jeg hader byer(Dorian og Hinata)

Hinata var for første gang i lang tid, kommet ind i en by, selvom hun helst gerne ville holde sig væk, fra disse befolkede steder. Hun brød sig ikke om det, fordi så mange plejede at kigge på hende, som om hun var en særling, eller også kunne det ske, at nogen ville fange hende fordi hun var anderledes, og de ville enten beholde hende til egen fornøjelse, eller sælge hende til højest bydende. Hun havde prøvet den slags nogle gange før, så derfor var hun nervøs, og havde valgt at iføre sig det tøj hun nu havde på.
Hun var iført et par lange og sorte bukser, for at dække hendes ben, en slags langærmet cloak med hætte, så hun kunne dække sin overkrop og sit hoved, et par handsker til at gemme hænderne, og en maske der dækkede fra hendes næse og nedefter, og under hendes cloak bar hun en brun bh lignende top, med skelet hænder mønster, så det så ud som om, at skelet hænderne holdt hendes fyldige barm oppe. I dette tøj kunne man kun se hendes gule øjne, og hendes højde som var ret svært at gemme, så folk lagge kun mærke til hende, fordi hun stak op over alle de andre.

Hinata var på vej hen til slagteren som værende det første sted, hun havde frisk vildt kød med, som hun kunne sælge, så hun havde penge til at købe de ting hun skulle bruge. Da hun nåede frem til slagteren, smilede ejeren glad og bød hende velkommen, han havde før haft besøg af Hinata, og købte gladeligt hendes kød, da det gik som varmt brød hos ham, når der kom kunder som ikke var jægere, men foretrak det lidt mere raffinerede kød. Efter omkring 10 minutter, havde de hygge snakket og gjort deres handel, og Hinata kunne gå derfra med en god sjat penge på lommen, og et lille smil på de blårøde læber, som stille fortrak sig, i takt med at hun mærkede blikkende, fra alle de stirrende personer, som kiggede mærkeligt på hende, fordi de ikke var vant til at se nogen, der var så høj. Med det lange ben foran det andet, skyndte Hinata sig videre og ind igennem en gyde, for at skyde genvej, så hun hurtigt kunne få gjort sin handel her i byen, og komme væk herfra, så hun kunne få fred for alle andres blikke.
Hun fik dog ikke lov til at fortsætte i fred, for efter hun havde drejet af i et par gyder, blev hun stoppet af 2 skumle typer, der blokerede hendes vej fremad. Hinata gik et par skridt tilbage, mens hun vendte sig om for at gå en anden vej, men det fik hun heller ikke lov til, for 2 andre væsner trådte frem, så Hinata var fanget i det stykke gyde, der var mellem de 4 fjendtligt lignende væsner. Hun brød sig slet ikke om situationen, for hun kunne mærke på det hele, at de ikke var her for at udveksle jagt tips, men nok noget mere skummelt. Langsomt kom de 4 væsner tættere på hende, og Hinata hvæssede vredt af dem, for at vise dem at hun ikke var bange, selvom hun egentlig var det.

Ud af hendes ærmer, åbningen ved hendes hætte, og bunden af hendes cloak, begyndte insekter at krible, kravle og flyve ud, da Hinata beordrede dem til det, fordi hun ikke så andre udveje end at forsvare sig, ved hjælp af hendes insekter. Det så ud til hun måtte klare det alene, lige som hun altid havde gjort det, lige siden hendes plejeforældre døde.

han så langt hen over de folk der stod foran ham i en stor flok af folk, de stod og kiggede på hans mech med åbne munde, han fattede ikke rigtig hvorfor, den var ganske vidst en prototype men den var heller ikke så speciel. Han skubbede folk til side og bevægede sig langsomt frem for at tage fat i lemmen på dens forsygnings container. Nu var det ikke mechen folk så på mere men i stedet Ham selv, Dorian Masters, forsøgsperson 3321 som han var kendt under for lang tid siden. Han så tilbage på dem gennem hans maske der havde et elektronisk interface "træd tilbage og fortsæt med jeres erner" de trådte skræmt tilbage og han tog fat i sin riffel og slyngede den over skulderen før han hoppede på jorden der gav et hårdt dunk under hans fødder.

han gik gennem den store pøbel der var ved at blive opløst igen før han så sig tilbage, det var en stor maskine så det var en selvfølge at den ville skille sig lidt ud. Han løftede sin arm og så på det lille kontrol panel der lyste lidt op med en venlig pling lyd "kommando 22, offenlig sløring" mechens øje lyste langsomt op i en rolig blå farve før den trak sig ind i en lille gyde og forsvandt sammen med skygger. Han havde brug for ammunition til sit gevær, og nye metal projektiler til hans rail kanon og han havde en gammel ven i handels delen af byen.

han var på vej der hen da han hørte en mærklig summen i sit ører, det var måske på grund af hans hjelms højere sanser. Han vendte sig rundt og hans maske skiftede til thermal vision. Han så på hvad der lignede et overfald men der var noget galt, der var en forstyrrelse af hans billede. Dette skulle undersøges, han gik videre ind i denne gyde og så på fire mænd der havde omringet en kvinde... af meget høj statur "og hvad er der så gang i her" hans stemme forstyrret gennem radioen i hans maske "bland dig uden om fister" en af mændene så på ham med en kniv "eller jeg skærer din store krop et nyt røvhul" han smilede bag skærmen da manden stak ud efter ham, han dukkede sig ikke men kniven stak ind igennem hans rustnings plader og Dorian faldt på knæ. Han tog fat om skaftet på den og trak den ud med en halv latter "folk har prøvet mere at dræbe mig" han så ned og dragten lukkede sig om såret igen, inde bag kunne han mærke hvordan hans sår helede igen "hvad fuck er. gorghalf" han nåede ikke at sige mere før kniven sad i hans hals "flot kniv dog" han tørrede den af "men ikke designet til at du skal overfalde kvinder med" han så op igen, hans stemme var kold.

Hinata så på den fremmede nummer 5, der kom iført en mech dragt af en art, og hendes første tanke var, at han sikkert ikke var sammen med de andre, da den ny ankomne var omkring på højde med hende, og tydeligvis klædt i noget andet, end overfaldes mændene var. Men selv på trods af, at dette var hendes første tanke, så så hun stadig den nye som en trussel, han kunne dræbe dem der prøvede at overfalde hende, så hvad skulle stoppe ham i, måske at gøre det samme ved hende? Så hun udnyttede straks chancen der var, hvor de 2 der var på den anden side af hende, i forhold til hvor Dorian stod, alligevel var i gang med at måbbe dumt over, at se endnu et højt væsen, der var mere dræberlysten end den de havde omringet, til at starte med.

Den summende lyd, som Dorian kunne høre gennem de skærpede sanser, i hans mech hjelm, kom fra de insekter der fløj ud af hendes tøj, og hun udnyttede situationen ved, at beordre hendes insekter til at angribe den ene, mens Hinata fløj i flæsket på den anden. Hendes insekter overdækkede den ende person, og begyndte at æde hans chakra, indtil han langsomt faldt i knæ, fortsatte med at falde ned på jorden, og blev liggende fordi han ikke havde mere chakra, samtidig med at Hinata greb fat i den anden, og væltede ham hårdt omkuld, hun bankede ham bevidstløs ved, at slå hans hoved mod jorden flere gange, indtil han ikke bevægede sig mere, eller gav nogen modstand. Hun så over mod den sidste, der stod henne ved Dorian, og hun ville ikke angribe ham, for hun havde nu fri bane, til at komme væk fra de 2 der stadig stod op.
Hendes insekter sværmede omkring hende, og forsvandt langsomt ved at kravle tilbage, ind under hendes tøj, mens hun rettede sig op i fuld størrelse, og stod med front mod Dorian, og den sidste overfaldsmand. Hun gik nogle skridt tilbage, og lignede en der skulle til at skride, for at komme væk herfra hurtigst muligt, hun ville ikke op og kæmpe mod en, der så ud til at være mere farlig, end dem der havde overfaldet hende til at starte med, og indtil videre havde hun ikke opfattet, at Dorian var kommet for at hjælpe hende, så derfor så hun ham som en mulig overfaldes mand, der bare ville fange hende, for egen vindings skyld.

Den sidste holdt heller ikke længe, han var for travlt optaget med kvindens insekter. Han blev meget hurtigt fældet med en simpel bevægelse og Dorian holdt geværets løb ind på kinde benet af ham "ingen skal røre kvinder uden deres samtykke fister" han så på manden der sprællede under hans støvle der sad i hans ryg forgæves "men bare for at være sikker" han strammede grebet om aftrækkeren på riflen og under dæmpede skrig kunne man høre langt væk brølet af hans riffel der skød hele mandens hoved væk så kun nakken var tilbage. Han tørrede det værste smuds væk fra sin dragt "ugh det er derfor jeg ikke skyder på tæt hold" han svang riflen over skulderen igen og så op for at finde kvinden var væk, det var ikke godt, hvad nu hvis hun havde indre blødninger eller bare blødninger, hvis hun var kommet noget til var det ikke en god ide at løbe.

han rundede et hjørne og fik øje på hende. Han tog sin hjælm af "hey Hvor skal du hen, jeg vil dig ikke noget ondt, jeg har lige reddet dig jo" han smilede lidt kluntet mens han fulgte efter, var det ikke tydeligt for hende... når jo han havde haft hans hjelm på og han havde sikkert virket skræmmende, men han ville aldrig gøre en uskyldig kvinde noget, i hvert fald ikke med vilje.

Hinata havde godt hørt, den forholdsvis voldsomme skud lyd der var kommet, da Dorian havde skudt den sidste mands hoved i smadder, da hun trossalt ikke var særligt langt væk, og i hendes ører lød det som om, at denne nye fremme havde noget ret heftigt fire power, og den slags kunne hun ikke rigtig forsvare sig imod, hvis han skød direkte imod hende, i hvert fald ikke med hendes insekter. Hun var kun nået over på den anden side af gaden, da hun hørte ham kalde, og hun vidste at han snakkede til hende, men hendes sind var allerede gået i frygt stadie da overfaldet var startet, så hendes hjerne opfattede nærmest alt, som værende en potentiel fare, også selvom det var en der prøvede på, at hjælpe hende.
Hun så tilbage på ham, da han kaldte, og først der så hun at han ikke havde sin hjelm på længere, han havde taget den af, for at hun bedre kunne høre ham. Først fandt hun det lidt sært, for hvorfor ville nogen tage hjelmen af sin dragt, hvis de var ude efter en anden person, og så derefter kalde på selv samme? Hun trådte stille ind i en gyde, så der var færre der stirrede på hende, mens de passerede hende, men hun gik ikke så langt derind, at Dorian kom ud af syne. Tværtimod hun stillede sig selv derinde, så hun kunne se over på Dorian, og han kunne se hende fra der hvor han stod, så hun kunne iagttage ham lidt, mens han fik muligheden for at indhente hende.

Hun havde heldigvis ikke modtaget nogen særlig skade, nærmest ingen skade fra selve overfaldet, da Dorian var kommet, før de 4 mænd havde nået at gøre noget, der var bare det mindste skadeligt for hende. Man kunne vel sige, at hun havde været heldig lige på det punkt, hun var sluppet for det værste scenarie der kunne ske, når det var de 4, og hun var kommet uskadt væk derfra, men så var der jo lige det problem, at i hendes hoved, smedet frygtens fyrste stadig sine lænker, og det gjorde hende paranoid overfor alt, hun kunne nemt forestille sig, at denne nye fremmede blot var en bedre version, af de 4 fjolser de lige havde dræbt, og at han kun havde hjulpet hende, med at slippe af med de 4 andre, blot for selv at kunne tage over, og prøve at fange hende. Sådan kørte hendes tanker hver eneste gang, da hun havde oplevet det op til flere gange, blandt andet da hun var barn, men imodsætning til dengang hvor hun var barn, så var hun alene nu. Hun havde ikke hendes dejlige plejeforældre, der passede på hende, trøstede hende hvis hun var blevet bange, eller skræmt fra vid og sans, og elskede hende for den hun var, og ikke den værdi hun havde på et slavemarked, eller den specielle kropsbygning og farve hun havde, fordi det var sexed.

//OOG Er du gået krea død? =)