Et fanget væsen(Vincent/Hinata)

Han smiler svagt af hende bag maske af det hun sagde, ”slappe da også af, arbejde ikke hele tid, har også andre ting af ser til end selv at arbejde hele tid, de flest opgaver jeg få, giver jeg vide til dem under mig” sagde han og kiggede kort op på hende, så må hun selv tager det som hun vil, om hun opfandt det som han var en leder for en klan eller om det var dem under ham ind for umbra, han lytte til det næste hun sagde og holdt et grine tilbage, ”det lyder meget fint og vil også giv dig ret i det, men problem er når man bor herude som du gør, så har du sikker ikke noget papir på, at det er dit, som dem ind i by har, når de har købet et eller andet hus/lejlighed” sagde han og kiggede op på hende.

Han venter rolig på at hun vil svar ham om han må kommer tilbage, når han har hentet sine ting, der gik dog ikke så lang tid før han fik et svar fra hende, ”jeg takke og så ses vi igen om en lille time” sagde han og kiggede kort på hende end han vend om og gå ud af huset, hvis hun kiggede efter ham vil hun ikke få noget ud af det, da han var forsvundet få meter efter han var kommet ud af huset, det tog dog ikke lige så lang tid at kom tilbage til sine ting, som han havde regnet med, det havde kun tager ham 20min, og til hans held var alle hans fire våben der i nu, han tog pistoler på sig og det sammen gjort han med sin kampriffel, sin sniper beholde han i den taske som han tog over skulder, nu havde han alle sine ting, så kun han vende tilbage til hende.

På tilbage vej holdet han en lille pause højt oppe i et af træerne, da han kun høre folk snakke og kun også godt ser dem som snakke, der gik 7 person som lyder sure over af deres venner er død og vogn var tom for bytter, han holdt kort øje med dem end han fortsæt sin tur hjem til hende, der gik ikke lang tid før han var tilbage ved hendes huset, han gik op til hoveddør og banke rolig på end han rolig åben den, hun vidste at han kom tilbage selvom han var tilbage før det han havde sagt, der var nok gået 50min side han forlod huset, da han kom ind i huset kiggede han rundt, for af ser om han kan ser hende nogen stede eller kun høre hende.

"Et stykke papir gør ikke et sted mere dit, når det sted ligger ude i en skov, som ikke tilhøre nogen til at starte med! Så hvem skulle beklage sig over, at jeg ikke har et stykke papir, når der ikke er nogen der kan beklage sig over, at jeg er på deres område?" spurgte hun lettere drillende, og rakte tunge af ham. Hinata var bekendt med noget af ejerskabs konceptet, der var blevet dannet for at man kunne se, hvem der ejede hvilke steder, så derfor vidste hun hvad han refererede til, da Vincent snakkede om dette såkaldte papir, men i hendes øjne var det et lettere besværligt system, som hun ikke anså for at være nødvendigt at vide meget mere om, når nu hun havde bosat sig herude i ingen mands land, og ikke endvidere havde intentioner om, at flytte lige foreløbigt.
Hun gav et hurtigt nik fra sig, da han sagde at han ville være tilbage om cirka en time, og lukkede døren efter ham da han var gået. Med rolige skridt gik hun ind på soveværelset, hentede noget rent tøj, og gik så ud for at tage sig et bad. Hun var hurtig til at få smidt tøjet, mens bruseren kørte så det varme vand kunne komme igennem, og hun tillod sig selv at bruge, omkring en halv time på sit bad, før hun fik sit rene tøj på, der bestod af et par sorte lårkorte bukser og matchende top, begge i et behageligt stof, der fik det til at ligne noget, hun hovedsageligt brugte når hun var hjemme, hun lagde sit sædvanlige udendørs tøj til side, og nussede så lidt rundt mens hun ventede på, at han kom tilbage.

"Det er altid noget, at du kan komme nogenlunde til tiden, eller rettere lidt før i det her tilfælde!" sagde hun mens hun kom ud, fra hvad der kunne ligne et læseværelse. Hun havde ikke været helt sikker på, om han håbede på at kunne få lov til at overnatte, men for en sikkerheds skyld, havde hun slået sovesofaen ud, så den i det mindste var klar, hvis den skulle bruges "Normalt er jeg vant til, at man aftaler et tidspunkt med nogen, og så kommer de daskene på et tidspunkt, efter det der var blevet aftalt, men du kunne i det mindste finde ud af, at komme lidt tidligere, end hvad først antaget!" Nu hvor hun var i sit mere afslappet tøj, og hun havde været i bad, virkede hendes udseende ikke helt så vildt mere, som om at den lille detalje det kunne være, bare lige at få vasket lidt skidt væk fra kroppen, og få noget rent tøj på, gjorde en himmel til forskel, på en som hende, der til hverdag lignede lidt af en vildmands type. Hun gik roligt ud i køkkenet, da hun selv var ved at blive sulten, men først nu havde anset sig tid til at begynde på noget madlavning.
"Jeg vidste ikke helt, om du måske havde tænkt på, at blive hængende natten over, eller om du hellere vil komme tilbage til civilisationen, så hurtigt så muligt, men jeg har i hvert fald slået sovesofaen ud, hvis du har lyst til at overnatte!" sagde hun ude fra køkkenet, mens hun åbnede køleskabet, for at se hvad hun havde af spiselige ting "Spiser mørke væsner som dig, egentlig normal mad, eller foretrækker du en kop blod, en skygge eller måske sjælen fra en jomfruelig ungmø?" Egentlig var dette et ærligt spørgsmål, om hvorvidt Vincent var sulten, og om han ville have noget normalt mad at spise, men hun havde forklædt dette spørgsmål lidt, under disse drillerier, for at lave gas med ham, da hun altid havde ment at en god måde at give en god stemning på, var ved at få lidt humor frem, så man lige som kunne komme i godt humør, når man snakkede sammen.

”Der vil nok altid være nogle som mener at det er deres og derfor have ret til at bestemmer over område og hvad og hvem der lever der” sagde han kort end han forsvundet ud af dør, han havde godt nok heller ikke hørt nogle sige at det er deres skov, og de flest der bor i skov sige nok af det er alles, ”selvfølgelig kan jeg finde ud af det, ellers vil det være et dårlig ry for mit arbejde” sagde han og kiggede kort på hende, han kun godt ser af hun havde skifte tøj til noget mere hjemmelig, end det hun havde på før, han nikke kort til det næste hun sagde og havde ikke noget at sige til det.

”Det vil jeg da gerne og så travle har jeg heller ikke med at kom tilbage” sagde han og kiggede kort efter hende da hun gik ud i køkkenet, da hun var noget hele der ud, gik han ind på læseværelse, hvor sovesofa stod, hvor han lad sine våben og begynde derefter af tager sin rustning, så han kun stod tilbage i sit normale tøj, som bestod af nogen mørk cowboy bukser og en sort t-shirt som sidder lidt tæt på ham, så det er, nemmer af ser hvor veltræner han er, da han var færdig med det, gik han ud til hende i køkken og kiggede kort på hende, hun prøve godt nok at være sjov, uden hun enlig rigtig er det.

”Sige da aldrig nej tak til en skyggeomelet” sagde han med et drille smiler på, nu hvor hun kan ser ham rigtig da han ikke har sig rustning på mere, ”men jo jeg spise også normal mad” sagde han for at svar på hendes spørgsmål fra før, så hun ikke tror at han kun lever af skygge, selvom han kun gør det men regne ikke med at hun ligger ind med skygge, udover den hun selv har og det er nok ikke så en god ide af tager den, da det ikke er sikkert at hun overlever det, han læner sig rolig op af køkken bordet og kiggede kort over på hende end han kiggede kort rundt.

Et let smil og et nik, var den bedste respons Hinata kunne komme på, til deres lille samtale om det med, at han var kommet før tid, da han trossalt havde ret, det ville ikke lige frem give et særligt godt ry, hvis han nærmest var lettere kendt for, at komme for sent til hans opgaver, og den slags dårlige ry kunne munde ud i, at han endte med at få færre og færre opgaver, fordi ingen gad at hyre nogen, som kom dalrende til opgaven, og risikerede at det var for sent at udføre opgaven. Dog var det ikke noget hun lige pt havde særligt meget brug af selv, da hun ikke arbejdede for nogen, eller gjorde noget der krævede, at hun skabte et ry der kunne gøre hende mere brugbar, for nogen der kunne bruge hvad end for en service det nu skulle være, som Hinata kunne levere, men hun kunne sagtens forstå konceptet bag hele det der, med at skabe sig et godt ry, for at være mere populær blandt dem, der kunne bruge de ydelser, som Vincent kunne levere.
"Du må da have været tidlig på den, og rimelig effektiv med at udføre din opgave, siden du virker til at have så meget tid på hånden! Normalt plejer de fleste af dem, som jeg har stødt på gennem tiden da til, at vil indlevere resultatet af deres arbejde så hurtigt så muligt, nogle for ryets skyld, andre fordi de gerne vil have færdiggjort arbejdet, så de kan få lettet skuldrene, og føle at de har fået fri!" bemærkede hun tænkende ude fra køkkenet, efter han havde taget imod tilbuddet om at blive hængende natten over. Hun havde efterhånden fået opfattelsen af, at Vincent var en skyggedæmon, så på nogle punkter undrede det hende lidt, at han ikke valgte at bruge den kommende nats mørke, til at rejse i, når nu mørke var hans rette element "Ud fra det standpunkt, hvordan kan det så være, at du ikke virker til at have så travlt, når andre plejer at være sådan?"

"En skyggeomelet? Hvis den slags fandtes, ville der sikkert hurtigt være nogen der tog patent på det, og ville kalde det en skygolet! Eller en omelyg!" sagde hun drillende, da hun kortvarigt blev fanget i sine egne tanker, fordi hun tænkte over hvad man ellers kunne kalde en skyggeomelet. Dog nævnte hun ikke flere forslag til hvad den kunne hedde, hun fortsatte derimod med at tage noget mad ud af køleskabet, som hun satte på køkkenbordet, så hun kunne komme i gang med at lave maden. Hun fik hurtigt sat noget ris over at koge, før hun smed kødstrimler på panden, sammen med fint hakkede løg, som blev stegt i krydderier, og rigeligt med marinering og margarine, så det næsten simrede i det. Da risen var færdig med at koge, hældte hun det overskydende vand fra, smed dem på panden sammen med kødet, så risen blev stegt, og sugede smagen fra kødet, og de ting det blev stegt i til sig, undervejs tilføjede hun så noget majs og ærter, for at give det et lille ekstra touch af smag, og lidt mere sundt over sig, end bare kød, ris og løg.

"Kunne du smide tallerkner og bestik på bordet, de er henholdsvis der og der?" spurgte hun, selvom det at hun spurgte om det, mere bare var en høflig måde at sige "gør det" på. Samtidig med hun bad ham om det, pegede hun også på et skab og en skuffe, så han vidste hvor han skulle kigge efter tingene, der var trossalt ingen grund til at bede nogen om noget, hvis de ikke engang vidste, hvordan de skulle få opgaven udført.

”Det er jeg også, omkring to uge tidlige end jeg regne med” sagde han og kiggede kort på hende og smiler svagt, han kiggede rolig på at hun laver mad og hvad for noget mad hun laver, selv var han mere til kød men vil ikke sige noget om det, da hun bare er høflig overfor ham og byde ham på mad samt overnatning, ”fordi person jeg har fået opgave af, første er tilbage om en lille måned, så indtil da har jeg ikke travle med at kommer tilbage” sagde han og kiggede på hende, han lukke kort sine øjne og mærke efter om der var noget i skygger omkring huset, ikke noget unormal når man tænke på at de er i en skov.

”Men ellers jo vil jeg også hurtigt tilbage og aflever opgaver/giv rapport om det, så man kan få sine betale” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt af hende, nu havde han helt gemt at svar på om han var effektiv, ”for at kommer tilbage til det du sagde før, er ved effektiv nok til sit arbejde, men er heller ikke helt ung mere” sagde han og kiggede på hende, han ryster svagt på hovedet af hende, da hun begynde at finde på ny navne til en skyggeomelet, han havde godt nok heller ikke mødet på en som kun laver en og vidste så set heller ikke hvordan man skulle laver den, da man ikke kan stege en skygge.

”Tjo, kan jeg ved godt” sagde han og finde to tallerken frem og bestik derefter og lad det ved hver tallerken, så var bordet dække op til dem, han mærke hurtigt efter i skygge igen men stadig ikke noget unormal af mærke i dem, så der var fred i noget tid i nu, hvis banditter finde dem og vil prøve at fanger hende igen, ”når jo, der var kommet frem banditter til ved vogn, og bare rolig de så mig ikke” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt.

"Det må have været vigtigt for din arbejdsgiver, at denne opgave blev udført, siden han eller hun bestilte opgaven, til at blive udført på et tidspunkt, hvor han eller hun ikke engang er til stede, til at du kan indlevere dine resultater, så den kan blive færdig gjort!" sagde hun tænkende, mens hun begyndte at stille maden på bordet, eftersom den var færdig og klar til spisning. Derefter lavede hun en gestus mod en af stolene, som indikation på at han kunne sætte sig til bords, før hun selv satte sig ned, og ventede på ham, da hun bød ham at tage først nu hvor han var gæsten. Hinata havde lært sine manerer fra sine plejeforældre, lige som hun havde lært sin ærlighed og generele høflighed.
"Så du siger altså, at du er ved at være gammel?" spurgte hun mildt, og lagde hovedet på skrå, mens hun så på ham "Min forståelse af de forskellige racer, der lever i den her verden, er at der er grænser for hvor længe hver race lever, men grænserne er forskellige alt efter hvad man er! Gælder det egentlig også for mørke væsner såsom dig?" Hun kunne ærlig talt ikke huske forskellene, andet end at vampyrer levede evigt, hvis ikke de blev nakket, men hun mente at huske noget om, at dette evige liv, ikke galt for alle væsner der eksisterede.

Da Vincent nævnte, at han havde set andre banditter, der efter hendes forståelse af hvordan han sagde det, lød som om at de var bekendte med dem der havde fanget hende, spidsede hun kort ørerne, men det var dog kun i så kort tid, at det nærmest mere lignede et kort vrik med ørerne. Hvis der var flere af dem derude, og de havde tænkt sig at komme her for at fange hende, var hun nød til at udrydde dem, for hun anså den slags væsner på samme måde, som hun anså nogle typer insekter, hvis ikke man fjernede dem alle sammen, ville der blot komme flere af dem senere.
"Om de så dig eller ej, kan det godt være jeg tjekker området senere, jeg vil hellere sikre mig at jeg kommer af med dem, før de finder mit hjem, end at prøve at komme af med dem, efter de er kommet frem hertil! Men indtil videre må det vente, maden er lavet, jeg er sulten og jeg hader at arbejde på tom mave!" sagde hun på en mild måde, der sammen med hendes spøjse smil, og det markerede blik i hendes øjne, gav hende en form for passiv-aggressiv udstråling, der godt kunne give ideen om, at hun havde nogle creepy sider gemt, under den ellers høflige ærlighed der gemte sig i hende.

Efter han havde taget noget mad, tog hun selv for sig, hun fyldte sin tallerken op med en portion, der var en voksen mand i arbejdsklassen værdig, hvilket nok var naturligt for en som hende, når hun levede af at være aktiv. Dog kom sulten også lidt af, at hun havde et mærkeligt fordøjelses system, allerede da hun var 12 år gammel, kunne hun spise mere end en fuldvoksen sømand, og stadig finde plads til en dessert, så hun havde generelt en absurd form for sult.

”Det ved jeg ikke om det er, det stille jeg ikke spørgsmål til, person betaler prisen” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han sat sig ned da hun gjort tegne til ham om at sætte sig ned, han smiler svagt af det næste hun sagde, ja det sagde han godt, det er han så heller ikke men kun så ikke rigtig mærke det i nu på kroppen, en fordel ved at være en dæmon, at han også lever næste evig indtil nogle slå ham ihjel, hvor gammel det er, vidste han ikke og havde heller ikke fundet nogen oplysning om det, så man kun vel lige så godt sige af dæmoner også lever evig, ”hvor gammel vil du gæt på at jeg er” spurgte han og kiggede på hende, end han tog noget mad, da det tyder på at hun lod ham til første, han begynde rolig af spise da han havde, tager noget og lytte til det hun sagde.

”Ja det gælder også os mørke væsner som mig” sagde han som svar på det hun spurgte om, han vil så ikke ind på hvor gammel de forskellig mørke væsner kan bliv, da han ikke selv var sikker på det og samtid, hvad skulle hun bruge det til, han smiler svagt af hende og ryster kort på hovedet, det var ellers hans plan af gør det, ”lad mig tjek område senere, jeg sove alligevel ikke så meget og mørke er alligevel også mit domæne” sagde han og kiggede på hende, det vil være dumt at lig sig ud med en skygge dæmon mens det er mørke, han spise rolig videre og tog sig ikke af hvor meget hun selv tog, da det ikke overrasker ham, at hun spiser så meget som hun gør.

Da han havde spist det op han havde, tager tog han noget mere, han vil nok ikke spise lige så meget som hende, men han spise heller ikke så meget som en dæmon nu vil kun gør, det vil ikke går hvis han var tung og langsom som umbra, så er det bedre at han er let og hurtigt, selvom han nok stadig er op omkring de 90kg, men musketer væger også mere end fedt gør og han var rimelig veltræner.

Hun nikkede til hans svar, angående arbejds givere der havde brug for hans service, og virkede ikke til at have, særligt meget mere at sige lige til den sag. Tilgængel da han spurgte hende om, hvilken alder hun troede han var, kiggede hun på ham med et studerende blik, i de store gule øjne, mens hun virkede til at prøve at regne ud, hvilken alder han muligvis kunne være.
"Jeg ved at dit udseende, er totalt ubrugeligt til at gætte din alder med, og når du spørg på den måde, er du sikkert tusse gammel!" sagde hun med sin tænkende mine, og holdt en lille pause med at tale, da hun lige tænkte lidt mere, før hun kom med sit første gæt "Jeg tror du er omkring 9000 år gammel, så med andre ord, jeg tror du er en tudse hamrende gammel ged, med støv på!" hun rakte tunge af ham, og mente det skam ikke ondt, da hun egentlig bare drillede ham lidt. For hende betød alderen egentlig ikke noget særligt, for lige som med vampyre blev hun heller ikke selv fysisk ældre. Det havde engang betydet noget da hendes plejeforældre levede, for de havde fejret hendes fødselsdag hvert år, men siden de døde var hun stoppet med at fejre den dag, og betydning af tid var lige så stille forsvundet.

"Sært, jeg troede ellers at dæmoner ikke levede helt evigt!" sagde hun tænkende, og trak så på skulderen, før hun spiste noget af sin mad. Det var ikke så tit hun havde selskab ved spisebordet, siden hendes plejeforældre gik bort, så hun var ikke længere så vant til det der med, at holde et samtale emne kørende, når hun sad ved spisebordet med andre. Hun så dog op på ham, da han nævnte at han godt kunne klare banditterne, hun kunne sagtens klare det selv, helt uden problemer endda, men hvis han klarede det for hende, slap hun da for besværet "Det ville være fedt hvis du gad ordne det!" svarede hun med hovedet lidt på skrå.

Hun færdiggjorde sin tallerken med mad, tog noget mere og fortsatte med at spise af den, før hun så på ham igen.
"Har du så en udkåren i dit liv eller hvordan?" spurgte hun mildt, for at holde gang i noget samtale.

Han smiler svagt af hende, da hun havde lært noget om de overnaturlig racer, at deres udseende ikke behøver at viser deres rigtig alder, og godt for det, for han vil ikke tænke på hvordan han så vil ser ud, hvis ens udseende følger ens alder, han bliv dog trukket ud af sine tanke da hun snakke til ham og fik derfor ikke tænke det færdig, som nu nok også var meget godt af han ikke fik, han smiler igen svagt af hende da hun gætte på hans alder, han tænke sig kort om for at huske sin alder, ”er kun 7987år gammel, og hvor gammel er du så selv” spurgte han og kiggede på hende, end han rolig spise videre af mad.

Han kiggede kort på hende end han tog lidt mere mad på sin tallerken, ”det gør vi hvis heller ikke, men hvor længe det er, ved jeg ikke” sagde han og kiggede på hende end han begynde at spise igen han spise rolig videre og venter på et svar fra hende angår hvor gammel hun er, hvis hun holde styre på det, det vidste han jo ikke om hun gør, det kun også være lige meget med hendes alder, hvis hun ikke holde styre på det, han smiler svagt af det næste hun sige, ”det er ikke noget problem, de virker ikke til at være særlig erfare” sagde han og kiggede kort på hende, end han spise det sidste på sin tallerken og skubbe den lidt ind på bordet.

Han kiggede lidt underlig på hende da hun stille sit næste spørgsmål, ”nej det har jeg ikke, grund til jeg ikke har ingen, må være mit arbejde vil jeg gæt på, men ved det så set ikke rigtig” sagde han og kiggede på hende, hun prøver sikker bare at holde en samtal køre men at spørge lige om det medmindre hun har nogen tanke bag det, men det finde han ud af om hun har eller ikke har, ”hvad med dig selv, har du en” spurgte han og kiggede på hende og læner sig tilbage på stol og lukke kort sine øjne.

"Så er du jo vildt gammel! Ikke lige så gammel som jeg gættede, men stadig ret godt op i årene!" sagde hun med en kortvarigt tænkende minde, ikke fordi det var ment som en fornærmelse på nogen måde, for i disse tider de levede i, var alder ikke rigtig noget vigtigt længere, eftersom man nemt kunne støde på væsner, der lige som Vincent havde nogle år på bagdelen. Hun fokuserede på Vincent igen, for at svare på hans spørgsmål "Jeg ved ikke rigtig, hvor gammel jeg er! Mine plejeforældre fandt mig da jeg var lille, og de kunne ikke bedømme min alder, hvilket ikke var nemmere grundet min abnorme vækst, da jeg voksede op! Desuden har jeg ikke holdt øje med min alder, siden min krop stoppede aldrings processen, jeg tænkte at når jeg alligevel ikke vidste, hvor gammel jeg var til at starte med, hvorfor så holde øje med det overhoved?"
Hun trak lidt på skuldrene, ved afslutningen af hendes sætning, da hun virkede til ikke helt at gå op i sin egen alder. Til trods for at hun ikke holdt styr på sin alder, var der dog stadig en dato hun fejrede, hvis man altså kunne kalde det at fejre, den dag hendes plejeforældre havde fundet hende, som de havde kaldt hendes fødselsdag. De havde fejret hendes såkaldte fødselsdag, indtil de gik bort, og lige siden havde hun lavet en lille kage, på den dato de plejede at fejre, sat et enkelt lys i den, og tænkt på sine forældre.

Hun nikkede til hvad han sagde, omkring det med banditterne, mens hun spiste sin anden tallerken mad færdig. Hun lyttede til hans svar, omkring det med at have en udkåren i sit liv, ikke fordi hun lagde så meget bag sit spørgsmål, hun havde ikke rigtig tænkt på ham, som noget potentielt.
"Jeg havde en elskerinde, her for lidt tid tilbage, men hun forsvandt sporløst, så lige for tiden er jeg alene! Men du kender måske selv det der med, at det ikke gør noget at man er alene, når man alligevel er vant til det, men jeg savner hende alligevel!" sagde hun tænkende, og lænede sig tilbage i sin stol, efter hun havde tømt sin tallerken. Dog sad hun ikke stille særligt længe, før hun rejste sig op, og begyndte at rydde af bordet, da hun lige så godt kunne få det ordnet, så hun kunne slappe af for resten af aften.

”Ved ikke helt om man kan kalde det gammel men nogle vil nok” sagde han og kiggede kort på hende, han synes nu ikke at han selv var gammel men der var nok en del som vil synes det lige som hende, han nikke kort til det næste hun sagde, angår hendes alder, ”alder er nu heller ikke så vigtig, ikke i den verden vi lever i nu men før krig, var alder en vigtig ting” sagde han og kiggede på hende, lige på det punkt, med at han havde oplevet verden end den store krig og vidste hvordan verden var før det, kun han godt lyder gammel.

Han nikke igen til det hun sagde, ”har også elskerinde rundt omkring” sagde han og kiggede på hende, han havde ikke lige regnet hende for en, som har en elskerinde, ”ikke fordi du behøver at svar men er du så kun til kvinde eller” spurgte han og kiggede på hende, så må han ser om hun vil svar ham på det og hvis hun ikke vil, var der ikke noget at gør ved det, han rejse sig op og hjælp hende med at tager af bordet, da hun begynde på det, han stille det over på køkken bordet som kun blevet vasker, resten lod han være, da han ikke vidste hvor hun vil have tinger.

Han lukke kort sine øjne og mærke efter ud i mørke/skygge, der var stadig ikke rigtig noget af mærke der ud, kun dyr og dem skulle de nok ikke være bange for, så banditter havde ikke fundet dem i nu, man han har en ide om at de vil gør det, selvom de ikke havde efterlad noget spor, eller han havde ikke men vidste ikke med hende, men regne ikke med det da hun jo bor herude, ”skal jeg hjælp dig med noget” spurgte han og kiggede på hende, han havde forstået på hende at hun lever alene, men det kun godt være at hun vil havde hjælp med at roder op i køkken, hvis hun ikke vil havde hjælp, vil han bare gå ind i hendes stue og slap af.

"Nå ja, med din alder, har du da levet gennem op til flere tider med krig, og flere generationer af udvikling! Men på den anden side, må den leve alder da også være trist i længden, når man ikke rigtig, kan skabe nære bånd med væsner, uden at blive såret, hvis de ikke lever lige så lang tid som en selv, eller af andre lignende grunde!" sagde hun tænkende. På en måde snakkede hun lidt fra erfaring af, for hun havde også levet et stykke tid alene nu, siden hendes plejeforældre døde, men på den anden side, havde hun ikke bundet særligt mange bånd med nogen endnu, andet end med hendes elskerinde, som nu også var blevet væk, i lidt tid nu.

"Jeg er begyndt at forstå, at det er meget normalt for flere mænd i denne verden, at have elskerinder rundt omkring i landet!" sagde hun med hovedet lidt på skrå. Det var dog ikke meget hun tænkte over dette, før han spurgte til hendes seksuelle præferencer, hvilket var noget hun ikke havde snakket med nogen om før, men for hende virkede det ikke ligefrem som et følsomt emne, da det trossalt var noget, der som regel kom naturligt for alle, hvad køn de foretrak i soveværelset med dem.
"Jeg er biseksuel, men jeg er oftest mere sammen med kvinder, end jeg er sammen med mænd, da jeg er forholdsvis kræsen omkring mænd! Blandt andet, har det noget med højden at gøre, jeg synes ikke det er lige så sjovt for mit vedkommende, når flere stillinger for mig, er som for en normal kvinde, der knalder med en lav dværg!" svarede hun ligeud, mens hun fik vaskede de ting op, som hun kunne vaske op på stedet, og som han kom hen med fra spisebordet. Da han spurgte om han kunne hjælpe med mere, brugte hun sin hale til at åbne et skab, hvor der stod nogen fade med låge "Jo, kunne du ikke lægge resterne af maden i et fad, smække låg på og sætte det ind i køleskabet? Så klare jeg resten!" spurgte hun mildt.

Når ellers de nåede til et punkt, hvor der var ryddet op efter maden, gik Hinata med lette skridt ind i stuen, hvor hun kunne sætte sig ned i sofaen, med det ene ben henover det andet. Hendes hale viftede lidt ved siden af hende, før hun lagde den rundt om hendes hofter, og hun tænkte at Vincent nok ville følge med, så ved første lejlighed lagde hun øjne på ham, for at se på hvor han valgte at bevæge sig hen af.
"Hvad er planen så nu? Vil du tage hånd om de der banditter først, så der er en mindre chance for, at jeg skal tage mig af ligende imorgen, og så du kan slappe af for resten af natten, eller vil du hellere slappe lidt af først, før du tager hånd om situationen?" spurgte hun mildt. Selvom hun måske ikke gav udtryk for det, eller tænkte særlig meget over det selv, så havde hun et eller andet sted godt observeret noget over ham, der kunne give hende en ide om, at han godt kunne finde på at ordne hende, hvis han fik muligheden for det, men det var ikke rigtig noget hun observerede i en grad, der gjorde at hun tænkte sønderligt over det. Derfor, forholdte hun sig stadig i godt humør overfor ham, da hun ikke havde fået grund til andet, fordi han havde opført sig ordentligt overfor hende.

Han nikke kort til det hun sagde, angår hans alder, ”tjo, på en måde og så alligevel ikke, jeg har ikke kendt til andet i mit liv end umbra, og der stole men ikke lige frem på hver en mand/kvinde man møder, ligesom jeg heller ikke stole 100% på dig” sagde han og kiggede på hende, jo han havde oplevet mange krige og set hvordan flere generationer af udvikling, han kun stadig huske de første våbener han havde da han begynde at arbejde for umbra, det var ikke helt det sammen som det han har i dag af våben, ”ja det er hvis rimelig normal for mænd at have en eller flere elskerinde, men dem jeg har, har selv valgt det, jeg betaler dem ikke for det eller andre måde giver dem noget” sagde han og kiggede kort på hende, han havde ingen forme for slaver.

Han nikke kort til det næste hun sagde, om hvilke køn hun var til, så hun var til begge køn, så kun man ser det med, ”jeg er selv heteroseksuel” sagde han og kiggede på hende, han tog et fade ud af skabet, da hun havde åben den, han lukke dog skabet efter han havde, tager et fad ud med et låg til, han tog resten af mad op i fadet og sat låget på, stille det derefter ind i køleskab og lukke køleskabet, han kun godt forstå hende angår højde, hun var også høj af en kvinde at være, hun var næste en meter højde end ham selv, vil han gæt på, da han nu ikke havde målet hende, hvor høj hun endelig var, han gik ind i stue da der alligevel ikke var mere han skulle hjælp hende med ud i køkken.

Han tog en pude fra sofa og sat sig over i det en hjørne, han sat sig på gulvet og stille pude bag sig op af væggen, han forsvandt ikke hele i skygge der var, han læner sit hovedet tilbage mod væg og lukke sine øjne og slappe af, han havde ikke noget imod sofa eller de andre møbler, men han havde mest lyst til det her, han åben sine øjne da hun snakke til ham, han rette sit blik over på hende, ”plan var enlig af lad dem kom til os, da de nok ikke forventer at vi vil forsvar hos selv her, de tror sikker at vi ikke regne med at de finde os” sagde han og kiggede på hende, hvis hun havde noget imod den plan, vil han da bare gør det med det sammen, men nu vil han høre hvad hun har at sige til plan.

Hun tog det ikke lige frem tungt, da han sagde at han ikke stolede fuldt ud på hende, men hvorfor skulle hun også det? De havde trossalt lige mødt hinanden for nogle timer siden, og det var da sjældent man opbyggede et bekendtskab, hvor man stolede fuldt ud på hinanden, i løbet af nogle få timer, og der kunne man sige, at Vincent og Hinata blot var endnu et eksempel, for hun stolede heller ikke fuldt ud på ham. Men hvem kunne også kræve den slags, i en tid som denne? Han var en skyggedæmon, med udemærkelser indenfor umbra faget, hvilket ikke lige just lagde et grundlag for at stole på folk lige på stedet, hun var den eneste af sin race på planeten, og hun havde gentagende gange haft oplevelser i livet, der gjorde at hun blev mere mistroisk overfor fremmede, fordi hun med tiden blot lærte, at der var flere fjender derude end venner. Desuden befandt de sig i en tid, hersket af kaos og mistro, så det var ikke altid let at opbygge tillid mellem væsner.
"På nogle punkter, kommer jeg vist aldrig til at forstå jer mænd!" sagde hun mildt, og så på ham, mens han tog en pude og satte sig over i skyggerne, hvilket hun ikke sagde så meget til, da hun var forstående overfor det faktum, at han foretrak skyggerne "Jeg forstår jeres interesse i kvinder, jeg deler selv denne interesse, og har nydt de gode sider, ved at være sammen med en, men jeg forstår dog aldrig, hvorfor nogle mænd ikke kan finde nok i en kvinde, men åbenbart kan finde det i op til flere, om det så er frivillige kvinder, eller glædespiger!" det var ikke fordi hun var anklagende eller noget, dette var blot en af hendes små tanker, som en gang imellem lige ramte hende, når der ellers var noget.

"Tja, jeg synes at opfatte, at det er det mest normale for mænd, at de er hetero, mens det mere er kvinder, der kan finde på at være biseksuelle, eller lesbiske!" observerede hun tænkende, lidt for at holde noget samtale kørende, da hun ikke brød sig om akavede stilhed, især når det var mellem hende, og en hun næsten lige havde mødt. Desuden, hvis de alligevel skulle hænge ud sammen i lidt tid, kunne de lige så godt lære hinanden lidt af kende, så hvorfor ikke holde lidt fast i de samtale emner i gang, som nu engang blev lagt på bordet.
"Jeg havde nu ellers håbet på at få det ordnet, så hurtigt så muligt, det kunne jo være at de ikke ved præcis, hvor jeg bor henne, og selvom de nok er lidt på stikkerne, hvis de leder efter mig, regner de nok med, at jeg er alene, så derfor ville en skyggedæmon på krisstien, nok være lidt af en overraskelse for dem! Jeg ville personligt også kunne slappe mere af, hvis jeg vidste at der var taget hånd om problemet, for så behøver jeg ikke være bekymret over, om der kan ske nogen skader på mit hjem, og selvom det er et mindre problem ville ligende og blodet, ikke tiltrække væsner her til, hvis der blev taget hånd om problemet, på afstand af dette hus!" sagde hun mildt. Hun lænede sig frem imens hun snakkede, placerede en albue mod sit lår, og hånden under sin hage, alt imens hendes øjne var fokuseret på Vincents øjne.

Hinata havde efterhånden haft en lang dag, så hun gad ikke at skulle sidde oppe, fordi hun afventede at nogle banditter, måske eller måske ikke fandt vej til hendes hus, fordi de ville tage hævn over, hvad der var sket med deres venner, eller fange hende for den sags skyld, når hun kunne slippe for det, ved at få problemet løst med det samme, så hun kunne slappe mere af.

Han holdt et grine tilbage da hun begynde at snakke igen efter en lille pause, han skulle lige til at sige noget til det, da hun begynde at snakke videre, lytte han i sted for bare på det hun havde af sige, nu kun han så ikke holde et grine tilbage, han grine kun i kort tid end han række sit blik på hende, ”vi mænd plejer at sige det sammen, at vi ikke forstå er kvinder” sagde han og smiler svagt, ”vi mænd har nok nemmer ved at være sammen med flere end i kvinder har, men grund er nok at vi ikke har fundet den rigtig i vores liv” sagde han og kiggede på hende igen, end han rejse sig op og tog pude i hånd, end han gik over til sofa og lad pude fra sig og gik derefter ind på værelse, hvor han har sine ting, hvor han tog sine arm skinne og tog dem på.

Han havde godt hørt hende snakke angår seksuelle, at det var mest normal at mænd var heteroseksuelle og ikke bi seksuelle eller bøsse, det gad han hende kun ret i og sagde derfor ikke noget til det, det overrasker ham enlig ikke at hun vil havde ham til at tager sig af banditter med det sammen, han overvejet at tager sin rustning på men lod væk, han havde sine skjuleklinger, mere behøver han ikke til dem og slet ikke i mørke, ”skal nok kig på det med det sammen så, og det eneste der er omkring huset, er skoves dyr og dem regne jeg ikke med at, de vil gør dig eller huset noget” sagde han og kiggede kort på hende end han kort lukke øjne, der var stadig ikke noget nyt at mærke udenfor huset, ”jeg kommer tilbage” sagde han og smiler svagt til hende end han forsvandt ud i ingenting.

Han var forsvundet ind i skygges verden, for der ikke var nogle som så ham forlade huset, så de stadig tror at hun er alene i huset, han forlod dog skygges verden efter 5min, han kun godt være blevet der længe men behøver det ikke, da han var et godt stykke væk fra huset nu, og her var ingen udover dyre, han havde planer om at han skulle hyg sig med det, tager en efter en og ser dem blev mere og mere bange for skov og lad en overlever, for person kun fortælle hvad der sker herude, i håber om at det gå lang tid end der kommer nogle herude igen efter hende, der gik næste 3 time end han var tilbage ved huset, han kiggede efter om han kun ser noget lys derinde, for hvis der var, vil han banke på end han gik ind og hvis der ikke var, vil han tager til skygges verden for at kun godt ind på værelse, hvor han skulle overnatten, så han ikke vække hende hvis hun nu skulle lig og sov.

"Det er så en af de små særheder, jeg har observeret ude i verdenen, mænd forstår ikke rigtig kvinder, og kvinder forstår ikke rigtig mænd!" sagde hun tænksomt, og så op på ham med de lettere store, korn gule øjne, da han forklarede det med mænd og deres forhold til kvinder "Hmm, gad vide hvordan andre kvinder så har det med forhold?"
Egentlig et spørgsmål mere rettet til hende selv end til Vincent, der egentlig var en tydelig antydning om, at Hinata ikke var så særdeles bekendt med, hvordan det var at interegere med andre væsner, på samme måde som foreksempel Vincent var det, eller så mange andre var det. Det var nemt at se, de sociale mangler der var i en som hende, der sjældent interegerede i sociale forbindelser, men hun var stadig nysgerrig omkring den slags sociale ting.

"Dyrene er aldrig rigtig et problem, de holder sig som regel væk fra selve huset, sikkert fordi de kan mærke, at stedet er fyldt med mine insekter, når jeg er hjemme! Tak fordi du vil tage dig af banditterne!" sagde hun med et taknemligt smil, og nikkede til at han ville komme tilbage, da hun ikke havde så meget at sige lige til den del, før han forsvandt.
Da han kom tilbage var der stadig lys tændt i huset. Imens han havde været væk, havde Hinata gået og hygget sig, med sine egne ting, hun havde bevidst valgt ikke at gå i seng før han kom tilbage, da hun gerne lige ville høre fra ham af, at der var taget hånd om tingene, hvilket ville gøre at hun kunne sove bedre. På grund af hendes insekters fødekilde, som var hendes energi, havde hun spist lidt mere, efter at have fodret sine insekter, imens hun så selv spiste, havde hun ladet dem gøre hvad de ville. En af dem kom tilbage og fortalte hende, at Vincent befandt sig udenfor, så hun spiste resten af sin sandwitch, på vej hen til døren, som hun åbnede så han ikke behøvede at banke på.

"Fik du klaret banditterne?" spurgte hun mildt mens hun holdt døren åben, og lukkede den efter ham, når ellers han kom indenfor.

Han sagde ikke noget til de to første ting hun snakke om, da det første hun snakke om havde han bare ikke rigtig noget at tilføj til og det andet hun snakke om, lyde til at var mere til hende selv end til ham, han nikke kort til det med dyr omkring huset, ”det kan også godt være at dyre er klog nok til at holde sig væk fra huset, selvom nogen af dem nok vil synes af dine insekter vil være et godt måltid mad” sagde han og kiggede kort på hende og smiler svagt, ”det er så lidt, det kan være du kan hjælp mig en anden gang med noget” sagde han angår hendes tak for han vil tage sig af banditterne.

Da han kom tilbage til hendes huset, kun han ser at der stadig var lyde tænde der ind, så hun var stadig vågen eller det regne han med at hun er, han skulle lige til at banke på dør da hun åben den, han tog arm ned langs side nu hvor han ikke behøver at banke på, ”jep, de er klart på nær en, som skal fortælle hvad der sker herude, så der budt gå noget tid før de prøve på noget igen” sagde han og gik forbi hende ind i huset, han gik ind på værelse med hans ting og tog sine arm skinne af og vende derefter tilbage til stue.

”Nu er jeg nysgerrig, du sige at du har nydet den god side af en kvindes selskab, hvad med en mands, du behøver ikke at svar på det, hvis du ikke har lyst til det” spurgte han og kiggede på hende, han havde læner sig op af sofa armlæne, hans armene kryds hinanden så de ikke bare hænge ned langs hans side, han havde ikke noget imod hvis hun ikke svar på det selvom han var nysgerrig på det område, men hun havde lov til at holde om sit privat liv ligesom han også selv har det, han lukke kort sine øjne og slappe af, da han åben dem igen efter det kort tid, række han dem mod hende og afventer rolig et svar fra hende og smiler svagt til hende.

"Dyr i sig selv er klogere end mange antager dem for! Der findes insekter her på jorden der er giftige at spise, dem har andre dyr lært at holde sig væk fra, og så er der nogle insekter der er så smarte, at selvom de ikke er giftige, så ligner de til forveksling de insekter der er giftige, så deres naturlige fjender, kan ikke kende forskel på de ufarlige og de giftige insekter, derfor vælger de naturlige fjender simpelthen bare at holde sig væk fra dem begge! Mine insekter tilhøre en aggressiv angrebs race, når det kommer til fjender, og når de bevæger sig i en flok, er det svært at se forskel på dem, og nogle af de giftige insekt racer, så derfor holder de farlige dyr sig væk herfra, mens de mindre farlige ikke har lyst til at tage chancen!" forklarede hun med et smil på læben, da dyr var noget hun kunne forstå, og var noget hun havde studeret og lært meget om, gennem sin leve tid.
Men hvad kunne man også forvente af en kvinde, der levede i en skov, og styrede insekter uden nogen synlige fagter, eller ordrer?

"Man ved jo aldrig, hvornår livets veje krydses, men en eller anden dag skal det nok ske, at vores passere hinanden igen, på en dag hvor jeg kan gengælde tjenesten!" sagde hun med et smil. Et enkelt nik og et "godt" var hvad hun kunne få til at række, som reaktion på hvad han havde gjort ved banditterne, men hun var egentlig mere lettet for at være af med det problem, end hun egentlig gav udtryk for, men hun var egentlig ved at være træt, så hun havde ikke lige overskud til, at hoppe op og ned, eller vise sin entusiasme over at problemet var løst.
Hun så dog på ham, da han spurgte til om hun havde nydt godt af en mands selskab. Det var egentlig et ligetil spørgsmål, men så igen hun havde mødt et par stykker, der havde højden eller kunne tilpasse sig højden, men det var ikke blevet til noget.

"Indtil videre, har jeg ikke ligget med en mand, men der har heller ikke været nogen, som jeg har været særdeles interesseret i! Jeg ved ikke helt hvorfor, men af en eller anden grund, gør højde mig ikke noget, når det gælder kvindeligt selskab, men når det kommer til mænd, er jeg mere kræsen, derfor er det sjældent jeg ser nogen mand, der kan fange min interesse!" sagde hun med en vis form for tænksom mine over sig, da det med lyster ikke var noget hun normalt tænkte så meget over, men var noget hun havde lagt mærke til ved sig selv, og undret sig over. For siden hun havde mødt sin elskerinde, der senere hen var forsvundet, havde hun været i stand til at betrakte andre væsner, med tanke på lyst og lignende, og hun havde opdaget at normal højde på mænd var et minus for hende, mens kvinder var en hel anden sag for hende.

”Det var jeg godt omkring dyr, da jeg er oplært i at bruge gift fra dem, man jeg ved hele sikker ikke lige så meget om dyr som du gør” sagde han og kiggede på hende, en vidste en del om de gift dyr og insekter, da han ved hvordan man trape gifte fra dem, så han kan bruge det på sine våben, og ud fra det hun fortælle om angår dyre, var han rimelig sikker på at hun vidste mere om det end han gjort, ”men ja dyre er kloge end vi gå og tror og især omkring det du selv sagde med det farlig og ufarlig kan ligner hinanden, han lod sig falde bag over så han kom ned og lig i sofa, hvor han lad den en hånd under hånd, han lytte til det næste hun sagde og smiler svag af hende, han kun godt høre på hende at hun var træt, det var han så set også selv begynde at bliv lidt, nu havde han også var på fart i nogen dage ud rigtig søvn.

[b]”Det ved vi aldrig om det gør, det håber jeg da, da jeg synes at du er et spænde væsen, da jeg som sagt ikke har set din race før” sagde han og havde sat sig op i sofa mens han havde sagt det, så han kun ser på hende mens han gjort det, ”og det må vi ser om du kan gør gengælde, ellers er det ikke så vigtig at du gør det, ser det som et tegn på, at ikke alle vil dig det ond” sagde han og smiler til hende, han knæk kort nakke og kiggede derefter kort rundt, han havde hygge sig med banditter og så frem til at høre, hvilke vild historie der nu vil kom frem omkring skov her.

Han lytte til hende da hun svar på hans spørgsmål om hun havde ligger i med en mand, det vis sig at hun godt vil svar på det og han kun godt forstå hendes grund til hun ikke havde, især med højde af gør, han havde ikke mødet nogle mænd der var højere end hende, men han havde noget der kun gør det, han rejse sig op fra sofa, ”to sek” sagde han og gik ind på værelse med sine ting og åben sin taske og begynde at leder efter noget i den, hvor han kom tilbage til hende lidt efter, hvor han rakte hende en flaske på omkring en halv liter, ”den må du få, da jeg ikke ved hvad jeg skal brug den til, men det er en potion, der gør den der drikke af den højde, hvor meget højere ved jeg ikke, det er en jeg har få og nu er det din hvis du vil have den, til den dag du finde en mand du selv om” sagde han og kiggede på hende

Han havde ingen bag tanke med det, han kun ikke ser hvorfor han skulle bliver højde i noget tid, det vil bare gør det svære for ham at kom ind stede og nu hvor hun havde et problem med mænd der var lave end hende, havde hun en løsning på det hun, hvis hun selvfølgelig vil havde flaske, ellers tog han da det bare med sig, og vil sælge den videre eller hvad han nu falde på.

Hun noterede sig af, at han var oplært i at bruge gift, da det var noget hun kunne levere, hun brugte selv gift, sammen med de pille hun brugte til sin cyberbue, så hun havde et lager fra sine spidersquirrels, hvis gift kunne slå et voksen væsen ihjel, på så kort tid at de havde et ret lille vindue af tid, hvori de havde chancen for at redde sig selv fra, at dø af den gift.
"Tja, jeg tror heller ikke der er andre derude lige som mig, dog har jeg mødt en gut på et tidspunkt, der delvist er lige som mig, han er blevet pumpet med en dna blanding, der blandt andet indeholdte mit blod, og åbenbart var mit blod ret aggressivt, for han ligner en mandlig version af mig, dog med hans eget udseende i behold, men han er stadig stor og blå! Dog ved jeg ikke hvad der blev af ham, så det er en af grundene til jeg endnu ikke har været med en mand!"

Hun virkede ikke ligefrem så påvirket af, at en der lignede hende var derude i verdenen, eller at hun ikke vidste hvor han var henne, men for hende var det som det var for andre at vide, at andre af samme race som dem selv gik rundt derude i verdenen, man behøvede ikke at vide alt om alle, eller hvor mange der var. Dog med det sagt, burde en som hende så ikke være lidt mere nysgerrig, når hun endelig fandt en der lignede hende, også selvom det var en, der kun delvist var som hende?
For hende var race mæssig ensomhed normalt, hun havde aldrig mødt et renblods væsen, af samme art som hende selv, så hun havde for længst antaget at hun var den eneste, og det havde hun lært at leve med.
Hun gav ham et smil, som tegn på forståelse og måske en form for tak, da han nævnte det med gengældelsen, hun var taknemlig for at nogen i denne kaotiske verden, gad vise noget venlighed, han var godt nok ikke den første venlig sindede hun havde mødt, men han var den første der havde gidet at hjælpe, på den måde som han havde gjort.

Hun fulgte ham med øjnene, da han bad hende vente, for at han kunne gå ind og hente noget, som han kom tilbage med og gav hende, sammen med en forklaring på hvad det var. Hun tog imod beholderen, og holdt den op, så hun kunne studere den lidt, før hun så på ham igen.
"Den kan jeg måske få brug for en dag, det kunne blive interessant at prøve den i hvertfald, så jeg takker for alt din venlighed!" sagde hun med tegn på træthed, i hendes ellers blide stemme, hun sendte sine insekter afsted med beholderen, så de kunne sætte den ind på hendes lager. Insekterne kom dog tilbage med en flakon, som hun tog imod med samme hånd som hun havde holdt den hun havde fået af ham "Det er måske ikke særdeles meget, for en som dig der selv kan skaffe gift, men jeg tænkte at selv en beskeden lille tak, er en form for tak! Det her er spidersquirrel gift, tappet fra mine egne spidersquirrels, det kan slå ihjel på ret kort tid, så jeg tænkte du kan bruge det, inden for dit fag!" hun holdt flakonen frem mod Vincent og håbede han kunne bruge det til noget.

"Jeg tror også hellere jeg må få sovet, trossalt er det vigtigt at sove, når ens energi kilde, skal kunne holde til også at fodre alle mine insekter!" sagde hun med et træt smil.

Han nikke kort til det hun sagde og huske godt at hun havde sagte noget om en der ligner hende delvis, men mere havde hun heller ikke snakke om det end det, men det virker på hende at hun havde indfundne sig med at hun muligvis er den eneste af hendes race her på jorden, selvom det ikke må havde været nem at vende sig til den tanke, men det virke som sagt til at hun havde vende sig til det, ”du havde godt snakke lidt om en det ligner dig tidlige men ikke noget særlig om person” sagde han og kiggede på hende.

”Det er så lidt, jeg ved som sagt ikke hvad jeg skulle bruge den til og jeg har heller ikke selv prøve at bruge den eller noget ligner, kun at bliv mindre har jeg prøve men ikke rigtig noget jeg selv om, den en gang jeg har prøve det var nok” sagde han og kiggede på hende, han tog imod flakon da hende rakte den frem imod ham, ”det kan jeg hele sikker godt, på et eller andet tidspunkt, tak” sagde han og gik kort ind på værelse med sine ting og lad flakon fra sig end han kom tilbage til stue, lige så en gift lå han ikke ind med men meget andet havde han.

”Det lyder som en god ide på det grund lav, så må du sove godt, snakke ved i morgen/senere i dag” sagde han og smiler til hende, end han gik ind på værelse, hvor han pakke flakon ned i sin taske og tog en kniv frem fra sin rustning, som han lad ved side af hvor han skulle sove, ikke fordi han regne med at der kommer nogen men det var en gammel vande for ham at havde det, han lod dog dør stå på klem og havde ikke tændt for lyset, da han havde det mest i mørke, han træner hurtigt noget mave og ryg og armene end han lad sig til rolig, ikke fordi han regne med at få meget søvn.

Han sove ikke meget i forhold og slet ikke et fremme sted, hvor der var andre til sted tæt på, der gik måske en time før han falde hele, dog ikke nogen tung søvn men sove gjort han, han vågne flere gang ved forskellig lyde men stod ikke op, ikke før han var sikker på at hun var stå op.

Hun var næsten for træt til at holde samtalen kørende, så hun sagde ikke så meget mere til hans respons, men smilede bare til ham, hun fik dog sagt godnat og sov godt, før hun gik ind på sit værelse og lukkede døren efter sig. Det var altid noget at han kunne bruge giften, det var en af de praktiske ting hun altid havde på lager, så hun manglede det ikke lige frem, hun kunne trossalt nemt skaffe mere.
Hun var rimelig hurtig om at komme i seng, eftersom hun bare smed sig i sengen som hun var, trak dynen henover sig, og der gik ikke lang tid før hun faldt i søvn. Hun sov normalt som en sten, og dette var ikke en undtagelse, der skulle dog ikke meget til for at vække hende, til trods for at hun sov tungt. Mens hun sov, sværmede hendes insekter frit i lokalet, og malede nærmest væggene sorte, for det var mens hun sov de var mest frie, de blev hos hende da de stadig var hendes, men når hun sov kunne de gå frit rundt og gøre hvad de ville, uden hun gav dem nogen ordrer eller lignende.

Hinata vågnede først hen af tidlig formiddag, som altid med en sult der svarede til lidt mere end bare en fuldvoksen skovhugger på en hård dag, hun kom ud af sengen let på tå, kom ud af sit værelse, og gik mod køkkenet, med en sværm af insekter der fulde efter hende, som forsvandt i takt med at de landede på hendes ansigt, og kravlede ind i hendes ører, næsebor og mund når ellers hun gabte en enkelt gang eller 2. Hun vidste ikke om Vincent var vågen eller sov, men siden han ikke var uden for værelset, lod hun ham komme ud når han ellers var klar, imens gik hun i gang med at raide køleskabet.
Hinata var ikke særlig kræsen, eller specifik omkring hvad hun spiste til hvert måltid, så hun spiste ikke noget specifikt morgenmads agtigt til morgenmad, hun greb bare hvad hun kunne finde, og begyndte at spise det. Hvis Vincent kom ud i køkkenet omkring lige nu, ville han nok først og fremmest se, den feminine blå krop med røven i vejret, og hovedet i køleskabet, mens insekterne stadig sværmede frit omkring, da hun ikke ligefrem havde bedt dem om at komme tilbage, så de kunne flyve frit rundt, så længe hun nu engang stod alene i køkkenet.

Han havde ligger vågne selv fra omkring 7:30, han sove ikke længe og så sove han samt heller ikke så meget, men han bliv ligger ned på værelse og lytte til lyder omkring ham og slappe af så godt han nu kun, så havde han så ligger side han vågne og var efter holde godt rastløs, han smiler svagt for sig selv da han svagt kun høre hende, han var ikke sikker på at det var hende til at starte med, men da hun gik gennem en lille skygge, var han sikker på at det var hende der var stå op, han sat sig op til at starte med, end han rejse sig hele op og række sig derefter ud, hvor han så lad kniv tilbage i sin rustning, hvorefter han åben dør stille og rolig og gik mod køkken.

Han kun nemlig høre at hun var der ud, eller det gik han ud fra da der kom lyde der ud fra, da han kom ud i køkken stoppe han i døråbning, hvor det første der kom ham i møde var at hun stod med røv i veje og med hoved ind i køleskabe, ”godmorgen og noget at vågne op til” sagde han og kiggede mod køleskab, for ikke at stå og kig på hendes røv, han var også selv begynde at bliv sultet men nok ikke lige så meget som hende, men nok ikke han også fik noget af spise medmindre hun spise det hele selv selvfølgelig, som han nu ikke håber på at hun gør.

Han blev i døråbning og venter og ser hvad hun havde tænke sig af gør, om hun laver noget mad eller han selv skulle ta noget fra køleskabe når hun bliv færdig med det, vidste han ikke men finde noget ud af det, hvis han venter noget tid.

Hun trak hovedet ud af køleskabet, rettede sig op igen og vente sig mod Vincent, med nogen kød hængende ud af munden, en af beholderne med mad som de havde spist af aftenen før, i den ene hånd, og en kande med noget blåligt væske, i den anden hånd, og til at toppe hele morgen indtrykket af, samlede insekterne sig på hendes ansigt, og kravlede ind i både hendes ører og øjne, til de alle sammen var forsvundet, så det var vist ikke lige frem, det mest tiltrækkende morgen ansigt. Hun satte kanden på køleskabet, og trak kødet ud af munden, så hun fik en luns bidt af, der rimelig hurtigt blev slugt, uden at blive særdeles tykket, men det var vist ikke noget problem for hende, for det gled ned uden problemer.
"Godmorgen lille dæmon mand, fik du indhentet noget søvn derinde?" spurgte hun mildt, mens hun lagde kødet på den beholder hun stod med, hun greb kanden så hun kunne tage det med sig, hen til spisebordet hvor hun satte det, hvorefter hun hentede et glas, satte hun sig ned og så op på ham "Du tager bare hvad end du har lyst til fra køleskabet, hvis du vil have noget, der er lidt af hvert derinde, som er lige til at spise!"

Hun smilede til ham, før hun koncentrerede sig om at hælde noget af den blålige væske op i sit glas, der havde en duft af søde frugter, hun tømte glasset og hældte noget mere op. Hun lænede sig tilbage i stolen, så hun kunne nå skuffen med bestik i, som hun åbnede så hun kunne få fat i en ske, hun lukkede den igen og lænede sig over bordet, så hun kunne sætte sig til at spise maden, direkte fra beholderen den lå i med sin ske, kun engang imellem afbrudt af at hun spiste af kødet, eller drak væske fra sit glas.

Han smiler svagt af syn af hende med kød hænge ud af mad, ”lidt fik man da indhente og det lyde til du sove tungt” sagde han og kiggede på hende, han nikke til det hun sagde med han bare kun tage fra køleskabet, han gik over til det efter hun havde sat sig ned, hvor han åben det og kiggede ind i det, han tog noget råt kød uden af køleskabet end han lukke den, han overvejer at tage noget bestik til det men lod være, han tog plads overfor hende og begynde at spise af de rå kød, en fordel ved at være dæmon at han kun tåle at spise råt kød, han tog sig ikke af at hun spise fra beholde, derfor havde han heller ikke tager noget bestik.

Han sagde ikke noget mens han spise, medmindre hun sagde noget men det virker det ikke til at hun havde planer om, da hun selv var optager af at spise, som hun nok vil gør i noget tid i nu, da hun sikker var sulte som hun havde været aften før, han læner sig tilbage på stol efter noget tid da han havde fået spise kød, nu var der kun det tilbage som kød havde været i/på, ”det skulle også være at jeg skulle ser at kommer videre, medmindre du har noget jeg skal hjælp med” sagde han og kiggede på hende.