[Afsluttet] En kvinde i nød? Ej det et paradoks XD (Diana Kaguya, Dust og Kuuma)

Tid: Eftermiddag
Sted: Skoven omkring Occulta
Vejr: Solrigt
Omgivelser: Umiddelbart stille

Det var hen af eftermiddagen, og en sælger kom kørende hen af hovedvejen mod Occulta, med en vogn fuld af nye ting og sager som han håbede at få solgt, så han kunne tjene til hans næste måltid. Diana der som regel holdt øje med denne vej, havde selvfølgelig allerede opdaget ham og vidste at han måtte være et menneske, da der jo ikke måtte komme fremmede væsner ind i Occulta, medmindre de arbejdede for militæret. Diana der var en yderst velformet clomans, med lyserøde smukke øjne, en krop man ikke lige kunne få øjnene fra, med en bemærkelsesværdig fast barm, og en smuk slank talje samt hvidt hår, var iført en rød lidt gakket hat, matchende cardigan med hvid krave, og en rød trøje under samt røde bukser(Mit billede kan give en god ide om udseende) På hendes ryg, bar hun en en hvidt indpakket stor genstand der var svær at bedømme hvad var, men det lignede mest af alt en cocon der lige så godt kunne indeholde et menneske.

Hun holdt sig gemt oppe i et tæt træ, et stykke længere foran sælgeren mens hun iagttog ham komme nærmere, og da han næsten lige havde passeret hendes gemmested ubevidst om hendes tilstedeværelse, hoppede hun direkte ud på vognen og landede elegant på taget, før hun greb ham om halsen. Hun havde ladet hendes kældedyr Ace og King være hjemme, så lige nu var hun alene da hun ikke havde regnet med, at det ville blive en besværlig dag.

"Stop vognen din tosse, jeg har første ret til alle sælgere der er på vej ind i Occulta!" sagde hun bestemt mens hun holdt hans hals, i et næsten kvælende jerngreb. Manden hun nu stod og var ved at kvæle, smilede lumskt for da han stoppede vognen, skete der noget Diana ikke lige havde regnet med. Omkring 6 ninja agtige vagter hoppede ud fra deres gemmesteder, nogle af dem kom fra vognen resten kom fra skoven hvor de havde gemt sig og fuldt vognen, og de var alle bevæbnet og klar til at kæmpe mod Diana. Det havde hun ikke lige forventet, og det fik hende til hurtigt at hoppe af vognen for at skabe afstand, til disse pludseligt opdukkede fjender der ikke lige just så ud til, blot at ville lege.

"Nå så nu skal man også til at kæmpe, og i har endda valgt at snyde ved at være 6 mænd mod en kvinde?" Spurgte hun lidt irriteret, og tog coconen fra hendes ryg af for at placere den med et bump, ved siden af sig. Dog nåede hun ikke at tage denne mystiske ting i brug, før en af ninja gutterne havde lavet sit første træk. Han angreb hende bag fra, og som en slange snoede han sine arme og ben om hendes, så hun var fanget og han kunne brække hendes knogler og nakke hvis han ville. Hendes cocon blev underligt nok stående selvom hun havde sluppet den, og uden et ord fortsatte manden der havde fanget hende sit angreb, ved at knække hendes nakke. Men den knækkende lyd lød slet ikke som knogler der blev ødelagt, nej det lød mere som en ler maske der blev ødelagt.

Dianas hoved hang lidt efter knækket så hendes hår dækkede hendes ansigt, men pludselig løftede hun hovedet og det så nu ud som om hendes ansigt faldt fra hinanden. Det viste sig at det var en dukke fyren havde fanget, og som en tryllekunster blev båndene på coconen løsnet og ud kom Diana, med et lumskt smil.
"Nummer 1 fanget og færdig!" sagde hun lumskt, før dukken pludselig slankede sig om fyren og brækkede hans arme, og ben så han intet kunne gøre udover at falde lidende til jorden. Dog var hun ikke færdig endnu, der var stadig 5 mere og hun vidste ikke om hun kunne klare dem alene.

Han kom roligt trampene, dog lydløst takke være sine støvler, imens han's stealth udstyr var tændt, da han var på jagt efter bytte. han så op på himlen og brummede irriteret over solen, han så sig omkring, fuld kommen dækket til af sit camoflage tøj, han havde håbet det blev en stille dag, med godt bytte, men det blev forpurret da han så sælgeren komme hen af vejen, dog ville han ikke blive set medmindre man virkelig fokuserede på det sted han stod.

Han så stille til imens en fremmede, dog smuk kvinde, ikke helt så smuk som hende han følger, men det var nu ret tæt på, på en måde, han stod stille og så til hvad da ville, han smilede stille da han hørte hvad hun sagde, takke være sin øresnegl i øret, han så stille på hende, da var bare et eller andet over hende han kunne lide, han rynkede panden da han så bagholdet, og at kvinden nu stod alene tilbage, fanme ikke på han's vagt, han undrede sig dog over hvorfor han gjorde dette, hun mindede bare om en han engang kendte så, han lagde sig ned og skrue sin lyddæmper på.

Han klikkede sit sigte på, og indstillede det og begyndte så at ånde meget langsomt, imens han tog sigte for at se hvad da skete, han kunne se den ukendte ninja gut, kvase kvinden og han synkede en klump, forsent, han ville dog hævne hende så han tog omhyggeligt sigte, han tog sig ikke rigtigt af den ukendte cocon, indtil han osse hørte at lyden ikke var som knogler, men en maske, han undrede sig lidt.

Han lå stille og ventede på hvad da skulle ske, da han så hende springe ud af coconen, og han smilede muntert bag sin skelet maske og tænkte *så skal jeg se om jeg stadig kan min fast-shoot træning* han tog sigte og skød fem enkle skud, lydløst, og meget hurtigt efter hinanden.

Han smilede glad da de 5 ukendte ninja mænd faldte om, efter at være ramt i hovedet og han takkede i stilhed sin træner for at have tvunget ham til den træning's del.

han rejste sig op og slog sin stealh mode fra, så den kønne kvinde kunne se ham, dog fuld kommen dækket til, med sit våben i ret stilling.

han begyndte og gå imod hende, på en ikke truende måde.

da han nåede op til hende, hvis hun ikke gik tilbage, og han bukkede venligt og høfligt for hende og sagde roligt ''du så ud til at kunne bruge hjælp, så håber den er påskønnet'' han lød munter og venlig.

hun mindede helt sikkert om en eller anden, men han kunne godt lide hende, varulve ting han har, så han tænkte han kunne hjælpe hende lidt.

Den lyd der ramte hendes veltrænede ører, var hende ikke ukendt. 5 meget lave lyde der var næsten uhørlige på grund af lyddæmperen, efterfulgt af de 5 fyre der faldt døde til jorden, men hvorfor pokker pløkkede han ikke sælgeren? Hun så fyren der havde skudt komme frem fra skoven, og komme hen mod ham og bukke pænt. Let klappede hun ham på hovedet som var han et kældedyr, og smilede af ham hvilket kun gjorde hende afsindigt mere smuk at se på.
"Så sød og alligevel glemte du en!" sagde hun mildt med en stemme der nærmest var som musik i ens øre. Let bevægede hun sine fingre, der med tynde chakra tråde var forbundet til dukken, der med det samme hoppede op på vognen, mens resten af dens "Diana kostume" faldt af den så man kunne se noget der lignede, en fuldvoksen mand lavet af træ med et ondskabsfuldt dukke ansigt. Dukken angreb sælgeren ved at fyre en kniv ud af munden, som gik direkte gennem struben på ham så han døde.

"Tja jeg havde ikke ventet at der ville komme nogle baghold i dag, så jeg lod desværre King og Ace være der hjemme så de kunne sove, så tak for hjælpen mystiske dimmer!" sagde hun mildt, før hun med smukke elegante bevægelser, gik hen til vognen og åbnede den samtidig med hun trak Karasu som var hendes dukke til sig. Hun fik den til at pakke sig selv ind i båndene, før hun trak den til sig og tog den på ryggen, og hoppede ind i vognen for at se på varerne. Hun brugte ikke meget mere end 5 minutter derinde, før hun kom ud med en lille pose metal genstande siddende i hendes bælte, og en samling træ over hver skulder. Hun så ud til at være ret stærk, selvom hun var så slank og feminint bygget, og da hun stoppede i vognens åbning for at betragte ham, lignede hun en hver håndværkers mest våde drøm.

"Hey du der mystiske dimmer, smid masken og fortæl mig dit navn, så kan det være jeg gir noget mad eller noget som tak for hjælpen!" sagde hun drillende og blinkede til ham, før hun hoppede ned fra vognen som var det totalt nemt med de ting, hun gik rundt med lige nu. Med et smukt smil på læben, og et drillende glimt i øjnene, gik hun hen forbi ham og ventede på hans reaktion på det hun lige havde bedt ham om.

Han stod stille og knurreden glad da hun klappede ham på hovedet, og han kunne se hende's skønhed og han brummede bare muntert og glad, da han kunne lide hende, da hun virkelig mindede om hende, men kunne det være?
han smilede bag masken og nikkede ''til dig, frøken'' han lød glad og høflig, som om det var en gave han havde givet hende, han så dog roligt på hende styre dukken, da han ikke er helt dumb, og han grinede bare dukken dræbte manden, han så detajlerne i dukken og sagde venligt ''pænt håndværk, frøken''.
Han gik roligt over til vognen og svarede hende venligt ''forvent altid et baghold, så bliver du ikke overrasket, frøken, er dog glad for jeg hjalp dig, for du minder.. om en'' han smilede bag masken, det var dog nemt at fornemme han's glæde over hende's selskab, han gik roligt over og samlede andre ting ting, som patroner, mad, papire, alt brugtbart han kunne finde, og han skævede op til hende og knurrede bare en venlig lyd til hende, han stod roligt og afventede hende's næste skridt.

''jeg har kun taget det af for en enkel person, hvis vi finder et sted vi kan være alene, så skal jeg gerne tage min maske af, men mit kalde navn er Ghost, special unit i militæret, korporal, sidste overlevende af min deling'' han ved ikke hvorfor han ville vise hende sin tillid, da han aldrig tog masken af for nogen, men han stod roligt, klar til og dække hende hvis det skulle komme til det, imens han så på hende og bare knurrede venligt til hende.

Diana havde selvfølgelig lagt mærke til hans knurren, og det fik hende til at tænke på ham som en varulv eller måske en hund, men selvfølgelig hun havde en gakket tankegang, så hvis han på noget tidspunkt begyndte at spinde, ville hun straks proklamere at han var en kæmpestor kat, i menneskeforklædning eller hvert fald soldat forklædning. Da hun så at han samlede hvad de forskellige døde mennesker havde at spise, lagde hun lidt hovedet på skrå af ham.
"Lad vær med at spise for meget af det crap du finder på dine ofre, det kan være fyldt med giftige stoffer for kroppen, og i værste tilfælde rigtig gift!" sagde hun mildt "Åh og gider du ikk gribe kniven i sælgerens nakke, jeg gider ikke skulle til at spille mine våben på sådan nogle typer?"

Diana virkede umiddelbart som en åben type, men hun var da også ret utilregnelig til tider så hvis han blev ved med at opføre sig pænt, skulle der ikke være nogen fare, men tilgængel skulle hun af en eller anden grund ikke kunne lide ham, kunne hun vende på en tallerken og straks var han sendt lige lugt ud i kulden.
"Så har vi et lille problem Ghost-boy, ser du inde i den skov lever min flok af bioraptors og det eneste sikre sted jeg kunne finde på at tage dig med til, og de lader dig ikke gå i nærheden af mig hvis de ikke kan se dit ansigt!" sagde hun tænkende "Men tilgengæld kan du være sikker på at de holder øje med området, så når vi forlader hovedvejen til Occulta ved jeg at kun dyr kommer til at se dig! Og hvis nogen fremmede skulle nærme sig, holder jeg det ikke hemmeligt!"

"Og jeg er ikke nogen frøken dingenot dims ting ting, jeg er en Diana!" sagde hun drillende med et smukt stort smil over hendes fine røde læber.

Han stod lidt og brummede muntert imens han tænkte over sit held, at møde kvinden, ikke da han har noget ondt i tankerne, hun har bare noget særligt da gør han kan lide hende, især fordi hun gav ham et råd tilbage og nikkede til tak og understrege det med at sige ''tak for rådet, tja råd man kan aldrig få nok af'' han så venligt på hende bag masken og brillerne og han gik over, da han adlød hende's spørgsmål uden spørgsmål, da han ikke så nogen grund til ikke at adlyde hende, så han gik over og trak kniven ud, fandt en klud frem og tørrede blod af, og gik over og lagde kniven til hende, for at vise respekt.

Han stod roligt og tænkte om han skulle tage sin maske af, da han jo ikke helt kendte hende, men hvis hun mindede om hende han engang.. han ville ikke tænke på det, men hun mindede meget om hende, så han så på hende da hun snakkede, han nikkede så da han adlød, han tog så sin hjelm af, hægtede den til sin dyrebare taske med alle sine skatte, han trak masken af, så et meget arret ansigt kom frem, et venligt smil, et par gule varme øjne, og tydelige varulve tegn, han nikkede til hende og sagde ''jamen så lad os komme afsted, og dine bioraptors behøver intet frygte fra min side, du minder mig som sagt om en, og jeg vil hellere skyde hjernen ud på mig, end at skade dig, men du føre an, jeg dækker dig'' han lød venlig og imødekommende.

''øhm.. okay Diana jeg.. hedder Kuuma'' han lød stille og venlig, glad over han turde stole på hende, da han ikke rigtig har meget at leve for, udover den kvinde han følger, og måske nu osse Diana, men hvis hun minder om den kvinde, han engang holdte så meget af, jamen så ville han gøre alt for at hjælpe Diana.

Da han lagde kniven foran hende, syntes Diana han var lidt af en spøjs fætter men selvfølgelig den slags typer, mødte hun ret ofte så det var hende slet ikke uvant. Hun smilede dog af ham da han nævnte, at hendes flok ikke havde noget at frygte for det var skam ikke problemet, det var nu mere fordi de beskyttede hinanden og hende mod uvedkommende der kunne være en fare, og hvis de sansede at han var komplet tildækket ville de bare angribe ham.
"Problemet er ikke at de har frygt, problemet ligger i at hvis du ikk havde taget din maske af, var vi ikke kommet 5 minutter i retning af min hule, før du var blevet voldsomt angrebet af dyr der ville prøve at dræbe dig!" Sagde hun mildt tænkende, mens hun samlede kniven op, og placerede den i bæltet. Let begyndte hun at gå mod skoven, men stoppede så for at se om på ham.

"Kom så GB du får lov til at se min hule, nu du har været så sød at hjælpe mig, så kan du også møde King og Ace!" Sagde hun mildt og begyndte at gå, med ubesværgede skridt på trods af ekstra vægten, og i elegante bevægelser som sjældent var set hos mange kvinder. Hun virkede ikke til at være overrasket over hans udseende, som om hun havde set det der var være, og det faktum at hun kunne se at han var en varulv var hende ikke noget specielt, selvom det var sjældent at hun mødte nogen i denne skov. Hun vidste jo at der fandtes mange racer uden for denne skov, så derfor overraskede det hende ikke at støde på nogle spøjse typer en gang imellem, men det var nu meget godt at hun havde mødt et venligt sindet væsen som ham, for så slap hun for flere problematiske typer som dem hun lige havde mødt der prøvede at overtrumfe hende.

Han så roligt på hende, imens han stille for sig selv tog et bedre kig på hende, og måtte indrømme, hun var en smuk kvinde, ikke helt så smuk som hende han følger, men meget tæt på, måtte han konstatere, han stod lidt i sine egne tanker da hun snakkede til ham.
han grinte roligt og svarede venligt og høfligt ''det kan da være noget om, sådan var det osse da jeg var i militæret, og tja jeg vil hellere stå på god fod med folk, end på deres dårlige, da man sjældent bliver venner i denne her verden, men man må jo gøre sit bedste, og tja måske kan man få venner man kan stole på?'' han skævede til hende og blinkede for at drille hende, imens han afslappet stod ved siden af hende.

han grinte bare til hende ''det bare iorden, så kan jeg osse lave mad, hvis det er?'' han lød venlig og munter, imens han traskede ved siden af hende, og roligt så sig omkring, for at være klar til et eventuelt baghold mere, så han kunne dække Diana bedre, imens han så rettede på sin store taske på ryggen, og han knurrede bare glad for sig selv, glad for at han ikke sku være så alene i verden, da han nu havde 2 han kunne stole på, så han traskede muntert ved siden af Diana med en glad knurre lyd.

Diana smilede lidt af ham, da det var en meget god holdning at have til, hvordan han ville i stå i forhold til andre væsner, for man vidste aldrig om man lige pludselig lagde sig ud med de forkerte, eller måske stillede sig i dårligt forhold mellem en selv, og en der måske i den slags situationer så bare ville angribe en, for at dræbe. Selv havde hun sine bedste venner i form af Ace og King, hendes bioraptors og dem var der ingen der kunne komme imellem, men selvom hun var et godhjertet væsen havde hun det sådan lidt at hun ikke lod en hver komme tæt på hende, også selvom de lige som Kuuma havde hjulpet hende og virkede til, at virke et godt væsen.
"Tja forståeligt nok, det kunne jo være man var uheldig at gøre sig uvenner med nogen, der kunne vise sig at være bedre at være venner med, end fjender!" sagde hun tænkende mens de kom længere ind i skoven.

"Haha ej det får du desværre ikke lov til, jeg laver min egen mad af hensyn til at jeg lever på en meget streng kost, som skal overholdes for at jeg kan vedligeholde min krop, så derfor er der nærmest ingen der får lov til at lave mad til mig!" sagde hun mildt "Men tag det ikke så tungt, det er ikke noget ondt ment mod hverken dig, eller dine madlavnings evner!" imens de gik lagde hun mærke til at han knurrede og virkede til at være glad, en spøjs lille særhed som Diana fandt ret sjov. Hun vidste at alle havde deres særheder, og det var da egentlig sjovt at en af hans var, at han knurrede glad når han virkede til at være glad.

De nåede ikke særdeles langt ind i skoven, før nogle specielle lyde kunne høres fra alle mulige retninger. Det lød lidt som velociraptore bare med en mere supersonisk lyd over sig, og umiddelbart lød det til at der var mange, som bevægede sig gennem skoven fra alle sider af. Disse lidt smukke skræmmende lyde, så ud til at være som sød musik i Dianas ører, for hun smilede glad og så sig omkring i retning af mange af lydene, som om hun forstod hvad de sagde og fulgte med i hvad de sagde. Selv lavede hun nogle af disse lyde da hun genkendte King og Ace, og det kunne være skræmmende så præcis hun var til at kommunikere på et sprog, der krævede samme hulrum i halsen som velociraptorer og samme evne som en flagermus til at lave lyde, men hun gjorde det så let som ingenting.

"Det ser vist ud til at du får lov til at møde King og Ace lidt tidligere, end jeg selv havde regnet med!" sagde hun glad og smilede til ham "Men når de er her, så stå stille, ingen pludselige reaktioner, og lad vær med at virke angrebs minded eller som om du vil skubbe dem fra dig, for hvis du gør bliver de ophidset og dræber dig!" Diana sagde dette som om det var fuldstændigt normalt, at sige noget der kort sagt var stå stille eller dø, men for hende var det normalt for Diana havde levet med disse store dyr i omkring 500 år.

Han smilede venligt tilbage, glad for hende's selskab imens han vagtsomt så rundt for at holde øje med området, han vidste dog ikke hvad han skulle mene om denne venlige smukke kvinde, men han fandt hende's selskab rigtig muntert trods hende's stil, men hun mindede meget om en, så han fulgte muntert med igennem skoven, han hørte hvad hun sagde og tænkte lidt over det og svarede muntert.
''hehe det kender jeg godt, men tja jeg fortrækker helst og holde mig på god fod med dem jeg kan lide, og du en af dem, hehe'' han lød oprigtig og venlig, imens han roligt fulgte med hende, stadig scannede han området for at sørge for hende's sikkerhed.

''det er helt iorden, ville ikke genere mig at få noget ordelig mad, for jeg er ikke den bedste kok, jeg har dog nogle spændene sager i min taske, krydderi blandt andet, hvis det har interresse og jeg tager det ikke tungt, at få mad fra en smuk kvinde med masser af charme, hvem siger nej til det?'' han lød glad og venlig imens han tænkte lidt ''har du noget du skal have hjælp til der hjemme hos dig? noget da skal bygges, våben da skal ordnes, et eller andet? måske noget du vil handle med, hmm?'' han lød venlig og munter, stadig med en glad knurre lyd fra brystet, han vidste dog ikke hun fandt det morsomt, han håbede dog hun havde brug for hjælp så han kunne være noget tid hos hende, da han gerne ville finde ud af mere omkring denne kvinde, måske komme tæt på hende? han var kun lidt tæt på en, og det var osse noget andet, men han havde brug for nogen omkring sig for og dulme sin sorg af ensomheden, han kunne dog ikke fornemme denne sorg i hende's selskab.

han fulgte roligt med Diana, da han hørte lydene, men da Diana reagerede glad på dem, så tog han det bare roligt imens han ventede på hende, han lyttede stille til dem, lidt usikker på hvad slags dyr de var, men han tog det afslappet imens han ventede på hende, han undrede sig dog lidt over det da hun selv sagde disse dyr, han knurrede bare glad og muntert imens han ventede.

''tja det lyder fint med mig'' han lød glad og munter og lyttede til hende og svarede så blidt og muntert, med en glad knurre lyd ''tja skal jeg sætte mig på knæ, med hænderne bag hovedet, og se i jorden? og så sidde stille som en statue?'' han lød rolig og venlig, han så ikke ud til og reagere over at han måske kunne dø, men det har han så tit før været tæt på, men han satte sig roligt på knæ, lagde sin riffel foran sig, og lagde sine hænder bag hovedet og så i jorden, imens han ventede på de skulle komme, og høre Diana sige han godt kunne rejse sig op.

"Nej dit skøre fæ, du er jo ikke en fange eller har tabt en kamp mod dem, bare rejs dig op, lad dit våben ligge og stå stille, så er det op til dem om de acceptere dig!" sagde hun let og smilede lidt af ham, over at han stilte sig sådan. Hun havde kun set modstandere stille sig sådan, og det var når hun kæmpede mod dem, og de overgav sig i håb om at hun ville skåne deres liv. Det at se ham sådan, vækkede faktisk en del minder om et utal af kampe, hvor modstandere havde set sig overvundet og tigget om nåde.

Men hun nåede ikke at tænke særligt mange minder igennem, før 2 kæmpe skikkelser med en let smidighed på trods af deres størrelser, og skovens tæthed, kom drønende ud mellem træerne helt lydløst og uden at skade deres omgivelser. De 2 store skikkelser udstødte de samme lyde, som Diana og Kuuma havde hørt lige før, og da de stoppede foran Diana kunne man bedre se dem an. De var højere og længere end heste, stærkt bygget, havde en læderagtigt tyk hud, og et stort vingefang. Deres hoveder var formet som et plus, og bagerst på dem svang en kraftfuld hale, for ikke at forglemme de sygelige kæber og tænder der omgav og fyldte deres mund. Diana smilede blidt da de stod foran hende, og nussede dem kærligt på deres kraftfulde halse mens hun snakkede med dem, og let drejede hovedet mod Kuuma.

Efter hun havde drejet hovedet mod ham, gik de 2 store bioraptore hen mod ham og betragtede ham, mens de gik rundt om ham, prustede og udstødte deres supersoniske velociraptor lyde. En af dem puffede til ham med hovedet, for at se om han stadig var i live, men efter det gik de hen til Diana igen.
"Nurh de vil ikke dræbe dig, det er et godt tegn!" sagde hun mildt og lagde hovedet på skrå "Kom du bare med, det ser ud til at King og Ace synes om dig! Men tag hellere dit våben på ryggen, ellers bliver de mere paranoide over dig!" Diana smilede mildt til Kuuma, før hun begyndte at gå mod sin hule, med King og Ace på sin ene side, så Kuuma kunne gå sammen med dem, på venstre side af hende.

Han grinte muntert og så roligt på Diana, og nikkede så muntert til hende, han lagde sit våben om på ryggen, så han ikke kunne få fat i det, og blev dog sidende, mest for og virke lille, ikke truende.
''jeg stoler skam på dig, men det beviser osse at jeg underkaster mig deres styrke, mest fordi jeg ikke magter og dø, ikke lige nu ihvertilfald''
han grinte muntert og roligt, han så roligt på Diana imens han så rundt.

Han sad roligt på sine knæ, og så på de to store øgle-dyr, han fandt dem fasinerende, han sad dog helt ubevægelig, imens han ventede på han var blevet godkendt, han bemærkede dog alt da skete omkring ham, fandt det spændene da hun kunne, han smilede venligt til Diana, imens han kunne fornemme hende's glæde imens han roligt så sig omkring.

Han så hende venligt i øjnene med et drillede og kærligt glimt, imens han sad så stille som muligt imens bioraptorne gik rundt omkring ham, prustede og udstødte deres sjove lyde, dog sad han helt stiv og afventede, imens så dem gå over til Diana igen, han sukkede glad da han hørte hende og rejste sig op i sin fulde højde igen, dog på en venlig måde, så han ikke så truende ud, han lyttede til hende og svarede muntert.
''det ville jeg osse blive ked af, da jeg godt kan lide dig hehe, men er glad for de ikke dræber mig, ville ikke kunne overskue det, og det skal jeg nok gøre hehe''
han lød venlig og munter, tog sin M8A1 om på sin ryg, og fulgte roligt med Diana, på hende's venstre side imens han så sig omkring.

Imens de fortsatte deres gang mod Dianas hule, sagde den af bioraptorene der gik tættest på hende, og hed King noget til Diana der fik hende til at grine højlydt. Hun smilede og puffede til King stadigt små grinende.
"De synes det er mærkeligt, at du ligner et menneske og lugter af våd!" sagde Diana til Kuuma, så også han vidste hvad det var King havde sagt, der havde fået hende til at grine sådan "Men tag dig ikke af det, bioraptore har ikke nogen aura sans men tilgengæld, opfatter de forskellige aura gennem forskellige lugte, og de synes åbenbart at forbinde varulv, med våd hund!" hun smilede drillende til ham, mens de nåede til en skråning hvor det så ud som et mini bjerg der lå midt i skoven, og ikke havde nogle træer på sig.

Efter de havde gået et lille stykke vej op af den lidt stejle skråning, hvor hverken Diana, King eller Ace virkede til at have problemer med skråningens overflade, nåede de til en hule åbning hvor gulvet var perfekt glattet ud, som et nylavet gulv i et hus og væggene så ud til at være lavet i en perfekt buegang og sandslippet så der ikke var nogen ujævnheder. Rundt omkring var stedet indrettet med et slags hjemmelavet køkken, soveområde og hvad der ellers var nødvendigt for beboelse, der var et sted bagerst der lignede et slags træværksted, fyldt med dukke dele som hun var i gang med at lave. Væggene var også prydet med 2 dukker, iført i hver sin tykke sorte pels jakke og som mest af alt lignede, en kvinde og en mand, mens der på resten af vægområdet omkring værkstedet og sove området, var prydet med små skrift ruller ikke større og længere end hvad en stor hånd, nogenlunde kunne holde dog uden at nå hele vejen rundt om dem, med fingrende.
"Tja her bor jeg så, sammen med King og Ace!" sagde hun så, og smilede til Kuuma.

Kuuma fulgte roligt med Diana på hende's venstre side, han hørte dog ikke hvad bioraptoren sagde, da han alligevel ikke kunne forstå den, han hørte dog Diana grine, og han hørte hende og klukkede bare muntert og svarede hende.
''tja jeg er osse en rigtig slem vovse, da jeg ikke har været i bad endnu, og nok lugter af sved, men tja hehe, det skal nok gå tror jeg, finder en sø eller sådan noget hehe, og tja jeg kan ligne et menneske og lugte våd fordi jeg en varulv hehe''
han lød drillende, og venlig, imens han blidt gav hende's arm et klem, for og vise venlighed, imens han roligt traskede ved siden af hende, og han hørte hende og svarede muntert.
''det gør skam ikke noget, jeg, som sagt, har ikke været i bad, og er en slem vovse ikke at have taget et bad''
han grinte muntert og sendte hende et drillende blik, og fra han's mere dyre agtige side, en udfordring til og tage et bad med ham, han blinkede så og klukkede muntert og glad, imens han så op af skråningen og grinte bredt.

Han fulgte roligt med og han kom let op af skråningen, takke være sine støvler og mange år's vandring, så han kunne let følge med Diana King og Ace, han så roligt ind i hulen og bemærkede alle tingene, det pænt nylavet gulv, i huset, de flotte vægge, den perfekte buegang, og nok osse sandslippet da han ikke kunne se nogle ujævnheder, han kiggede rundt og bemærkede det hjemmelavet indrettede køkken så vel som de andre ting, som sove området, han kiggede fortsat rundt og bemærkede træværkstedet, fyldt med en masse sære dukke dele, han nikkede roligt og venligt, da han syntes om stedet, han så osse over på de to dukker da prydet en væg, og de underlige sorte pels jakker, han kunne se de forstillede en kvinde og en mand, så vel som de små skrift ruller han osse så, han holdt dog op med og glo da han hørte Diana og han svarede høfligt.
''tja i bor da fint her, jeg skal nok tage støvlerne og udstyr af, inden jeg går ind, og tak fordi jeg måtte komme med''
han lød venlig og smilede venligt til Diana, han begyndte og snøre sine støvler op og tog sin taske af og lagde den på gulvet, meget forsigtigt, klikkede sin skud sikker vest af og lagde den på gulvet, for at tage sin jakke af, så han's kræftige muskeløse arme kom frem, så man osse kunne se de utallige ar på han's arme så vel som hals, forude militære tattoveringer, han klikkede sin Tac45 af og lagde oven på tasken sammen med sine støvler og tog sin kamp dolk af, sammen med resten af sit udstyr så han kun stod i hvide sokker, ørken camoflage kamp bukser og en ærmeløs Tshirt i ørken camoflage, hvor efter han roligt gik ind.

King og Ace luntede dovent hen i sove hjørnet, mens de udstødte deres lyde der var en vigtig del af deres evne til at se, før de lagde sig til rette. Umiddelbart skulle man tro at de ville ligge akavet, med deres plus formede hoveder, men det så ikke just ud til at påvirke dem det mindste. Imens smed Diana sine sko lidt inde i hulen, før hun let gik hen til de 2 dukker der hang på væggen. Hun betragtede dem på samme måde, som et barn betragtede sine forældre med et glad smil, og betingelsesløs glæde over deres nærvær i hendes øjne, og med sin ene hånd styrede hun dem så den kvinden strøg hendes kind, og manden tog hendes hat og hang den på en knage, før han strøg hende gennem håret som var de hendes forældre.
Denne lille scene var et tydeligt tegn på hendes mere sindssyge side, da Diana ikke havde nogle forældre eller barndom, og derfor i sin mangel derpå havde skabt sine egne forældre. Men selvfølgelig var dette kun toppen af isbjerget, for under overfladen var galskaben meget være end man ellers skulle tro, om denne kønne unge dame.

"Tja slemme vovse, jeg vasker dig ikke bag ørerne, men jeg smider dig da gerne i søen hvis du ikke tager dit bad frivilligt!" sagde hun lidt fraværende, før hun slap dukkerne på væggen med sine chakra tråde, og igen vendte sin opmærksomhed mod ham, med et let smil på læberne.
"Og nu du ved hvor jeg bor, regner jeg med at duer så sød, at holde det for dig selv, jeg er ikke særligt glad for fremmede nær mit hjem!" sagde hun mildt "De få væsner der ved hvor jeg bor, er indtil videre mere end rigeligt lige for nu!" der var noget afslappet over hende, nu hvor hun var hjemme, og det fik hende kun til at virke mere behagelig at være i selskab med.

Han så King og Ace lunte over imens de udstødte de sjove lyde, for så at lægge sig til rette i et sove hjørne, Han gik roligt rundt inde i huset, imens han roligt så sig omkring, han bemærkede dog Diana gå let over til de to dukker, og bemærkede Diana's smil da hun stod over for de to dukker, han forstod det ikke rigtig, han tænkte det lidt igennem imens han iagtog hende, imens han kunne se hende's store glæde ved dem, han så den kvindelige dukke stryge Diana over kinden, han så mande dukken tage hende's hat af og hænge den på en knage for at før den strøg Diana igennem håret, Kuuma tænkte lidt men forstod det ikke, da han aldrig havde været sammen med sin familie, og det eneste han har lært af kærlighed, det er kærligheden ved og dræbe, og kærligheden ved og elske en anden så man ikke følte sig fuld kommen alene i verden som Kuuma var vant til.
Han havde set hele scenen, forstod den dog ikke, han kunne dog tænkte dog så langt at Diana måtte have et eller andet mentalt problem, men havde alle i denne verden ikke det?, han gemte selv på nogle mentale problemer, men han vidste ikke om det var noget han ville snakke om.

Han hørte hende og han klukkede muntert, han svarede hende drillende med et venligt smil.
''en slemme vovse? er jeg vel hehe, og du behøver ikke vaske mig bag ørene, og tja du kan jo prøve, selv om jeg nok skal tage det frivilligt, hvis du viser mig vej over til søen hehe''
han så venlig ind i Diana's øjne med et venligt smil og varme øjne.
Han hørte hende sige han ikke måtte røbe hvor hun havde sit hus, og han svarede venligt og blidt.
''jeg røber intet, da det ikke rager andre hvor du bor, og hvis nogen forfølger mig på min vej her over en anden gang, så må jeg rydde dem af vejen hehe, men tja det skal nok gå''
han lød blid og venlig, imens han roligt så sig omkring, mest fordi han ikke var vant til og være sådan et sted når det ikke var for og dræbe nogen, hente noget, eller den slags, så vandrede han alene om i ødemarken, eller med kvinden han følger, men han kunne dog fornemme hun var mere afslappet, og det var han glad for, han gik dog roligt over til sin taske og tog et håndklæde frem, en ting til og rage sit hår af og et stykke sæbe, han gik roligt om bag en bjælke og klædte af så han var nøgen, for at vikle håndklædet omkring sit liv så det dækkede ned til han's fødder og op omkring taljen, dog kunne man nu osse se de utallige ar på han's mave, brystkasse, ribben, ryg, læn, og skulderne, fra pisk, slag, kniv, pistol sår, bide og riv mærker, arene var utallige ar, han så dog bare venligt på hende med et smil, imens han ventede på hun skulle vise vej til søen så han kunne få et bad.

Diana havde langt fra problemer med ensomhed, for hun havde altid selskab i form Ace og King, og hvis det ikke lige var situationen, så havde hun sine dukker der fik liv gennem hendes galskab, for ikke at glemme hendes hemmelige våben der florerede gennem hendes krop, usynlig for det blotte øje når hun var rolig men et uhyggeligt syn at opleve, når hun begyndte at bruge det. Men det han lige havde set hende gøre med dukkerne, var som sagt grundet i at hun ingen barndom havde eller forældre for den sags skyld, og det havde drevet hende til at skabe disse 2 dukker, som hun kaldte moderen og faderen, som en slags erstatning for manglen på forældre. Hvis man kendte til marionet kamp, eller som de fleste kaldte det dukkeførerne kæmpere, ville man kunne se på disse 2 dukker at de ikke var så egnet til kamp, da de ikke havde nogen hemmelige våben eller tricks gemt i ærmerne, lige som en normal kamp dukke havde det.

Diana lod sig ikke mærke af at han smed tøjet i hendes hule, hun vendte sig blot væk fra ham af respekt imens, og så over mod ham da han stod med håndklædet om livet. Arene var som usynlige for hende, da hun ikke lige just var uvant blandt væsner med tydelige tegn på, kamp, tortur og andre tegn på et hårdt liv, i denne kaotiske verden.
"Tag hellere noget af dit tøj med, så du har det når du har badet!" foreslog hun med et smil på læben, mens hun gik hen til hulens åbning og pegede mod en sø, der ikke lå så særdeles langt væk fra hulen af "Søen ligger dernede smut du bare i forvejen, så kommer jeg lige om lidt når jeg har skiftet!" Hun så lidt på ham med hovedet på skrå, og et smil på læben der kunne smelte et normalt menneskes hjerte, som smør på en sten i direkte sol.

Han stod roligt og så på hende med et grin, hun virkede som en rar type, han vidste dog ikke hvad da gik igennem hovedet på hende, han stod dog bare roligt og så på hende, og gik lidt rundt og kiggede i det hyggelige hus, han gik dog over til dukkerne, uden og røre dem, og kiggede på dem i et stykke tid, han stod lidt og tog detajler til dig, men han blev dog forvirrede da de ikke så ud til og være nogen da kunne bruges i kamp, så han blev lidt forvirrede, var Diana ensom? eller?? han var usikker, men hun så dog ikke ensom ud, han var dog ret ensom, mest når han ikke var sammen med kvinden han følger, men han savnede generalt bare selskab, og han så blidt på Diana med et venligt varmt blik.

Han var glad for hun ikke kiggede på ham, og det gjorde kun han's glæde for hende større, fordi hun kunne vise den respekt, og det var han glad for, han rødmede svagt, mest fordi han skammede sig over sine ar, men han vidste ikke om hun ville dømme ham på det eller ej, han ville dog se tiden an, og han lyttede roligt til hende og svarede med et venligt smil.
''hehe skal jeg nok, jeg har skifte tøj, hehe yeps, vil du låne sæbe eller har du?''
han lød høflig og venlig, så vel som han nød hende's smil, venlighed osse respekt, han kiggede imod den sø hun pegede på og han nikkede til hende og svarede blidt.
''yeps, jeg smutter der ned, og helt iorden du kommer bare når du klar''
han lød blid og venlig, han bemærkede hende's smil og han rødmede svagt imens han kunne mærke sin indre ulv reagere på det på en let lysten måde og da kom en lille lysten knurren fra ham, han stoppede dog sig selv og gik, lidt hurtigt, med et brændene rødt ansigt af venlighed så vel som genert, dog med et varmt smil og et venligt blik til hende, imod søen.
Han tog dog tøj med på vejen, en Hvid ærmeløs Tshirt med ordet SCU på ryggen og ordet Ghost på brystet, et par rene hvide underbukser, et par rene sorte sokker, et par rene camoflage bukser i ørken farver, og et bælte til han's bukser, og så gik han ellers imod søen.
Han kom ned til vandet og snusede til det, for at lægge sit tøj i en pæn sammenfoldet bunke, og dække det til med håndklædet, mest så det ikke blev vådt, og han gik roligt ud i vandet og begyndte og vaske sig imens han nynnede en soldater melodi.

Diana betragtede ham, mens han gik rundt i hulen iført et håndklæde, og kiggede på tingene hun havde her. Hun holdt specielt øje med ham, da han så ud til at nær studere hendes "forældre" men han så ikke ud til, at ville mere end bare at se nærmere på tingene. Det var egentlig ikke fordi hun fandt ham farlig, eller troede at han ville gøre noget ondt, hun havde blot vendet sig til at holde mere øje med folk, hun lige havde mødt i forhold til folk hun kendte bedre. Hun smilede stadig mildt til ham, og der var intet ved hende der indikerede, nogen form for mistillid over for ham, tværtimod virkede det som om hun syntes om ham.

"Jeg behøver skam ikke at vaske mig, jeg har taget mit bad for i dag, så sørg du bare for dig selv!" sagde hun mildt. Hun lagde godt mærke til at han rødmede, og der kom en let lystig knurren fra ham før han smuttede ned til søen, og det fik hende kun til at grine mildt, da han var smuttet fordi det alligevel var lidt sødt. Da han nu engang var smuttet, gik Diana hen og til sit tøj og skiftede til noget mere afslappet, hun iførte sig en sort bikini med nogle lyserøde mønstre, hvilket kun fremhævede hendes slanke krops former, faste D-skål, og lettere brune hud, før hun samlede en kurv med mad og et tæppe, som hun tog med sig ned til søen. Hun valgte bevidst at bruge noget tid på det, således at han kunne nå at vaske sig, og få noget tøj på før hun kom, da hun nødig ville overraske ham mens han stod i bar røv.

Han vidste at Diana betragtede ham, havde dog ladet som ingenting, men han vidste hun holdt ret så meget øje med ham da han var tæt på de to dukker, som han mente måtte være noget følses mæssigt, dog kunne han rigtig godt lide det hun havde lavet, mest fordi det var pænt gjort, meget nøje, og han kunne godt lide det, osse huset, men han havde dog set hende's milde smil og havde smilet tilbage, før han var smuttet, han havde dog håbet da var noget han kunne hjælpe hende med, senere.

han havde hørt hende, dog ikke svaret, da han ikke havde stolet på sin egen stemme, om den ville knurre lystent, eller hvad den ville, så han stod bare og badet nu i søen, imens han vaskede sved og snavs af, imens han langsomt kørte over sin SCU tattoveringen på armen, og stille lod sæben glide rundt på han's krop, over han's kræftige muskler, over de mange ar, men han tog roligt fat og vaskede og skrubbede sig, mest for og være hygiejnisk, og da han var færdig med sæben, gik han roligt over og hentede sin skraber, og begyndte og barbere sig, og sit hoved, så han var nybarberet og kronraget, sig selv, han tog dog en værdifuld genstand frem fra en lille æske, en tandbørste, og tog noget tandpasta på, og begyndte og børste tænder, så han da havde en lidt ren ånde, og barberede sig osse under armene, og skyllede sin skraber, og da han mente han bare var lidt respekttabel, da gik han op af vandet, over til bredden for at stige op, og tage sit håndklæde og tørre sin krop, pakke sin tandbørste, tandpasta og skraber væk, i en metal æske, og klikke den sammen, for at tage underbukser på, og han kiggede op da han kunne dufte Diana, og brummede muntert for og sætte sig ned på bredden, og kigge udover området med et roligt smill

Da hun kom ned til søen, sad han ved sø bredden og lignede en, der var færdig med at bade, så Diana kom ned til ham, rullede tæppet ud og smilede lidt til ham, mens hun satte kurven fra sig. Hun hentede noget brænde i form af gamle, tørre grene som lå og flød rundt omkring og samlede det i et bål, som hun tændte før hun satte sig ned, ved siden af ham.
"Var det godt med et bad vovse?" spurgte hun drillende, og kradsede ham kort bag øret med en blid hånd, før hun begyndte at tage noget mad frem fra kurven, i form af salat, kød der skulle over ilden og vand. Det så ud til at hun vidste hvad hun lavede, for det så sundt ud men alligevel utroligt indbydende og lækkert, en kombination de fleste husmødre skulle bruge flere årtier på at lære, for at gøre lige så godt, som Diana havde gjort det.

Hun tog også en pande frem, som hun lagde kødet på, før hun gav det nogle krydderier og begyndte at stege det over bålet. Der gik ikke meget mere end 5 minutter, før en liflig duft af kød kunne få en hver mund til at løbe i vand, og efterhånden som kødet blev klart, lagde hun det på 2 tallerkner som hun anrettede, sammen med en god portion salat, så der ikke var noget at klage over hvis man fik en af de tallerkner, som hun nu sad med. Hun holdt en under hans næse, mens hun smilede mildt til ham.
"Du får ikke lov til at rejse dig, før du har spist op vovse, ellers fornærmer du mig bare!" sagde hun drillende, og smilede glad. Man kunne godt mærke på hende at hun bare lavede sjov, og det var et godt tegn fra hendes side af, for hvis hun ikke lavede sjov kunne der kun være noget galt.

Han så Diana komme i bikini ned til søen, og han rødmede igen, mest fordi han fandt det ophidsende, og han syntes hun var smuk, så han vidste han tændte på det da han mærkede sin mandom røre let på sig og han krydsede benene for at skjule det, dog smilede han kærligt og glad, fordi hun kom, han så hende smile til ham og han smilede blidt tilbage, så hende rulle tæppet ud på bredden og stille en kurv som han syntes duftede godt, og da han så hende samle brænde, han ville have hjulpet hende, hvis hun ikke var så hurtigt færdig, han kiggede dog ret interresandt med når hun bukkede sig ned efter det, og rødmede endnu mere, fordi det osse ophidsede ham, men hvem kunne hun ikke ophidse, så smuk som hun var? ikke helt så smuk som kvinden han følger, men hun var dog noget særligt i han's øjne, og han så hende sætte sig ned for at kradse ham bag øret og han knurrede glad og lystent, imens han dækkede over sit halv stive lem, fordi han ikke ville overskride hende's grænser ved at han tændte på hende, han svarede dog blidt.
''yea det var det, føler mig næsten ren nu hehe''
han lød blid og venlig, han havde set hun havde tændt bål, og nu fandt ting og sager frem fra kurven, han kunne mærke sin mave rumle, og han knurrede glad og muntert, imens han så på, og han ville ikke blande sig, da hun så ud til og vide hvad hun lavede, og han så bare sultent til, da det så virkelig indbydende og godt ud, med et varmt og venligt blik så vel som krop's holdning, udover han osse var små ophidset.

Han så hende finde en pande frem, og holdt øje med hvordan hun gjorde det, da han ville huske det, selv om han let lod sig distrahere af hende's lette påklædning, så vel som hende's duft og ja bare hende, imens han så hende's bryster bevæge sig i takt med hende, og holdt øje med hende's bevægelser, han prøvede dog og skjule det, da han ikke ville være grov eller ubehøvlet, selv om han's knald røde ansigt burde røbe det hele hele, imens han snuste ind og nød duften af kødet og krydderiet, og mærkede rumlen i sin mave igen, og han så hende finde to tallerkner frem, og lægge kød på forude en del salat, og han så rigtig glad ud da hun holdt den ene under næsen på ham, og han smilede mildt tilbage, han hørte hende og sagde mildt, med en let glad knurren så vel som små lyst, som han ikke kunne kontrollere.
''ikke hunrede vilde raiders skulle tage den mad fra mig, og tro mig jeg spiser op, og passer du ikke på så napper jeg osse din mad, og ville aldrig fornærme dig Diana''
han lød mild, blid, venlig så vel som rolig, og ret drillende dog kærligt, imens han så hende smile glad, han vidste hun lavede sjov, men ville under ingen omstændigheder gå glip af maden og han så sig omkring efter bestik og så blidt spørgende på Diana, stadig rødmede, dog blidt og venlig i sine gule øjne.

Diana lagde godt mærke til, hvordan han holdt øje med hende da hun bøjede sig fremover, for at samle brænde op, hun mærkede hans blik der blandt andet var rettet mod hendes bryster, da hun sad ved siden af ham, og gjorde maden klar til dem. Hun kunne da heller ikke lade være med at smile, over den måde han sad på, der afslørede at han prøvede at gemme hans voksende pik.
"Kan du lide hvad du ser vovse?" spurgte hun drillende, og smilede til ham med et legesygt, frækt glimt i øjnene "Jeg er da beæret over, at du sidder der, og bliver opstemt over mig! Mænd er altid så sjove, når i bliver opstemte og prøver at gemme det, men du er da nærmest bare kær!" Hun grinede mildt, og gav ham et varmt smil og et frækt blink.

Hans kommentar til hvad hun sagde om at spise op, fik hende til at grine igen. En varm latter, der fik hendes faste bryster til at hoppe let, mens hun satte sig let tilbage og så på ham med et drillende blik.
"Dygtig vovse det er godt for dig at spise et ordentligt måltid, så du kan have masser af energi og styrke, til at redde smukke damer i nød som du kan synes om!" sagde hun drillende mens hun nussede ham bag øret igen, før hun rakte ham bestik til maden "Og hvis du rør min mad, må du leve med aldrig nogensinde at få børn, og du kommer nok til at gå lidt krumbøjet!" hun tog bestik til sig selv, med et af hendes varme smil på læben rettet mod ham, før hun satte sin tallerken i sit skød og begyndte at spise, med et glad ansigts udtryk.

Han vidste ikke om hun havde bemærket han's øjne på hende, han kunne dog godt lide hvordan hende's bikini trusser strammede let når hun bukkede sig ned, han opdagede først at hun havde spottet ham da han så på hende's bryster, og han's kinder brændte ret meget, han smilede dog blidt til hende imens han kom med en kærlig knurre lyd da hun spurgte om han kunne lide hvad han så, og han svarede med en drillende, let kærlig og små lysten knurre agtig stemme.
''hehe ja det kan jeg, og meget endda''
han så blidt i hende's øjne, endte dog med og knurre glad da han så hende's legesyge smil, så vel som frække glimt i øjnene, og han så hende dybt i øjnene med et blidt, dog frækt glimt i øjnene osse, imens han smilede kærligt og blidt, han lyttede til hende og svarede med en lysten knurren.
''det er jeg glad for hehe, og tja det svært ikke og blive opstemt over dig, og hehe tak, du osse sød''
han grinte blidt med hende, og besvarede hende's varme smil og frække blik med et varmt smil og et frækt blik, så vel som kærlige og venlige.

Han hørte hende grine en varm latter, og han knurrede en glad, små lyste lyd, som svar på hende's grin, imens han havde bemærket hende's bryster hoppe let, han overvejede og lægge en hånd på en af hende's bryster, for og se om hun ville afvise ham, måske skulle han prøve og kysse hende's hånd, hals, måske mund? han tænkte lidt men han holdt fingrene for sig selv, for nu, mest for og se om hun ville fortsætte med sine glade smil og små frække blikke til ham, som han tog som en slags udfordring på en pæn måde, til og forsøge at komme hende nær, han ville dog vente en lille smule mere, han grinte dog glad over hende's ord og knurrede bekræftende på en kærlig og små lysten måde og sagde blidt.
''yea hehe kan dog osse være en slem vovse, hehehe, og det siger jeg ikke nej til mad, og tja masser af energi og styrke tror jeg gerne jeg får, af den gode mad, og redde smukke damer i nød? tjoh kunne da godt være jeg ville det''
han lød så vel som drillende, han knurrede dog lystent og glad da han mærkede hende's nussen bag han's øre, han kunne mærke sin mandom blive helt stiv nu og inden hun trak sin hånd til sig, kyssede han den blidt med et frækt blik til hende, let drillende så vel som lystent og kærligt, han tog imod bestikket og lyttede til hende og han kom med en drillende glad, stadig lysten knurre lystent og kærligt.
''det skal jeg huske hehe, men da jo osse andre godter og tage af, og der risikere jeg gerne ikke at kunne få børn så vel som at gå krumbøjet''
han så hende tage bestik, og han så blidt og kærligt til hende, let drillende, med et varmt kærligt smil på sine læber dog, rettet imod hende, og han tænkte han lige så godt kunne lade vær med og dække over sin mandom så han satte sig i en bekvem stilling så man dog kunne se den store bule i han's underbukser, han rødmede svagt, sendte hende dog et blidt kærligt blik, dog frækt osse, og han begyndte så roligt at spise af den meget gode mad, som han allerede syntes ret så godt om.

Diana vidste godt hvad hun gjorde ved ham, når hun sådan lavede små frække og udfordrende lege med ham, og derfor overraskede det hende heller ikke, at han kyssede hendes hånd og havde jern på, da han satte sig mere behageligt til rette, før han begyndte at spise sammen med hende. Han var nu sød nok, sådan som han altid grinede når han snakkede, og virkede glad i hendes nærvær, men mens de sad og spiste blev Diana pludselig i tvivl, om hvorvidt hun ville føre disse lege ud i livet? Altså han virkede da til at stole på, men hendes galskab begyndte at lege med hendes tanker, og gøre hende paranoid for hvad hvis han bare havde hjulpet hende, for at få sig en bolleven som han kom til, når han var liderlig og ellers ville hun ikke rigtig, se noget til ham som ven? Hendes tanker blev dog forstyrret af noget andet, da hendes hørelse opfangede noget andet. Hun havde lige taget den sidste bid mad på sin tallerken, da hun hørte lyden af omkring 4 soldater der bevægede sig gennem skoven.

Disse soldater havde valgt at komme, på et tidspunkt hvor nærmest alle bioraptorerne havde fundet deres vej, til deres huler for at sove da de mest var natte dyr, og derfor havde de haft mulighed for at komme så langt ind i skoven, uden at blive angrebet. Diana satte roligt sin tallerken fra sig, og drejede hovedet mod Kuuma med et bestemt ansigts udtryk.
"Jeg foreslår du tager dit tøj på vovse, og bliver ude for mit syns felt!" var det eneste hun sagde til ham, før hun rejste sig op. Hendes ansigt havde kun været bestemt da hun havde snakket til ham, og nu hvor hun havde rejst sig op, var galskaben som malet i hele hendes ansigt, og det kunne være ret uhyggeligt at se på, hvis man kun kendte hende som den søde lidt lalleglade tosse, hun plejede at være når hun var i vante omgivelser, og situationer.

De 4 soldater var åbenbart ikke de eneste tilstede i skoven, for da Diana havde gået lidt væk fra søen og Kuuma, dukkede der omkring 10 af dem op alle armeret med tunge skyde våben, der pr skud kunne få en normal størrelse person som Diana sendt tilbage, hvis personen blev ramt. Men Diana stod blot foran dem, med alle våbnene rettet mod hende uden frygt, eller noget andet end sin galskab malet i hendes ansigt.
"Hvad laver i, i min skov?" spurgte hun med en stemme der afslørede for dem der kendte hende, at hun var i gang med at forberede noget, men der var umiddelbart intet at se på hende for hun stod helt stille, og virkede nærmest blændende som hun stod der, som om noget fik hende til at virke mere iøjnefaldende.