, så vel som nogle grønsager i en lille frostpose så de ikke blev dårlige, da var en pakke tandpasta, en pakke bind, et gammelt blad da kunne ligne et slags comedy blad af en art, de var ikke sikre, de fleste af dem kunne ikke læse eller skrive, der udover lå der forskelig poser krydderi, hvilket var den helt store skat, men også andre små sjove ting, en lille sten med små krystaller i de havde fundet ved et underligt held, ikke at den var meget værd, men kunne da være sjov og kigge på, så vel som en blomst, da var rød med lilla pletter, den var ikke giftig, og kunne dufte lidt sjovt, som fx kirsebær tykkegummi af en slags, men man skulle dog ikke spise den, men nogen mente den var pæn, så den havde de taget med, og der udover lå da andre praktiske ting, som nogle solide søm, hun måske kunne bruge til sin hule til og hænge noget op.

Han så blidt på hende og tænkte sig lidt om, for at sige blidt ''noget paprika, og så noget citron pulver til og drysse på dit kød, eller måske grønsager, hmm der udover fandt vi noget kokos mel krydderi, til fx og hælde på honning, hvis du støder på det her i Blackwood, og så var der noget karry dog ikke ret meget, men vi fandt dog en gammel bøtte salt, det kan stadig bruges, da det duftede fint nok, så ja, men vi har allerede brugt lidt på det tørrede kød, så det ikke gav så sej en smag, men skal man have noget hurtigt kød, er det også godt nok'' han smilede blidt til hende, i håb om det var godt nok, men i denne verden var det en luksus at have krydderi, selv om det var let nok og skaffe hvis man kendte de rette, og nogle steder lavede de selv deres krydderier, som fx i Hobour, hvor han havde fået salten, men akt ja, man gjorde jo sit bedste.

Hun smiler til ham, samler hurtigt tingene sammen, kalder på ungerne, tager ham i hånden, og begynder at gå. Hun føler sig ikke tryg længere væk fra sin hule af gangen. Hun ved godt at hun skal lærer det en dag, men hun kan bedst lide at være sammen med sin pack.
Hun trækker ham gennem skoven, med ungerne løbende legende mellem benene. De holder sig tæt på hende, da de kan mærke hun er utryg.
Imens de går plukker hun et par blomster, som hun tænker hun vil lave en blomsterkrans ud af, når de kommer tilbage. Fang elsker naturen og dyrerne i den, selvom hun ved at ulvene også skal jage dem for at overleve.

De når til hulen og halvdelen af packen er der allerede. De snuser til ham, få af dem kan ikke huske hans duft, da de var meget små da han tog afsted. Fang lader dem, da han selv må bevise og forklare hvem han er. Hun lægger tasken på et bord lavet ud af solidt træ.
Ungerne kryber ind i hulen til deres mor, da de er trætte efter turen. Hun satte sig op på bordet og tog tingene ud, studerede dem endnu engang, for derefter at lægge dem på plads.

Hun sukker, og ligger sig bagefter ned for at nyde solen. Ulvene passer for det meste sig selv i heden. Hun skal snart ud at kalde dem tilbage, og det kræver hendes ulveform, da det tager hurtigere at finde dem på den måde.

Han smiler blidt tilbage, for at tage hende blidt i hånden, og følger roligt med, lader hende om at lede ham, han kan dog fornemme hende's utryghed, og giver den et lille blidt klem, for som at sige han er lige her, og følger roligt med.
Han lader sig trække med et lille grin i ansigtet, og gør så alt for ikke at komme til og gå ind i en af ulve ungerne, selv om han dog ikke er klodset, men uheldet kan være ude, så han er forsigtig, men glad, han følger roligt med i hende's plukken af blomster, og tilføjer selv nogle han syntes er flotte, som hun måske ville syntes er flotte, han sætter selv pris på naturen og dyrene i den, men respektere også naturen's cyklus, at de større æder de mindre, og nogen mindre æder planter.

Han følger roligt med, han lader sig snuse, og sætter sig forsigtigt ned, og bøjer hovedet, for og virke mindre truende, så vel som han kommer med nogle forskelige lyde blandet med knurren og bjæf, for at forklare sig hvem han er, og hvad han laver der, i håb om de vil godkende ham at han kommer der som hende's mage, eller partner.
Han sidder ned lidt endnu, for at rejse sig op, følger dog ungerne's gang ind til deres mor, hvilket det må være, han går så roligt ind til hende, for at hjælpe hende med og pakke ud, i håb om det hjælper.

Han skæver til hende da hun sukker, for roligt at lyne sin hættetrøje op og lægge den på bordet, så vel som tage sin tanktop af, så han kun står i sorte jeans og gummi sko, for at gå ud og lægge sig ved siden af hende, han skæver blidt til hende og skubber kærligt til hende's skulder med sin egen skulder, i et lille drilleri, for at spørge blidt ''hva så?'' han ser kærligt på hende, og smiler blidt, for at ae hende's håndryg blidt.

Fang vender hovedet og kigger på Brian. Hun smiler kort og siger: ''Jeg er begyndt at kede mig her. Det er selvfølgelig okay at være her omkring min pack, men jeg er nysgerrig over hvad der er udenfor Blackwood. Du kommer rundt så mange steder, men jeg ved heller ikke om jeg ville kunne forlade mine ulve''. Hun sætter sig op og ser undrende på Brian.

Fang begynder at samle blomsterne op og begynder at lave en blomsterkrans ud af dem. Hun kigger op mod solen, og kan se at det er ved at være tæt på aftentid. Det ser ud til at ville blive regnvejr snart.

Brian så blidt på Fang, og smilede blidt tilbage, han så nysgerrig på hende og svarede kærligt ''tja, det er også okay at kede sig, det sætter tankerne i perspektiv, og hvis du nogensinde får lyst, og ved du kan efterlade dem med nogle af mine drenge, så tager jeg dig gerne med ud, så du kan se lidt af denne verden, den har sine negative sider, men også sine gode sider'' han smilede blidt til hende og gav hende et kys på næsen.

Han fulgte nøje med i hvad hun lavede, og så blidt på hende imens, han så op på solen, og hørte sin mave knurre, han rejste sig op, for at gå over, og begyndte at tænde bål, for at gå til sin taske, og fandt nogle af egne forsygninger frem, han hægtedet en lille gryde af, for så at hænge gryden over bål, hældte vand i, og trak en lille dolk, for at begynde og skære strimler af kød ud, og hælde i vandet som langsomt begyndte og koge, da kom forskelige spiselige svampe i, gulerødder, lidt ris, ærter, majs, og andre små ting, en anelse krydderi, for at begynde at køre rundt med en ske snittet af træ, af ham, han skævede over til Fang og nikkede spørgende imod gryden, om hun også ville have.