[Uafsluttet] En mørk tunnel. (DIana, Kuuma + Selena)

Kuuma mærkede sin Alpha springe diskret ned, og han samlede benene for og gemme sin boner, mest fordi han's Alpha havde en stor magt over ham, og han elskede hende for dig, dog skjulte han det bag sin kranie maske, imens han så nysgerrigt på sin Alpha, om hun ville forklare kvinden sagerne, dog så han kvinden's tåre, og han så nysgerrigt på sin Alpha imens da kom en lav klynke lyd fra ham, fordi han syntes det var synd for kvinden, som han håbet han's Alpha forstod, han så dog sin Alpha's milde smil og trøstene aura omkring kvinden, så vel som da hun forsikrede kvinden om det var sandt det hele, og da han's Alpha sagde at kvinden kunne regne med hende og ham, så nikkede han venligt med en blid knurre lyd, som tegn til han ville hjælpe til, han så op på sin Alpha da hun prikkede til ham og han nikkede blidt til sin Alpha og så venligt på kvinden, imens han dog stadig sad med samlet ben, og han var usikker på om han skulle tage sin maske af, mest fordi han rødmede over sin boner.

han hørte kvinden's ord, sagde dog ingenting, og han hørte osse sin Alpha, og så blidt op på sin Alpha, og han så roligt skifte vis på dem, mest fordi han fortrak at lade dem snakke, imens han selv tog en dåse skinke frem og tog sin kranie maske af, så han's venlige gule øjne kom frem, han's arrede ansigt, og han's ulve agtige træk, og han åbnede dåsen og spiste roligt af den imens han skubbede sin taske imod kvinderne, for og tilbyde dem mad, imens han selv spiste, da han jo var en stor satan, og han var nød til og holde sig ved føde.

Han stoppede med og spise da han hørte kvinden's ord om en lille blå ting, så vel som sin Alpha's udbrud over noget med en lille en, og han glodet dumt på det lille væsen, da han ikke vidste hvad det var, han tog et stykke skinke, og forsigtigt lagde han det foran det lille væsen, trak sig roligt tilbage og spiste så videre, dog så han stille på kvinden da hun sagde hende's barndom's hjem var væk, og han skævede op til sin Alpha før han blidt sagde til kvinden.
''mit barndoms hjem står stadig, da det er en gade, men tja jeg kan ikke sige jeg savner det, er dog ked over at høre om dit tab, lille ven''
han så ægte trist ud, så dog blidt op på sin Alpha, for at spørge med øjnene om de kunne tilbyde hende et hjem hos dem, eller om det var en dårlig ide, dog var det han's Alpha's beslutning, og han spiste resten af sin dåse, trykkede den sammen og smed den væk så den bogstavligtalt fløj igennem luften.

Han bemærkede dog billederne, detajlerne, reporten, og han kom med en sørgmodig klynken, da han kort savnede sine forældre, han så blidt op på sin Alpha og fandt trøst i det, imens han så kiggede over på Selena og så op på sin Alpha igen, og han kiggede så på Selena igen, usikker på hvad han skulle mene, dog var medlidenheden tydelig i han's blik, og han så roligt til da hun spurgte efter sit sværd, og så sin Alpha styre sin dukke over som tog sværdet ud af munden og give det til Selena, og dog undrede han sig over halskæden som han fik af Selena, så vel som mærkede det stærke greb, han skævede nysgerrigt til sin Alpha, og han lagde blidt smykket ned i sin forlomme som soldater gør med gaver eller lykketing, og han nikkede til tak.

Han så sin Alpha rejse sig op for at stå ansigt til ansigt med Selena og tørre hende's tåre væk med sin pæne finger, og han så sin Alpha række sværdet til Selena, og han havde osse hørt Selena takke, han nikkede venligt til Selena imens han roligt så sin Alpha ligge armene om Selena i et varmt kram, og han hørte sin Alpha tilbyde Selena at være hos dem i et stykke tid til hun var på toppen igen, og han nikkede til Selena for og understrege sin Alpha's ord, og han vidste osse at det ikke ville nytte for Selena at diskutere med han's Alpha, så han lagde bare armene muntert over hinanden imens han sad med et bredt smil i ren venlighed.

Selena så på Dinna og smilede hun hev noget op af lommen (værsgo Dinna) hun lage 2 kæmpe store patroner i hånden på hende en hver med militær erfaring ville vide at det var umuligt at overleve sådan bare et skud. Selena smilede (du ville nok os se lidt sløj ud efter sådan en behandling) hun smilede sødt til dem igen ( i er virkelig søde men jeg må) et stort smil sprætte sig på hendes læber hun gik hen mod hendes søster men smilet stivnet og hun udbrød (pis) stemme gik fra den rar stemme til og være død aggressivt hun så vredt på dem og der efter på søsteren.

hun greb om hovedet på hende og begyndte og rive det af små gnister kom fra hendes hals for til sidst og blote en masse ledninger hun så på dem igen. (i må undskylde mig men det var en robot) hun så længe på dem hendes stemme lød rystene af skræk (de vil slå mig ihjel) hun så bedene på Kuuma og Dinna. hun svang sværdet over skulderen og spændte selen så det hang fast på skulderen. hun så på dem (vil i med mig eller venter i på gæsterne) hun kiggede på dem (jeg vil sige vi må væk) hun så på Dianna (de gør ikke noget ved hulen men de vil dræbe os hvis vi er her)

hun gik hen til deres gås bytte og greb en stor af de fælt tasker de have taget tømte den og begyndte og pakke nogle ting i den. hun fandt en FN SCAR med forlænget hals en af de sniper modeller der var hun smilede til Kuuma og spurgte spørgerne (må jeg tage den her i har 2 mere)

Diana smilede mildt af Selena, da hun gav hende patronerne, men da hun ikke havde særlig meget erfaring med patroner, kastede hun dem blot hen til Kuuma, med et smil på læben. Men Diana stivnede dog, da hun betragtede Selena pille robotten fra hinanden, og fortælle de ville komme herhen. Det var ikke så meget det, at hun rev dukken fra hinanden der fik Diana til at reagere, men mere at de ville komme hen til hendes hule, og Kuuma burde straks vide hvorfor Diana reagerede sådan, som hun gjorde.

"Siger du at de kommer herhen?" spurgte hun tomt, hvorefter hendes stemme begyndte at vippe, mellem tom og komplet sindssyge "De... kommer... hen... til min hule?" langsomt tog hun sin hat af, bøjede sig ned og stilte den på gulvet, før hun rettede hånden mod den ødelagte robot. Hendes chakra tråde kunne nu tydeligt ses, da de fløj gennem luften fra hendes hånd og greb robotten, hvor de normalt plejede at være næsten usynlige, og uden tøven smed hun den så hårdt mod grottens åbning, at man skulle tro hun prøvede at sende den ud i rummet. Da hun drejede hovedet mod Karasu dukken, og dens "bror" Usarak som hun havde brugt tidligere, kunne man se at den var rivende gal med hende. Hendes øjne brændte nærmest, hun havde vanvittige tiks i hendes venstre øje, og hendes læber var fortrukket i en vrede, man ikke ønskede at stå i vejen for, mens en stor blodåre i hendes pande, pulserede som en gal.

"Ingen... og jeg mener ingen... skal komme her, uden min tilladelse!" snerrede hun vredt, ikke af Kuuma eller Selena men til sig selv, som om hun nu sagde alt hvad hun tænkte "De skal DØ!" med det samme, strakte hun armene mod de 2 dukker, og de stærke chakra tråde vækkede dukkerne til live. Nu ville hun sætte himmel og jord i bevægelse, hvis det var det der skulle til, for at starte helvede om ørerne på dem, der nu engang var på vej.
"Bliv ude af mit syns felt!" var det sidste hun sagde, før hun gik hen til åbningen af grotten, og med en rungende styrke, hidkaldte skovens bioraptore. King og Ace vågnede straks, og ignorerede alt omkring dem, de drønede bare ud til hende, mens man kunne høre skovens bioraptore reagere på hendes kald.

Først var de smukke supersoniske bioraptor lyde, det eneste man kunne høre, men hvis de skyndte sig ud, ville Kuuma og Selena hurtigt vide hvor braget kom fra, da en deling helikoptere blev angreb af flyvende bioraptors, der gik fuldstændig grassat, som om Dianas galskab havde inficeret dem alle. En større deling af soldater, nåede frem til Diana men længere kom de ikke, for hun havde aktiveret endnu en skriftrulle, og denne indeholdte en hel hær af dukker. Hun stod nu med omkring 15 dukker under sin kontrol, og lige meget hvor meget soldaterne skød, faldt ingen af dem men de dræbte alle hendes modstandere, med gift, knive der kom ud alle vejne, der var endda en af dukkerne der fangede 2 soldater inde i sig, hvorefter en anden skilte sig ved dens led, hvor der sad lange sværd i, som blev boret ind i fanger dukken, så blodet fossede ud alle vegne.

Dette cirkus af kaos, tog cirka 15 minutter før der kun var fodsoldater tilbage, som bioraptorene kunne klare, og da området omkring hulen og Diana var ryddet, kunne man se at hun ikke kunne mere. Dukkerne forsvandt i en røgsky, og efterlod Diana med en skriftrulle i hver hånd, og Karasu bundet ind i hvidt stof på hendes ryg, og med det samme blev alt sort for hendes øjne, og hun besvimede på stedet. King og Ace kom straks for at beskytte hende, mens der var sikkert at komme ned til hende, da resten af flokken tog sig af resten af soldaterne.

Kuuma så roligt på Selena da hun fandt de to store 72 caliber patroner frem til en japansk Kalaki snigskytte riffel, som var en af de helt store våben, og han så roligt til da hun gav han's Alpha patronerne og så osse roligt til da han's Alpha kastede dem over til ham med et smil og han greb dem roligt i luften, og studerede dem nærmere, han gik så roligt over til taskerne og åbnede den, og fandt, bogstavligtalt, et monster af en anti-matriale snigskytte riffel frem, og han åbnede hylsteret og klikkede en patron i den og tjekkede den roligt, nikkede tilfreds og klikkede patronerne fast til en patron holder, som man osse har på haglgeværer til patroner, og stillede den så roligt op af væggen, dog hørte han Selena ødelægge robotten og glodet forvirrede, dog mistede han's ansigt al farve, da han vidste at lokummet brændte på, dog ikke bogstavligtalt, men han vidste hvad det betød, og kunne allerede fornemme han's Alpha's vrede så vel som galskab.

Han hørte sin Alpha, så vel som så hende tage sin hat af og stille den på gulvet, han vidste at lokummet virkelig brændte, og han så sin Alpha rette hånden imod robotten, og så chakra trådende springe frem, og han så hende kyle robotten imod grotten's åbning, og han tænkte det ville gå helt galt, og han så til da hun så på hende's dukker, og han bemærkede åren dunke i hende's pande, så vel som vanviddet i hende's øjne og de andre kendetegn, dog ville han ikke gøre opmærksom på sig selv så han blev helt stille.

Han sagde ikke så meget til Selena, udover han håbet hun ville tie stille for ikke det skulle gå helt galt, dog blev han's opmærksomhed fanget af han's Alpha da lød mere og mere gal, imens hun snakkede direkte snerrede, og han så på sin Alpha da hun tog armene mod de 2 dukker for at de stærke chakra tråde vækkede dukkerne, og han glodet bare dumt, mest fordi han ikke viste om han skulle gemme sig, ikke som en kujon, men fordi han vidste helvede ville bryde løst, bogstavligtalt i menneskelig forstand, og da han hørte sin Alpha side de skulle blive ud af hende's syns felt, da var han allerede fordaffet, for at efterkomme sin Alpha's ordre, tog havde han grebet en Rasaas snigskytte riffel i løbet som allerede var skarp ladt med 7.98 caliber patroner, 20 skud, og han kastede sig bogstavligtalt hen over et bord, uden og ødelægge noget, for at kugge lure under det og lægge sig til rette og gøre sig klar, dog hørte han sin Alpha kalde på alle skoven's bioraptore så vel som da vågnede King og Ace, dog ignorede de ham og det generede ham ikke, han så dem gå over til han's Alpha.

han lyttede stille til de smukke supersoniske bioraptor lyde, som det eneste man kunne høre og Kuuma kravlede forsigtigt frem som en professionel soldat med sin riffel over armene i liggende stilling, og han skævede forsigtigt ud, uden og være i han's elskede Alpha's syns felt, dog så han hvordan helvede brød løs da en helekopter styrtede ned fra angreb af flyvende bioraptors, og han så hvordan nogle soldater havde lagt sig et pænt stykke væk og var begyndt at beskyde bioraptorne, dog begyndte han at skyde tilbage med pænt præcisse skud så skyderiet holdt op, og han så hvordan den større deling af soldater var fremmet imod dem, og han så det hele, hun tog sin skriftrulle frem og så stod der 15 dukker under hende's kontrol, han sagde dog intet, skød bare videre på de soldater da var længere væk, eller som kunne skabe problemer, skade bioraptorner eller andre ting, dog stoppede han med og skyde da han's riffel sagde klik og han lagde den fra sig, fulgte roligt med i sagerne, så hvordan hende's dukker dræbte og massakerede soldaterne med gift knive og guderne måtte vide hvad, og han skævede forsigtigt op til sin Alpha.

Han så på kaoset i ca 15 minutter, og han så roligt til da der kun var fodsoldater tilbage, og til sidst ingen, han skævede op på sin Alpha og han så hvor træt hun faktisk så ud, og da hun så ikke kunne mere, da forsvandt dukkerne, og han så hvordan hun stod tilbage meden skriftrulle i hver hånd så vel som Karasu på ryggen i hvidt stof, og han sprang op da han så hun skulle til og besvime for at besvime, dog greb han hende inden hun ramte gulvet, og han så blidt på sin Alpha, og så osse King og Ace komme straks over til hende, og han tog forsigtigt dukken Karasu fra hende's ryg og lagde den op af en væg, og han løftede så blidt sin Alpha op, så forsigtigt på King og Ace om det var okay, og bar hende så over til deres seng, lagde hende blidt i sengen, og gik så over og tog en 10mm pistol og trak slæden tilbage og satte sig roligt på sengekanten, for at vogte han's Alpha, og han skævede over på King og Ace, så vel som på Selena, og så der efter på sin Alpha igen med et bekymret blik.

Selena så til og tanken kom (fattede de det dog ikke vi kan ikke kæmpe i alt evighed) hendes tanker stoppede da hun så en skygge Kuuma ikke ave set bevæge sig inden nogle opdagede noget faldt et hoved ned foran Kuuma og hun skreg "Dinna du har 2 valg nu" hun stiret vredt på Dinna med et blik der rummet ærer og vrede og skuffelse "du kan vælge og blive og kæmpe og så bomber de os. eller flytte kampen fra dit hjem" hun så på Kuuma da hun stod bag ham og hendes stemme lød kold og gik mellem magen på enhver der vidste noget om alvor i krig "har du patroner til 5-10 eskadroner" hun stiret og sprang før han noget og svarer og greb en taske og løb hen mod Dinna og greb hende i skulderen. "Dinna de vil snyde dig de vil trække tiden ud det her er kun til de stærke kommer" hun peget mod liget bag Kuuma uden hovedet "de kan komme forbi dig uden du opdager det vi må væk" hun peget mod øst mod en lysning der holder 1 helikopter der jeg tjekket manden's GPS" og hun trak den op af lommen hun så blidt og bedene på Dinna med ordene "jeg mistede mit hjem ønsker ikke det samme for dig tro mig din galskab føre dig væk fra forstanden" hun så på Kuuma med et blik der spurgte om det hun have gjort var selvmord eller galskab.

heneds lille kæle dyr piv og gemte sig under jakken hun så på de 2 igen og sagde til DInna "få dine dyr til og trække sig så klare jeg noget af det her så kan i nå og pakke de ting i skal have med" inden Dinna fik svaret var hun forsvundet ud i mørket man begyndte og høre skrig fra dyrne og menneskerne men også fra de kalibanske væsner men nu os lyden af metal som blev skåret over.

mens Selena kæmopede bad hun inderligt at Kuuma var nok handyr til og forklare Dinna alvoren af de folk og hun håbet han have regnet ud at når de var så godt bevæbnet at de sendte fly efter hende og store mængder soldater og have den mulighed at lave sådan roboter at de også nemt kunne køre dette smukke økosystem i sænk inden med bomber eller bare ved normale våben for liv betød ikke noget for sådan en stor satan.

hun sprang videre og kampene flyttede sig med hende. hun håbede bare på det gav tid til og få Dinna til og komme til fornuft og gav dem tid til og pakke.

Selv i bevidstløs tilstand kunne Diana høre Selena snakke, men hun ville ikke høre på hende. Diana havde beskyttet denne skov hele sit liv, og hun ville ikke stoppe nu, langsomt satte hendes krop sig op, selvom man på hendes øjne kunne hun stadig ikke, var ved fuld bevisthed. Hun strøg svagt Kuuma bag øret, mens hendes halvt sløvede øjne så på ham med en beslutsomhed, som viste at det hun nu ville sige, var en slags sidste udvej.
"Kan du huske den sand lignende pille, som jeg engang slugte, efter du mødte ham?" Spurgte hun svagt "Den er en del af ham, hans måde at snyde døden på, men den er også et våben! Den er så centreret, at ved aktivering kan den dræbe alt fjendtligt, inden for denne skovs radius, men bagefter er jeg meget svag, så pas på mig!"

Uden at vente svar fra ham, rejste Diana sig op og gik langsomt hen til åbningen, for at se ud over skoven. Svagt løftede hun sine hænder, og samlede dem i et slags fokus håndtegn, hun lukkede øjnene og efter et mknut begyndte der at ske noget. Den ondskab burde alle der havde mødt Dust, kunne genkende, og selvom den udsprang fra Diana, føltes det alligevel som om, at den var over alt i denne skov. Det begyndte pludselig at rumle i jorden, og som om skoven gemte på et stort monster, begyndte Dianas sidste angreb at gå i gang, og hvis man så dette mens man befandt sig i skoven, ville man vide at der var fare på færde.

Sand rejste sig fra overalt i skoven, og det begyndte straks at gå til angreb på fjenden, det var nærmest som at se en støvsuger, for lige meget hvad for noget fjendtligt der kom i vejen for sandet, blev det fjernet uden at sandet efterlod noget spor. Dette angreb tog ikke mere end 5 minutters tid, men da sandet endelig lagde sig igen, var området komplet ryddet for fjender. Alt var stille, og der stank af blod fra alle de væsner, som var blevet mast af sandet, men nu var alt sikkert igen, der var ingen tilbage af dem som var efter Selena. Diana så let om på Kuuma, med bloddråber ud af mundvigen, næsen og øjnene, og et stille lille smil på læberne, før lyset gik ud for hende, og hendes krop tvang hende til at besvime. Hun havde ene og alene gjort mere, end hvad man kunne forvente af hende for at redde skoven, hendes hjem, hendes elskede Kuuma og selvfølgelig Selena, men nu var de i sikkerhed. Freden havde igen lagt sig over skoven, mens Diana nu lå bevidstløs uden for grottens åbning.

Kuuma vidste at han's Alpha ikke ville høre tale om og forlade skoven, men der imod vidste han at han's Alpha ville beskytte skoven, og han ville være ved hende's side, dog hørte han Selena snakke vredt til sin Alpha og da kom en truende knurren fra ham, da han ikke brød at Selena snakkede sån til han's Alpha, dog blev han opmærksom på sin Alpha igen, da hun snakkede om den pille, Dust havde givet hende, og han nikkede langsomt som om han forstod det, selv om han kunne ligne et stort spørgsmåltegn i øjnene, og han skævede osse over imod Selena da hun snakkede til ham om at snakke han's Alpha til fornuft, men han vidste at det kunne han ikke, så han ville ikke engang forsøge, da det ikke ville nytte, dog havde han nikket da hun havde sagt han skulle passe på hende da hun ville være meget svag, og ikke engang djævlen selv skulle få lov at nærme sig hende uden at komme forbi ham, så han nikkede til sin Alpha, gav hende et kort kys på kinden og stormede ud og kom tilbage med en Ah92, en moderne udgave af den gamle dags Ak47, og han trak slæden tilbage så den var skarp ladt, og stod klar.

Han vidste hun ikke havde ventet svar, og havde allerede rejst sig da han var kommet tilbage, og han så hende stå med svagt løftet hænder, og han så dem samlede sig i fokus håndtegn af en art, han var ikke sikker, og han gik roligt frem af, satte sig i dækning og rettede sin riffel ud imod horisonten, og han så til med åben mund da det begyndte og rumle, og han så stille til imens han så sin Alpha begyndte på sit sidste angreb, håbedet han da, og han så stille til, imens helvede brød løst.

han så sand rejse sig overalt fra skoven og så det bogstavligtalt angribe alle fjender, og han glodet bare dumt, usikker på om han skulle løbe skrigende væk og kaste sig under sengen, men han pressede frygten væk fra sit sind og ventede, roligt og da han så at der til sidst var stille og der stank af blod over det hele, så han roligt over på sin Alpha, han var uskadt og det var Selena osse, men han duftede hurtigt sin Alpha's blod, og han fløj over til hende da han så hende's lille smil, så vel som da hun faldt sammen, dog smed han sin riffel fra sig og kastede sig ind under sin Alpha, og så uroligt på hende, han løftede hende forsigtigt op og bar hende over til sengen ,fra grotten's åbning, og lagde hende i sengen, han lagde sig ned ved siden af hende og puttede sig roligt ind til sin Alpha, imens han ville passe på hende.

Selena vandret vredt ud da hun så fustret på Kuuma og Dinna tiden gik. da nogle timer var gået stoppede en kæmpe lastbil uden foran åbningen. og ud sprang en kvinde med en maske for hovedet blod dryppede fra hendes hjelm. der var et lille huld i toppen. kvinden hæv masken ned mens hun gik vredt mod de 2 i sengen det var Selena hends ansigt var indsmurt i blod hendes bande var fyldt med tydelig blodårer som nærmest var selvlysende blå. hun greb Kuuma der lå i sengen med Dinna og løftede ham i en hånd med hans ansigt mod hendes. hun stiret ind i øjne på ham og hendes øjne var gået fra smukke grønne til dræbende røde hun så på Dinna som lyttede kunne man se hun smed Kuuma væk fra sengen og i stemme lød en vrede. hun rodet i lommen og hæv en skærm op med et billede af en brændt skov og smækkede det op foran øjne på Dinna som intet kunne gøre og ordne lød som piske smæld i hendes mund "se Dinna sådan kommer dit hjem til og se ud hvis vi ikke kommer væk herfra er du med de er begyndt og smide bomber med napalm fra luften mod skovene og så længe vi kæmper så længe vil de komme" hun så på Kuuma og skreg " og du Kuuma du har hellere intet fattet har du set de våben de bærer har du set den måde de brugte fly på os" hun spændte håndledet og huden faldt af.

under huden lå et vælg af grå tiden med blå væske i. små mekaniske dele mellem hendes kød som var blodrødt. hun blev nu endu mere modbydelig i hendes stemme. "der ligger nogle sommer huse i bjergede oppe". hendes finger lande ude af hulen i en bjergkæde bag skoven. "der kan i hvile jer uden de bomber lortet helt væk" hun gispede efter vejet og slog over i et rolig tune fald og begyndte og forklare dem det "de kan blive ved med og sende der kommer bare flere og flere hun så på Dinna vredt "du kommer ikke længere væk fra skoven end 18 timers kørertur. de vil bare aldrig lede efter os der ved jeg. og kommer der ingen kampraproter her fra vil de tro jeg er flygtet og lade stedet være" hun så på Kuuma "tænk jer om mens jeg pakker last bilen" hun greb 2 rygsække og smid op i bagenden på den. hun så på dem mens hun pakkede og ventede på om de ville forstå alvoren. hun håbedet inderligt på Dinna forstod at bomberne ville smadrer alt her hvis de blev ved og nu hvor hun var ude af billedet have de ikke nok ildkraft mod dem. hun kiggede på Kuuma og sagde "vi har klaret 500 soldater"

stilheden lød hun så Dinna og begyndte og blive trist i ansigtet bodårne forsvandt hendes øjne blev mere grønne "men vi kan intet stille op mod 1500" hun så bedene på de 2 og spurgte en gang mere "i kan tage med hvile jer og jeg køre jer tilbage her til når der sikkert jeg ønsker bare ikke i bliver slået ihjel" hun gik hen og satte sig vor Kuuma have lagt og aet Dinna på panden lige trøstene som hun have gjort ved hende da hun græd og sagde "Dinna det hårdt for dig tror jeg men vil du have din skov forbliver må du tage med der op jeg lover du kommer tilbage og de rør ikke noget" hendes blik ramte Kuuma spørgerne øjne

King og Ace var straks over Selena, da hun virkede vred og derfor var en trussel, mod Kuuma for ikke at glemme deres alpha Diana, men da hun faldt til ro igen, virkede de kun vagtsomme overfor Selena. Hendes ord var tydeligvis påvirket af, at Selena havde levet den gang i fortiden, og hun endnu ikke havde oplevet hvordan denne verden fungerede, for denne skov lå for tæt på Occulta til at militæret, ville angribe den med brint bomber, de ville ende med at ødelægge byen også. Men selvom Diana kunne høre Selena, kunne hun ikke svare da hun var bevidstløs.

Tilgengæld skete der noget underligt, for pludselig begyndte sand at samle sig ved Diana, og jo mere der kom jo mere kunne man se, hvad sandet samlede sig til at blive. Op af grottens gulv, var der nu en halv krop fra bæltestedet og opefter, og hvis man havde set ham ville man vide, at denne overkrop forestillede Dust. Men hvis man kunne mærke aura, ville man straks vide at dette ikke var ham, men derimod en sikkerheds anordning til at beskytte Diana, som Dust havde lavet i sand pillen. Den halve krop der stadig var sandfarvet, så op på Selena og opfattede de tanker, der gik gennem Dianas bevidstløse hoved.

"Området er sikret Selena, militæret kan ikke tåle at risikere flere soldater!" Sagde sandkroppen med Dust'es stemme "Iøvrigt er vi i nærheden af Occulta, hvis de kaster så meget som en brint bombe, gør det mere skade på militæret selv, end det gør på os, så skoven er sikret nu! Militæret er nød til at restabilisere deres hær af soldater, og efter så mange mistede liv, våben og andre redskaber, vil det tage dem mindst et halvt år, før de så meget som nærmer sig dette sted!" Diana rykkede sig uroligt i sengen, da hun selv i sin bevidstløshed kunne mærke, at Kuuma ikke længere var tæt på og passede på hende.

"Fald så til ro Selena!" Sagde sandkroppen mens den langsomt smulrede "Faren er midlertidigt elimineret!"

Kuuna kunne fornemme Selena's vrede imens han blidt kærtegnede sin Alpha imens han vogtede over han's elskede osse, han skævede gnavent om på Selene og han fik sovet nogle timer da Selene var gået.

han vågnede med et forskrækket hyl da Selena havde grebet fat i ham og smidt ham væk og han rablede ind i væggen og faldt ned på røven med et brag, han var dog hurtigt fattet, havde allerede trykket sin kamp dolk og skulle til og angribe, da han så det var Selena, og han satte derefter sin kamp dolk i hylster igen, dog så han ikke hvad da skete mellem Selena og han's Alpha, dog så han til da sand begyndte og samle sig, han fandt det underligt, dog så han en overkrop forme sig så vel som andre ting, han havde dog osse bemærket Selena begynde og pakke og rable løst om skovhygger og han vidste da ikke hvad, han så dog roligt til at den blev til en Dust ligenene ting, og han var glad for den pille, da han forbandt pillen til dette her, han stod dog roligt og så på.

Han ville ikke blande sig, han ville lade Dust dimsen tage sig af det, imens han bare stod roligt og så på det hele der forgik, han nikkede bekræftende omkring det Dust sagde med bomberne, imens han dog ellers forblev stille, imens han så tingene ske foran sig, han så dog han's Alpha rykke uroligt på sig i sengen, og han gik forbi Selena med en lav knurren, satte sig ved sengen og gav hende et kys på panden, for og lade hende vide han stadig var her.

Han skævede kort imod sandkroppen så vel som på Selena.

selena stiret på snad kroppen i skræk og så over på kuuma med et undskyldene blik hendes øjne var gået fra de dræbende røde til de søde pige grønne igen hendes hud på hånden afsløret en sær form for cyborg der ikke kun var robot men også organisk med blod årer med selv lysene blå og hvide væsker i hun greb en forbening og snoet det om hånden. huden lå ved siden af Kuuma Selena så på den bunke sand der var og så på Dinna og Kuuma.

hun gik hen til Kuuma og forklaret ham om mom om dette hemmelig supper soldat projekt som hun var blevet blandet ind i om mom's basser hun så på Kuuma "hvis der kommer nogle soldater med dette logo" hun viste ham et logo med en mor med et barn i hænderne "så nævn aldrig mig eller i kender mig de slår jer ihjel" hun så på Kuuma og fisket et billede op af mennesker som blev skudt i nakken og gav det til ham "de hjalp mig og kom til og nævne det så hold jeres mund" hun fiskede nøglerne op af lommen og lagede dem i hans hånd mens hun så på Dinna "hvis i mangler et skjul så kører mod den hytte der oppe der i sikkerhed" hun gav ham der efter et kort og rejste sig og gik op i last bilen greb en taske og løftede en form for motorcykel ned hun smed den og gik hen til Dinna og lagde noget nødhjælps udstyr og lidt medicin hun så på sandbunken og så på Kuuma "hold hende i live jeg vil komme tilbage om nogle uger men lige nu må jeg flytte mig" hun så på Dinna og rystede på hovedet hvad pigen ikke have gjort for hjælpe hende igen så hun på Kuuma "forklar hende dette ikke er en hæren det er ikke noget nogen kender til og det gør i hellere ikke"

nogle pivene lyde kom fra dinna og der sad den lille søde tingest der have fuldt Selena og slikkede Dinnas ører selena smilede og så på Kuuma kan jeg blive her til det bliver lidt lyst inden svaret lød lagede hun sig ved bålet med sværdet ved siden af sig og hånden med forbening på. dog kunne man ikke se bort fra hun lugtede af blod frisk blod og hun var indsmurt i det. som om hun have gået amok i en rus.

Da Kuuma kyssede hendes kind, faldt Diana til ro igen og lå blot stille ind mod ham, mens de snakkede. For en gangs skyld, virkede hun komplet ufarlig, der var ingen galskab der pulserede i hende, ingen skør tankegang der gjorde hende uforudsigelig, men derimod lignede hun blot en sød ung pige, der for en gangs skyld bare havde brug for, at nogen tog sig af hende, i stedet for den stærke kvinde der tog sig af andre, og aldrig ville vise sig som svag i kampens hede. Let puttede hun sig ind mod Kuuma, da han var varm og rar at være tæt på.

Sandet der havde dannet den falske Dust, forsvandt stille som om et vinpudst blæste det væk, og efter nogle timer vågnede Diana igen, ved langsomt at åbne sine øjne og se op på Kuuma, og derefter hen på Selena der sad henne ved bålet. Hun satte sig stille op, og gned let sine øjne som havde hun blot sovet nogle timer, før hun let lagde sine arme om Kuumas hals, og lagde sin kind mod hans bryst. Hun kyssede ham blidt på halsen, og betragtede Selena lidt med hendes smukke øjne, mens hun bare nød at sidde med armene om Kuuma, og sin kind mod hans brystkasse, mens hun havde et mildt og tænkende ansigts udtryk.

"Ikke mange træder ind i min hule, med min tilladelse, og dem der gør finder hurtigt ud af hvad de træder ind til, men alligevel løber de ikke væk, med frygt i deres sind!" Sagde hun stille selvom både Kuuma og Selena, kunne høre hende snakke "Hvorfor synes i ikke jeg er en sær galning, når så mange andre gør? Jeg måske kun en clomans, men min galskab kan bringe andre i fare!" Diana virkede til at dette undrede hende meget, for kun 3 væsner havde kommet ind med hendes tilladelse, og 2 af dem sad derinde hos hende lige nu, og det undrede hende at den ene var hendes elskede Kuuma, og den anden var Selena som virkede til at synes om hende.

Kuuma havde bemærket de blå dimser og andre ting ved Selena så vel som blodet, han tog sig dog ikke af det, da det var normalt at dræbe i denne verden, dog så han blidt ned på sin Alpha, da hun så ud til og falde til ro og ligge ind til sig, han lagde kærligt armene om hende, nussede blidt hende's kind, imens han osse så på hende, hun så helt fredfyldt ud, og han smilede ømt og kærligt til sin elskede Alpha, og han så roligt på hende da hun puttede sig ind til ham og han holdt kærligt om hende, imens han så op på Selena igen, da hun havde snakket færdig så vel som løftet en motercykel ned fra lastbilen og andre ting.

Kuuma lyttede til Selena, han nikkede kort da han forstod hvad hun sagde, og han tog roligt imod nøglerne til lastbilen, og lagde dem på bordet, han så ned på sin Alpha da hun så ud til og vågne da sandet forsvandt, og han gav hende et varmt og kærligt kys på læberne, dog kort, for og lade hende vågne helt op først, han smilede kærligt til hende da hun gned sine øjne og han så kærligt på hende da hun lagde armene om han's hals, og han holdt hende blidt ind til sig imens han så blidt på hende da hun lagde sin kind på han's bryst, han mærkede hende's kys på halsen og gav hende et kys på panden, han så over på Selena som han's Alpha gjorde, imens han nød at sidde sammen med sin Alpha, han så dog på hende's tænkende udtryk dog mildt, og gav hende et kys i hårbunden.

Han lyttede roligt til sin Alpha, og spørgsmålet så ud til og komme bag på mig, dog ville han lade hende tale færdigt, og han kyssede hende blidt i hårbunden imens han holdt kærligt om hende, og da hun var færdig med at snakke, dog lød hun meget undrende, og han løftede blidt sin Alpha's øjne så hende's smukke øjne så ind i han's blide gule øjne og han svarede ærligt, med masser af kærlighed, glæde og venlighed.
''hvorfor skulle jeg løbe væk, med frygt, for den jeg elsker? og hehe vil ikke påstå du ikke er sær eller gal min elskede, men hvem er ikke det i denne verden? selv jeg er gal og sær på min egen måde, dog jeg elsker dig for den du er, og tja måske kan du bringe mig i fare, men den går begge veje, ikke? jeg vil dog blive hos den jeg elsker, og det er dig min Alpha, og må dog osse give dig ret, ikke mange kommer her, og det er jo osse okay''
han gav hende et blidt kys på munden og holdt hende så kærligt ind til sig, imens han blidt strøg hende ned af ryggen med sin ru stærke hånd, imens han blidt små kyssede hende på panden og i hårbunden, så vel som bare holdt om sin elskede Alpha.

Selena rejste sig op og så på de 2 da hun sad ved bålet hun så på Dinna og svaret kom roligt fra hende "Vi er ikke født uhyrer fra starten det noget vi selv bestemmer" igen roligt gik hun rundt. Hendes stemme lød blid "Dinna Du bestemmer selv hvad du vil være men du minder om mig når du smager blod kan du ikke stoppe og hundrede liv faldt. I dag uden grund" hun stoppede foran sengen og begyndte og tage stoffet om hånden af. Hendes hånd var nu blottet og viste en mærkelig han af mekaniske dele slanger som var så små som muskel trådene kød og en grå masse i mellem kødet kunne man svagt se.

Hun begyndte og ae Dinna blidt med hendes robot hånden Hun så på hende "alt under min hud ser sådan her ud jeg var et forsøgs dyr og se på kuuma hun glid fingeren op af mærkerne Hun have lavet da hun i blodrosen greb ham i halsen "lærer du ikke og styrer din sindssyge som du selv siger ender du måske med og dræbe din elskede" hun rejste sig og gik Hen mod motorcykellen hun smilede da hun stod med motorcykellen. " må dreje videre" hun smilede "jeg må til las Vegas Der skulle der være muligt og finde nogle oplysninger"

Da Kuuma fik hende til at se ham i øjnene, gjorde Diana ikke noget for at stoppe ham, hun så blot ind i hans øjne og lyttede til hvad han sagde, før hun vendte sin opmærksomhed mod Selena, for at høre hvad hun sagde. De virkede så gode ved hende, og det var faktisk dejligt at have nogen omkring sig, som ville være gode mod hende, og som holdt af hende på den måde, som Selena og Kuuma gjorde det.

"Jeg er glad for du elsker mig vovse, det betyder virkelig meget for mig!" Sagde hun stille, og nød hans kyssen og nussen, ved at putte sig mere ind til ham "Selena du er ikke den eneste, der har været gennem et laboratorium!" Tilføjede hun mens hun strøg Selenas hånd, da hun aede Dianas kind "Min galskab kommer af, at jeg er et fabrikat væsen! Jeg blev skabt i et laboratorium som du ser mig nu, og har derfor aldrig haft en barndom, hvilket normalt er meget vigtigt for et væsen at have! Jeg kan ikke styre mig, når jeg bliver sindssyg så bliver jeg ved med at være det, indtil grunden til det ikke længere er mere!"

Diana betragtede Selena gå hen til motorcyklen, mens hun på hendes egen gakkede måde, begyndte at kravle rundt på Kuuma som var han et klatrestativ, indtil hun satte sig til rette i hans skød, og puttede sig ind til ham.
"Selena du får ikke lov at gå, før du har spist med hos os!" Sagde hun mere mildt da hun virkede i bedre humør "Ellers bliver jeg da ked af det!" Diana lavede for sjov skyld, store søde øjne og en bævede underlæbe, for at få Selena til at blive til frokost.

Kuuma så sin Alpha dybt i øjnene, for og lade hende forstå, at han mente det, og han så hun havde lyttet så han kyssede hende blidt på munden imens han strøg hende over kinden, og så der efter over på Selena som snakkede, og han brummede enig med hende og sagde.
''Bio-cyborgen har ret, min elskede, vi er dem vi gør os til, selv om andre prøver og vælge vejen for os, og din vej blev valgt, det blev min osse på en måde, men jeg elsker dig stadig for den du er, min elskede Alpha, og jeg håber du elsker mig for den jeg er''
han lød alvorlig, dog fuld af kærlighed og venlighed og han krammede hende kærligt ind til sig, imens han strøg hende kærligt over kinden og hagen, dog havde han skævet over på Selena da hun nævnte de døde, og han så ud til og være temmelig ligeglad med de døde, de havde truet han's Alpha og de var døde som konsikvenser af det.

Han hørte sin Alpha og så kærligt på hende, selv om hun snakkede stille så hørte han hende tydeligt, og han mærkede hun puttede sig ind til ham, og han fortsatte ømt og kærligt med at nusse hende's kind så vel som skulder blidt og kærligt, dog lyttede han roligt til dem, og han sagde roligt.
''tja jeg havde en barndom, er dog vokset op på gaden, hvor hverdag var en kamp indtil jeg som 14 året, rullede mig ind i hæren, og tja så jeg brugte primært min barndom på enten kamp på gaden, tyveri for at overleve, eller på at skaffe penge, for og kunne få mad på bordet, men tja havde dog en veninde, som jeg mistede, men det er fortiden, og man skal ikke dvale i fortiden men tænke i nuet''
han så blidt på sin Alpha og kyssede sin Alpha kærligt på munden imens han strøg hende blidt over kinden osse, imens han lyttede til samtalen.

Han fulgte roligt Selena med øjnene da hun gik over til motorcyklen, han sagde dog intet da Selena snakkede, ville lade kvinderne snakke, dog krammede han kælent sin Alpha da hun kravlede rundt på ham, og han klukkede blidt, og han lagde blidt sine arme om sin Alpha da hun satte sig til rette på han's skød, og mærkede hun puttede sig ind til ham, han hørte dog sin Alpha's ord til Selena og han knurrede enig med sin Alpha, med et blidt smil, imens han lavede hunde øjne, som en ægte varulv kunne gøre det.

Selena smilede til de 2 og så noget så bedrøvet ud. "desvære Dinna og Kuuma har jeg ikke tiden" hun satte sig til rate. hun så på Dinna og Kuuma "jeg skal finde oplysninger om en som heder meduse" vinden rev hende i hendes lange hår og hun så på dem "der ud over skal finde folk der kan træne mig i alle former for kamp" hun så på Dinna. "der ud over vil jeg gerne lærer og bruge de små blå tråde du kan bruge Dinna men du for svag til det"


vinden fløj igennem hårdet "men har i nogle navne på nogle der kan træne mig i fysisk kamp så vælg som" hun blinkede. "som Dinna og peget via de ruller og det"

Diana så kort op på Kuuma, da Selena nævnte Medusa fordi han jo før, havde stødt på hende, før hun igen så på Selena med et tænkende blik. At opsøge Medusa var ikke smart, medmindre man kunne fange hendes opmærksomhed, og ikke ville gå efter hendes liv, men Diana kendte faktisk en som måske kunne hjælpe Selena, hvad angik hendes ønske om at finde en træner. Hun løftede stille sin hånd mod Karasu, og brugte sine chakra tråde, til at styre dukken så den hentede en skriftrulle, og kom hen til hende med den. Diana satte dukken fra sig, og lænede sig ind til Kuuma mens hun betragtede Selena, med et mildt smil på hendes læber.

"Selena tag denne her skriftrulle med dig, og prøv at opsøge en fyr ved navn Dust, spørg ham om han vil træne dig og giv ham denne skriftrulle, så vil han vide jeg sendte dig!" Sagde hun mildt, og rakte skriftrullen frem mod hende, mens hun med sin frie hånd nussede Kuumas hånd "Men pas nu på med hvad du siger til ham, han kan godt vise sig at være ret farlig for sine omgivelser, og han er ikke lige så åben overfor nye væsner!" Diana sad måske behageligt op af Kuuma, men hun var stadig sikker i sin sag, om at Selena skulle komme til Dust for at opnå den træning, som hun virkede til at ønske.

"Og hvis du gad blive lidt længere, måske indtil jeg kom på højkant igen, så kunne det være jeg kunne lære dig lidt, om min marionet teknik, og træne dig i at bruge det?" Spurgte hun tænkende og lavede søde øjne, sammen med et glad smil til Selena, før hun begyndte at gumle på Kuumas håndled for at drille ham.

Kuuma smilede blidt til sin elskede Alpha, så vel som til Selena, imens han roligt strøg sin elskede Alpha over kinden, og han nikkede forstående til Selena, dog så han det berøvede hos Selena, men han's muskler blev hurtigt spændt da hun nævnte Medusa og han skævede kort ned til sin Alpha og gav hende et kys på panden, før han så mistroisk på Selena, hun måtte være gal eller noget, hvis hun opsøgte Medusa, medmindre hun havde forretninger med hende, og hvis hun havde, var hun så en trussel imod Diana, hvis hun skulle røbe deres sted, og han overvejedet kort at forsøge og dræbe Selena, og han vidste at han's Alpha burde kende ham nok til at vide han's tankegang og håbe hun ikke afslørede det, selv om vidste at han's elskede Alpha brugte hjernen mere end han gjorde, og det var osse fint nok for ham, dog blev han lidt mere rolig da Selena snakkede om træning, og han så roligt på sin Alpha da hun løftede sin hånd og fik Karasu til og hente en skriftrulle, og han gav hende bare et blidt kys på kinden, imens han langsomt blev rolig igen, dog lagde han mærke til tingene da skete, og han så blidt på sin elskede Alpha da hun lænede sig ind imod ham, og han puttedet blidt armene om hende, for at stryge hende kærligt over kinden.

Kuuma nikkede bekræftende, at Dust var et godt valg, da han var en farlig satan, dog så han mildt og blidt på sin Alpha da hun nussedet han's hånd med hende's frie hånd da hun havde rakt den anden imod Selena med skriftrullen i, og han nikkede igen for at bekræfte sin Alpha's ord, dog så han overvejende ud, og han sagde roligt.
''måske er hun ikke helt klar til og møde Dust, min elskede Alpha, så måske skulle jeg lære hende lidt, hvis det var? det kun et tilbud, hvis du tillader det min Alpha, da Dust som sagt kan være lidt, hva hedder det nu, det der kloge ord, folk bruger? ja jeg er jo ikke den mest geniale i denne verden, men noget i retningen af at Dust er en temmelig mystisk gut, dog en okay en, vil jeg da tro? hehehe''
han lød venlig, dog undrende så vel som velovervejedet som var sjældent for varulven, dog så han tilfreds på sin Alpha fordi han faktisk havde tænkt sig om og ikke bare var sprunget på tingene med knyttet næver, selv om han's skatte Alpha var en undtagelsen, hun havde den fulde magt over ham, og det burde hun vide, så han grinte bare muntert og kyssede hende på kinden.

Han så dog nysgerrigt til da han's Alpha tilbød Selena at lære hende og bruge marionet teknik, dog blev han distraheret af han's Alphas tænkende stemme, dog osse søde øjne med hende's smukke smil som han elskede, han knurrede drillende af sin Alpha, dog underdarigt, da hun gumlede på han's håndled, og han bukkede sig ned og kyssede hende blidt på halsen imens han prustede drillende hende på halsen, i håb om det kildede hende, for at drille igen.

Selena have læst Kuumas øjne da hun nævnte medusa og sagde "Kuuma kan se du ikke er glad og nej har ingen handel og gøre med hende men dog skal jeg vide noget af hende som kun hun ved" hun så dinna du skal have hvile jeg ville ikke være til belastning jeg vil komme tilbage" hun satte sig til ratte og gasset op og kørte ud i natten et lille brev lå på jorden efter røgen have lagt sig.

Diana mærkede hvordan Kuuma kyssede hende på kinden, ret ofte og hun nød det faktisk, for det fik hende til at slappe af, og hans tilbud fik hende til at smile til ham.
"Det sødt af dig at tilbyde din hjælp vovse, og du har min tilladelse til det hvis Selena vil, men hun ligner en der har travlt!" Sagde hun mildt og så på Selena "Og du har ret i at Dust er en mystisk gut, men Selena er en ret speciel personlighed, og selvom Dust kan være hård ved andre, tror jeg godt Selena kan holde til det!"

Da Kuuma pustede hende på halsen, grinede Diana en sød smuk latter, før hun vendte sig mod ham, og puffede ham ned på ryggen, før hun lagde sig på ham, og puttede sig på ham som var han en seng.
"Du må ikke drille mig vovse, jeg er så sårbar lige nu, at det er syndt for mig!" Sagde hun drillende og så efter Selena, da hun begyndte at køre afsted. Da røgen lagde sig, så hun brevet Selena havde efterladt "Vovse hent brevet til din alpha! Kom så vovse, jaa hent så det brev!" Sagde hun drillende til ham, mens hun pegede på brevet.

Kuuma så alvorligt på Selena da hun snakkede og han's ansigt blev mildere efter at have hørt hende's ord, og han så kærligt ned på sin Alpha som så ud til og nyde han kyssede hende, så vel som at hun slappede af, og han gav hende et drillende kys på panden, og han nikkede til sin Alpha da hun snakkede, og han sagde så roligt.
''hehe det glæder mig og dog må jeg give dig ret, min elskede, hun ser skam ud til og have travlt''
han gav hende's hånd et blidt klem med sin store hånd, imens han blidt så på hende, dog så han op på Selena da han's Alpha gjorde det, og han sad bare og blidt slappede af, imens han nikkede da hun snakkede om Dust så vel som Selena, osse enig i at hun nok kunne holde til det.

Han hørte sin Alpha grine med sin smukke latter, og han så hende vende sig om for at skubbe ham ned på ryggen, og han lagde armene om sin elskede Alpha da hun lagde sig på ham for at putte sig hos ham, han lyttede roligt til hende, og svarede hende kærligt.
''skal nok lade vær, måske, hehe, og tja du har en pointe, min Alpha''
han kyssede hende kærligt på kinden, imens han knurrede en munter agtig latter, og han lyttede til hende og med en munter latter, lagde han hende blidt ved siden af sig, og på alle 4, dog i god hast, luntede han over som en god hund, og tog brevet i munden, og luntede tilbage og lagde det på hende's mave, og han lagde sig ned ved siden af hende og grinte drillende imens han gav hende et kys på kinden og sagde.
''du er skør, kvinde, og jeg elsker dig for det''
ved disse ord, kyssede han hende blidt på munden, imens han strøg hende kærligt over kinden.

citere brevet

kære Dinna og Kuuma dette brev er skrevet mens jeg har været væk og i skal have tak fra alt. jeg er desvære ked af ikke at kunne tage jer med. i har virkelig betydet meget og jeg virkelig glad for og have mødt jer jeg skylder jer alt. forsatte lang tid til der kom til noget som kunne fange deres opmærksomhed

jeg må fortælle jer om min søster Maria før i prøver på noget. hun er en skræmt pige med forsøg på forskelige ting hun vil prøve slå jer ihjel og hun forsatte med hendes beskrivelse "se på profilen" *

må takke jer håber vende til bage om nogle måneder knus jeres ven Selena husk Kuuma du har nøglen og giv Dinna hendes nye hjemme mulighed hvis hun ønsker det

Diana smilede over den måde, som Kuuma hentede brevet til hende på, og nussede ham let bag øret, da han lagde sig ved siden af hende igen.
"Dygtig vovse, du fortjener en godbid!" Sagde hun drillende og gav ham et blidt kys, før hun puttede sig ind til ham, og åbnede brevet, så de kunne læse det sammen

Da Diana havde læst det igennem, så hun let på Kuuma med hovedet lidt på skrå, da hun undrede sig lidt over den sidste del af brevet, angående de hjemme muligheder som Selena havde nævnt i brevet.
"Hvad mener hun med de der hjemme muligheder skat?" Spurgte hun mildt, og lagde en arm om ham, og hendes hoved på hans skulder ved hans hals, så hun lå behageligt ind til ham.

Kuuma så kærligt på sin Alpha da hun smilede til ham, og han knurredet tilfreds da hun nussedet ham let bag øret, og han så kærligt op på sin Alpha da hun roste ham, og han besvarede blidt hende's kys da hun kyssede ham, og han lagde blidt armene om hende da hun puttedet sig ind til ham og han læste roligt brevet da han's elskede Alpha åbnedet det.

Han så forvirrede dog tænkende ud, dog osse nysgerrig, og han så kærligt på hende da hun så på ham og han skar en grimasser med et venligt ansigt dog, og gav hende et kys på kinden, imens han kunne ligne en da faktisk tænkte da han's elskede Alpha spurgte ind til det med hjemme muligheder, og han sagde roligt, mest fordi han faktisk havde glemt det, eller fordi han glemte en detajle, dog svarede han ærligt, som han forstod det.
''tror hun mener de der jagt hytter oppe i bjergene, fordi hun var bange for vi skulle stå uden hjem hvis de soldater der kom der, men vi klarede os, men ellers er jeg ikke sikker, min skatte Alpha''
han lød som en der havde gjort et ærligt forsøg på at tænke tingene igennem da han normalt var typen da skød først, og spurgte bagefter, eller simpelt bare smadredet kraniet på en, hvis man fornærmede han's elskede Alpha, dog så han så stolt ud over han faktisk var kommet så langt i sin tanke gang, og han kyssede kærligt sin Alpha på kinden.