the beginning of a wolf clan (Senela, Kuuma og Dust )

område: MoonMountain, en stor hulning i bjerget hvor lejren er.

sted: Diana's Wolf Packs lejer.

tidspunkt: omkring midnat, fuld måne.

kobbel tal: 250+ varulve, med Kuuma som Beta ulv.

Han havde ikke været hjemme i over en måneden, men han havde givet sin Alpha og Lille Ulv besked, at han var taget ud med 15 af varulvene, da det var tid til og samle så mange varulve som overhoved muligt, han vidste ikke hvorfor han gjorde det, hævn over for medusa? Occulta, eller ville han bare beskytte sin race ved og samle dem? han vidste det ikke, men han sad i lejren og snakkedet med en del veteraner, imens varulve efter varulve, i alle typer, sorte, hvide, asiater, store, små, muskeløse, tynde, nomader, ex militære folk, kriminelle, alle typer, dog kun varulve, ind til videre, han vidste ikke om da ville komme flere, og han så rundt på de Tech lamper de havde sat op så da var lys, så vel som duften af de mange lejer bål fra mad, helt fra jagt fra skoven, til rent drikke vand til tider lidt radioaktivt, der stod alt fra motorcykler, til lastbiler, stod parkeredet over alt, telte var blevet sat op, så vel som nogen sov i soveposer, der var kasser med mad, tøj, våben, ammo, sprut, cigaretter, mange ting, over alt.

han havde taget to lastbiler, ud af de fire de havde i den lille klan de havde, og han havde ladet 45 varulve blive hjemme hos sin Alpha og Lille Ulv, og han sad nu her, blandt så mange varulve så han var stoppet med og tælle ved de 250 stykker, men da kunne muligvis være 100 eller 150 til, han havde simpelhen ikke tal på dem, og han havde hilst på endeløse rækker af varulve, gamle, som unge, til børn og vokse, soldater, berserkere, læger, snipere, bønder, handel's folk, læger, metal arbejdere, tømrer, da var kommet i nomade tøj, andre i civil tøj, nogle i gamle som nye uniformer fra forskelige delinger, nogen med værktøj, andre håndværkere uden, han havde ikke regn skab på det, selv om en venlig varulve kvinde holdt styr på tingene, og han vidste der osse stod 30 varulve ude foran indgangen, og skulle lukke alle ind, dog fortælle dem at de skulle opføre sig pænt der inde, han skævedet rundt og rejste sig op i sin sorte uniform, for at gå rundt blandt varulvene, imod hulen's åbning, og han gik roligt igennem lejren, for at hilse på nogen da sad og spiste, drak, snakkedet, røg, sloges i venskablig kamp, for og teste styrke som blandt varulve, imens nogen åbenbart havde sjov inde i nogen af teltene, og han knurredet tilfreds, de havde jaget i skoven, for og skaffe mad, de havde fældet døde træer, for brænde, og de havde handlet sig til sprut og andre ting, selv om meget af det osse var ting varulvene havde haft med, alt fra lidt smykker, til mad, til våben og hundreder af andre ting, nogen byttedet om tingene, nogen sloges om tingene i aftalt kamp, piger snakkedet sammen, ældre og unge, unge til unge, det blev ved i endevis, og varulvene hilste på ham, selv om han stadig var små sky, dog tog han det pænt, imens han gik igennem lejren inde i hulen, som var en stor hule med plads nok til mange flere varulve, dog vidste han ikke om han's Alpha bifaldt antallet af varulven.

Han kom til enden af hulen, ved indgangen, og han hilste på de varulve da stod vagt, imens han roligt så udover skoven, han så der efter op på den sky fri himmel, med en stor fuld måne, og han gjorde hvad enhver ulv ville gøre.
Han hyllede som en ulv.
da han begyndte og hyle, begyndte dem ved indgangen at hyle imod månen, imens alle andre langsomt begyndte, så det kunne høres i meget af skoven, han vidste det nok ville tiltrække nogen's opmærksomhed, hvem vidste han ikke, men han var overbevidst om de var nok til og kunne klare en trussel, håbedet han, og da alle var så småt holdt op igen, stoppedet han selv, og så tilfreds udover landskabet, vidste ikke om han ville se nogen, han vidste ikke om han havde samlet for mange, for lidt, han vidste det ikke, og han snuste roligt til luften, men noget fangede han's opmærksomhed så vel som de andre's opmærksomhed, og han så nærmere efter hvem det kunne være og om da var flere.

// den 1 da svare, er den da svare efter mig, og den anden da svare, svare efter den 1 da skriver, men ellers kom med din/jeres mening ^^ og håber da kan komme noget krea ud af det, da jeg ikke er den bedste til store emner XD //

en klar tuden kom fra Bones og selena slog ham hårdt over snuden og mumlede vredt "hold nu kæft" han smilede til hende og gav 2 hyld til før han svaret hende "selena det er min natur ved du nok jeg blev født som ulv da jeg op gav min magiske tilstand og" selena begyndte højlydt og tale over ham for pisse ham godt og grundigt af "balh balh balh ja jeg ved det godt men du føre os altid ud i problemer!" hun så mod fuldmånen det måtte nok være varulve der kaldt tænkte hun. hende 9 lange haler bevæget sig fridt i luften og hun nød hvert sekund hun have dem fri.

tankerne fløj lidt videre gad vide hvordan varulve have det med gamle skov ånder og magiske ulve hun slog tanken til side da en last bil kom kørne hun sprang til side og gemte sig i en busk og prøvede skæmte hvem der sad i den. ihvertfald ikke nogle hun ville slås med. "det var fucking satans" sagde hun og farsatte "vi har set flere militær koloner end nogensinde hvad fanden sker der dog" svaret fik hun da hun mærket et godt slag i bag hovedet og mistet bevistheden.

Bones begyndte og hyle vredt af hvor efter han fik et skud med en bedøvende pil fra de varulve soldater der var på patrulje.

Dust blev selvfølgelig tiltrukket af den store mængder varulve, nu hvor han alligevel var i området, og han kunne specielt udpege en aura som han før havde stødt på, så han ville da lige kigge forbi, og se hvad helvede der foregik siden Kuuma, havde samlet sådan en stor mængde varulve på et sted. Da Kuuma havde trådt ud foran hulen og stod og hylede mod månen, begyndte et punkt på bjergsiden et stykke foran hulens åbning, at flække og gå i stykker indtil Dust kunne kravle op af hullet. Han rettede sig op i en rolig bevægelse, og rettede sit blik direkte mod Kuuma, og hvis nogen af vagterne begyndte at skyde på ham, ville kuglerne blot ramme hans sand krop, og Dust ville skubbe dem ud af sin krop så skuddene faldt til jorden.

"Det er ved at være noget tid siden, vi så hinanden sidst Ghost!" sagde han roligt og gik hen til Kuuma. Dust brugte bevidst hans dæk navn, af ren og skær respekt overfor Kuuma, da Dust ikke vidste om nogen af de omkring stående varulve, kendte hans rigtige navn "Har du samlet alle de her varulve?" spurgte han roligt.

Kuuma havde hørt ulven's hylen fra skoven men osse da den blev afbrudt, hvilket da undredet ham pænt meget, og han havde osse set lyset fra lastbilen, måske flere? han vidste det ikke rigtigt, dog blev han ikke rigtigt forskrækket da et punkt på bjergsiden gik i stykker, og at Dust kravledet ud af hullet, vagterne havde ikke tid til og reagere, de tabte bare underkæben af bare undren, og osse fordi Kuuma havde holdt hånden oppe, han så roligt op på Dust med dyb undren i øjnene, imens hørte ham, og han svarede roligt.
''længe siden, og varme hilser osse til dig, gamle dreng''
han lød respektfuld og høflig, imens varulvene så ud til og være beroliget af at han kaldte Dust for gamle dreng, han sagde dog muntert da han hørte ham.
''yea, har pt 250 varulve som jeg har styr på, men vil skyde på vi er 100 eller 150 flere, har osse givet min Alpha løbende beskeder, så hun er informeret, bringer du nyt fra hende, Dust?''
han lød respektfuld stadig og venlig, han sagde dog intet til det med Ghost, da han forstod Dust, og ventede roligt på svar, da en lastbil kom kørende imod dem, for at stoppe op.

Han så ca 20 varulve mere, komme ud, bærende på to sække, som blev smidt, og Kuuma udvekslede hilsner med dem på varulve manere, så vel som han præsenterede Dust som deres Alpha's nære ven, og han spurgte dem undrende hvem de havde i sækkende, da de skar dem op, og Selena så vel som en fremmede ulv kom til syne, og Kuuma kunne ligne et giga spørgsmål's tegn, hvor i helvedet kom de fra? han var jo ikke kendt for at være den store tænker, så han så naturligvis på Dust, som var hjernen i firmaet her.

Bones rejste sig og hans 9 haler spredte sig ud han så rat træt ud men fik et skarpt ansigt da han så Kuuma en vred og dyb knurren kom fra ham og hans ene hale gav ham et kæmpe piske slag over hans højere kind mens han lagde sig forsvarende over selena's slappe krop.

pluslig lød Bones stemme "i holder jer fra hende svin" vredt så han på de 20 andre ulve som have fanget dem "at i fanger en som følges med en ulv i skulle skamme jer. i har ikke mere nosser i jer end en chivava" hånden var til og spore klar i hans fine stemme.

selena begyndte langsomt og vogne mens bones holdt sig tæt og hendes haler begyndte og bevæge sig "flydt dig Bones" pluslig så hun de 20 som have fanget hende og bones og rejste sig med ryggen mod Kuuma og hendes påklædning var måske lidt ville nogle sige en let silkekjole lettere gennemsigdig med klare røde farver med flotte blå mønstre afsløret hun ikke have meget på under den.

halerne viftet bag hende og hjalp da til med og dække det hun var klar til og farer i kødet på dem og blev lidt what da hun så yderlig alle de andre lastbiler til venstre hun have dog ikke set Kuuma eller dust i nu

Dust stoppede foran Kuuma, mens han lyttede til hvad varulven havde at sige efter han hilste, og han smilede et følelses forladt smil til ham, da Dust grundet deres tidligere møder og det faktum, at han var sammen med Diana accepterede Kuuma som en ven.
"Diana har godt fortalt mig at du samlede varulve, og af hvad jeg kan forstå på hende, havde hun ikke regnet med du ville samle så mange!" sagde han roligt mens han så Kuuma i øjnene "Hun foretrækker højst en flok på omkring 100 varulve i hendes skov, ellers vil mængden overgå hvad hun, territoriet og naturen kan overkomme!" Dust tog en smøg frem og tændte den, og tilbød Kuuma en.

Dust ville have spurgt Kuuma, hvorfor han og Diana samlede alle disse varulve, men blev forstyrret da nogen kom, med et nihalede ulve lignende dyr og Selena, han kiggede roligt på dem indtil Selena var vågnet, og han klappede Kuuma på brystet uden at fjerne blikket fra Selena, som for at sige at han skulle forholde sig rolig mens Dust fandt ud af, hvad fanden de lavede herude. Han gik roligt et par skridt mod dem, og da ulven kunne være en trussel valgte han at løfte hånden mod den, og gjorde så hans arm blev til sand, og tvang dyret ned mod jorden samt dens ni haler, så den intet kunne gøre. Dust så op på Selena med hans rolige øjne.
"En pludselig bevægelse og jeg dræber dyret!" sagde han roligt, og der var noget koldblodigt over ham der bevidste, at han ikke ville tøve med at gøre trussel til virkelighed "Hvem er du og hvad laver i 2 herude?"

Kuuma så Dust stoppe foran ham, så vel som at han faktisk lyttedet til ham, han så dog det tomme smil, selv om han selv smiledet tilbage som en rablende galning, en ting han havde fået fra Diana, som Dust burde kunne genkende, men Dust så da ud til og acceptere ham, og Kuuma svareder roligt.
''hmmmm, havde jeg heller ikke, og tja det så osse fair nok haha''
han lød munter og rolig, han så dog Dust i øjnene med sine sindsyge gule øjne, ikke en falsk sindsyge, en 100% ægte rablende gal sindsyge, dog så han nysgerrigt på Dust da han fik den nye nyhed, og spurgte roligt.
''hvad gør jeg så med alle varulvene? hmmm... mon man kan rykke dem et andet sted hen? eller lade dem blive her, hmm? og så tage så mange med tilbage som muligt, så man osse har et tilflugt's sted?''
han lød rolig og nysgerrig.

Kuuma kunne se at Dust ville spørge ham om noget, men de blev som sagt, afbrudt af lastbilen, så vel som da Selena og den mærkelige ulve dimmer kom frem, han lod dog Dust føre an, da han mærkedet Dust klappe ham på han's sten brystkasse af muskler, og så nysgerrigt til imens han så undersøgende på Dust, ulven og Selena, og bad sine varulve blive hvor de var, dog anså han ikke ulven eller Selena for en trussel, dog så han nysgerrigt på hende da hun rejste sig op for at have ryggen til dem, og han så spørgende på Dust, blandedet sig dog ikke i tingene da skete ellers, medmindre nogen angreb han's Alpha og han's egne varulve.

selena's stemme lød bestemt og hade fuldt da hun koldt svaret dust "rør et hård på hans hoved og jeg flækker dig som var en appelsin under en økse" hun vente sig om og så på dust med hendes grønne øjne studeret hans sand arm og gik lige foran ham og hendes haler rejste sig "skulle spøger jer svin om det samme hvor mange har i mobiliseret for fange mig 300-600 mand igen og hvordan helvede fandt i ud af jeg var i live"

Kuuma som kendte hende vidste hun talte om MOM og at selena foragtet alle der arbejdet for denne sindsyge keling af en robot. Bones så på dust og spurgte ham stille og roligt
"hvad laver en sandbærer så langt væk fra hans hjem i ørkenener" hun hale skubbede blidt selena væk fra dust og han så på ham "sit mig ned så forklarer jeg" alt i mens han gjorde dette så man selena blive mere og mere iriteret over dust og den flabet hed bones have over for hende. hun så sig omkring og fik øje på Kuuma og udbrød glad "er det dig min panser mongol" hun smilede venligt og vinket mod ham alt i mens Bones så forviret på hende over hendes pluslig skift i sindstemingen.

hun så på dust og sagde "men hvem helvede er du og hvorfor lugter du af våd jord" hendes haler streg om hende og man kunne se på nogle af varulvende de var rat tiltrukket af hende og farsinæret af se en ulv med 9 haler lige som hende.

Dust blev kun mere provokeret til angreb, ved Selenas opførsel overfor ham, og hans aura afspejlede tydeligvis denne misbehag, der langsomt voksede i hans mørke indre, og bare ventede på at han slap det løs, og lod det gå udover den første der prikkede til ham.
"Flæk mig i 2 og du har 2 fjender, en til dit kæledyr og en til dig!" sagde han koldt men blev så distraheret, da dyret han stod og pressede mod jorden tiltalte ham. Dust så roligt ned på dyret, og løftede det op foran ham mens det stadig var fanget, for at studere det nærmere da talende dyr, ikke lige just var noget man mødte hver dag.

"Jeg bor ikke i ørkenen, jeg holder mig i bevægelse hele tiden, da jeg ikke har brug for den slags!" sagde han roligt og satte dyret ned. Dust virkede slet ikke interesseret i Selena mere, han havde alligevel ikke mødt hende før, så derfor var han ikke nysgerrig omkring en simpel succubus
"Forklar mig så hvad der sker for dig, og din skøre chik af en veninde du slæber rundt på!" sagde han roligt og nikkede mod Selena, som om hun var dyret, og ulven var det logisk tænkende, menneske lignende væsen.

Dust værdigede ikke Selena et blik, da hun spurgte hvem han var men bare for den våd jord lugt bemærkning hun fyrede af, løftede Dust roligt hånden mod hende, forvandlede sin arm til sand og greb frem mod Selena, blot for at fange hende i et hårdt greb.
"Opfør dig nu pænt nihale, jeg er ikke i humør til din dårlige opførsel!" sagde hak roligt "Og det her er ikke en mobilisering for at fange dig, hvem du så end er kan vi sikkert ikke bruge, en uregerlig succubus dæmon med humør problemet!"

Kuuma sagde intet til Selena's kommentar om at flække Dust, da han var stupid men ikke så dum, da han kendte til Dust og kende svaret på forhånd, så han sagde intet, gjorde intet, lod bare Dust gøre som han ville, dog så han undrende på Selena da han vidste hun hentydet til MOM, men sagde så roligt.
''dette er Diana's Wolf Pack, og ikke MOM, så nope, ikke for at fange dig''
han lød ikke fjendelig, lod dig stadig Dust gøre som han ville.

Kuuma sagde intet lige nu, stod bare og fulgte med i hvad da skete imellem Dust og Selena så vel som den underlige ulve dims, og han så roligt på Dust da han satte dyret ned, så vel som han virkedet ret ligeglad med tingene, dog så han's folk ud til og være interreserede som fik ham til og knurre iretsættende af dem, som fik dem til og kigge alle andre steder hen end på Selena, dog sagde han roligt, da han hørte Selena.
''ja det er mig, Selena, du husker mig altså?''
han lød høflig og rolig, dog forvirredet fordi hvad lavedet de her?

Han så at Dust ikke værdigedet Selena et blik, og han så bare roligt til, imens han så sig over skulderen, da mange af varulvene var kommet ud for at se hvad da skete, og han sagde intet til deres samtale, selv om noget havde naget ham i lidt tid, og han spurgte sine folk om de havde set noget, de trak på skulderne, før han hørte den velkendte lyd fra en raket, og Kuuma brøledet højt.
''indkommen!!!! I DÆKNING!''
raketten slog ned ved en gruppe varulve som blev sprængt af helvede's til så de begyndte at skrige af smerte dem da overlevedet, og en del fremmede soldater stormede frem, lejesoldater, på uniform, imens de skød til højre og venstre, en varulv skreg højt oppe fra en klippe.
''baghold!!! BAGHOLD!''
varulvene begyndte at skyde tilbage og søge dækning hist og her, Kuuma så bare forvirrede ud i et sekund, da han fik et bestemt udtryk og brøledet højt.
''ALLE SAMMEN, TILBAGE TIL HULEN, BESKYT KVINDER OG BØRN! TLBAGE!''
han så roligt på Dust og Selena, nikkedet kort til dem, da de måtte gå med ind, og han så varulvene trække sig tilbage langsomt imens de skød imod så mange de kunne, imens en faldt her og der fra skud, enten såret eller døde, og andre prøvedet at redde de sårede for at det enten lykkes eller de blev dræbt, og endnu en raket slog ned så da kom et stort brag, og blodet fløj på bjerg siden, så vel som lyden af gevær skud, haglgevær og andre våben, lød fra begge sider, en varulv faldt om imens han skreg da nogle af han's indvolde var røget ud af han's mave, og han lå og skreg efter en Medic som forsøgte at nå over til ham, for at blive skudt adskillige gange, og varulven døde kort selv efter, flere varulve lå og hyllede enten af smerte eller skræk, da lejesoldaterne fortsatte frem af, med fordelen af at de havde været for dumme og troet de kunne klare sig.

Kuuma stormedet igennem lejren, imens flere varulve var grebet til våben, og folk tog panser og udstyr på, han stormede direkte over til sine egen veteraner, som havde taget deres tunge panser på og grebet deres tunge krigs våben, for selv at gribe til sit panser ( profil billede ) og sit tunge våben, og begynde at pakke lejren sammen, så vel som at se at mange af lejesoldaterne var på vej ind i hulen, skød på alt da rørte sig, kvinder, børn, gamle, unge, soldater, civile, da blev skudt på alle, og så mange skød igen som muligt, imens nogen døde på stedet, og andre skreg på hjælp, Kuuma knurredet vredt og peget med sit våben imod fjenden, sin Lsw Smith Triple, en 3 trommel gaitling gun, med 6 skud løb i hver trommel, og han stormede frem sammen med sine pansrede veteraner, og en del bevæbnedet varulve, som begynde at skyde tilbage, imens kvinder der var små våben erfarne, greb deres riffler og pistoler som osse skød tilbage.

Kuuma løb stormende frem imens han stoppedet op, med 5 veteraner på hver side, han mærkede kuglerne prelle af eller hamre ind i han's panser, og han brøledet af fjenden som en gal bjørn.
''NAK DEM GUTTER!''
alle han's 3 tromler begyndte at snurre rundt, for at spytte en kugle regn imod fjenden, som mejet dem ned, imens han knurredet så vel som han's veteraner skød mindre kugle regne imod dem, som fik dem til og trække sig i dækning, og han brøledet højt.
''DUST!, blind de skidderikker hvis du kan det!''
han lød ikke krævende, men bedende, da han nægtede at lade sine folk dø som slagte kvæg, og han så ild fra flere telte, da der var blevet stukket ild til dem, imens de civile pakkedet lastbiler, motorcykler, jeeps, biler, alt da kunne reddes, for at komme væk, imens folk steg op alle mulige steder, og begyndte at køre ind igennem hulen, så de kunne tage flugt vejen.

Kuuma fortsatte sit kugle helvede til den klikkede og han skiftede til sin mindre udgave af en Lsw Smith, som bare var en 3 løbet heavy machine gun, som han skød løst med på alle fjender da rørte sig, og de trak sig langsomt tilbage, imod deres lastbil, og ventede på at Dust ville blinde dem, og han så osse efter Selena, nok var hun lidt irriterende nu, men han var ikke så kold i røven.

//dette var meningen at skulle ske som en del af emnet, så håber det cool vi kan spille på det, og ikke stoppe det, og osse fordi gruppen skal reduceres ^^

Selena råbte højt da dust greb om hendes hår "aw din fucking nar jeg.." mere fik hun ikke sagt før bones skar dust arm over dette resulteret i den gik i opløsning. han smilede til dust og sagde med en høflig stemme "hvis du rør min pige må du slås med mig og det ønsker du ikke" hans stemme var ikke troene men meget respekt fuld han kiggede på selena der forstod hans blik og gik mod Kumma mens hun smilede og hendes stemme lød virkelig glad ved synet ved ham
"glemmer man dem der tager mod en når man kommer tilbage til livet" hun grinte sødt og var næsten henne ved ham. alt i mens så Bones på dust "hun har været meget igennem på det sidste så håber du bære over med hende og for svarer på dit spørgsmål hvad vi laver her søger vi navn dust hun fik anbefalet som træner en eller anden Diana" han så mod selena og skiftet ansigt udtryk foran dust da han hørte raketten og inden han fik eksploderet den ikke langt fra selena og hende's krop fløj balgens og forsvandt bag røgen. hans hoved drejet skarp mod skoven og ud sprang flere lejesoldater inden dust fik svaret spænet han mod selena og forsvandt i røg skyen.

en af lejesoldaterne udstøtte et stort sejers skrig da han stillede sig foran selena og to sigte på klos hold dog blev hans skrig afbrudt da bones sprang gennem røgen og satte hans tænder i halsen på ham og med et voldsomt ryg rav han hovedet halvt af manden. han så på selena som var helt fin hun rejste sig og børstet det værste jord af og smilet "hold kæft det var tæt på" hendes ansigt blev dog skrækslagen "hvor er Kuuma" bones smilet og nikket at han var ok og selena blev rolig de så hinanden i øjne og vidste hvad de skulle de skulle have hendes våben i bilen. da de spænet ud af røgen så hun Kuuma komme ud af hulen og smilet ved tanken om han nok skulle give dem den bly pille de have brug for hun drejet hovedet frem af og spænet mod last bilen de var blevet kørt i. 2 leje soldater kom frem bag en klippe i det åbne landskab og 2 sigte selena sprang op og greb den ene i hovedet og svinget sin krop rundt da 2 skud ramte ham i brystet og smed den så fra sig og rullede rundt af jorden og rejste sig for løbe videre. bones sprang hodig forbi den ene og slog et stort salg midt i maven på den anden soldat så hans tarme faldt ud og han skreg af smerte. selena løb mens kuglerne fløj forbi dem. hun kom endelig hen til den fucking last bil og kravlet op i den og så sig omkring et stort smil faldt over hende da hun så sit sværd og greb det da hun vente sig om så hun en mand stå med en RPG rattet lige ind i last vognen og afyret den. i en fart greb hun sværdet og skar den op på siden hvor værken dust eller Kuuma kunne se hvad der skete og sprang ned fra den i siden længe leve stof tænkte hun. hun sprang ned et lille stykke klippe lå der og hun kastet sig bag ved det da braget fra bilen runget voldsomt i hendes ører og blev aflyst af en hyletone. bones var løbet væk fra bilen men vidste selena var i live og løb ind i skoven.

selena overvejet nu alt det der skete mens alle troede hun var død og hun ville spille den lidt i nu da hun måtte finde ud af hvor Kuuma var og hvad de skulle gøre.

Dust skulle lige til at angribe ulven i vrede, da han forstyrrede Dust i hans handling og endda skar hans arm af, men selvfølgelig siden han var lavet af sand samlede han sig blot igen, og blev opmærksom på hvad ulven sagde da den nævnte hans navn. Men selvfølgelig blev han forstyrret, da en raket pludselig kom fløjtene ud af den blå himmel. Han kunne ikke nå at stoppe nedslaget med et sand skjold, da hans krop ikke indeholdte nok sand til det, men da soldaterne kom til angreb var det noget helt andet. Flere våben blev tømt i forsøget på at dræbe Dust, men hans sandkrop absorberede blot et hvert skud der ramte hans krop, og han kunne bruge skuddendes metal hoveder, til at skyde modstanderne ned med.

Dust var lige nu ligeglad med Selena, da han ikke kendte hende men vidste at Diana havde sendt hende, hans mål var at hjælpe Kuuma og flokken da de virkede til at være målet, for de fjendtlige soldater. Men inde i grotten mente Dust, at der ikke var plads til at han kunne svinge med en af de sværd han havde med, så for at undgå at dræbe nogen af varulvene, gik han til angreb med sandet der lige med det samme væltede rundt i den store hule. Våben eksploderede forbi sandet stoppede dem, soldater blev dræbt i stime vis på grusomme og brutale måder, mens Dust angreb dem, og ved hjælp fra flokken der skød og hans voldsomme angreb, fik de hurtigt reduceret mængden af fjender, og Dust begyndte at jage dem på flugt i en total blodrus, der kunne ses i hans ansigt da hans sand samlede sig igen, og han stod i hulens indgang med et blodlystent ansigts udtryk.

Dette stoppede selvfølgelig en samling soldater, der nu var fanget mellem Dust og varulvene, og de så kun en udvej i deres panik, og det var at skyde på Dust mens de løb imod ham, i håb om at det skylde hjælpe. Men før Dust nåede at angribe dem, ramte endnu en raket ham lige i ryggen. Dette resulterede i at han blev sprængt i stumper og stykker, men hans 2 sværd overlevede på mirakuløs vis angrebet. Skarpretteren plørede gennem en soldat og landede foran Kuuma, hvorefter det sugede metallet ud af blodet fra soldaten, og reparerede sig selv, mens Samehada kun fik blæst stoffet af der beskyttede bladet, og landede ved siden af det andet.
Samehada kom med en øredøvende lyd, som om sværdet var trist og til manges forundring, snoede sværdet sig som en haj i vand, hen til det sted Dust havde stået, da det var der alt hans krops sand lå.

Kuuma stod bare og fulgte med i hvad da skete mellem Selena, den underlige ulv og Selena, men da raketten slog ned var alt gået stærkt.

Han havde ikke set hvad da var sket med Selena da han jo var løbet imod hulen for at få sit udstyr, han havde set Dust angribe soldaterne med sand, da han måtte have indset at svinge sit sværd intet ville nytte i denne situation, og ellers var tingene gået hurtigt, varulvene havde beskyttet kærester, koner, børn, brødre, venner, og så videre, imens soldaterne var løbet frem imod fjenden, bevæbnet, dog gjorde Dust et godt arbejde, som reddet mange varulve soldater, som trak sig tilbage med kvinder og børn, tog skud for dem, og beskyttede dem, stolte som de var, dog kiggedet Kuuma efter Selena og knurredet af sig selv fordi han ikke kunne finde hende, han tog sin enorme maskine kanon af da den var tom og gav den til en soldat som var å vej væk, han trak sin Heavy Hander Shotgun og hamrede et shotgun skud ind i brystet på en fjendelig soldat som hamredet ham til jorden, og han skød vildt omkring sig, men lavedet en del fuld træffere på fjenden's soldater.

Kuuma stoppedet op, han var kun tilbage med sine 10 varulve veteraner og lidt over 30 varulve soldater, som stod parate, men da de så de fjendeligt soldater, vendte de sidste af Kuuma's folk sig om, for at tage over til de andre, og for at tage tilbage til, imens Kuuma og han's 10 veteraner skød de sidste soldater ned, efter at Dust for at sige det pænt, get blow sky high, og han klukkedet ved tanken, dog glodet han dumt på sværdet da røg over til ham og så det andet, og han blev ikke engang forskrækket da sværdet snoede sig som vand over til Dust, han havde set så mange mind fucket ting, så det undrede ham endelig ikke rigtig, dog stormede han over imod Dust imens han bad sine veteraner tjekke op på Selena, og de løb ud for at se om hun var okay, kalde på hende og se efter hende, forude at plyndre de døde, og en af dem kaldte nogle lastbiler over en radio, for at komme og tage alt brugbart udstyr, som gode våben, ammo, udstyr, ALT brugbart, og Kuuma så roligt på Dust.
''hva så, Dust?''
han lød venlig og respektfuld.

//dude Dust har ikke samlet sig, hans krop var i sandforme da han blev ramt, og det ligger spredt udover det hele XD

//dude Dust har ikke samlet sig, hans krop var i sandforme da han blev ramt, og det ligger spredt udover det hele XD

// det ved jeg godt, han snakker til sandet som er dust... XD mind blow ;)

//BUM!!!! Der sprang mit hoved i tusind stykker XD jeg er med nu, krukken holder kæft og venter på Selenas svar med tålmodighed XD

en af Kuumas mænd kom tilbage og så trist ud "ser ud til hun er død en af de unge varulve så hende hoppe ind der efter fuldt af en RPG rakte" han pegede mod en last bil der stod i store flammer. varmen var ulidelig for selena der prøvet rejse sig og et svagt skrig kom fra hende. og hun så ned af sig selv kilden til smerten var et stort stygge metal der have skåret sig ind i benet på hende bones lå oven på hende og smilet blidt til hende og nikket til hendes højere side hvor hendes sværd lå så smukt hun træk det ind til sig og visket stille "giver aldrig slip på det igen" hun skar ansigt af smerten.
hun håbet Kuuma var i live men mester sandkasse måtte godt være sprunget i luften tænkte hun den store nar hun bandet over ham.

varmen fra lastbilen var ikke til og holde ud og de store flammer fik hende til og svede voldsomt hendes hår var fedtet og hun trængte til et bad tænkte hun dog begyndte trætheden og melde sig og hun lukket øjne det samme galt bones bare 5 minutter tænkte de begge bare 5 minutter blodet løb fra det store stykke metal i hendes ben og bones liv var forbundet med hendes. alt blev mørkt og hun hørte nogle lyde omkring sig.


//sory forsinket svar ^^

Dust begyndte at samle sig igen, ved lyden af Samehada og Kuuma der var kommet hen til det sted, hvor han var eksploderet i tusindvis af små sand korn. Først var det hans højre hånd, der formede sig rundt om Samehadas skaft og beroligede sværdet, da det mærkede dens ejer igen havde fat i sværdet, derefter begyndte hans krop at samle sig ud fra hånden, og langsomt rejste Dust sig mens han løftede Samehada, til han stod samlet og hel igen, og antog normal farve i stedet for sandfarve igen.
"Jeg hader når det sker, altid skal man få en raket i ryggen, når man flipper lidt ud og dræber andre væsner!" sagde han roligt. Med et spærrede Dust øjnene op, da hans basale tjek af den smule sand jorden indeholdte omkring ham, gav Dust et visuelt blik for hans indre øje, om at en dæmon lå og forblødte.

"Hende der trunten ligger og dør, vi må hellere sørge for hun får læge hjælp!" sagde han roligt "Jeg synes godt om hendes kældedyr!" 2 sand arme kom ud af hans krop, den ene greb Kubikiribocho og satte det på hans ryg, den anden greb en førstehjælps kasse, og trak den ind i Dust, før han begyndte at løbe mod det sted Selena lå.
Da han nåede frem kunne han se, at hun var ved at gå i sort, og han kunne hurtigt se hvad der var galt. Han tog førstehjælps kassen frem, og lagde den ved siden af hende, og han kunne godt bruge en hånd med at finde de ting han skulle bruge, til at lappe Selena sammen, mens han selv begyndte at få metalstykker ud af hendes ben.

// sorry, jeg er gået meget i stå, men kan simpelhen ikke finde svar.. er virkelig ked af det, kan bare ikke finde krea til dette emne, men forsøger owo //

//bare lad det komme til dig, når din krea er tilbage kære Kuuma ^^

// ja Dust ^^

^^ det helt ok Kuuma ^^

//du da gået helt krea død dude ^^

// ved jeg, og tror dette emne er gået dødt, da jeg hver gang jeg ser på det, simpelt intet kan finde af krea o_o'