Just a wolf and a Human? (Assorian)

Emnet er mellem @Phoenix og @Assorian

”Kom så! Du kan ikke fange mig!” grinte Phoenix og kastede sig til siden for ikke at blive ramt af den enorme ulv. Det var en måned siden Phoenix havde fundet hendes anden evne. At skille sig fra sin ulv… det var en underlig følelse.
Hun var alene i hendes krop, aldrig noget som var sket før. Hun havde altid haft ulven. Men hvad skulle hun hedde? Det var forkert at kalde hende ulv? Det var jo nærmest en beskytter… Pludselig lå hun under vandet og sprællede for at komme op til overfladen. ”Bæst!” gispede hun, da hun kom op over overfalden og skubbede til ulven. ”kom her.” sagde hun blidt og lagde armene omkring den store hals, og begravede sit ansigt hos ulvens lune pels. ”Det her er underligt … Hvordan kan du komme væk fra mig? Det her er vores lille hemmelighed ikke?” ulven svarede overraskende nok i hendes hoved. ’Selvfølgelig Phoenix.’ Hun gav ulven et stort klem og grinede svagt. ”Må jeg sætte mig op?”
Den bløde pels mod hendes lår var underlig. Med blide hænder lod hun fingrene glide ind i pelsen og tog fat. ”Godt jeg er klar.” mumlede Phoenix sammenbidt. De mange muskler arbejde og ulven begyndte at gå  i det lave vand. ”Hvor vildt.” mumlede hun fascineret. ”det er altså bare for vildt… Luna…” mumlede hun og så op. Den klare måne skinnede klart og lod dem ikke kun bade i floden, men også i dens skær.
Roligt hoppede Phoenix ned fra Luna, og strakte armene i vejret, og mumlede noget på et gammelt sprog:

”O magnum luna munitionibus tuis et in communem vitam. Paratus sum in nocte rogo. Circumdabor pelle mea et lux vestra hit alba capillos. Dimitte me ut tangam epoto virtutem tuam et deduc me in toto corde tuo, et a periculis aberant . Et lux in tenebris noctis lunam mihi deest securitas.”
(Oversat fra latin: Oh store måne, giv os din styrke og dit liv. I natten klar jeg til beder dig. Lad dit lys ramme min hud og mit hvide hår. Lad mig føle din magt og dit enorme styrke, led mig væk fra fare og ind i dit hjerte. Månen min lys i nattens mørke og giv mig den savnede tryghed.)

Da hun tog armene ned følte hun sig fuld af energi og hendes smil blev bredere end før da hun så hen på Luna, som beundrede hende. ’Mit menneske, mit liv, min Phoenix.’ Tænkte hun og sprang op på kanten for at ryste sig.

Asso var taget ud til Moon River for at se på nye omgivelser som han kunne få uploadet til sin database, det var jo stadig et nyt sted for ham da han næsten lige var kommet ud af det laboratorium og ud i den frie verden, så nu skulle der indlæses de nye omgivelser. Han havde slået sit nattesyn til så han kunne få et klart overblik over omgivelserne.

*indlæser: database: Omgivelser: Florida: Blackwood: Moon River . . . uploader . . . uploading fuldført - vender tilbage til normal status*

Nu kunne han bare gå rundt uden og skulle fokusere på og tage billeder af omgivelserne og stedet. Han gik lidt rundt og nød stedet, det kan godt være han var en cyborg men noget af ham, var også menneske og det var den menneskelige side af ham, som han ikke ved han har, der nød stedet.
Han gik lidt længere ind i skoven inden hans hørelse opfangede en person snakke, mere en kvindelig stemme så han prøvede og lokalisere hvor stemmen helt nøjagtig kom fra og så aktiverede han sit stealth og blev usynlig og gik hen mod kvinden. Han kom derover og havde stadig et minut tilbage af sit stealth inden det skulle køles ned igen han opladet dog sine lasere, bare for en sikkerheds skyld og deaktiverede så sit stealth "hey, undskyld jeg forstyrrer men jeg observerede et sprog jeg ikke forstod" han kunne jo alverdens sprog og blev så nysgerrig over det nye sprog han ikke kendte "Navnet er forresten Assorian" han tog lidt afstand til ulven da den var hurtig og kunne gøre alvorlig skade på ham, hvis det var den gik til angreb.

Phoenix så op da den fremmede mand pludselig dukkede frem, og Luna viste en perlerække af skrabe hvide tænder. ”Og godaften til dig også.” mumlede smilede hun og trådte forsigtigt op af vandt. Den ellers aggressive og voldlige person hun normalt var, var ikke til at se nogle steder. ”Det sprog” fortalte hun, ”er latin. Et oldgammelt sprog… faktisk er jeg langt fra sikker på jeg siger det rigtigt, og grammatikken er sikkert også helt hen i hegnet.” hun sukkede og lagde hånden på hovedet af Luna, så det store bæst slappede lidt af. ”Og hej, Assorian.” Hun smilede svagt og nussede nervøst ulven på hovedet. Phoenix havde ikke i sinde at sige sit eget navn, ikke så meget fordi hun ikke kunne lide det, men nok mere fordi hun var forsigtig. Det havde hun lært af Auriel (Dette er Sean som bliver talt om, men hun kender ikke hans navn).
Det lange hvide og smukke hår havde lagt sig ned over hendes tatoverede ryg, og den mørke bikini hun bar, glitrede i månens svage lys. Det som de færreste lagde mærke til var hendes tatovering på halsen, og på hendes skulder. Men disse var for det meste også dækket enten af make-up eller hendes trøjer.
Forsigtigt lagde hun hovedet på skrå og lod de røde øjne hvile på ham. ”Du er ikke her fra vel?” Spurgte hun med en svag stemme og kiggede kort hen mod hendes tøj, hvor hendes våben lå. Luna så over mod bunken og hen på Assorian, og snerrede svagt. ’Min pige, pas nu på… Hvis du vækker hans opmærksomhed ved vi begge det her ender meget galt, og nogen kommer til skade.’
Phoenix smilede næsten usynligt til Luna, og gik langsomt hen mod hendes tøj.
Det næste der skete, gik stærkt. I det Phoenix sprang det sidste stykke hen mod hendes tøj, satte Luna af og havde kursen direkte ind i Phoenix. Den store ulv forsvandt, og et højt og rungende skrig gav genlyd i det meste af skoven. (Se nærmere under Wolfs Out, under hendes profil)
Phoenix knækkede sammen på jorden og bandede og svovlede. Men hun var ikke længere så sårbar som hun havde været. ”Hvad vil du her?” lød hendes stemme da hun rejste sig, med hendes 2 pistoler rettet mod ham. Hendes før fredelige blik var blevet koldt og vildt. Hvis han troede han bare kunne vade ind bagfra og overraske hende på den måde, måtte han tro om igen.
Ikke nok med at hun først bare lige trak pistolerne, hun ønskede også at hendes ild evne var aktiv... men så længe hun var fugtig, eller våd, ville det ikke fungere.

Assorian standsede kort op og lyttede imens han gennemgik hans database for sproget "latin" og fandt ud af, at det er ældgammelt, som hun sagde det var, han satte så et program i gang der ville lære ham sproget selvom det ville tage nogle dage at fuldende programmet. "et ældgammelt sprog, hm, spændende det må jeg lige få tjekket lidt op på" han bemærkede så ulven der var men den var vist fredelig nok, selvom den havde nogle træk, træk der så ud til at den ikke var tryg med at han var der. Med et ændret den søde pige sig til at true ham "aktiver forsvar" og med et blev hans hænder til to lasere der var i gang med at oplade deres blå stråle, ved hans skulder poppede der to missil-kasser frem og ved hans fødder blev hans raketter aktiveret så han svævede "jeg svarer på Deres spørgsmål, hvis De vil være så elskværdig at lægge Deres våben, jeg er ikke ude på at skade nogen" man kunne se, hvordan hans lasere blev mere og mere blå for mere hans opladede dem Assorians holding er kun slå ihjel, hvis det er i forsvar han vil aldrig slå ihjel uden grund.

Da Assorians lasere kom frem, panikkede hun. Cyborg, eller måske en mutant. ”ikke ude på at skade nogen siger du.” et svagt glimt af sindssyge viste sig i et kort øjeblik i hendes øjne. ”Vi lever i en verden der ikke lige frem udstråler tillid.” mumlede hun og tænkte lidt. ”Hvad med det her?” vi fjerner begge vores våben på samme tid? Så er der igen som kan overtrumfe hinanden, og vi skulle gerne begge leve videre?” det var ikke den mest geniale plan, men hvis dette kunne lade sig gøre, havde hun en fordel ved Luna.
I og med at Phoenix var en varulv, havde hun jo muligheden for at forvandle sig til et forholds vist stort bæst og rive ham fra hinanden. Der udover, hvis dette ikke var en mulighed, var hendes krop næsten tør, og hun kunne bruge sin djævlefrugt til at forsvare sig med…
”Vi lægger vores våben på 3.” sagde hun stille og slog sikringen til så de to pistoler ikke kunne skyde. ”1… 2… 3!” sagde højt, hvor efter hun smed sine pistoler på jorden, godt en meter fra hende. ”Spørgsmålet var nu om han gjorde det samme.

(Denne del har to muligheder.)

1. Hvis ikke han fjerner sine våben, vil Phoenix stille sig i en ny angreb stilling og begynde at ryste meget, for at skifte form, hun vil derefter blive til en stor truende og snehvid ulv, med stirrende øjne.
2. Hvis han fjerner sine våben, vil Phoenix, roligt tage fat i et håndklæde som ligger sammen med hendes ting, og begynde at tørre sig helt, så hendes evne igen virker.
Valget er dit