Jamen goddag unge dame(Amphitrite)

Admin Expressen #16

Hey Newworld , this is a ghost speaking

Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …

Emne: Jamen goddag unge dame(Amphitrite) 13/3/2016, 11:29

Tid: eftermiddag
Sted: new Miami
Vejr: lidt overskyet
Omgivelser: hverdags standard

Det var en en lettere overskyet dag i New Miami, og man kunne se på himlen, at der måske langsom men sikkert, var et mere overskyet himmelstrøg på vej, som sammen med det i forvejen kølige vejr, nok kunne blive en kold fornøjelse. Alligevel, til trods for at vejret nok ikke var til hverken det ene eller det andet, var der nogen som havde taget en båd, og var sejlet et stykke ud fra Miamis kyst, for at dykke efter noget, og denne nogen var et væsen ved navn Dust.
Denne Dust var en personlighed af mystisk karakteristka, for selvom han havde sejlet ud for at dykke, havde han ikke medbragt noget som helst dykkerudstyr, for han havde noget som han mente var bedre. Med ham havde han nemlig medbragt sin le, et redskab der passede så uendeligt godt, sammen med hans mørke tøjstil, der bestod af sorte løse bukser og trøje, en long coat og et sort læderbælte, med et dødningehoved bæltespænde, og den stærke aura der var omkring ham, som bar en snert af død over sig.

Dust havde stoppet båden et godt stykke ude for kysten, og kastede anker så han kunne starte sin dykker tur. Han var kommet herud, fordi han havde sporet en mytisk lignende historie, om en race der levede under vandet, men siden han ikke havde mødt nogen på land, måtte han jo lede efter dem det eneste sted der gav mening, nemlig i vandet. Han gik roligt hen til bådens bagsmæk, for at se ned i det dybe hav, før han smed sin long coat, så man kunne se de 3 specielle daggerts i hans bælte, han smed derefter sin trøje, sko og sokker, men beholdte bukser, bælte og daggerts på sig. Han greb sin le, og med det samme skiftede den form til et sværd, der var næsten lige så langt som ham, bladet var lavet af hajskind der stak ud i flager, så det lignede at sværdet ikke kunne skære lige som normale sværd, men derimod kunne save. Det mest uhyggelige ved sværdet var, at det havde en mund for enden, og faktisk var levende, og det virkede til at være glad for at Dust, havde gjort brug af sværdet i nærheden af vand.
Med blid hånd strøg Dust sværdet, der lavede nogle glade lyde, og uden videre begyndte sværdet at vokse sammen med hans arm, så haj skæl voksede ud af Dust'es arm, og gælder voksede på den højre side af hans hals, så han kunne trække vejret under vandet. Nu var han klar til at lede efter denne race, så uden tøven hoppede han ned i vandet, og straks begyndte sværdet at svømme af sted i en god fart, med Dust efter sig, mens han kiggede sig omkring, i dette undervands land, der virkede så meget anderledes, end verdenen oppe på land.

Emne: Sv: Jamen goddag unge dame(Amphitrite) 13/3/2016, 21:43

Påklædning Nøgen, hvis man ser bort fra hendes hale

Selvom vejret over vandet muligvis ikke var af den bedste kaliber, så var det som altid monoton under vandet. Ganske vist kom der storme, og her skete der skam forandringer i vandet, dog var der intet i disse timer. For dem som sejlede på vandet, ville der ikke være synderlig meget at se i det dybe hav, dog hvis man først søgte langt nok ned, så ville man så sandelig for øje på et vidunder. Dette var selvfølgelig hvis man overhoved overlevede det, også samtidig også hvis man var det rigtige sted. Mange som tog ud til havet, tog enten ud for at søge efter legenden, eller også for at få sig en hyggelig tur. De som søgte den hyggelige tur, fik det med stor sandsynlighed også, hvor de som søgte efter legenden nok ikke fik oplevelsen af at se den. For det var skam en legende for en grund, netop fordi dette ikke var en ting som man fik så nemt øje på. Sagnet om Lympha folket var direkte ukendt, mest af alt fordi de mere inspirerede historierne omkring havfruer og sirener, frem for hvad de i bund og grund var. Dog betød dette så samtidig også, at i mange år havde idioter taget turen ud til havet, hvor de ville dukke efter fundet på dette folk. Dog som altid havde de intet fundet.

I et stille område af havet, svømmede Amphitrite rundt. Selvom hun havde muligheden for at svømme med sin hale, var det ofte hun svømmede med sine ben. Dette gav hende en mulighed for at betragte flere ting, og i længere tid. Dog hvis faren var der, så kunne hun skam hurtigt få halen frem og her ville hun hurtigt være væk. Som hun svømmede rundt, var det omgivet af en flok fisk. De anså hende som værende en af deres egne, og derfor gjorde de ikke just noget for at skade hende. De svømmede derimod tæt på hende, nogle gav hende endda muligheden for at stryge sine fingre hen over deres skæl. At sige hun var kendt i havet, ville være en underdrivelse, for selvom hun var sky af natur så var hun også nysgerrig. Hun elskede at opdage nye ting, så derfor havde hun i en ung alder set hele sit hav igennem, og her lært de mange kroge af det. Så da der med et kom uro blandt de fisk omkring hende, blev hun nysgerrig. Det var ikke ofte der kom denne uro, det var kun hvis de store rovfisk var tæt på. Dette var om ikke andet noget helt andet.
Hun fik hurtigt sin hale frem, hvorpå hun svømmede hen imod det som gjorde de små fisk bange. Alt i mens hun samtidig gjorde sig gemt blandt stenene, betragtede hun her den fremmede mand. Nysgerrighed, men også tilbageholdenhed var at finde i de brune øjne, alt i mens hun gemt inde i skyggerne betragtede ham. Han var ikke af denne verden, og med denne verden var det af havet. Han virkede derimod til at virke ret malplaceret i dette farevand, så hvor end han kom fra så var det ikke herfra. Som hun opdagede han hurtigt ville kunne opdage hende, skyndte hun sig af sted. Dog syntes denne dag ikke at være på hendes side, da et gammelt net der beklædte bunden fik hvilket sig rundt om hende. I desperation for at komme fri, gjorde hun det egentlig blot værre for sig selv, og her fik det hende fuldkommen fanget under sig. Hun knurrede og hvæsede, viste tænder og forsøgte at komme fri.

Emne: Sv: Jamen goddag unge dame(Amphitrite) 14/3/2016, 21:13

Det var mere end forståeligt, at Dust'es tilstedeværelse skabte uro i blandt det lokale dyreliv. Ikke nok med, at han selv havde en skræmmende aura, og ikke rigtig hørte til her, hans sværd havde en hajs udstråling, da sværdet var lavet under specielle forhold, for at få det til af minde om en haj, så når Dust og sværget var sat sammen, var det da klart af det lokale dyreliv, mærkede tilstedeværelsen af et rovdyr i nærheden.
Efter at sværdet havde fået ham et godt stykke ned i vandet, stoppede han sin fremgang så han kunne se sig omkring, mens han pegede sit sværd rundt, som om han kunne bruge det, til at lede på en eller anden måde. Hans sværd lavede nogle mærkelige lyde, da det pegede i retning af Amphitrite, og hvis hun kunne høre det, og forstå når fisk snakkede, burde hun kunne forstå at sværdet snakkede til Dust, og fortalte ham at den kunne mærke noget derovre, som den ikke havde mærket før. Dust der ikke var helt så vant til at se under vand, nåede ikke helt at observere Amphitrite, før hun var svømmet væk derfra, men Samehada var allerede på sporet af hendes chakra, og kunne derfor følge efter hende.

Samehada trak Dust med sig, da han svømmede i retning af Amphitrite, men det tog dem overraskende kort tid at finde frem til hende, blot for at finde ud af hvorfor. Dust satte fødderne mod havbunden, og så nysgerrigt på denne Lympha, der lå fanget i dette net foran ham, med et par øjne der indikerede at han var blind, men som sagtens kunne se, blot på en helt anden måde. Dust kunne se hendes krop blive lyst op af hendes aura, og hendes chakra linjer, og aldrig havde han set et væsen som hende, i denne verden. Han bukkede sig langsomt ned mod hende, brugte sin venstre hånd der stadig var en normal arm, til helt roligt at tage fat i nettet, så han kunne bruge den højre arm, som Samehada var sat sammen med, til at skære nettet op med. Samehada bed et stort hul i nettet, og da Dust trak sværdarmen til sig, skar haj skinds savtakkerne hullet større, så nettet blev endnu mere ødelagt.
Dust bevægede sig lidt væk fra hende, for at prøve at vise hende, at han ikke var kommet for at gøre hende ondt. Han satte sig roligt ned, og virkede decideret interesseret i hvad hun var for en, men også at han virkede mere farlig ved første øjekast, end han egentlig var.

» Pa..uh..jamen jeg troede du var.. hvad? (Nathan)
» En lille svømmetur (Amphitrite)
» Well....I wasn't expecting meeting a.....mermaid?-Amphitrite