Fun and friendships(Teilo/Hinata)

Eftermiddag
Køligt med skyfri himmel
Dalmanio
Velbefolket

Til trods for at vejret var køligt, da efteråret efterhånden havde gjort sin entre, var det stadig en god dag i Dalmanio, da solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var godt gang i byens gader. Der var masser af handlende på byens marked, og det var en af grundene til, at der var en bestemt kvinde, som havde valgt at tage ind til byen, for at se på hvad hun kunne få fat i, af interessante ting.
Denne kvinde hed Hinata, hun var omkring 2 meter høj, hendes hud var blå, og hun var ikke lige frem svær at pege ud, i den flok af væsner der befandt sig i byen. Hun havde iført sig, en nederdel med læderstropper hele vejen rundt, så den lignede en kriger nederdel, en brun top med skelet hænder på, der sad så det lignede, at de holdt hendes barm oppe, samt en rejsekappe med hætte, der gjorde at man ikke rigtig så hendes blå hud, men det ændrede ikke rigtig på, at hun stadig var højere end nærmest alle.

Denne store kvinde, virkede ikke rigtig til at lade sig påvirke af, at folk omkring hende, havde der med at kigge mærkeligt på hendes høje skikkelse, og at børn engang imellem, lagde mærke til hendes blå hænder, når hun købte noget, eller puttede ting i den taske hun havde med, hun var trossalt vant til den slags, når hun var blandt andre væsner. Hun koncentrerede sig blot om grunden til, at hun var kommet her i dag, hvilket var at lede efter ting, hun måske kunne bruge.
Imens hun gik gennem gaderne, spottede hun engang imellem sjove små underholdnings forsøg, som de forskellige steder havde fåer sat op, eller betalte nogen for, i forsøget på at tiltrække flere kunder til deres bod eller butik. Dog var det ikke særligt mange af disse ting, der tiltrak lige en som Hinata, for hun var forholdsvis økonomisk med, hvad hun gad bruge sine penge på, og hvad hun gad at slæbe med sig hjem.

Dog var der en der stod og lavede noget underholdning, som Hinata ikke kunne lade være med, lige at se lidt på. Han lignede umiddelbart en gadekunstner, og det var egentlig det, der fik Hinata til at stoppe, da hun gerne ville se hvad han kunne finde på at underholde med.

//Beklager tiden, men jeg håber, at det kan bruges! :3//

Efteråret var kommet snigende, og kulden sprang på de fleste væsner som lidt af en overraskelse. Det samme gjalt Teilo og hans problemer. Måneden havde startet vildt nok ud, og allerede der var det meste af hans selvbeherskelse røget. Det havde hurtigt endt ud i, at han (som sædvanlig) havde glemt alt om lånehajerne. Problemet var, at månedens slutning nærmede sig, og han havde hverken penge til sig selv eller dem. Sulten havde efterhånden meldt sig ret kraftigt, så han havde træt måtte træde på gaden igen. Denne gang havde han dog valgt et lidt mere usædvanligt bymiljø at placerer sig i, da lånehajerne trods alt forsøgte at opsnuse ham. Jo længere væk hjemmefra, jo bedre.

I dagens anledning stod han placeret midt i det hektiske bymarked. Han vidste, at der kom utroligt mange jægere og lignende til stedet, hvilket betød, at næsten alle i området bar en eller form for betalingsmiddel… som han måske kunne få lidt af.
Trods kulden stod han kun iført et par kulsorte jeans, med et hul ved hvert knæ, og ellers bar overkrop. Det skyldes dog, at han havde svært ved at finde tøj der passede til dagens særlige nummer. I anledningen af Halloween, som nærmede sig, og jægernes by, havde han nemlig valgt lidt af et "dyretema". I ansigtet havde han forsøgt sig med lidt sort og hvid farve, og tegnet et edderkoppespind, som strakte sig fra hans øjne. Fra hans overkrop havde han produceret hele fire ekstra arme. Det havde været belastende, da han kun var vant til max. 4 arme af gangen, men anstrengelserne skulle nok betale sig - håbede han da. Hans nummer i dag bestod nemlig af jonglering. Ikke hans bedste nummer, specielt ikke med alle de arme, men han havde hurtigt lært som gadekunster, at ét nummer ikke altid holdt så længe.

Så der stod han. Med en slidt mobil gemt borte i baggrunden, sammen med hans taske, hvor en cirkusagtig musik flød fra, tiltrak han sig flere og flere nysgerrige blikke. Sveden gled ned over den bare overkrop, trods den kølige oktobervind, imens de orange øjne gled hektisk rundt i luften over ham, og fulgte med i sagerne, som han jonglerede. Der var blandt andet, glaskugler, fakler og tomater. Nu MÅTTE det bare ikke gå galt. Den unge fyr var så travlt beskæftiget med sine sager, at han slet ikke opdagede den høje fremmede, som havde blandet sig med de andre tilskuere.

//jeg har vist også tilladt mig at bruge lidt tid på at svare, så du er mere end undskyldt XD

Til at starte med, stod Hinata bare og så lidt på, for at se hvad det var for noget han optrådte med, og man må sige han arbejdede hårdt, for at få folks opmærksomhed, og måske bare lidt af deres påskønnelse for hans underholdning, igennem nogle håndere eller måske det der var bedre. Med alt det han havde i gang, tænkte Hinata at hun måske kunne drille ham lidt, og samtidig gøre det på en måde, der kunne hjælpe ham, med at score lidt ekstra kontant påskønnelse, fra dem der stod og kiggede på.
Diskret sendte Hinata sine insekter afsted, så ingen lagde mærke til at de kom fra hende af, men folk lagde så sandelig mærke til dem, da de samlede sig bag Teilo, så de dannede 2 sort farvede edderkopper i kæmpe størrelse, der lavede et sort spind som egentlig også var insekter, for at skabe noget underholdning for folk. Derefter samlede alle insekterne sig, så de lavede en stor edderkop, cirka på højde med Teilo, og mens den kravlede helt hen bag ved Teilo, så den praktisk talt kunne ånde ham i kakken, hvis den havde været virkelig, var der nogle andre insekter, der greb tingene han jonglerede med i luften, så det så ud som om at tingene bare stoppede hvor de var, og svævede midt i luften.

Edderkoppe skikkelsen prikkede Teilo på skulderen, med en af dens ben, så han kunne blive opmærksom på, at den var tilstede bag ved ham. Imens hun styrrede insekterne til at gøre dette, havde hun det faktisk sjovt med at underholde folk, og hun håbede på en sjov reaktion fra Teilo, da hun stoppede jongler objekterne i luften, måske endda bare en lille forskrækkelse, ved synet af insekt edderkoppe skikkelsen. Måske var det ikke meget drilleri, men dette var første gang Hinata prøvede den slags, så egentlig var dette hendes indtil videre, bedste forslag til at lave sjov med andre.

Teilo's øjne flakkede hektisk. Hvad han egentlig var mest bange for var, at en af glaskuglerne eller faklerne ville styrte ned i hovedet på ham. Tomaterne kunne han leve med, men han havde taget lidt af en risiko med resten, da han reelt kunne komme ret så galt afsted. Med al sin fokus på et bestemt sted, opdagede han desværre ikke, hvilke ting der umiddelbart foregik omme bag ham. Eller insekterne som kravlede nærmere.

Det varede dog blot et øjeblik før, at stemmerne nåede hans øre. Stemmerne blandt publikummet steg. Flere lød pludselig højrøstede, andre lo lidt akavet, men flere hviskede ophidset, imens flere og flere samlede sig omkring ham. Hvad han kunne spotte med det korte blik, som han kastede ud mod publikummet, så var der mange, som stod og ligefrem så bange ud. Flere viftede hysterisk med armene, og andre pegede ivrigt imod ham, imens de mumlede noget ude i mængden. Forvirret vendte hans opmærksomhed tilbage til sin jongerling, som han selv ikke mente havde ændret sig specielt drastisk. Derfor havde han ingen anelse om, hvad filen der foregik, før hans grej pludselig blev snuppet ud af hænderne på ham, hvorefter de hang dinglende i luften. Hele publikummet gispede, og det samme gjorde han. Som om det ikke var nok, så var der pludselig et eller andet ubehageligt, som prikkede til hans blottede skulder. Forbavset vendte Teilo sig om, hvorefter han fløj bagud med et hyl.

"Hva-!…"

Væmmelsen stod tydeligt malet i hans blik. Han var ellers ikke sart over for ret mange væsner, men han havde sjælendt set noget lignende. Faktisk så det endda en smule "kunstigt" ud. Insekterne var rigtige nok, men han havde aldrig set dem opfører sig sådan. Imens publikummet stod lige så forvirrede tilbage, som han selv gjorde, kastede han et hurtigt blik rundt. Han spottede ikke umiddelbart noget mistænkeligt, men insekterne var her vist ikke alene. Derfor trodsede han sine egne naturlige instinkter, snøftede kort og hånligt, inden han atter vendte sig fuldt mod publikummet, hvor han slog ud med alle seks arme.

"Beklager, folkens! Det lader til, at jeg har fået lidt konkurrence!"

Publikummet lo, og han mærkede hvordan roen atter bredte sig. Hurtigt smuttede han tilbage til det insektlignende væsen, og snuppede tingene fra, hvor de befandt sig i luften. Han vejede kort en tomat i den ene af sine mange hænder.

"Men lad os så se, om de dur til noget… grib!"

Uden videre mulighed for at reagerer, smed han alle 4 tomater imod den enorme edderkop. Edderkopper havde ingen hænder, det vidste han godt. Men forhåbentlig ville der ske et eller andet - om det så var, at den fik det i hovedet, det fandt han okay.

De omkring stående væsners reaktion, på hendes edderkoppe formation af insekter, og Teilos stigende forvirring over deres reaktion, morede hende faktisk meget, og hun var næsten lige ved at fnise højlydt, da de ting han jonglerede med stoppede i luften, og han opdagede væsnet der stod bag ved ham. Hun holdt det dog tilbage, for så vidt muligt at undgå, at drage unødig opmærksomhed mod sig selv, da det kunne gøre andre opmærksom på, at hun kunne være kilden til insekterne, der var dukket op omkring dem. Da Hinata hurtigt fik sin trang til at grine på plads igen, ventede hun tålmodigt på hvad han nu ville gøre, så hun havde noget nyt at reagere på, og det tog ham ikke lang tid, før han gjorde noget, der gjorde folk omkring dem lidt bedre tilpas, og som gav hende en grund til, at sende nye ordre til hendes insekter.

Reaktionen skete næsten med det samme, efter han kastede tomaterne efter insekt formationen, de blev alle grebet individuelt af insekterne, der straks begyndte at skife formation, så de nu antog en form, der utroligt meget lignede Teilo, bortset fra de 4 tomater, der var fordelt ud i hver sin hånd formation. De insekter der var tilbage, som var i overskud så at sige, fordi der ikke var brug for dem i formationen, svævede et par gange rundt om formationen, fortsatte så hen mod Teilo, og cirklede en gang rundt om ham, før de svævede op i luften, og dannede en talebobbel ved formationen, så det så ud som om, den sagde "grib" før den kastede tomaterne tilbage, i en rækkefølge der kunne give en ide om, at formationen prøvede at lokke han til, at jonglere med den. Hvis Teilo opfattede, at det var det formationen prøvede at indlede, og begyndte at jonglerede med insekterne, ville de fortsætte sammen med ham, og så vidt muligt ville formationen gøre hvad den kunne, for at give folket omkring dem et show at kigge på, så det så ud som om, at de arbejdede sammen.
Hinata der styrede formationen, havde grinet lidt under sin hætte, da han havde nævnt hendes insekter som en konkurrent, men egentlig var dette jo ikke hvad hun var kommet for, så derfor var det at hun lagde op til, at lave en form for samarbejde med ham, i hendes forsøg på at drille ham. Det var trossalt de færreste der oplevede, denne form for opførsel fra insekter, og det var en af årsagerne til, at Hinata havde det forholdsvis sjovt med det her.

Teilo havde slet ikke tid til at tjekke blandt publikummet en ekstra gang. Han ville desuden aldrig lægge mærke til Hinata, da synet foran ham alligevel var noget mere makabert. Desuden, selvom han måske ikke viste det, så gjorde insekterne ham en smule urolig. Det var ikke nogen naturlig opførsel - eller bare noget der lignede - og han kunne ikke finde ud af, hvad der fik dem til at opfører sig således. Og hvem vidste, hvad de ellers kunne udrette? Farlige sager måske!

Som om, at det ikke var mærkeligt nok, at der stod en gigantisk edderkopper lavet af insekter foran ham, så lod deres nye form til at være endnu mere udspekuleret. Det kække toneleje fra førhen døde en smule, men han forsøgte stadigvæk at bevare fokus og sit smil. Det var vigtigt at smile til publikummet så meget som mulig. Alligevel var det nok noget af det mest mærkelige, som nogensinde var sket ham, dem som insekterne fandt på. Han stod jonglerende... med sig selv. Forvirringen var total, og selv publikummet lod til at være blown away. Han håbede bare, at det var på den gode måde. Han stod fast, og gengældte kastet med tomaterne, hvilket tingen ønskede. Han forsøgte dog med lidt småsnak i mellemtiden.

"Jeg troede, at jeg var det eneste omrejsende cirkus i byen! Hvor kommer du så fra? Hvis du overhovedet kan fortælle om den slags!"

Han lagde hovedet på skrå, og sendte et drillende smil.

Hinata morede sig ret så meget, over både hans og publikums reaktion på de ting, hun fik insekterne til, men nok måtte også snart være nok. Efter insekt formationen havde jungleret lidt med Teilo, greb de tomaterne og lagde dem på jorden, før de opløste formationen uden at give noget respons på hans spørgsmål. Insekterne fløj ind mellem publikum, på deres vej tilbage til Hinata, hvilket gav en hvis panik i flokken, da de nåede hen til Hinata, fløj de ind i ærmerne, buksebenene og ind under hætten, på den rejsekåbe hun bar, mens hun bukkede for folk omkring sig, når nu hun havde afsløret sig selv, som værende den der styrede de nu sporløst forsvundne insekter. Hinata rettede sig op igen, så man kunne se den højde der gjorde, at hun skildte sig ud, og siden man ikke kunne se hendes hud, var det nok hendes højde og mest af alt insekterne der gjorde, at folk kiggede på hendes, uden helt at virke sikre ved hende.

"Jeg tror vist din status som det eneste omrejsende cirkus i byen, stadigvæk er vedligeholdt da jeg ikke normalt optræder!" sagde hun mildt, så man ved lyden af hendes stemme, kunne regne ud at hun var en kvinde, hvilket kunne være en lille smule svært, fordi hendes rejsekåbe skjulte hendes figur "Jeg håber ikke, jeg skræmte dine kunder alt for meget, med mine narrestreger, det er bare ikke så tit jeg støder på nogen, som jeg lige kan lave lidt narrestreger med! Jeg takker for din gode underholdning!"
Som tegn på hendes tak for hans underholdning, tog hun nogle penge op af sin lomme, gik ned i knæ og lagde dem, i hvad end han brugte til at modtage sine tilskuers "påskønnelser" i. Omend det kun var et kortvarigt øjeblik, kunne man lige nå at ænse, en blå hale vifte ved hendes fødder, før hun rejste sig op igen, og den forsvandt op under kåben igen, og idet hun løftede hovedet for at se på Teilo, burde han som den eneste, nemt kunne se den blå hud, de lidt større end normalt korn gule øjne og de små nærmest fregne lignende pletter i hendes hud, der lignede som om de var lavet af lys, men ikke et lys der var så stærkt, at det kunne ses i dagtimerne.

"Jeg synes du gjorde et flot stykke arbejde, med at prøve at underholde, også selvom der skete noget så skørt, som det jeg fik mine insekter til at gøre! Hvis du ville kunne du sikkert blive til noget stort en dag!" sagde hun mildt, og smilede til ham før hun rettede på sin hætte, og lignede en der skulle til at gå sin vej igen. Hun var trossalt kommet her til byen, for at skaffe nogle ting hun skulle bruge, ikke for at drille tilfældige væsner, der stod og arbejdede hårdt for at tjene penge.