Killing Time - Till

Klokken var at være otte , men det var uden relevans  i en by som New Miami .
Her stod forretningernes døre ofte åben , hvis ikke hele døgnet så til et godt stykke ud på aftenen. Hviletid var der ikke meget af i lige denne del af byen ihvertfald.
Det var den mere pæne del, den mondæne...den del der var genopbygget efter krigen og havde få en hel del ansigtsløftninger efterhånden.Nu sendte den så sit stramme kunstige smil til alle der bevægede sig ind i den.

Hun havde været både i den meget fattige del af byen, der hvor børn gik sultne i seng og regnen dryppede på dem gennem husets ødelagde tag.Hun havde været i den rigeste del af byen, der hvor privat chauffør,svimmingpool og skræddersyet tøj var på dagsordene .Selv boede hun med sin mor , i et lille arbejder kvarter hvor folk dog generelt havde det godt og kunne sove nogen Lunde trygt om natten . At hun så måtte ty til ulovligheder for at hive en indkomst hjem , eller bytte sig til fornødenheder.....tja, det var der jo ikke noget at gøre ved.Livet var ikke et Disney eventyr- heller ikke her i den del hvor hun nu befandt sig -delen hvor alt havde fået et tykt lag make up.

Et tykt lag make up lod hun byen om.Selv var hun mere til det naturlige look, hvor kun øjne blev fremhævet med malede vipper , øjenlåg og læber i nude farver.
Nu skulle hun jo også sådan set kun ud og handle, så der var ikke anledning til at dresse yderligere op- men ville man blænde ind her så måtte tøjet være præsentabelt.
Det var trods alt det eneste store supermarked her var !!
I bunden af et af de store højhuse var supermarked placeret og bredte sig over hele to etager. Udover tøj, udstyr og dingenoter kunne man også købe mad og konserves eller vælge at holde en pause på en af de mange drikke og spise steder.

Det blonde hår dækkede halvdelen af hendes ansigt, som hun var i sving med at fylde kurven med de ti flasker mælkeerstatning til Mary. Med den ærme løse koksgrå kjole svøbt om hende, det lille sorte bælte omkring hendes  liv kunne man måske tro hun tilhørte den del af befolkningen der havde penge som fluer - men hvis man lod øjnene falde til hendes fødder, kunne man se de høje sorte sko var meget ridset og måske også etnummer for store.Når man handlede i secondhand shops, kunne man ikke altid vælge og vrage i størrelser og hun havde forelsket sig i de sorte her, med den lille ankelrem.
Dig Dong en lyd i højtaleren fik hende til at kigge op. Der er ledigt i kasse 4 lød den kvindelige robot stemme i højtalerne og bagefter fulgte en længere opremsning om tilbud på patroner og babybleer.
Millicent James rystede på hovedet.Verden var et underligt sted.