[Uafsluttet] En mørk tunnel. (DIana, Kuuma + Selena)

Tid: nat.
Sted: skoven uden for Occulta.
Omgivelser: skrig inde fra skoven men ellers stille.
Vejr: trækker op til stærk storm.

mørket falder over vejen og skoven er mørk lagt skrigene og gråden kommer der inde fra kigger i jer rundt er der ingen andre steder og gå i ly fra stormen i står på en gammel lande vej.

inde i skoven er der mulighed for små huler at overnatte i.

skrigene lyder igen ordet nåde skarpt forfuldt af skud og mere gråd og skrig som om det fra en støre flok mennesker i nød kommer fugten er klam og hænger i luften

hvis hullerne ikke er noget kan man måske finde en grutte rygter om gode værdiger og ting af brug bar eller god stand har fået lidt folk til denne skov

//Er det din første gang som emne skriver søde ven? ^^

Diana der boede i denne skov, og var vant til at vejret ikke altid var lut og lagkage, stod i sin grotte og betragtede himlen. I betragtning af hendes grottes placering, var den godt garderet mod dårligt vejr, men det var vel også det bedste, når man jo ikke altid kunne regne med godt vejr. Diana der var iført røde bukser, en hvid trøje under en åben rød cardigan med hvid hals krage kant, samt en matchende hat(Se billede) over hendes hvide hår, stod og kiggede udover skoven, da der var fremmede lyde derude. Denne nat var det ikke blot bioraptore, der var ude i natten og jage, der var også nogen andre derude, og det lød som om disse nogen blev slået ihjel, at dømme ud fra skudende, og råbende på nåde.

Diana lavede en dyrisk lyd, der lød som en velociraptor krydset med en flagermus, og hver gang hun lavede lyden vibrerede hendes hals let. Lyden fungerede som et kald, og straks kom hendes 2 bioraptore King og Ace hen til hende inde fra hulen af, og hun nussede dem let på halsen, mens hun snakkede til dem, med denne lyd der viste sig at være disse mægtige dyrs lyde. King havde under sin store vinge, en underlig genstand på højde med Diana, men som var pakket ind i et hvidt bind, som Diana let tog fra ham, og placerede på hendes ryg, før hun så mod lydende af skud.

"Kom så i 2, hellere komme faren i forkøbet, end at blive overrasket af den selv!" sagde hun stille, før hun med en uventet kræft i hendes ellers utroligt smukke krop, bevægede sig direkte mod lydende nærmest lige så hurtigt, som disse kæmpe dyr der løb sammen med hende var i stand til. Af en så smuk kvinde af være, var der nogle utrolige kræfter i hende, som man ikke rigtig kunne se, når man bare betragtede denne yndige, menneskelignende skabning. Da Diana og hendes bioraptors nåede frem til det sted, hvor alt påstyret kom fra, var hun som et spøgelse der forsvandt i omgivelserne. King og Ace gemte sig så let som ingenting, da de nærmest forsvandt i terrænet når de stod helt stille mellem træerne, grundet deres hud farve mens Diana derimod, hoppede op i et træ. Selvom hun havde ret bemærkelsesværdige farver på, vidste hun alligevel hvad hun skulle gøre, for at forsvinde i dette træs smukke krone.

//jep sorry men jeg vidste ikke helt ^^

et kæmpe brag lød og en gren splintres ved siden af hovedet på det ene af dyrene et skrig kom inde fra mørket et  sejeres skrig skuddet kom fra den højere side mens fodtrinene der løb kom fra venstre. de lød til og løbe væk!! skrigene var nådesløse og gik gennem knoglerne på et hver levende væsen hvis det var bange for dø!

så kom stilheden nogle minutter skarpt for fuldt af af gråd råbet nej hold dig fra ham og et lille pige skrig kom gennem natten. to skud brød og skrigene forsatte.

men nu lød det som om der var flere måske 30 mennesker og kun 2 med våben! det kunne være en massakrer på uskyldige.

natte luften tygge skær skar igennem lungerne. træne virkede som de ventede det værste på en mærkeligmåde. så kom det igen en rakke skud rattet mod Dinana men flere meter ved siden af folkene vidste kun hvordan man brugte våbnene tæt på lignet det på den måde de skød på

Kuuma brummede utilfreds over postyret, og han skævede ind i hulen hvor Diana, han's alpha, boedet, dog osse ham nu, og han tjekke en sidste gang sin riffel, en M8A1, som var han's eneste våben, udover en navy seal dolk, ikke en kamp dolk, men den kunne bruges, i kamp, som sad spændt fast til han's lår, og han's Strike five handcanon, som sad spændt fast under armen, ved han's skud sikre vest, og han sad i sin fulde ørken camoflage uniform, med indbygget Stealth udstyr, og han skævede roligt ind, han sagde intet, men vidste han's Alpha ville undersøge det, så han havde taget nogle magasiner til sine våben og sat i sin skud sikker vest, han havde trukket sin skelet maske ned over hovedet og spændt sin hjelm på.

Han hørte Diana kalde på King og Ace, og han rejste sig op for og stå klar, han viste hun ikke ville ænse ham, og det generede ham ikke, hun måtte være godt koncentret på området, og han knurrede lettere irriterede over denne forbandede larm i skoven, men han sagde dog intet, så dog underdarigt på sin Alpha, og ventede på hende's go.

Kuuma nikkede til hende, selv om han viste hun snakkede til sine følgtesfrende, King og Ace, men Kuuma så dem begynde og løbe, og han lod ulven overtage, så han næsten kunne følge med dem, selv om han prustede meget lavt, men han kunne dog efterhånden følge godt med, selv om han havde fået større muskler, da han trænede hos Diana ved og løfte tunge sten så vel som løbe ture med King og Ace, dog var han stadig forbløffet over deres fart, så han måtte kæmpe for og følge med, selv om han næsten var lydløs, takke være sine tunge kamp militær støvler, og da de nåedet frem, slog han sit stealth til, så han forsvandt, medmindre man kiggede MEGET godt efter med et trænet øje for den slags, og han lagde sig ned og gjorde sin riffel klar med en lyddæmper og et target finder sigte, han så op på Diana, ventede på ordre om og tjekke terrænet hvis hun ikke selv havde gjort det, og han lå bare roligt, og koncenterede sig om sin Alpha, selv om han var fuldt bevidst om området, og var klar til og skyde imod alt fjendeligt.

helt stilhed og en kureren kom fra skoven lyset ramte noget der ligenet en indgang til en menneskeskabt bunker der lå 4 skikkelser den ene af dem have en del sår men lignet dog den træk vejert de andre så døde ud skrigene nærmet sig ligene kunne man hører dog uden og se

//Det kan jeg se ^^ Og nu det kun af ren nysgerrighed, men lider du af ordblindhed eller et andet stave relateret problem, for jeg har lidt svært ved at tyde det du skriver nogle gange? ^^

Diana havde godt lagt mærke til, at Kuuma var taget med hende, og selvom hun vidste at han ville gøre hvad hun sagde, og at han var trænet inden for militæret, så vidste hun også at hans bedste fordel var marskman træning, hvilket kunne blive et problem hvis han ikke havde nogen tricks i ærmerne, og de skulle ende i en farlig kamp. Selvfølgelig var det godt, at han også havde sin varulve side, men hun havde stadig ikke vendet sig til, at kæmpe og koordinere sig med Kuuma.
Men da skuddene rettet mod Diana, ramte flere meter ved siden af, kunne det alligevel godt være, at det var godt Kuuma var kommet med.
"Det der var dit signal, skyd mod fjenden!" sagde hun bestemt til Kuuma, da hun godt kunne regne ud, at det ville være for farligt at nærme sig dem. Det at de ikke kunne ramme hende på en større afstand, indikerede at de var dårlige til at sigte, men de kunne sikkert godt ramme hvis de kom tættere på det de ville skyde, så det var bedst at få dem nedlagt på afstand.

Diana måtte virkelig bruge hovedet, hvis hun ville have at Kuuma, King, Ace og hende selv, skulle komme ud af denne situation med mindst mulig skade, men det var da altid noget at hun havde sit eget "team" i form af hendes følgesvende og Kuuma, det gav hende et mere spredt spectrum af muligheder, for at finde ud af hvad der skete, og nedlægge modstanderne undervejs.

//Vi laver lige en rækkefølge herfra, hvis det ikke gør noget ^^ Skal vi ikk sige at det er Kuumas tur nu, så Selena og så mig bagefter, og så holder vi os bare til det? ^^

Kuuma lå roligt og ventede på signal, imens han scannede området, han kunne ikke rigtig se noget, men han så skiftevis nogle fjender her og der, og han vidste Diana ville få brug for ham, eller det håbet han da, men han lå roligt og ventede, han mærkede flashbangen som lå i han's vest, en god ting og have ved hånden.
Han hørte skudende som var rettet imod Diana, de ramte ikke, men ingen skulle skyde på han's alpha, så han lage sin M8A1 i stilling, slog den på manuel, og klikkede støtte stabilitet til, så han havde en slags skarpskytte riffel, ikke en snigskytte riffel, men den var god til marksmen da har trænet long range fire fights, og han hørte Diana give ham ordre på at skyde, og han sagde enkelt.
''javel min Alpha''
han så en modstander titte frem med hovedet og klargøre en slags riffel, og han skød 3 skud imod manden, et af dem missede og to af dem ramte manden i hovedet, så han's hjerne blev blæst ud, han så yderliger to som løb over for og komme ham til hjælp, og han skød en triple salve gange to, de første tre skud ramte rent, og manden faldt død om på stedet, de to skud missede, men det tredje ramte ham i benet så han faldt ham med et forskrækket hyl, og Kuuma skød et hurtigt skud som ramte manden rent igennem hjertet så han døde på stedet, og han tjekkede stille området, usikker på om da var flere, men da han så nogle flere sprede sig, skød han til måls efter dem som en jæger ville gøre efter kaniner, nogle faldt og andre sprang forskrækket i dækning, han tjekkede sin target finder, og løftede tre fingre, som tegn på 3 modstandere endnu, han trak magasinet ud og tjekkede den, masser af skud, og han smækkede den op i magasin lageret, og gjorde sig klar til og skyde igen hvis en af dem fik den fesne ide og prøve at angribe.

Han kiggede meget kort op på sin Alpha, for og se om hun var tilfreds med ham, og han smilede bag masken, og han begyndte og scanne området igen, han så en af dem løbe over imod en af han's venner som åbenbart kravlede svagt imod det sted han havde gemt sig, og Kuuma skød et skud da ramte manden i lungen for efter at skyde et skud mere da ramte manden rent igennem hjertet, han skød det tredje skud som ramte den kravlende man igennem kraniet, og han vidste da var to tilbage, som sprang hylende og vildt skydende imod det sted Kuuma havde skudt fra, men han skød enkelte skud så de begge to faldt om, døde på stedet, og han scannede området, løftede sin næve som tegn på ingen fjender spottet, og han rejste sig op på knæ i siddende hug stilling, med sin riffel klar, han havde osse set de døde foran bunkeren's indgang, og han så op på Diana, om lov til og nærme sig manden, for at forsøge at se hvem manden var, og han slog sit target finder fra, og tjekkede de mænd's beklædning han havde skudt og brummede tilfreds over det bare var simple raiders, så ingen problemer det, han så dog stolt op på sin Alpha, i håb om et anerkendene nik af han's skyde færdigheder, selv om de ikke ville til meget hjælp nede i bunkeren som det måtte være.

// det helt iorden med mig, den rækkefølge der ^^ håber det okay jeg lavede lidt indhold og spille efter, så da var mere krea ide og sådanne ting der ^^

en mild pige stemme brød natten "løb for helvede af sted med jer" skikkelsen som have kravlet rundt før rejste sig med arme hængene dryppene i natten lignet det blod "de er omkring 300 og der mange flere" en sort skygge sprang mod hende et spring op af vægen med armene hængene og sparket hovedet af den og rullede for an kuuma hovedet var ikke fra et menneske men Screechers den hug tænder hvæste mod ham.

hun skreg igen "de efter mig og de har hva jeg vil have" hun vente sig om løb ind i mørket fra bunkeren lydene skrigene var nu ikke menneskelig Screechers vidste nu de var opdaget lyden af skrig fra over 300 vrede kannibaler der var klar til og dræbe skar skoven  en stemme lød "kom her i fjolser hvis i vil overleve" stilhed vinden blæste " jeg kan ikke selv lukke porten kom her og hjælp mig hvis i vil leve"

stormen begynder og piske og vandet begynder og falde tungt gennem træerne skrigene tager til skud høres nogle rammer flere menter bag ved og morter støj kommer. lyden af tunge fortrin som folk der også er klædt som med tungt udstyr pluslig falder en død krop foran kuuma skikkelsen er i klædt militær udstyr en vector hænger i brystet på ham og der sider magasiner til en FN Scar i hans bælte. en maskingeværs salve buldrer flere meter over tydelig hvis fra folk der ikke ved hvor man bruger dem men den døde krop hvis os der folk som kan finde ud af bruge våbene mere end godt.

regnen falder pigen står råber "hva fanden venter i på kom så her for helvede" måneskindet skinner på hende og hun drypper ikke blod med hvid væske hendes kød er underligt grå men ikke rådnet det ligner næsten en form for stof.
flere skrig nu os lyden af helikoptere i det fjerne stemme buldrer igen sidste mulighed "skal i med i bliver slagtet kom så jeg skal nok forklare jer alt"

Diana betragtede hele situationen, lige fra da Kuuma skød modstanderne ned, til hvad der så skete da pigen rejste sig op. Hun virkede ret panisk, og Diana kunne egentlig godt forstå det, hvis det hun råbte og skreg om var sandt. Men selvfølgelig skulle dette da ske, inden for hendes og bioraptorenes territorium, hvilket betød at selvom der var en hær af fjendtlige væsner, så havde Diana en hær af morderiske dyr, med en læder agtig hud så tyk, at de skyde våben der blev brugt, ikke var til nogen nytte mod disse farlige dyr.
"Godt Kuuma, men hvis det hun siger er sandt, er vi vist nød til at kalde på forstærkning!" sagde hun lavt så Kuuma kunne høre det, og hendes plan burde for ham af alle, stå helt klar allerede nu.

"Hey du der, fuck den port hvis du gerne vil overleve, jeg ved hvordan vi vinder den her kamp, og den port er komplet ligegyldig åben, såvel som lukket!" råbte Diana af pigen, der stod og kæmpede ved porten, og ville have deres hjælp til at lukke den. I en smuk og elegant bevægelse, hoppede hun ned fra det træ hun gemte sig i, og stod nu ved siden af Kuuma og liget af militær manden. Hun åbnede sin mund, og med et begyndte hendes hals at vibrere, da hun udstødte bioraptorenes aggressive råb, der betød at her var masser af mad, hvis de ellers var lystige nok til at dræbe for at få den mad. Ingen modstander nåede at levere et skud mod Diana, før det kunne høres, og det kom fra alle retninger rundt om dem. Hendes lyde blev besvaret, af langt over 150 bioraptore og man kunne høre at de kom nærmere, for hvert eneste sekund der gik.

Diana nåede at gribe pubben på hendes ryg, og da bindende omkring den på et sekund var taget af den, kunne man se at det var en marionet dukke i menneske størrelse, som hun kaldte karasu. Ved hjælp af chakra tråde der kom fra hendes hånd, sendte hun dukken direkte mod pigen henne ved porten, og hun fik dukken til at tage pigen, og slæbe hende med sig hen til Diana og Kuuma. Det var også kun i sidste sekund, før helvede brød løs om ørerne på dem, for da alle de modstands væsner der var i området kom frem, væltede det frem med bioraptors fra alle retninger af, og de kæmpestore bevingede dyr, der var omkring 50 procent højere end et menneske, gik til angreb på alt hvad der bevægede sig, med sådan en vold at det skabte en utrolig panik i det hele. Selv King og Ace var gået til angreb, og de eneste væsner der ikke blev rørt, var Diana der var regnet som en del af flokken, samt Kuuma og pigen, fordi de stod tæt på Diana hvilket var grunden til at de var beskyttet.

Kuuma sad roligt på knæ, tilfreds med de drab han havde lavet, og han så over på den paniske pige som hylede og skreg, behøvede hun virkelig og lave sådan? det ville jo afsløre dem, men han så ud til og tænke lidt, fordi hvis de var så mange, så havde han brug for flere magasiner, og de døde havde måske noget, men han skævede op til Diana, ventede på hende's ordre om hvad de skulle gøre, ja de havde en hær af hvad, screechers, osse et screechers hoved som åbenbart hvæsede af ham, og umoden som han var, så knurrede af igen af hovedet, selv om han's alpha nok ville mene han ikke var så umoden igen, og han rødmede svagt og kom med en munter knurren, og han så glad op på sin Alpha, og han kiggede over på pigen, som åbenbart prøvede og lukke porten, han så op på sin Alpha, han havde hørt hende rose ham, og han knurrede glad, han nikkede til hende, da hun sagde de skulle kalde på forstækninger, og han så lidt eftertænksom ud, og spurgte roligt.
''hvad hvis der er noget af værdi i den bunker? ting og sager, dimmer, dimser, dutter, og bimmerlimmer?''
han vidste ikke hvorfor han sagde ordne sån, måske havde han været for meget sammen med sin Alpha? og han klukkede glad og muntert ved tanken.

Han hørte pigen skrige at de ville have hende, men han vidste at Diana ville hjælpe hende, troedet han da, da han's Alpha kunne være meget forskelige i sine meninger og måder at gøre tingene på, ikke at det generede ham, han tog det som det kom, men han hørte sin Alpha råbe til pigen og han var enig, løb idag, kæmp en anden, og han nikkede roligt til sin Alpha, og sagde roligt.
''man kan komme tilbage når faren er drevet over, så vi er mere sikre?''
han lød rolig, eftertænksom, som en soldat, men osse en soldat da ville adlyde sin leder's, sin Alpha's ordre, og han hørte Diana hoppe ned fra træet, så vel som han hørte larmen fra det da måtte være rigtig mange væsner, og han så afventende på sin Alpha, og han hørte stadig pigen, men ville vente på sin Alpha's ordre, men han hørte hende udsende de lyde som King og Ace reagerede på, hun lød bare anderledes, mere rå, og han tænkte kort hun nok kaldte til kamp, eller hvad hun kaldte det, og han brummede muntert da han kunne høre bioraptorne, fra alle hjørner.

Kuuma så den døde soldat falde, og han skævede op til Diana, om lov til at plynre liget, og han begyndte allerede at tjekke manden's rygsæk, så vel som udstyr, han så på Vector SMG'en, en af de mere moderne, ikke i den forstand moderne, men den var i god stand, og kunne bruges, så han åbnede sin taske og lagde den ned i, da han's andre ting lå hjemme hos Diana, og han åbnede manden's taske, begyndte og rode den igennem, fandt nogle magasiner til Vector'en, lagde dem i sin taske, fandt en halv tom flaske og han åbnede den og snusede til den og brummede lidt, vodka, han lagde proppen i igen, og lagde den i sin taske, da det kunne drikkes eller bruges til felt udstyr, han åbnede manden's pistol hylster og trak pistolen ud, en okay pistol, kunne dog behandles bedre, og han lagde den i sin taske, forude to magasiner til pistolen, han rodet videre i tasken, fandt et underligt blad og han gloedet dumt på det da der var let på klædte kvinder i, han skar en grimasser og smed det væk, for ikke og gøre sin Alpha utilfreds, og mest fordi han ikke kunne se pointen i det, han tog manden's FN Svar Mark 8 op af tasken, og tjekkede den, en kræft udgave, hvor slagbolten var forstærket til og sende 7.62 caliber patronerne afsted med mere styrke, forude at forøge skud kræften ved det forkortede løb, og han lagde den fine riffel ned i sin taske sammen med magasinerne, og han tjekkede manden's taske igen, fandt nogle andre værdier, som en penge pung, to bøger, kopi'er, og den ene i ikke så god stand, men de røg begge to ned i han's taske, og han tjekkede manden's uniform's mærke, og knurrede vredt af liget, en Occulta soldat og oven i købet en af de finere herre, han tog manden's felt flaske og åbnede den og snusede til det, rent vand, og han lukkede den igen, smed det ned i sin taske, han fandt nogle dåser med bønner, kød og frugt, som røg ned i tasken, felt rationer måtte det være, og han tjekkede roligt efter flere værdi'er, men smed så liget væk, for at lyne sin taske og tage den på ryggen, og han havde hørt postyret men ignoreret det, medmindre han's Alpha havde givet ham ordre.

Han så roligt op på Diana og så hende gribe pubben, og han så bindene omkring den var taget af, han skævede om bag ved dem, i tilfælde af baghold, men så intet, han kiggede så op på Diana med et roligt blik, han fornemmede hende's chakra, da han havde følt dem for noget tid siden, dengang ved søen, og han sad roligt og så hende styre dukken over til pigen, for at slæbe hende tilbage til han's Alpha og Ham, han klikkede roligt sin M8A1 om i ryg hylsteret, og så roligt, afventede på sin Alpha, imens han osse betragtede helvede bryde løs der nede, og han trak på skulderne, selv om det ville have været et meget godt udbytte, men hvad da kommer let, går let, så han tog det roligt, imens han så panikken der nede sprede sig, og han skævede bare roligt til Diana, ventende på hende's ordre.

Da pigen stod skreg hun slip så træk hun vejret og kiggede bedene på de to skikkelser hun var landet ved "Vil i ikke hjælpe mig" stilhed da kampen var over kunne man høre en bromen fra flere helikopter. Hun så bedene på dem en tårer løb "hjælp mig de førte Min søster ind i bunkeren" tårerne løb ned nu "de har os mit kæreste eje" som en demon brød en ild kulde længere væk og oplyste skoven pigen skreg " ind Det er napalm" Paniken stod i hendes øjne

Lyden fra 4 jet kamp fly der fløj over dem fik alt til og vride sig under tryket. Selena skreg. "Vil i leve må i hjælpe mig Jeg beder jer" flere ild kuler lød men det var ude på marken. Den døde mands radio begyndte en stemme lød "Jack se og kom væk bomben rammer og 3 minutter skrig fra dyrene og fjenden der brændte op var ikke til og tage fejl af. Selena så bedene på dem "hjælp mig Jeg kender vejen og en flugt vej inde i bunkeren"

Denne situation var begyndt at Diana på nerverne, de havde brug for krigere der kunne angribe luft bårne og lige nu, var der ingen af dem der kunne det, og pigen virkede ikke lige just til at have en krigers sind, så Diana regnede ikke med der ville komme noget fra hendes side af.
"Tja vovse det ser vist ud til, at vi alligevel skal ind i den bunker der, så kan det være vi finder nogle himstragimser, når vi alligevel hjælper lille mus her og hendes søster!" sagde Diana med en fastsat rolighed i sin stemme, mens hun tog en lille skriftrulle frem fra under sit tøj.

For et kort øjeblik, satte hun Karasu fra sig ved siden af Kuuma, før hun rullede en armslængde af skriftrullen ud, bed sig let i fingeren så der gik hul på spidsen af hendes finger, og smurte en linje blod i midten af skriftrullen, før hun adræt rullede den sammen igen. Hun holdt den mellem sine hænder, på en måde der mindede om et håndtegn, for så at sende chakra ind i skriftrullen. Der gik ikke meget mere end 2 sekunder, før der skete noget, skriftrullen lavede et puf og blev til endnu en dukke, der var mindst lige så uhyggelig som Karasu. Denne her lignede et fugleskræmsel, og den havde en skræmmende effekt på dem der så på den, og med det samme begyndte Diana at styre den nye dukke og Karasu, med hver sin hånd.

"Kom så med i 2, vi skal ind i den bunker!" sagde hun bestemt, før hun uden varsel løb direkte mod bunkeren. På hendes vej derned, lavede hun bioraptor lyde med sin hals, hvilket straks fik alle bioraptorene til at trække sig, og efterlade en slagmark af døde væsner. Dog kom King og Ace hen til hende, og fulgte med hende på hendes vej, direkte mod bunkerens mørke indre.

Kuuma kunne mærke på sin Alpha, at situationen gik hende på nerverne, og han så op på hende med rolige øjne da ventede på ordre, som den artige vovse han er, og han elskede sin plads, imens han så rundt efter noget og kyle på fjenden i helikopterne, men han fandt intet, han fik dog en ide, og han så over på Diana da hun sagde 'vovse, og han hørte resten af sætningen, han nikkede dog, og gjorde sig klar til og løbe, han så hende finde skriftrullen frem.

Han så Diana sætte Karasu ved siden af Kuuma, og han ventede roligt, imens hun rullede den armslange skriftrulle ud, og han ventede roligt på hvad da skulle ske, og da han så hende rulle den pænt sammen igen, for at holde den som et joystick eller håndtag? han vidste det ikke endnu, men da han hørte det underlige puf og endnu en dukke, et slags fugleskræmsel da kom frem, som skulle forstille at skræmme, men det rørte ham ikke, så var han begyndte og blive gal? han vidste det ikke, men han gjorde sig klar til og sprinte, imens han så at Diana brugte begge sine hænder, og han løftede pigen op i sine arme, hægtede sin M8A1 om på ryggen, og gjorde sig klar.

Kuuma anså at hende's bestemte ord for at de skulle ind i bunkerne, for afsted, så han sprintede, som en soldat da skulle løbe meget hurtigt over kort afstand, og som varulv gik det hurtigere, han havde vidst hun uden varsel ville løbe, så han sprintede lige i hælene på hende, imens han hørte Diana bruge de lyde fra sin hals så alle bioraptorne trække sig, og han så alle de døde, tog sig dog ikke af det, han skulle følge sin Alpha, og han havde pigen i armene, han så osse King og Ace følge med hende, og han så dem gå ind i bunkeren, for han hurtigt ind osse, satte pigen ned, og han klappede hænderne sammen, greb fat i den store port, og spændte så de kræftige muskler kunne ses under jakken, hvor efter han rykkede porten hen imod lukningen, for at lade den falde på plads og han drejedet det rustne håndtag ned så den blev låst, og han fandt et knæklys frem, og knækkede det så da kom lys, og han så på pigen, Han's Alpha Diana, og King og Ace, han så på Diana og spurgte simpelt.
''hvad nu, min Alpha?''
han lød rolig og fattet, dog osse stolt, fordi han havde lukket porten alene, og han stod bare roligt nu og ventede på ordre, dog ville han elske og udforske dette sted.

:king: Selena skælvede og rystede i armene på kuuma og hun så på ham og kiggede sig omkring og rejste sig for stille sig på sine ben i knæk lyset kunne man se holderne fra 2 store skud et i hver skulder det ville have været nok til og knække nakken på et næsehorn og smadrer en bil. hun små tudet og så på kuuma "shit det gør ondt" hun smillede til kuuma og så meget forviret på Dinna "hva lavede du der ude er det en drøm det her" spurgte hun meget forvirret.

stilheden blev afbrudt af en styk stemme "smid jeres våben det gælder dig makker" var rattet mod kuuma en mand stod med en lille pige med blåt hår og en pistol mod  siden af hovedet på hende og brugte hende som et levende skjold det gav et sæt i Selena "slip hende din nar ellers" to skud lød og ramte ved siden Diana manden udbrød "jeg nakker hende næste...." en gylpene lyd kom fra ham og blodet begyndte og falde ud af munden fra ham ved siden af kuuma stod Selena med det ene ben i vejret og lyste viste af Kuuma's kniv sad i stroppen på ham før nogle af de to fik sagt noget løb Selena hen til søsteren men inden hun kom der hen løb 6 soldater forbi greb søsteren og løb. stans skreg Selena.

hun have ikke opdaget mandens venstre lomme bippede med et stærkt rødt lys og pluslig kom en eksplosion der kastet hende tilbage til Kuuma og Diana hendes ene ben lå i en mærkelig retning

hun rejste hånden mod Kuuma og sagde "der er et hospital inde i grotten ved den store metal port længere inde" hun hævede sin fingere ind i mørket "der os våben rum med masser af ting" hun smilte mod Diana "tak" hun besvimede pulsen var lav men stabil og den hvide masse løb fra hendes sår.

der kom plusligt et blåt lys i tunnelen og en kvinde stemme lød "velkommen til MOM Selena personale bedese afhente Selena stemmen lød ingen personel til stede bassen er  forladt" dette forsatte om og om igen Selena vågnet og kastede op hvor hun besvimede igen.

Da Diana var nået ind i hulen, betragtede hun Kuuma lukke porten og opdagede hurtigt, at Selena var blevet ramt, men før hun nåede at gøre noget ved det, dukkede en fyr op med Selenas søster. Diana skulle lige til at angribe ham med hendes dukker, men Selena kom hende i forkøbet, ved at dræbe ham med Kuumas kniv. King og Ace der stod på hver side af hende, havde også været beredt da Diana virkede til at skulle angribe, men nu stod de bare passivt til, indtil andet skulle ske.

Diana rettede sin opmærksomhed mod Selena, da hun snakkede om at der lå et hospital, og et våbenlager længere inde, og et smil på Dianas læber afslørede hendes sindstilstand, der var godt på vej udover de normale grænser, for hvad andre ville kalde galskab.
"Få hende ind på hospitalet, og sørg for at holde hende i live, King, Ace og jeg skal nok sørge for, at der går komplet kaos i det her hul i jorden!" sagde hun mens hendes øjne, nærmest glimtede af den galskab der tog over hende "King, Ace den pige skal med os ud, resten kan i fylde stedet med blod!" hvislede hun mellem hendes smukke læber.

Hendes bioraptore reagerede straks på ordren, og udsendte deres lyde som fyldte gangene, med et sonisk ekko før de begyndte at løbe ned af gangen. Diana løftede hænderne samtidig med hun begyndte at løbe, så hendes dukker løb med hende, mens hun fulgte efter King og Ace. Det tog dem ikke meget mere end 5 minutter, at indhente de 6 soldater der havde fanget Selenas lillesøster, og straks gik King og Ace til angreb på soldaterne, der gik i vild panik over det voldelige angreb de blev udsat for. Lyden af skrig og skud, gav ekko gennem gangene, og hvis man lyttede efter kunne man høre nogle underlige lyde, der kom fra Dianas dukker når de angreb med deres traps, og slog fjenden ihjel. Da 4 af soldaterne var dræbt, stod King og Ace med hver deres soldat der lå på jorden, stadig i live men det ville ikke vare længe, for de store bioraptors brugte en af deres kæmpe klør der sad på deres fødder, til at flå et hul i dem fra den ene skulder, og skråt ned til den hoften i den anden side, så soldaternes indvolde blev blottet. King og Ace begyndte at æde af soldaterne, mens de stadig var i live, og de udstødte deres sidste smertens skrig før de døde af det.

Diana lod ikke til at lægge mærke til dette uhyggelige syn, hun gik blot hen til Selenas lillesøster, mens hendes dukker fulgte med, og så på hende med et sindssygt ansigts udtryk. Hun fik en af dukkerne til at tage søsteren, før Diana brugte sin strube til at beordre King og Ace til at komme med hende. De havde allere spist det meste af soldaternes indre, og brokkede sig ikke over at følge med hende, da hun begyndte at løbe mod våbenlageret med King og Ace efter sig, og dukkerne med sig hvor den ene havde Selenas lille søster. Da Diana nåede til våbenlageret, så hun rundt med et sygeligt smil på læberne, før hun begyndte at tømme lageret for alt hvad hun kunne få med sig.

Kuuma havde vidst han's alpha havde betragtet ham og han havde skævet til hende med et kærligt blik i hende's øjne, før han fik lukket den og låst den, og det hele var gået så hurtigt, fyren var dukket op med Selena's lillesøster, Kuuma havde håbet sin vektor SMG for at give manden en varm velkomst, men han nåedet ikke og trykke på aftrækkeren, før Han's dolk havde dræbt manden, og han skævede til Diana med et hævet øjenbryn, før han gik over og trak dolken ud, tørrede den af i manden's klæde og stak den i hylster.

Kuuma stod roligt ret, ventende på Diana's ordre, om den var lydløs eller med ord, så ville han lystre, dog bemærkede han Diana's da Selena nævnte våben lager og hospital, og han stod bare roligt og ventede på ordre, med sine ben samlet, med sin riffel skud klar ved skulderen, som en professionel soldat ville gøre, og det var tydeligt at Diana var han's leder/Alpha, han lyttede roligt til hvad Diana sagde, han sagde dog ikke, han havde osse bemærket galskaben i sin Alpha's øjne, sagde dog intet, som en lydig Beta da ventede på ordre.

Han bemærkede at King og Ace fulgte hende's ordre med det samme, og udsendte deres lyde som kunne høres ved ekko, og han fulgte let med Diana imens hun fulgte efter King og Ace, imens hun havde sine dukker med, og han fulgte roligt soldaterne's undergang til fuldedrag, og det generde ham ikke rigtigt, han så hvordan de angreb soldaterne så vel som han hørte skud og skrig osse, så vel som hende's dukker da angreb, og han så roligt til imens King og Ace skar soldaterne da overlevede midt over så indvolde blev blottet og flød rundt omkring, og han kom med en lav knurren, ikke fordi det her generede ham, men fordi han var tilfreds med de var døde, Kuuma så dog roligt afventende på sin Alpha.

Han kunne se hun ikke lod til at lægge mærke til det normale syn for ham, han så hvordan hun blot gik hen til Selena's lillesøster, og han fulgte roligt tæt med sin elskede Alpha Diana, han så hvordan hende's dukker fulgte med, og han så hende's sindsyge ansigt's udtryk, han tog den dog bare med ro, så vel som da en af dukkerne tog Selena's lille søster op, Han hørte lydende og han fulgte tot og roligt med Diana, han bemærkede King og Ace havde spist det meste af soldaterne's indre, han tog den dog bare med ro, imens han let fulgte med sin Alpha Diana, ned til våbenlageret, og han havde osse bemærket King og Ace så vel som dukkerne da fulgte med, han så ordet våbenlager, og fulgte tæt ind med Diana, klar til og dække han's Alpha med sin riffel, og han så roligt til imens hun begyndte og tømme det, og han gik roligt over og tog 2 enorme tasker, fyldte dem med våben så vel som patroner og magasiner, tomme magasin hylstre, og andet godt udstyr, som udrustning til forskelig brug, camoflage tøj i han's størrelse for og have mere tøj, og da han lynede begge tasker og tog dem over skulderen, så han over på sin elskede Alpha om det var okay, da han tog en 3 taske og fyldte den med våben og ammo tøj og udstyr, og tog den over skulderne, han så der efter afventende på sin Alpha, da han var klar til og løbe afsted med alt det han havde på ryggen, afventende som en soldat ville gøre over for sin overordnede, selv om Diana var han's Alpha, han's elskede Alpha, som han elskede, og ville være lydig imod som beta til døden ham tog, og han smilede glad ved tanken om den fremtid han kunne få med Diana, håbet han, og han gav hende et venligt blik, imens han ventede på ordre om afgang, eller andre ting.

Selena vågenet og kunne ikke se hvor de 2 andre var gået hen så hun drejet ned mod hospitalet. hun haltede slemt. hun kom til en stor hvid metal dør og skrev en kode døren åbnede sig det gav genlyd i de lange bunker gange. hun humpede hen til en lille blå box og flået den op der var forskelige sprøjter i for forskelige farver og med en klar farvet væske hun greb fat i den ene og afsikret den. et skrig af smarte runget nu gennem gangene hun greb fat i nummer to og vandret over mod et skab og flået døren op der var det hendes fars sværd og to det mens hun afsikret næste sprøjte. et skrig og hun faldt på knæ.

hendes hjerte pumpede virkelig med en alt for høj fart og musklerne kom frem hendes blod årer og NANO årer kom frem et mønster af blå og gule sprang frem på hendes hud hun lå og vred sig skrigene kom af smerte hendes sår begyndte og lukke sig og hendes arme begyndte og blive presset på plads. hun lå nu og skreg og græd tårne skød gennem hendes øjne.

hun rejste sig op og ´prøvede tage et par skridt hvor hun faldt sammen igen smerten var stor hun fik kæmpede sig hen til kassen med sprøjter igen hvor hun nu hev en rød frem og skød sig med hvor efter hun faldt om hendes krop lå med en puls der bankede der ud af og i kramper


på sprøjterne stod Dexonotonon Giganopolid og Sekolon.

hendes skrig lød igen og igen hun vred sig uden for hendes bevidsthed sværdet lå ved siden af hende. og hendes krop lå nu mere samlet hun lå og rystede mens hendes hud dunket pulsen blev mere stabil

Da Diana bemærkede at Kuuma var fulgt med hende, gik hun hen til ham og greb ham i skulderen med et så stærkt greb, at det kunne tvinge de fleste i knæ på grund af smerterne, mens hun så på ham med et blik der var fyldt, med vrede og galskab. Den dukke der var koblet til hendes hånd på hans skulder, stod blot helt stille mens hun stod sådan overfor ham.
"Sagde jeg ikke til dig, at du skulle få pigen hen til hospitalet?" spurgte hun vredt "Det var meningen at du skulle hjælpe hende, mens jeg sørgede for lillesøsteren! Hvis den pige dør, er over halvdelen af det vi laver lige nu, totalt spild af tid!"

Diana var i den grad ikke tilfreds med situationen, men hun havde ikke tid til at vente på Kuumas svar, for med det samme hørte hun pigen skrige, hvilket fik Diana til at slippe Kuuma og vende sin opmærksomhed mod lyden af pigens skrig. Diana brugte den dukke der ikke holdt lillesøsteren, til at hjælpe sig selv med at pakke hvad hun havde fundet, på King og Ace før hun drønede af sted mod hospitalet med hendes kældedyr og dukkerne, efter sig samt lillesøsteren i hendes besiddelse. Hun vidste Kuuma nok skulle følge efter hende, men lige nu var pigen det der optog hendes opmærksomhed. Da hun nåede frem til hospitals afdelingen, gik Diana hen til pigen der lå bevidstløs på gulvet med et sværd ved siden af sig.

Diana fik sin frie dukke til at tage sværdet og sluge det, så sværdet var i sikkerhed, før dukken samlede pigen op så de kunne komme væk. Dog før hun tog af sted, samlede Diana alt det medicin hun kunne få fingrene i, i en taske som hun tog på ryggen, og smuttede så.
"Kom så Kuuma, lad os komme væk herfra!" sagde Diana mens hun skred, med hendes "følge" efter sig, og pigerne i hendes besiddelse. Det lykkedes hende at finde den sikre vej ud, så de kom ud flere km væk fra der hvor de kom ind, og hun tog pigerne med sig hen til hendes hule.

Kuuma så sin Alpha bemærke ham, og han så hende gå hen til ham for at gribe ham om skulderen, han mærkede det stærke greb, og han krøb sammen foran sin Alpha, lod hende straffe ham, fordi han havde æret ulydig, og han mærkede smerten, men fortrak ikke en mine, som en beta's underdarighed så vel som respekt for sin Alpha ved ikke og vise smerte, og han så ind i hende's vrede og gale blik, med et blidt og underdarigt ansigt, han lyttede til hende, og han bukkede trist for hende og sagde stille.
''jo min Alpha, men hun så ud til at klare sig, hun gik selv der over og sån, og jeg er hurtigt der over hvis da sker noget, og undskyld min Alpha, jeg skal nok tage mig sammen, undskyld''
han lød oprigtig så vel som trist, osse underdarig, og han så trist ned, fordi han havde mishaget sin Alpha.

Han kunne fornemme på sin Alpha at hun ikke var tilfreds med situationen, en ting han havde lært sig selv at fornemme på hende, for og gøre hende tilfreds osse, og han hørte skriget, han mærkede sin Alpha slippe ham, og begynde at gøre klar til at tage afsted, men Kuuma var allerede spurtet afsted som om al verden's død og djævel var i røven på ham, for at komme der over så hurtigt som muligt, for at stille sin Alpha tilfreds, og han sparkede døren ind til hospitalet, for at storme ind med sin riffel i skud stilling, klar til og blæse et regn af kugler i hele rummet, men så kun pigen ligge bevidstløs, og han så om på sin Alpha da hun kom ind i rummet, og han så afventende på hende's ordre, da han ikke ville mishage hende.

Han så sin Alpha få sin frie dukke til og tage sværdet som Kuuma dog havde bemærket men ikke tænkt nærmere over, og så sluge det, han så roligt på dukken osse samle pigen op, så de nok kunne komme væk, Kuuma tog det resterne medicin i sine tasker, dog beskyttet imod de tunge våben og andet udstyr, og Kuuma hørte sin Alpha kalde, og han adlød med det samme, ved at løbe med sin Alpha, fulgte let og tæt med sin Alpha, imod han's Alpha's hule, og han sørget for da ingen efterfølgere var, og hvis da var, så ville de dø.

Selena vågnet op med et spjæt da noget vind rusket hende i håret hun rejste sig lydløst og kiggede sig noget forskrækket omkring tankerne fløj gennem hovedet på hende (hvor fanden var vi nu) hun kiggede til højere og så til venstre mod udgangen der sad to skygger ved bålet men hun vidste det var de 2 som have givet hende hjælp og redet hendes liv lyd løst rejste hun sig op og gik hen mod dem hendes trin var lette og lydløse hun kom helt på på Dinna kiggede hvor efter hun ikke kunne lade et fnis tilbage (hva er det for en sjov hat) sagde hun med et stort smil og kiggede længere på Dianna's nakke.

alt i mens hun ventede på svar mærkede hun hendes mave knurre men der var mange spøgerosmål som trængte sig på især hvad var der sket med landet hvorfor var alt smadret hun gik lidt til siden og kiggede på de 2 underligste skabninger hun have set som lå ved bålet det var de underlige ting Dinna have haft med og som sprang ud fra skoven. hun kiggede igen over mod de 2 og mærkede blodet pumpe hendes sværd lå blandt en masse ting de have stjålet vredt gik hun hen greb det og satte sig over for de to personer som have redet hendes liv og så på dem hun lagde mærke til en skygge bag dem ikke langt fra hvor hun have ligget men tænkte ikke nærmere over det.

hun så nu vredt forivret og lidt nervøs på dem (må jeg få en forklaring på alt det her) spøgersmålet lød mere forbløffet end vredt. (hvorfor er der så meget ørken hvor der før var skov) hendes lyse grønne øjne buret sig ind i Kumma's blik han have jo militær uniform på og måtte vide noget tænkte hun.

et smil kom på hendes læber til Dianna

//Øhm søde emnet er rykket lidt længere frem end dit svar er nået til ^^ Vi har allerede fået dig og pigen i sikkerhed mens din karakter var bevidstløs, så vi er ikke længere i bunkeren men stort set er vi nået til min karakters hule ^^

Den skikkelse der havde siddet ved Selena mens hun lå ned, havde været en af Dianas dukker Karasu som havde været den dukke Diana havde brugt, til at transportere Selena med sig. Den lille pige var der også men befandt sig længere inde, i hendes hules mørke. Diana så op på Selena da hun kom hen til dem, og smilede let af hendes spørgsmål om Dianas hat.
"Det er da ikke en skør hat, det er min hat din skøre lille sild!" sagde hun glad mens hun smilede af Selena "Det er bare fordi, alle de andre hatte du har set er kedelige, min hat er bare for sej!" hun smilede stolt af sin hovedbeklædning, og rettede på sin hat mens hun blinkede til Selena.

Da hun så ud til at spørge Kuuma, om hvorfor verden så ud som den gjorde, smilede Diana blot mildt mens hun nussede ham bag øret, før hun så på Selena igen, og fortsat nussede Kuuma bag øret som den gode vovse han kunne være, når ellers han gjorde som hun sagde.
"Jeg tror Kuuma og jeg, er lige kvalificeret til at svare på det spørgsmål!" sagde hun mildt "Nu ved jeg ikke hvor du har været det sidste lange stykke tid, men du befinder dig i året 3824, og jorden er stærkt medtaget efter den tredje verdenskrig! Grunden til at jorden ser ud som den gør, er fordi den under krigen blev mishandlet af forskellige bomber, samt race krige og hvad der ellers er forekommet under den krig, så lige nu er den virkelig medtaget af radioaktivitet og krigs skader!"

Hun håbede at Selena kunne følge med på, hvad Diana forklarede hende, men hvis der var mere hun var interesseret i at vide, kunne hun jo trossalt bare spørge Kuuma og Diana, så ville de nok prøve på at svare, så godt som de nu engang kunne. Dog vendte Diana sin opmærksomhed mod Kuuma, og satte sig op på hans skød, for at se ham dybt i øjnene.
"Og dig din slemme vovse, er du færdig med at være en slem vovse, og begynde at gøre som din alpha beder dig om?" spurgte hun mildt mens hun lagde armene om hans nakke, så hun kunne nusse ham over hovedet. Selvom Selena nok ikke kunne se det, så havde Diana placeret sig sådan i Kuumas skød, at hun vidste det ville bringe en side frem i ham, som hun dominerede over, da hun ville være sikker på han var i hendes hule hånd, hvor hun ville have ham.

Kuuma havde godt lagt mærke til at den fremmede var vågnet, dog ville han lade Diana føre an, da hun var Alpha, så da hun havde sat sig op, og var gået over til dem, han sad roligt ved siden af Diana, som en artig Beta ulv, dog havde han osse set hende's dukke Karasu være ved kvinden, dog sad han roligt og så på kvinden, og han knurrede truende af hende da hun fniste af han's Alpha, dog stoppede han og så nysgerrigt på sin Alpha, da hun så ud til og tage det pænt, så han knurrede en ulve agtig lyd som en undskyldning, og han skævede til sin Alpha, om han havde gjort noget forkert.

Han så roligt kvinden sætte sig ned foran dem, dog svarede han ikke kvinden, da det var han's Alpha da bestemte om han måtte sige noget, dog blev han distraheret da hun nussede ham bag øret, og han lagde sig ind til sin Alpha, som en artig beta vovse, trods sin størrelse, så knurrede han glad som en artig ulv da blev kælet, og det var osse tydeligt han elskede at blive nusset af sin Alpha, og han så roligt til imens han's Alpha besvarede kvinden's spørgmål, og han kom med en bekræftende knurren, og han så roligt op på sin Alpha.

Han havde med vilje ikke svaret kvinden da han ikke ville være ulydig så vel som uforskammet over for sin Alpha, og han rettede sig op, stadig under han's Alpha's nusseri, og han knurrede fortsat nydende imens han langsomt mærkede sin krop reagere, fordi han's Alpha nussede ham, og hun gjorde det ikke bedre ved og sætte sig på han's skød, dog lagde han underdarigt så vel som blidt armene om hende, og han så hende blidt i øjnene og svarede hende underdarigt, kærligt, og glad.
''ja min Alpha, selv om du plejer og kunne lide når jeg er en.. slem vovse, hehe, og jeg elsker at gøre som min Alpha siger, jeg var dog splittet der nede, men skal nok være bedre til og høre efter i de situationer, min elskede Alpha''
han mærkede hende's arme om sin nakke, og han knurrede nydende og lystent da hun nussede ham over han's hoved, han rødmede svagt da han mærkede sit skaft blive stift i sine bukser, så han's Alpha burde kunne mærke det, dog var han glad for hun sad så det var skjult, dog vidste han at han's ulve agtige side ville begynde at tage over, den side hun dominerede, og han elskede at lade hende dominere ham, og forsigtigt, underdarigt, slikkede han blidt Diana på halsen, imens han så spørgene på hende, med et kærligt og blidt underdarigt blik, med en del kærlighed i så vel som ro og glæde.

Selena så med åben mund på dem og sagde med en stemme som nærmest lød ubevist hånene som om det var en dårlig joke (så du vil bille mig ind at vi lever i 3824?) hun så noget skævene på de to en tåre røg ned hun tørrede den af med den venstre hånd. hun så på dem hun kiggede på dem  og hostede hun kiggede med et trist smil mod Kumma og Dinna (ved godt i glade for hianden men vil i ikke godt lade hver det hjælper just ikke på humørret)

hun kiggede på kumma og dinna igen så rodet hun lidt i sin lomme og hev en dog tag op af lommen og kiggede på de 2 igen tror næsten jeg er ældre end nogle af jer hun så på Dinna og smilede hendes stemme lød blød og glad og man kunne se hun nød bålet (undskyld før det med hatten, men i min tid ville du ligne noget fra en tegneserie/film stil vi kaldte Manga)

hun kiggede over mod bio raptorne som lå og sov nogle små lyde fik den ene til og rykke med øret ud fra hendes bluse kom en underlig lille ting frem Firera kom frem under hendes jakke men dens hagle var blå den piv meget glad ved synet af ilden. selena så på de 2 og smilede (ja undskyld den lille ven har selv fulgt efter mig han kommer og går og han brænder ikke som de andre gør) hun så på  de 2 igen og et snøft kom fra hende. (ja så mit barndoms hjem nok os væk) hun greb hånden i lommen og rodet lidt hun hev et dog tag op kiggede på det. drejede en lille knap og kastede det så det landede foran de 2.

en mild kvinde stemme lød (Selena født 1995. blod type ukendt forsøg kode ikke angivet)

(stemme aktivering for næste adgang) på flydene russisk brød hun ud med ordene (fra mor til far) den blinkede og skiftede over

en detaljeret rapport med små video klip af en bil ulykke 2 glade mennesker med en ung Selena og et spædbarn i armene på kvinden. og et billede af kvinde liggene død mens faren var bevist løs og blodet  droppede fra et stort hold i hovedet der efter over til en ung selena med hænderne badet i blod og holdene et sværd som slåseede med flere voksene mænd en af dem næsten på kuuma's størlse og et slag i baghovedet slået hende bevis løs.

senere billederne kørte med hende liggene og skrigene med indsprøjtninger og huden der forvandlet sig nogle organer blev kastet op og slugt igen flere gange mens man så dem lyse mere og mere selv op og da den skulle skifte brød hun grædene sammen med ordne på russisk

(aldrig mere) hun rejste sig og gik hen og samlede den op og smilede mens tårne stod ned af kinderne på hende (tak for rede mit liv) hun kiggede længe på dem da hun så på Dianna (fandt i et sværd da i fandt mig på hospitalet?) hun smilede sødt til kuuma lidt med et blik som i pas godt på hende

stilheden lød tungt og hun trak luft i lungerne. hun så på Kuuma (undskyld det med din kniv var ren ja) stilhed den lille Firera piven var lidt nærvøs ved tårne på Selenas kind og den prøvede puffe dem væk med snuden.

(undskyld jeg smed dog taget men var for hårdt at forklare jer med ord) lyden kom fra en stemme langt inde fra en pige der vidste hva det ville sige og miste alt kunne man høre (håber det  okay med jer i fik af vide hvem jeg var på denne måde) hun stod nu helt oprejst med stiv ryg tårne i kinden og et stol udtryk i ansigtet. som en kriger hun rodet i lommen og hev 2 kæder op med en lille dims i midten det var en lille rose på hver. hun gik hænd og lage den ene i Dinna's hånd og vente så Kuuma om greb hans hånd fast så han ikke kunne gøre modstand og styrken var meget overvældende og lage så den anden i hans hånd.

hun så på dem og smilede med tårene i øjne (det ikke meget men det en takke gave fra mig til jer) hun kiggede på Dinna og smilede (sværdet) spurgte hun skælvende. en flamme sprang frem og viste en blag hud som normal var brun men som var udsultet og manglede mad og vand og hvile. pigen have kørt så hårdt kunne man se på hende.

Da Selena nævnte, at det ikke hjalp så godt på hendes humør at se på hende og Kuuma, hoppede hun diskret ned fra hans skød igen, mens hun betragtede Selena med et mildt blik, og et smil på hendes smukke læber.
"Jeg er desværre ked af at sige, at det er sandt kære ven!" sagde hun mildt mens hun rettede på sin hat "Vi er i år 3824, og hvis du har brug for hjælp til at indfinde dig her, så kan du regne med mig, og sikkert også min varulv her, vi er velbevandret i denne tid, og kan lære dig at overleve her!" hun prikkede til Kuuma da hun nævnte ham, og smilede kort til ham før hun igen så på Selena.

"Og hvad angår min hat, så er det helt fint, så længe du ikke mener noget ondt med det, ellers ville du få smæk!" sagde hun mildt for at løfte hendes humør lidt op igen, mens Diana kort strøg Kuuma i nakken for at vise ham, at hun havde forstået hvad han før havde sagt til hende. Dianas opmærksomhed blev straks fanget, af det lille væsen der kom frem fra Selenas tøj, som virkede glad over at der var ild.
"Årh hvad er det for en sød lille en, du har med dig der?" spurgte hun glad og pegede mod Firera.

Dog nåede Diana vist ikke at få noget svar, før Selena kastede dog tagget hen foran hende og Kuuma, og Diana fulgte meget med i hvad den viste dem. Da dette var færdigt, så Diana let op på Selena med hendes smukke lyserøde øjne, og lagde hovedet lidt på skrå mens hun snakkede. Diana forstod godt at det måtte være hårdt for hende, der var mange som havde en hård fortid, og som havde svært ved at fortælle det til andre, og da Selena spurgte efter hendes sværd, løftede Diana blot sin ene hånd mod Karasu, uden at slippe Selena med blikket, og styrede dukken til at tage sværdet ud af munden, og række det til Diana. Selena kom dog hen til dem, og gav dem hver en halskæde, og straks virkede Diana utroligt glad for dette fine lille smykke, som hun straks tog på så det smukke lille vedhæng, hang ved starten af hendes kavalergang.

Let rejste Diana sig op, så hun stod ansigt til ansigt med Selena, tørrede blidt hendes tåre væk med en enkelt finger, og rakte hende sværdet der retmæssigt tilhørte Selena.
"Du behøver skam ikke takke os søde ven, men det er sødt af dig alligevel!" sagde Diana mildt, og lagde forsigtigt armene om Selena, i et varmt kram "Vil du ikke blive hos os lidt, i hvert fald ind til du er kommet til hægterne igen? Jeg insistere i den grad på at du bliver her, til du har fået et ordentligt måltid mad, og en god nats søvn!" Det sidste Diana sagde, virkede ikke til at være noget man skulle diskutere med hende om, hun ville ikke lade Selena gå, før hun var kommet på toppen igen, da hun virkelig lignede en der trængte til, at nogen tog sig af hende.