Et fanget væsen(Vincent/Hinata)

Tid: aften
Sted: The jungles of the Southwest land
Omgivelser: natur ich
Vejr: solskin

Det var nærmest irriterende, at det her skulle ske på en højlys dag, men det var heller ikke lige frem så svært at spotte hende, når det var så lyst. Og nu sad hun så her, fanget i et metalbur bag en vogn, som blev transporteret igennem skoven, af de banditter der havde fanget hende. Hun havde overhørt dem tale om, at de sikkert kunne tjene godt på hende, og for at være ærlig var hun begyndt at finde det irriterende, at høre på dem snakke om hende som en vare.
Det kunne godt være, at hun var en 2,7 meter høj blå kvinde, med et forstærket skelet, hvilket ikke var noget hun havde set forekomme, hos nogen andre væsner endnu, men det gav altså ikke de her aber ret til, at behandle hende som en eller anden form for genstand, som de bare kunne fange og sælge, som det lystede dem. Men nu sad hun altså her, og det syntes hun ikke lige frem om, så hun var begyndt på, at gøre hvad hun kunne for at bryde ud, ved hjælp af de insekter, der levede i hendes krop.

Hun havde allerede plantet nogle af de giftige han'er, på de banditter der havde fanget hende, som bare ventede på hendes ordre, men den ville hun først give dem, når hun var ude af buret. Hun havde prøvet at få nogen af dem, til at få låsen op uden nøglen, men siden det ikke var en mulighed for hendes kære små venner, havde hun sendt nogen af dem hen for at finde nøglen i stedet, så hun kunne bruge den. At bruge hendes insekter, krævede til en hvis grad et diskret arbejde, for hvis nogen blev mistænkelig over, at insekterne var der, ville de sikkert opdage hvad hun lavede, men man kunne også sige at hun var heldig, at de stadig væk var i skoven, for så var hendes insekter ikke helt så mistænkelige.

Vincent stod oppe i et træ og flugt en vogn, banditter som kører vogn, var han nu så vandt til af ser men det de havde på vogn udover et metal bur, var også rimelig normal af ser, det var mere det som var ind i buret, en høj blå kvinde, den race havde han ikke set før selvom han nok har set de flest race her i verden, både på grunde af han rejse så meget han gør og arbejde med det som han nu en gang gør og er oplært til, så havde han også lever i mange år, hvor banditter havde fanger hende vidste han ikke, for så længe havde han heller ikke flugt dem, han var skjulet i træerne eller man vil godt kun ser ham, hvis man vidste hvor han var og kiggede samtid godt efter, han var klædt i sin rustning som han næste altid har på sig, den gjort måske også han bliv lidt mere synlig herude i skov men han overlever det nok.

Det var enlig ikke det som gik ham på at skulle blev opdage, det der så set fange hans opmærksomhed, var den høj blå kvinde, som prøve at kom fri, eller så ser det ud, samtid med det ser ud som hun kan styre insekter, som også godt kun være, der finde mange mærkelig evne rundt omkring, det var også derfor han heller ikke havde gjort noget i nu, da han vil ser om hun selv kan kom ud, ellers havde han planer om af hjælp hende, for af finde ud af hvad hun enlig er for en, udover sin rustning bar han ikke nogle af sine våben, udover sine kaster kniv og de skjuler klinger, han havde gemt sine våbener et anden sted i skov, hvor de var svær at kom til og ikke synlig.

Jo længe vogn kom væk fra ham, hoppe han fra træ til træ, for at kun følge med i, hvor godt hun nu klare sig og hun enlige kommer ud af buret, uden at skulle havde hjælp, selvfølgelig når man lige set væk fra hendes insekter eller hvad det nu er, da det stadig tyder på at det er hende som styre dem.

I mens hun dirigerede sine andre insekter, til at stjæle nøglen fra banditterne, var der en af de insekter som hun plejede at sende ud, for at holde øje med Hinatas omgivelser, der kom tilbage til hende inde i buret. Hun holdt en finger frem foran sine øjne, som insektet landede på, og selvom der ikke virkede til at blive udvekslet nogen særligt synlig kommunikation mellem dem, gik der ikke lang tid før Hinata, så ud mod tremmerne, og direkte op mod Vincent, som om hun pludselig havde fået af vide at han var der, hvilket hun havde, af det spion insekt der var kommet ind i buret til hende. Hinata havde ikke lige frem tid til, at tage sig af ham lige nu, så længe han ikke virkede til at være sammen med banditterne, men det var godt at vide at han var til stede, for så kunne hun tage højde for ham, når hun var kommer ud af det bur hun sad i.
Hendes opmærksomhed blev fjernet fra denne fremmede der fulgte banditterne, som havde fanget hende, da hendes insekter var kommet ind i buret med nøglen til hendes frihed. Hun greb hurtigt nøglen, og sendte insekterne ud, så de kunne fortælle dem der gemte sig på banditterne at de skulle gå i gang, derefter ventede hun til hun kunne høre banditterne reagere, på hendes insekters bid.

Det var nu hun gik i gang med sin flugt, for nu hvor hendes insekter havde bidt banditterne, begyndte giften at sprede sig i deres årer, og påvirke deres sanser, så de ikke var så gode til at fange hende. Hun skyndte sig at låse buret op, kravlede ud af det og hoppede ned på jorden, så hun kunne rette sig op til sin fulde højde. Nu hvor hun stod op i sin fulde højde, var det meget nemmere at se den lettere barbariske ynde, der var over denne store blå kvinde, og det var nemmere at se hvad tøj hun gik i, som ikke ligefrem virkede normalt for denne kaotiske verden, da hun var iført en brun top med skelet hænder på, der forestillede at de holdt hendes bryster oppe, samt en nederdel i samme farve som hendes top, der lignede en kriger nederdel. Denne påklædning gjorde det nemt for hende, at bevæge hendes lange hale frit, for ikke at glemme at det gav hende en god bevægelses frihed.
Banditterne prøvede hurtigt at løbe hen imod hende, for at fange hende nu hvor hun var sluppet fri fra buret, men giften fra hendes insekter gjorde, så de begyndte at vælte rundt, og var ude af stand til at håndtere deres egne kroppe. Hinata så ikke lige frem ud til at være i et godt humør, da hun gik rundt om vognen mod den nærmeste af dem, mens insekter begyndte at sværme omkring hende, som om de bare dukkede op ud af den blå luft. Insekterne begyndte at flyve fra hende, hen til banditten der rodet rundt på jorden, og begyndte at dække ham så de kunne bide ham, og slå ham ihjel med giften de spredte for hvert bid, hvorefter sværmen fortsatte til den næste bandit. Sådan fortsatte de til den fjerde og sidste bandit, før insekterne fløj tilbage til Hinata, og landede på hende blot for at kravle ind, gennem hendes ører, mund og ind under øjenlågene, til man ikke kunne se flere af dem. Hun var måske ikke særligt god til at håndtere den virkelige verden, når nu hun ikke forstod den, men til tider kom der nogle forholdsvis skræmmende sider af hende frem i lyset, såsom når hun følte sig truet af noget.

Hun så op mod Vincent, og lavede en hvæsende lyd af ham, for at få ham til at vise hans hensigt, hvad end den så måtte være.

Han flugt godt med i hvad der for gik der ned og kun også godt ser af banditter, ikke havde styre på deres fange i buret, nok mere hendes held end deres, han bliv dog lidt overrasker over af hendes insekter kun tager nøgle og bære den over til hende, men det kun også godt være at de var stærke end normale insekter, nu hvor hun styre dem og lad dem bor i sin, eller så så det ud da de kravler ind i hendes krop, som han også havde tænke for lidt side, så var der mange mærkelig evne, det her var så en af dem eller det synes han nu af det var, for hende falde det sikker helt normal ind, han smiler ind bag sin maske/hjelm, da hun hvæsende af ham, så hun havde opdaget ham eller nok mere en af hendes insekter, han synes nemlig at havde lagt mærke til et insekt som stille sig ud fra de andre, han hop nogle graner længe ned end han hoppe helt ned på jorden og lande med bukke ben, end han rejse sig op i sin fulde højde på de 190cm, som normal var rimelig høj men ikke overfor den høj blå kvinde.

Der var nok omkring 15 meter i mellem dem, så ingen af dem så lige uden bare kun angribe den anden, han tog rolig den en hånd op til sit hoved, grund til han gjort det rolig var for at viser, at han ikke vil hende noget, han tog sin maske/hjelm af og lad den derefter i en lomme, da det er en form for stof, nu hvor han ikke bære sin hjælp kan hun ser at han har brunt hår og brun øjne, ”det er hvis ikke første gang du prøve det” sagde han og kiggede kort over på vogn med buret på, han rette derefter sit blik op hende, kiggede hurtigt op og ned af hende, for lige bedre af ser hende an, ikke fordi han havde planer om at gør hende ondt, han vil mere vide hvem hun er og hvad hun er, da han som sagt ikke har set den race før, ”undskyld min høflighed, navn er Vincent og deres er” spurgte han og kiggede op på hende, det her var han ikke vendt til at skulle kiggede op på en kvinde, han kiggede kort rundt og smiler svagt for sig selv, end han fandt en kaste kniv frem og kaster den mod højre, forbi vogn og nogle trænere, hvor man kan høre kort efter noget falde til jorden.

”Så sige han heller ikke så meget” sagde han og vender blikke tilbage på hende, det var ikke sikker at hun forstod det han mener med det, men de andre som hun havde slået ihjel sige nok ikke når, derfor kan hun nok være i fred i lidt længe tid, før nogle ny opdager hende og vil prøve at fange hende, ”undskyld at jeg spørge, men hvad er du” spurgte han og kiggede op på hende og smiler svagt, de mange oplysninger som han ligger ind med, var der ingen som fortale noget om den typer som hun er, derfor var han nysgerrig for at finde ud af det, da hun jo kun være det sidste/eneste af hendes race her på jorden.

De sorte pupiller, der dannede center for hendes lettere store gule øjne, fulgte ham nøje mens han hoppede ned fra træerne, og endte med at stå en god 15 meter fra hende. Med hendes insekter som evne, var afstand ikke lige frem et særligt stort problem, hvis det skulle komme til at de begyndte at kæmpe mod hinanden, men det virkede ikke lige frem som om, at han lagde op til den slags ballade, når nu han bevægede sig så roligt, og tog sin maske af så hun kunne se hans ansigt. Han var endnu en af de der væsner, der lignede mennesker, men som ikke var det, hun kunne dog ikke mærke forskel på andres aura, hun kunne kun mærke hvis det var en ond form for aura, eller en god form for aura.
"Nej jeg har prøvet det her et par gange før!" sagde hun med en agtpågivenhed i sin stemme, der antydet at hun ikke rigtig stolede på fremmede væsner. Mens han præsenterede sig selv, gik hun over til vognen, og fiskede et pille kokker op sammen med en bue, begge dele så ud til at være håndlavet, af materialer fra the forbidden forest, grundet træets dekorative og naturlige farve forekomst, og i det hele taget virkede det til at være professionelt arbejde, selvom det egentlig var blevet lavet af hende. Hun så over på ham, da han spurgte til hendes navn "Hinata!" svarede hun, mens hun tog pille kokkeret på ryggen, og hang sin bue hen over skulderen. Efter Vincent havde kastet sin kniv, og ramt en der havde gemt sig i skoven, så hun kortvarigt i hans kaste retning, før hun så på ham igen. Det var da altid noget, at der nu var det færre væsner, der kunne finde på at komme efter hende, men det undrede hende også, hvorfor dette sidste væsen havde gemt sig, og fulgt efter dem uden at være med i gruppen, i stedet for at have bevæget sig sammen med de andre banditter, der havde fanget hende.

"Jeg er en kvinde, mere ved jeg ikke, hvad det emne angår!" sagde hun lidt mistroisk, da hun tænkte at hans spørgsmål nok var rettet mod hendes race, men hun havde ikke ligefrem den helt store tiltro til andre væsner, så hun troede ikke helt på at alle væsner var lige bevidste om, hvad der skete omkring dem.

Han nikke kort til det første hun sagde, med at hun havde prøve det før som han også selv havde gættet på, men nu fik han svært på det, men han kun nu godt forstod det, da folke sikker tror at hun er penge være, da men ikke ser så en som hende, så lige på det punkt kun han godt forstå banditter gjort det men ellers ikke, for han vil ikke selv gør det, da han ikke arbejde med live væsner, da han ikke er nogle slave handel, og bliver det heller ikke nogen side, ”hyggelig af møde dig Hinata” sagde han og kiggede op på hende, han kiggede efter hende, da hun gik over til vogn og tog nogle ting fra den, det var lang tid side han sidste havde brugt en bue, selvom han ved hvordan men bruge en, men kaster var, nemmer at gemme på kroppen og hurtigt af kaste med, frem for en bue som kan skyde længe end man kan kaster en kniv.

Han holdt smile tilbage da hun snakke til ham igen, at hun ikke vidste hvilke race hun var men at hun er en kvinde, det havde han så godt regne ud selv, det kun han ser af hun er, det var mere hendes race han er nysgerrig i af vide, men det få han så ikke af vide, da det lyder til at hun ikke selv ved det, han kiggede kort rundt, men kun ikke ser flere banditter, udover ham han havde slået ihjel, de her banditter var ikke så dum, da de havde en som gik for sig selv og gemme sig så godt som person nu kun, så kun den person måske når tilbage til basen og fortælle hvem der gjort det, hvis nu der skulle sker et eller andet.

”Men du slap selv fri uden jeg skulle hjælp dig” sagde han og smiler svagt mens han kiggede op på hende, hvor må det være lidt svært at havde sex med hende, også bare for hende selv når hun er så høj som hun nu er, men skulle da prøves, hvis man fik mulighed for det, ”når jeg vil heller ikke forstyrre dig mere” sagde han og tog sin maske/hjelm op af lommen og tog den derefter på, hvor han vend sig halvt om og begynde af gå.

Hinata var normalt ikke god til andre væsner, og det havde hun aldrig rigtig været, selvom hun havde levet sammen med sine plejeforældre, indtil de gik bort. Men taget hendes situation i betragtning, var det måske også forståeligt, når man ikke kunne undgå at se, hvad der var specielt ved hende, og der sikkert var nogle stykker, som gerne ville lægge gode penge ud, for at få fat i et væsen, som der indtil videre kun eksisterede et eksemplar af, og som de nok ikke ville have noget imod, at have under deres kontrol. Den slags gjorde ikke lige frem afskårne væsner som Hinata, til et mere socialt væsen, når det meste af den kontakt hun plejede at have med andre væsner, var når de prøvede at kidnappe hende, for at tjene penge på hende, og det var ikke lige frem den sundeste form for kontakt, man kunne have med andre væsner.
Vincents måde at være på undrede hende en smule. Som nævnt tidligere, kunne hun mærke på ham, at han var et mørkt væsen, men han virkede ikke til at opføre sig ondskabsfuldt, eller noget i den retning, han virkede for hende som om, at han var lidt ude af karakter, i forhold til sin race. Dette var ikke første gang hun mødte væsner, der virkede ude af karakter i hendes sind, men det var første gang hun havde mødt en, der havde ren udstråling af den onde side, og som samtidig havde denne ude af karakter måde, at opføre sig på.

"Ja jeg er efterhånden ved at være vant til, at jeg ikke har nogen andre til at hjælpe mig, når den slags banditter kommer forbi og fanger mig, så jeg har lige som lært mine egne små måder at klare det på!" sagde hun, denne gang uden nogen særlige tegn på mistro i sin stemme, da han ikke lige frem virkede som en der havde tænkt sig at gøre noget imod hende. Trossalt havde han indtil videre, ikke givet udtryk for at ville hende noget, han havde så vidt muligt prøvet at udvise høflighed overfor hende, og han havde da vist tegn på en form for godhed i sig, ved at smile et par gange, under hvad der for hende virkede lidt, som en lettere akavede samtale.
"Inden du går..." sagde hun da han begyndte at vende sig om for at gå sin vej igen "Hvorfor? Hvorfor fulgte du efter dem der havde fanget mig, hvis ikke du var sammen med dem?" om det var for selvbevarelsens skyld, i tilfælde af at han kunne finde på at fortælle nogen andre om hende, eller komme tilbage sammen med nogle andre for at fange hende, eller om det bare generelt var nysgerrighed, der fik hende til at spørge ham om dette spørgsmål, vidste hun ikke rigtig selv, men lige meget hvad der fik hende til at spørge, ville hun gerne have svar på det.

Han nikke bare til hendes svar på det han havde spurgte hende om, det kun han ser af hun var og kun også bliv bedre til det med lidt hjælp, men det vil han ikke fortælle hende, da hun sikker ikke vil tager i mod hans hjælp, fordi hun ikke virker til at rigtig at stole på andre, selvom man skulle tro at hun kun vil klar sig bedre når hun har den større som hun har, godt nok er hun synlig men brudt kun løbe hurtigt og kender sikker skov bedre end de flest gør, man det kun også bare være at banditter var heldig at fange hende på et dårligt tidspunkt, han når kun at vende sig halvt om da hun snakke til han, han dreje sit hoved så han kun ser over på hende, han holdt et grine tilbage men smiler for sig selv ind bag maske/hjelm, nu hvor han har den på igen, kun hun ikke ser det.

”For det første, sælge jeg ikke første som hos to eller hvad det nu skulle være, da jeg ikke er nogle slavehandel, for det anden, så arbejde jeg helst alene, for det tre vil jeg havde hjulpet dig, hvis du nu ikke selv kun kom fri, i håber om at du vil fortælle lidt mere om dig selv, da jeg ikke har set en race som dig før” sagde han og kiggede på hende, han vende sig om mod hende og kiggede kort rundt end han rette sit blik på hende, ”det er ikke alle væsner som vil gør dig ondt, nok en god del af dem men ikke alle” sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser hvad hun har at sige til det, godt nok er han en skygge dæmon, men det betyder ikke at han skal være ond hele tid, for det vil gør et svært med hans arbejde, han havde lært at falde ind i det hele, så han ikke bliver lige så nem opdage.

Godt nok hjælpe hans rustning ikke på det men den beskytter ham nu rigtig godt, som den også skulle gør efter han nu har brugt så mange penge på den, og samtid tid på at finde de rigtig personer som vil kun fuldføre arbejde og vil kun stole på, det sidste var den svær del af den opgave, men han klar det og hans rustning virker som den skal gør.

Imens de snakkede, kravlede 2 spidersquirrels ud fra hendes hår, og ned på hver af hendes skuldre, uden at Hinata virkede til at tage sig særligt af deres tilstedeværelse, før hun begyndte at nusse en af dem, da de var 2 af hendes kæledyr, som var større end hendes insekter. Hendes øjne var dog fortsat rettet mod Vincent, da han gav udtryk for at han var interesseret i, at vide mere om hvad hun var for en, hvilket faktisk var forståeligt for en som hende, da hun havde det på samme måde, dog havde hun den fordel at det var hendes krop, så hun havde haft mulighed for at lære mere om sig selv, end nogen anden havde haft mulighed for. De ting hun havde fundet ud af ind til videre, var nogle af de fordele og ulemper, der var indbygget i hendes race, men siden hun endnu ikke havde mødt nogen anden af hendes art, havde hun ikke kunne finde ud af hvad hun eksagt var, eller for eksempel hvorfor hun havde insekter der levede inden i hendes krop, hvor de havde levet siden før den dag, hvor hendes plejeforældre fandt hende, og tog hende til sig som deres egen.

"Jeg kan sikkert godt give dig en bedre ide om, hvad jeg er for en, men som sagt har jeg ikke noget navn for min race, og det eneste jeg kan fortælle dig indtil videre, er de ting jeg selv har fundet ud af i min levetid!" sagde hun tænksomt, mens den spidersquirrel hun ikke nussede, kravlede ned af hendes krop til den nåede jorden, hvor den derfra kravlede ud i skoven, så man ikke kunne se hvor den var henne mere, hvilket gik rimeligt tjept, da denne spøjse mutant combo mellem egern og edderkop, var forholdsvis hurtige "Den her verden har for mange væsner, der gerne vil gøre andre ondt, så det er aldrig til at vide hvem der gerne vil, og hvem der ikke vil!" svarede hun mens hun så ned på den spidersquirrel der stadig stod på hendes skulder. Hun stolede kun på meget få væsner som hun havde mødt i hendes liv, og så længe han ikke havde bevidst andet, var Hinata stadig mistroisk overfor Vincent.

Han kiggede kort på de to edderkopper som kom til syn på hende skulder, eller hvad man nu kun kalder det for, for de var hvis ikke helt normal, men hvad vidste han enlig helt rigtig om det, han var ikke vandt til at være her i the jungles of the stouthwest land, han kender de mere normal edderkopper, som han kan bruge gifte fra, det var billige end af skulle købe det, han sagde ikke noget til hende da de kom frem, da han kun ser at hun kæler den en af den, så han tog det som et tegn på at det er hendes kæledyr, han lytte rolig til det hun sagde, og nikke kort til det, han skulle lige til at sige noget, da hun begynde at snakke til ham igen, ”det er rigtig nok at man aldrig kan være sikker”[/b} sagde han som svar til det sidste hun sagde.

[b]”Det vil hjælp lidt på det, at du fortælle det, du selv ved” sagde han, han tog sin maske/hjelm af og lad den i en lom, ”vi kan slå en handel af, du fortælle hvad du ved om dig selv og jeg prøve af finde ud af noget mere, ud fra de oplysning du giver mig” sagde han og kiggede op på hende og smiler svagt, det var en dårlig handel for ham, da der sikker ligger alt for meget arbejde i det, hvis der overhoved er noget at finde om hendes race, men det behøver hun ikke at få af vide at det er, der skulle også nogen gang være noget ved en handel, for den anden person vil gå med til det.

Så må han ser hvad hun sige til den handel, hun skulle næste ikke gør noget udover at fortælle om sig selv, og så lad ham klar resten af arbejde, som vil tager lang tid at klar, hvis han nogle side for klar det arbejde, da han har en ide om at hun er unik, en for sig selv og der lever kun hende, men det finde han måske ud af, hvis hun gik med til handel.

Så han ville gerne slå en handel af med hende? Hinatas første tanke, var at det virkede sært at nogen ville slå en handel af med hende, selvom det ikke var første gang at nogen, havde ønsket lige frem at handle med hende. Trossalt var hendes spidersquirrels en utroligt giftig race, og de var ikke ligefrem nemme at fange, for uerfarne væsner, når nu de var så hurtige på benene, og desuden var der andre ting ved hende, som kunne virke interessante i andres øjne, og give dem en grund til at forsøge en handel med hende.
"Jeg må desværre skuffe dig der, eller måske rettere give dig den frihed fra et hårdt arbejde, med en skuffelses rate på maks, men jeg kommer højest sandsynligt ikke engang fra den her planet, så der findes ikke rigtig nogen optegnelser om min race, og det eneste andet væsen der lever her på planeten, som bare ligner mig, ser kun ud som han gør fordi han er blevet påført mit dna!" sagde hun med et skævt smil på læben, mens hun havde sin ene hånd på sin anden arm, så hun havde en lidt undskyldende positur "Så i mine øjne, ville det være ondt at slå den handel af, for du ville højest sandsynligt ikke kunne opfylde, din del af aftalen!"

Han smiler svagt af det hun sagde og var enlig overrasker over at hun sagde sandhed, jamen så slem han for det hårde arbejde, som han enlig var glad for, men nu vidste han bare ikke hvad han skulle handel med, hvis han skulle videre med om hende, ”er glad for din ærlighed, det ser man ikke så meget mere” sagde han og kiggede på hende, han smiler svagt af hende igen og kiggede kort rundt, ”det vil det også være” sagde han og kiggede op på hende, han lukke kort sine øjne og lytte til lyder omkring dem, der var ikke så meget at høre, udover dyre og hvad der nu ellers lever herude.

”Det er ikke for at fortælle dig hvad du skal gør, men en god ide er af kom væk her fra, end der kommer flere af banditter” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, godt nok vil hun kun gør modstand med sin bue, men de kommer nok med nutids våben, som vil gør det svært for hende at klare sig mod dem, han gik ud mellem trænere og kom tilbage kort efter med lig af en af banditter, han trak sin kniv ud af ham og tør den af i banditter tøj, end han sad den på plads, ”ikke lige en bande jeg kender til, kender du til den” spurgte han og kiggede over mod hende, end han kaster lig over mod hende, det når nok omkring 10 meter tætter på hende, så hun måtte selv gå de sidste 5 meter hvis det var, så må han ser om hun kender til den, for det gjort han som sagt ikke, det var heller ikke lige her i the forbidden forest han var mest, han var så set på vej tilbage fra en opgave men han havde ikke travle med det.

"Jeg tænker at jeg lige så godt kan være ærlig, hvad angår lige det her, for jeg har ikke rigtig nogen grund til at lyve overfor dig, og jeg har heller ikke brug for at holde dig beskæftiget med, at få dig til at gå og leder efter noget, der højest sandsynligt ikke er nogen steder!" sagde hun med en kortvarigt tænksom mine, da hun allerede havde mødt et væsen, som nu var i gang med at finde ud af hvad han kunne, ud fra det der var at arbejde med, nemlig hende selv, og uden at mene det ondt mod Vincent, kunne det godt være at han kunne finde ud af lidt mere, når nu han havde flere ressourcer at arbejde med, og interessen i at bruge den tid der nu engang skulle til. Hun kom dog hurtigt ud af denne tænksomme mine igen, og så mod den spidersquirrel der kom tilbage til hende fra skoven af. Hun bøjede sig ned, og lage en hånd med håndryggen nedad på jorden, så hendes kæle edderkop kunne kravle op på hendes hånd, og hun derved kunne samle den op, og sætte den på sin skulder. Begge egern edderkopperne kravlede tilbage om bag det sorte hår, hvor de forsvandt ud af syne igen, men man skulle ikke tage fejl af de små væsner, de kunne hurtigt komme frem igen og angribe, med deres giftige bid.

"Jeg står her kun fordi du står her og taler med mig, jeg vil jo ikke bare vade afsted midt i det hele, når nu jeg snakker med dig!" sagde hun med et skævt smil, og et af de blikke der var svære at regne ud, selv for en som hende med hendes store gule øjne. Da han havde hentet liget, af den person han havde dræbt som havde gemt sig i skoven, gad hun knap nok at kigge særligt længe på ham, før hun så op på Vincent igen "Jeg er ikke lige frem særligt interesseret i bander, så for mig kan det være lige meget hvad for en de er med i, de er alle sammen alligevel bare liderbasser og skurke i mine øjne!" efter denne lille udtalelse omkring hendes mening om disse banditter, gik hun hen til ham der havde kørt vognen, og begyndte at gennem rode hans lommer, og de rum hun kunne finde på vognen. Åbenbart vidste hun hvad hun ledte efter, for hun fandt ret hurtigt en pose, ikke meget større end hvad der kunne fylde hendes hånd, som indeholdte nogle værdiger, der kunne indbringe lidt om så man solgte det, eller byttede for det.

"Ikke lige frem fordi de bær på særligt meget, så enten må de lige være startet på deres rov tur, eller også var jeg det mest vigtige de var ude efter!" mumlede hun mest for sig selv, men stadig nogenlunde højt nok til at Vincent sikkert godt kunne høre hvad hun sagde. Hun vendte sig om og gik forbi det lig, Vincent havde skabt med sin kastekniv, og kastede den pose hun lige havde fisket frem hen til ham "Her, betragt det som en tak for, at du ville hjælpe mig! Det er da altid noget, at der findes nogen rundt omkring, som ikke bare ser den anden vej, når banditterne er ude på at lave ballade!" efter hun havde sagt det, lavede hun en spøjs lav tone hvisle lyd med hjælp af tungen, og dette fik dem af hendes insekter der gemte sig i området, til at komme hen til hende, lande på hendes krop, og kravle ind af diverse krops åbninger ved hendes ansigt, så de kunne gemme sig indeni hende igen. Imens de gjorde det, var Hinata begyndt at gå mod skoven, da hun lige så godt kunne begynde at komme væk derfra, i tilfælde af at der rent faktisk var nogen banditter, der kunne finde på at dukke op, og prøve at færdiggøre det job, som de andre banditter ikke havde færdiggjort. Når nu det var hans forslag at komme væk fra vejen af, regnede hun med at Vincent enten fulgte med, hvis han stadig ville snakke med hende, eller gik sine egne veje hvis han ikke ville hende mere.

Han nikke kort til det hun sagde og smiler kort af det, så hun var også høflig udover at være ærlig, det var ikke tit at han mødet folk som var det, han kiggede efter hende da hun gik over til vogn, og begynde at rode deres lommer igennem og derefter vogn, han grab pose uden problemer, hvorefter han åben den og kiggede ned i den, hvor han lukke den og kaster den tilbage til hende, ”tak men ellers tak, du har nok mere bruge for det end jeg har” sagde han og smiler til hende, det var ikke fordi han stod og mangle penge og behøver heller ikke lige frem at få flere, men hvis det skulle være han skulle have flere, skulle det være en store handle eller en god opgave.
”Det behøver du heller ikke at være, men det kun være at de havde forsøgt at fange dig flere gang end bare i dag og måske ved hvor de holde til” sagde han og kiggede på hende og smiler kort, han kiggede kort på hende da hun fik alle sine insekter tilbage, og kun ser at de kravler ind af hendes åbning i hoved, han så ikke det hele da hun havde vendt sig om og var begynde at gå væk der fra, han havde også lige nævnt det over for hende, han begynde selv af gå og var oppe ved side af hende lidt efter, godt nok var hun høj og havde der ved lang ben men han gik rimelig hurtigt i forhold til normal.

”Men hvis du nu vidste hvor bande hold til, kun jeg altid ser forbi dem, da jeg synes at slavehandel er forkert” sagde han og kiggede kort op på hende, han havde, tager sin maske/hjelm på igen, det havde han gjort end han var kommet op ved side af hende, godt nok var han selv en dæmon men slaver sagde ham ikke noget, de koster ud man rigtig fik noget igen, så i hans øjne var det dumt men samtid også forkert at handel med andres liv, bare fordi der er en eller anden grund til, at de er nød til at sælge dem selv

Hun greb posen igen, da han kastede den tilbage til hende, og nikkede til det han sagde uden at ytre et ord. Hun tog sit pile kokker ned fra skulderen, så hun kunne gemme posen af vejen nede i den, og for den der havde et vågent øje, kunne man skimte at der var en form for skillevæg, lige i midten af det hele, som delte pile kokkeret i 2 lige store dele, og pilene der var i den ene side, havde røde markeringer for enden, mens pilene i den anden side havde grønne markeringer for enden. Hun tog kokkeret på igen, mens hun så på ham, og lyttede til hvad han så havde at sige, angående banditterne og deres mulige tilholdssted.
"Det kan sagtens være de har en udkants post her i nærheden, men hvis de har ved jeg det ikke, for det her er første gang nogen har fundet mig herude, i et godt stykke tid, så der er en mulighed! Men alligevel tror jeg ikke at de har noget fast sted i området, for ud fra deres måde at opføre sig på, og nogle af de ting de gik og snakkede om, virkede det som om der var et stykke vej mellem hvor vi er nu, og der hvor deres chef opholder sig, så jeg fik den opfattelse, at de havde tænkt sig at tage mig et godt stykke væk herfra, så deres chef kunne se mig an, og bestemme hvad de ville gøre med mig, efter de havde fanget mig!" sagde hun eftertænksomt, da hun tænkte tilbage til hvad hun havde opfattet, mens hun stadig havde været fanget af banditterne, som åbenbart havde været mere selvsikre når de snakkede med hinanden, end hvad godt kunne være for dem.

"Hvis du har lyst, skal du være velkommen til at tjekke området, for at se om der er nogen udkants post i nærheden, for det ville være mærkeligt, hvis deres chef befandt sig i en base et sted i nærheden af en storby, der ikke er så tæt på os, og de havde intensioner om at fange mig, og derefter rejse hele vejen derhen, uden at have et sted at holde pause under vejs!" Hinata levede måske rimeligt afsides herude i skoven, men det kunne ikke mærkes på hende, når man lyttede til hvad for nogle tanker hun gjorde sig, for hun virkede til at være andet, end bare en 2,7 meter høj vildmarks tøs. Måske kom denne tankegang også lidt af, at hun var vant til altid at skulle gemme sig, og holde sig på afstand af folk, der kunne finde på at fange hende, enten for at sælge hende eller beholde hende som slave, legetøj eller hvad end man nu kunne forestille sig, andre væsner kunne bruge hende til, for den slags gjorde trossalt, at man udviklede sig lidt hver gang, for bedre at kunne klare sig, hvis den slags skulle ske igen.

For en der var bekendt med disse jungle arealer, og vidste hvor de var henne lige nu, ville denne person vide at Hinata havde rettet næsen mod the forbidden forest, en jungle lidt for sig selv, der lige som Hinata ikke var lige som andre steder. Træerne og planterne i denne skov, havde en helt anden sammensætning af farver, end andre normale skove havde, og det var på grund af disse anderledes omgivelser, at Hinata havde slået sig ned i den skov, for der følte hun sig ikke så anderledes, fordi ting i den skov var lige så anderledes sammenlignet med andre skove, lige som hun var anderledes sammenlignet med andre kvinder.
"Ville du have noget imod hvis jeg spurgte dig, hvad du egentlig laver herude i skoven? Ud fra din påklædning, ligner du ikke ligefrem en der tog herud, bare for at nyde naturen, og siden du ikke virkede til at være bekendt med min eksistens, går jeg ikke ud fra du tog herud, for at fange mig eller redde mig fra de banditter?" spurgte hun med en afmålt nysgerrighed i stemmen, og måske en lille smule mistænkelighed under denne nysgerrighed. Taget hans udstyr i betragtning, lignede han trossalt ikke en, der bare vadet direkte ud i skoven, fordi han bare havde bestemt sig for, at nu skulle han have frisk luft, og siden han havde ventet med at redde hende, for at se om hun selv kunne klare det, virkede det ikke som om han ville fange hende selv, for så havde han sikkert taget sig af banditterne selv, og derefter overtaget transporten af hende.

Han nikke kort til det hun sagde med at hun ikke vidste om de havde en post herude, men det kun han altid finde ud af om de havde, første vil han lige finde ud af hvor de var, på vej hen, så han kun finde tilbage der til, når han havde fået henter sine våben, han var nemlig ikke så vildt med at lad dem være gemt så lang tid af gang, da de ikke var billige at få laver og var samtid speciel bygge, man sidste han havde tjekke var de der stadig hvor han havde efter ladt dem, han gik videre ved side af hende og kiggede sig engang imellem rundt, for at kun huske vej bedre, selvom skov ligner sig selv, næste lige meget hvor man er i den, han lytte til det hun sagde og smiler svagt ind bag sin maske/hjelm.

”Det har jeg også tænke mig af gør, vil bare lige ser hvor vi er på vej hen, så jeg kan finde tilbage igen, for har gemt noget ud i skov” sagde han og kiggede kort op på hende end han rette sit blikke frem af, han havde en ide om at hun ikke altid har boet herude, på grund af hendes tænke måde men det vil han ikke spørge om, da det ikke kommer ham ved og samtid var han også ligeglad med af vide det, efter lidt tid hvor de havde gået, kun han godt ser af skov, begynde at ser anderledes ud i forhold til resten af skov, som han havde set, så han gætte på at de var på vej ind i the forbidden forest, selvom han ikke var kendt her i skov.

”Det må du da, og nej det gør jeg heller ikke, især ikke klædt så her, men er så set på vej tilbage fra en opgave, kommer ind fra Megatron City, hvis det siger dig noget” sagde han og kiggede kort op på hende, ”at fange dig vil jeg ikke, selv ikke hvis jeg fik penge nok for det, og det var tilfældig at jeg så dig og banditter” sagde han og kiggede kort rundt igen, ”som jeg har sagt før, er jeg imod slavehandel” sagde han og kiggede kort op på hende end han kort lukke sine øjne og knække derefter nakke.

"Du er sikker på du ikke bare følger med mig, for at se hvor jeg bor henne, så du kan hente dine venner, og komme tilbage for at fange mig igen?" spurgte hun med en drillende undertone i hendes stemme, selvom hun prøvede at holde en ironisk tone, for at lave sjov med ham. Egentlig irriterede hans maske hende lidt, da den på en eller anden måde, distancerede ham lidt som samtale partner, og gjorde at hun ikke rigtig kunne forholde sig til ham, som værende et venligt sindede væsen, da han trossalt gemte sit ansigt bag masken, og var iført den rustning som han nu havde iført sig i. Men hun ville heller ikke være uhøflig overfor ham, når nu han havde vist den form for venlighed, at have fulgt efter dem der havde fanget hende, for at se om hun havde brug for hjælp til at slippe ud af hendes fangeskab.

"Jeg er bekendt med Megatron City og dens ry, men har aldrig været der selv, jeg foretrækker at holde mig ude af de byer, der ikke lige frem virker sikre at bevæge sig i, så længe jeg ikke har nogen grund til at gå derind!" sagde hun tænkende, da han nævnte den by han kom fra, og hvor han havde udført en opgave, hvad end denne opgave nu gik ud på "Ja jeg forstår, slavehandel er heller ikke lige mig, især fordi jeg plejer at være offer for slave siden af det, og hvis det endelig stod til mig, ville jeg heller aldrig få mig en slave, da jeg ikke vil have nogen skal opleve noget, som jeg ikke selv har lyst til at opleve! Så hvad angår slavehandel, der er jeg enig med dig!" hun behøvede ikke ligefrem at orientere sig særligt meget mere, da hun kendte denne del af skoven, og vidste at de ikke var særligt langt fra grænsen, hvor denne normale skov stoppede, og The Forbidden Forest startede. Den eneste grund hun havde til at se sig omkring, var for at holde øje med om der var noget i nærheden, som kunne finde på at angribe dem, eller være farligt for dem, selvom det egentlig bare var en unødvendig vane, da hun stadig havde insekter, der dannede en næsten usynlig kæde rundt om dem, og ville advare hende, hvis der endelig skulle være noget.

"Hvad for en slags opgave var det så, du var i Megatron City for at udføre? Hvis altså du må tale om den slags?" spurgte hun. Den selvsamme ven, som gjorde hvad han kunne for at finde ud af mere om hende, havde lært hende lidt om de mere dystre sider af andre væsner, og derfor vidste hun, at når nogen der godt kunne virke lyssky havde en opgave at udføre, eller havde udført en opgave, kunne det sagtens være at de ikke ville snakke om opgaven, eller havde fået besked på ikke at snakke om den, så derfor spurgte hun på den måde som hun gjorde.

Han sagde ikke noget til det første hun sagde, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige til det, uden at det vil lyde for hårdt, ”det overrasker mig enlig ikke at du holde dig væk fra den by, for man kan købe alt i den by, hvis man har penge nok” sagde han og kiggede kort op på hende, det virker lidt til at der er noget som gå hende på, ud fra hendes holdning og ansigt udtryk, selvom hun er svær at læse fordi han ikke var, vandt til den race, og hvis han havde læse hende rigtig, har han også en ide til hvad det er, det er sikker fordi han har sin maske på.
Han smiler svagt af hende ind bag maske da hun spørge ind til hans opgave, ja så må han hellere finde på noget, der ikke vil lyde alt for hårdt, angår med hvad han arbejde med, ”sige Umbra dig noget” spurgte han for af træk tid lidt uden, ”jeg var derinde for at få fat i nogle information og fjerne materialer der har information” sagde han og kiggede kort på hende, så må han ser om hun kan regne det ud, synes han selv at han fik klare, nemlig godt med af forklar det uden at det var for hårdt.

Han vil lige venter med at svar på det første hun sagde, for lige af ser om hun kender til umbra og at hun regne det ud men hvad han havde lavet for en opgave ind i by, han havde nemlig ikke nogen problemer i af snakke om sit arbejde, men fortælle selvfølgelig heller ikke alt hvad han har lavet og hvem han har slået ihjel, det holdt han for sig selv, da man ikke havde det på ham.

"Ja umbra er udlæring inden for det, at stjæle fra andre væsner, for at sige det mildt, og siden du spørg på den måde, går jeg ud fra at du er det?" startede hun ud med at svare, før hun så på ham med et løftet øjenbryn, da det virkede som om han enten prøvede at skjule lidt hvad han havde lavet, eller som om at han prøvede at søde det ned, for at sige det på en mere mild måde for hende "Og hvis jeg forstår dig korrekt, så gik din opgave ud på, at indhente værdifulde informationer, for hvem end der gav dig opgaven, samt at fjerne beviser på følsomme informationer, som denne nogen helst gerne ville se forsvinde! Ud fra dette gætter jeg på, at der kan forekomme dødsfald, og siden du ikke er død, kunne det sagtens være nogen andres, og det virker ikke som om du vil fortælle det, medmindre du svare på den måde du gør, fordi du ikke ved, hvordan jeg ville reagere på den slags informationer! Forstår jeg det korrekt, eller er jeg gået galt i skoven et eller andet sted undervejs?"
Hinata var ikke lige frem typen, der behøvede at man gjorde verden sødere end den var, hun vidste godt at kaos hærgede derude, og hun havde mødt sin fair andel af væsner, der havde slået andre menneskelignende væsner ihjel, så man kunne sagtens være ærlig overfor hende, når det galt at tale om nogen man havde dræbt, den eneste grund der kunne være til ikke at fortælle det ærligt, ville nok være hvis det var noget man ikke ville snakke om, eller hvis man havde fået besked på ikke at tale om det, og man havde tænkt sig at overholde den ordre.

”Det har du rat i, at vi er udlær i det samt i at slå ihjel uden at bliv opdaget” sagde han og kiggede kort op på hende, så havde hun regne det ud samtid med hun kender til umbra, det gjort det så nemmer for ham at snak om det, da han ikke behøver at skulle forklar en hele masser om det, ”det har du også rat i og kommer ikke ind på hvem opgave kommer fra og hvem der er død, holde jeg for mig selv” sagde han og smiler svagt for sig selv, da hun jo stadig ikke kan ser hans ansigt på grund af hans maske.

”For at vendt tilbage på det fra før som jeg ikke svar på, hvis jeg havde en opgave med dit navn på, vil du sikker ikke opdage mig før det var for sent, også vil du være rimelig død” sagde han og kiggede kort op på hende, en kugle for pande vil nok også slå hende ihjel, uden han er sikker på det men det gjort det med de andre racer, ”så det kan du rolig regne med at jeg ikke gør og for det andet, arbejde jeg helst alene” sagde han, for hun skulle være lidt mere sikker på at han ikke kom tilbage med nogle andre.

”Så hvis du mangle oplysning om et eller andet, er jeg mand for det, hvis du har råd til det” sagde han og sagde det sidste i lidt for sjov, selvom han tog sig betale for sit arbejde og var nok også lidt dyr, men han gjort sit arbejde, om han ved meget om det eller ikke ved noget udover et navn, så skulle han nok klar det, det var bare an på hvor meget tid han skulle bruge på det.

"Se det var da ikke så svært at forklare!" sagde hun med en drillende undertone, i hendes ellers seriøse tone valg, der lød som om hun snakkede til en på måske 12 til 14 år, hvilket sammen med den drillende undertone gjorde, at det lød som om han lavede sjov med Vincent, selvom hun godt vidste, at de snakkede om noget seriøst. Hun klappede ham samtidig på hovedet, som om han var en god dreng, for at understrege at hun lavede sjov med ham, og her kunne man få et glimt af, hvad størrelses forskellen egentlig gjorde, for hvor en normal kvindes hånd, måske ikke en gang kunne ligge på hans hoved, og nå fra hans ene øre til det andet på samme tid, så var Hinatas hånd grundet hendes fysiske størrelse, stor nok til at dække en større del af Vincents krødderknold, men man kunne dog mærke, at hun var bevidst om den styrke hun nu engang havde med at gøre, for da hun havde klappet ham på hovedet, var det med et blidt format, så Vincent kunne sikkert knap nok mærke noget tryk i hans hals og nakke, da hun gjorde det.

"Jeg har nu klaret mig fint indtil videre med at leve, selvom jeg må indrømme, at det langt fra er første gang, jeg har fundet mig selv fanget i et bur, eller jaget af nogle banditter, så det kunne være du fik lidt besvær med mig, hvis du ikke fandt mig på en af mine uheldige dage, såsom i dag!" sagde hun hvorefter hun rakte tunge af ham, ikke fordi hun betvivler hans evner, inden for de ting han arbejdede med, hun vidste jo ikke hvor god han var, men fordi hun prøvede at bringe lidt godt humør til samtalen, da hun syntes den var begyndt at blive en kende dyster, selvom det nu var hende der havde spurgt til at starte med "Men set bort fra det, så går jeg ud fra, du sikkert kan finde ud af dit job, du laver det trossalt til hverdag, lige som jeg klare mig udmærket med at jage vildt, og leve herude i skoven!"

Idet hun nævnte at hun boede ude i skoven, passede det perfekt med at de passerede grænsen mellem den skov de lige var kommet fra, og var kommet ind i den skov som hun boede i, og siden det var The Forbidden Forestille, var det ret tydeligt, da farverne skiftede fuldstændigt på de træer der var rundt omkring dem. Det burde være nemt at forstå hvorfor hun boede i denne skov, for i blandt disse mærkeligt farvede træer, virkede hendes blå hud ikke helt lige så mærkeligt, fordi hun nu var omgivet af andre ting, der var mindst lige så mærkelige i farven, som hun egentlig var.
"Jeg får nok ikke lige brug for, at betale nogen for at skaffe informationer eller slå nogen ihjel for mig, så der behøver jeg vist ikke at lægge penge til side for! Og det er nemt at forstå hvorfor du arbejder alene, det gør vel tingene nemmere, fordi man kun har sig selv at tænke på!? sagde hun eftertænksomt.

Han sagde ikke noget til det første hun sagde, da han synes at det var et dumt svar at, kommet med og samtid lyde det som hun taler til et barn, nu havde han svært ved at gæt hendes alder, men han regne rimelig meget med at han er ældre end hende, han skubbe rolig hendes hånd væk, så hun ikke kun klap ham på hoved, selvom hun mener det i sjove, så var han stadig ikke noget barnet eller nogle hund, selvom hun ikke når at klappe ham på hoved, når han ser hvor store hendes hånd var men det overrasker ham enlig ikke, når man tænke på resten af hendes krop, derfor vil det være mærkelig hvis hun havde små hænder.

Han smiler svagt for sig selv ind bag maske, af det næste hun sige, det havde han forstå at hun havde prøvet før men var også sluppen fri de gang, hun var også nem af ser også her i The Forbidden Forestille, selvom hun ikke var lige så nem men stadig nem efter hans mene, men det kun også være lige meget da han ikke var ud på at fange hende, heller ikke senere hen, det job vil han bare ikke tager imod og det vidste de flest også når de kommer til ham, at han ikke hjælp med at fange væsner til slaverig, han gik videre ved side af hende og kiggede sig stadig rund engang imellem, for at kun holde vej tilbage her til, ”jo jeg klar mig fint, kun så set træk mig tilbage og bare lever livet, de næste 100år før jeg behøver at arbejde igen” sagde han og kiggede kort på hende.

”Det var også bare et tilbud, hvis det var” sagde han og kiggede kort på hende, det havde så set overrasker ham, hvis hun havde bruge for hans hjælp med et eller andet, havde han nok heller ikke så sagt, an på hvad det gik ud på, men det behøver han ikke af tænke på da hun jo sagde, at hun ikke havde bruge for hans hjælp/arbejde kraft, han samle sine hænder om på ryggen og gik videre ved side af hende.

"Hvorfor så ikke tage en pause fra arbejdet, så kan du altid tage et job hist og her, så du ikke keder dig, og på den måde kan slappe af, uden at det bliver kedeligt, samt uden at du løber tør for ressourcer, i et alt for hurtigt tempo?" foreslog hun tænkende. Hun tænkte mest sådan, fordi hun vidste fra sig selv af, at hun ikke bare kunne sidde stille, eller dovne den af i længere tid, uden at der skulle ske noget, bare en gang imellem, så hvis hun var i hans situation, og valgte at slappe af det næste stykke tid, ville hun helt sikkert stadig udføre et job engang imellem, bare for at få rystet posen lidt engang imellem.
Hinata så sig så sjældent omkring, at man næsten skulle tro at hun enten vidste, hvor de var på vej hen, eller at hun bare tøffede tilfældigt rundt i skoven. Dog skulle det snart vise sig, at den vej hun gik, ikke var så tilfældig som den kunne virke, for snart kunne man begynde at ænse et hus mellem træerne, som selvom det kun var bygget i en etage, virkede til at være højere, end et normalt et etagers hus, med fladt tag. Man kunne se at huset var bygget i en lokal type træ, så det var kun husets udformning der skilte sig ud fra omgivelserne, der var et ildsted placeret uden for huset, og da Hinata åbnede døren, så de kunne komme indenfor, kunne man godt se hvorfor huset virkede større end det burde, selvom det kun var i en etage, for huset var tydeligvis bygget til en i Hinatas størrelse, så herinde virkede hendes størrelse faktisk mere normal, mens for eksempel en på Vincents højde, virkede lidt mindre i sammenligning med husets opbyggede normer.

"Tja det er så her jeg bor! Det er måske ikke det mest skjulte hjem, men det er i det mindste sjældent, at jeg får uvelkomment besøg herude, og her er faktisk ret hyggeligt at bo, når ellers freden hersker herude!" sagde hun i et forholdsvis roligt stemmeleje, mens hun gik hen til stue bordet, hvor hun kunne lægge buen og pile kokkeret fra sig. Huset var indrettet med henholdsvis en stue, et køkken, et badeværelse, et soveværelse, samt nogle ekstra værelser hvor et af dem, blev brugt af hendes spidersquirrels som værende deres værelse. Hinata lagde en hånd på bordet, så hendes spidersquirrels kunne kravle fra hendes sorte hår, og ned til bordet, så de derfra kunne fortsætte ned på gulvet, og videre ind på deres værelse, hvorefter Hinata vendte sig mod Vincent, og så på ham med de gule øjne.
"Hvad er så dine planer herfra? Har du tænkt dig at blive hængende lidt, eller skulle du ud og tjekke til dine ting først?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, mens hun halvvejs satte sig eller lænede sig lidt op af bord kanten. Hvis Vincent og Hinata havde mødtes på samme måde som de gjorde på denne dag, for måske omkring et års tid siden, ville de nok aldrig have stået i denne situation, for den gang var Hinata slet ikke glad for andre væsner, og hun kunne aldrig have fundet på at bringe et væsen med hjem, som udstrålede en aura hun opfattede som ond, men Hinata havde udviklet sig meget, det sidste års tid, og hun var blevet et meget mere selvsikkert væsen, alt sammen på grund af en vampyr kvinde hun havde mødt, for godt og vel et års tid siden nu.

”Det ligger ikke til mig, at slappe af i længe tid af gang, kender ikke til andet end det her liv” sagde han og kiggede kort på hende, det var rigtig nok at han ikke kender til et andet liv end det han lever, lige så lang tilbage, han kan huske har han været i umbra og har arbejde for dem, godt nok bestemmer han selv men arbejde da stadig engang imellem for dem, han lag godt mærke til huset da det kom til syn, det var så da skjule da det var lavet af trænerne, som var omkring huset, i sted for at være lavet af træerne fra den del af skov, som de lige kom fra, så vil det være en del mere synlig men det var synlig efter hans mene.

Han havde godt regne ud at hun bor der, da huset var større end normal, når man tænker på at der kun er en etage på huset, da det var bygget til hun kun være der ind og derfor var det større end normal, han gik med hende ind for og kiggede sig kort rundt, end han rette sit blik på hende, ”det er der sikker, hvis man følge sig hjem, er de flest stede hyggelig af bor var” sagde han og kiggede kort op på hende, han smiler svagt ind bag sin maske da hendes kæledyr kravle ned af hendes arm for at kom ned på bordet og videre ned, for derefter at forsvinde ind på et af værelse.

”Min plan var at henter mine ting og kom her tilbage, hvis jeg må selvfølgelig” sagde/halvt spurgte han og kiggede op på hende, han var ikke så glad for at lad sine våben bliv hvor de var natten over, godt nok var de som sagt gemt væk men ikke umulig at finde, og når der så samtid er banditter herude, vil det være dum at lad dem bliv hvor de er, natten over, så kun det være at han kun bliv her natten over hvis han selvfølgelig måtte kom tilbage, når han havde hentet sine ting, da han nemlig ikke har travle med at kommet tilbage til person, som han arbejde for lige her og nu, og så set var han også i god tid samtid da han havde klar opgave lidt hurtigere end han havde regnet med.

"Tja, hvis de ting man laver til hverdag, er inkorporeret nok i ens sind eller tankegang, kan det ofte være svært at give slip på, så jeg forstår dig ude mærket godt på det punkt, men måske det også kunne være sundt, at give sig selv lidt fri engang imellem, bare så ens sind kan komme lidt væk, fra rutinerne og lignende!" sagde hun tænksomt, mest ment som et råd fra hendes side af, der kunne være sundt for ham, hvis altså han overhoved overvejede at tage rådet til sig. Hinata selv, gjorde selv den slags engang imellem, hvor hun lagde sine daglige rutiner på hylden, ved at gå ud og lave noget, hun normalt ikke plejede at lave, og for hende var det faktisk meget rart engang imellem, bare at komme væk fra hendes vaner, og slappe af med et eller andet random, hvilket kunne være alt lige fra at tage ud og fiske, til at bare at flade ud og lave ingenting.
"Man kan måske kalde et hvert sted for et hjem, bare det at man bor hvor end det er henne, men personligt synes jeg at et hjem først er et rigtigt hjem, når man kan komme derhen og slappe af, føle at man har et hyggeligt hjem, for ikke at glemme at man har et sted, hvor man kan kalde det ens eget sted, og ikke bare et sted hvor man nu lige opholder sig!" sagde hun med et let smil på læberne, der et eller andet sted indikerede, at hun huskede denne holdning for noget godt. Grunden til at hun smilede over denne holdning, var at hendes plejemor en gang havde fortalt hende denne holdning, og det havde den gang trøstet hende meget, så derfor huskede hun denne holdning med en hvis glæde over sig.

Da han halvvejs spurgte, om han gerne måtte komme tilbage hertil, når han havde hentet sine ting, hvor end de så måtte være henne, så hun på ham med et tænkende blik i de gule øjne, da hun lige ville overveje situationen, før hun gav ham noget svar. Indtil videre havde Vincent virket flink nok, han havde ikke lige frem gjort noget særligt, der kunne give hende grund til at være særdeles mistroisk over for ham, men på den anden side, kunne det jo være han opførte sig pænt, fordi han gerne ville et eller andet sted hen med det, hvis man kunne sige det på den måde. Hun tænkte dog forholdsvis hurtigt, og valgte at give ham en hvis mængde tillid, for det kunne nemt være, at han var flink nok når det kom til stykket.
"Ja du må gerne komme tilbage hertil, når du har hentet dine ting, trossalt kunne det være fedt nok, at have lidt selskab, i tilfælde af at banditterne skulle have nogle venner, som kunne få den irriterende ide, at komme her ud for at finde ud af, hvad der skete med dem der fangede mig tidligere! Som regel plejer den slags at ske, inden for det første døgn eller 2, og mens du er her, ville jeg i det mindste ikke stå alene med det skadedyrs problem!" sagde hun roligt, og rettede sig op fra bordet, så hun igen stod i sin fulde højde. Hun havde planer om at tage sig et bad mens han var væk, på den måde kunne hun få fred til at gøre det, og måske endda være færdig med badet når han kom tilbage. På det punkt var hun nemlig ret meget privat, hun havde intet imod at være nøgen, når der var kvinder eller piger i huset, men når der var mænd i huset, især når det var fremmede mænd, så var hun en del mere privat.