Your male me?(James/Hinata)

Tid: Eftermiddag
Sted: Dalmanio
Omgivelser: Fredelige men aktivt i gaderne
Vejr: Let skyet

Dalmanio.
Til hverdag en fredelig by, med generelt set venligtsindede væsner, der så ud til at virke glade for at bo, i en så naturpræget by som Dalmanio. Især på en dag som denne, hvor solen skinnede og nogle enkelte skyer svævede dovent henover himlen, mens vejret var lummert, hvilket ikke gjorde så meget, når de behagelige briser kom forbi, og gav et pift af køligt luft. I bund og grund oplevede Dalmanio en god dag, i en ellers forholdsvis kaos påvirkede verden.
Men ikke alt var lige frem særdeles idyllisk, for i den træ bevoksede udkant af Dalmanio, var der et væsen på flugt i fuld firspring, fra nogen der var ude efter hende, på grund af den gevinst de forestillede sig, kunne være på en som hende. Denne unge dame, gik under navnet Hinata, og hun kunne være svær at overse, især når hun gik i sit normale tøj, for hun var efterhånden kommet op på en højde af 2,85 meter, hendes hud var blå, og hun var forholdsvis velformet, hvilket kun gjorde hende mere attraktiv, for det ville nok ikke være så spændene, med en næsten 3 meter høj blå kvinde, der var næsten lige så høj når hun lå ned, som når hun stod op. Lige nu var hun som sædvanligt iført en brun top med skelet hænder på, hvor hænderne sad så det forestillede at de holdt hendes barm oppe, samt en brun nederdel lavet i et krigerdesign, men dette samt hendes blå hud var svært at se, da hun udover hendes vante tøjstil, bar en løs sort form for rejsekåbe med hætte, der gjorde det svært at se hende ordentligt. Den slags plejede hun kun at have på når hun skulle ind til byen, for så var det kun hendes højde der virkede mærkeligt i andres øjne, frem for at det både var højden, og den specielle race baserede fremtoning. Det sidste touch der var over hende, var en bue og et pile kokker, som hun bar på ryggen, hvilket var håndlavet med et veludført resultat, og i et specielt træmateriale fra the forbidden woods, hvilket var forholdsvis simple våben at gå med, i en verden som denne, der var så langt fremme teknologisk, men dette var nu hendes foretrukne våben, når hun befandt sig i skovene omkring hendes hjem, eller byen Dalmanio, og så var der selvfølgelig en taske rundt om hendes hofte, der holdt rejsekåben lidt tættere ind til kroppen, så den ikke blafrede og derved larmede alt for meget.

Idet hun kom styrtende af sted gennem skoven, var det tydeligt at Hinata havde nogle fordele. Hun havde længere ben, der kunne få hende hurtigere frem, hun var vant til at løbe og bevæge sig meget, så hun kunne holde til at løbe meget, hun var også vant til at leve i skoven, så hvor det for hendes forfølgere var en stor forhindring, var det nærmest mere en fordel for hende. Umiddelbart var der dog noget der kunne virke mærkeligt for udenforstående, for i takt med hun kom løbende mod Dalmanio, var der pludselig store mængder af insekter, der samlede sig i klasser rundt om hende, blot for at flyve ind igennem ærmerne i kåben, ind under hætten, eller op under bunden på den, hvor det blot så ud som om at forsvandt som om de aldrig havde været der. Hinata virkede heller ikke til at have taget sig af det, for hende var dette blot normalt, da det var hendes insekter, som hun havde kaldt tilbage til sig når nu de var på vej ind i byen.
Inden hun krydsede grænsen hvor skoven lige som stoppede, og byens grænse startede, var hun hurtig nok til at hoppe op på nogle -for hende- lavt siddende grene, så hun derfra hurtigt kunne komme op i træerne, og hoppe videre over på et hus tag. Den slags kunne hun mest finde på, for at gøre det svære at opspore hende, da hendes spor pludselig forsvandt fra jorden, og fordi der var færre væsner der kunne opdage hende heroppe, og disse faktorer gjordet blot mere besværligt for hendes forfølgere, at holde trit med hende, selvom det sikkert allerede var et problem for dem. Hun stoppede først et kort øjeblik, da hun var kommet et stykke længere ind i byen via hustagene, og der hvor hun stoppede kunne hun se ned i markeds gaderne, der ledte over til markeds pladsen. Der var et sted her i nærheden hun sigtede efter, for der vidste hun at hun altid kunne gemme sig, hvis hun havde brug for at forsvinde fra nogle der forfulgte hende, nemlig en slagter der gik efter at levere bedste mulige vare, og var ejet af en kvinde, men hun var nød til at komme ned i gaderne, for at komme frem dertil. Hinata havde mange gange leveret masser af frisk kød til den slagter, og hun gjorde det billigt, fordi Hinata ikke ligefrem krævede særlig meget af tilværelsen, og hun ville kun levere dertil fordi denne kvindelige ejer, var den eneste Hinata brød sig om, slagterfruen havde allerede den første gang de mødtes, sat sin mand under tøflen og jaget ham ud bag ved, fordi han ikke ville handle med sådan et blåt monster som hende, og siden havde Hinata set denne kvinde som en hun kunne stole på, selv i denne slags situationer.

Derfor hoppede hun hastigt ned fra taget, hvilket resulterede i at hætten blæste tilbage på vejen ned, så da hun landede på jorden med bøjet knæ, og en hånd mod jorden, var der nogle stykker der fik et chok over at hun pludselig kom dumpende, og derefter reagerede på hendes ansigt, grundet den blå hud, de store gule øjne, og ja det hjalp nok ikke med insekterne, der myldrede på hendes hud, og som trak hætten tilbage over hendes hoved, så det så ud som om den gjorde det af sig selv, uden at hun rørte den. Hun så sig hastigt omkring, og bevægede sig hurtigt mod en gyde for at komme væk derfra, inden hendes omgivelser, begyndte at vække alt for meget opmærksomhed omkring hendes udseende, og hendes pludselige tilstedeværelse.